Dig, og kun dig

Mit bidrag til "Det svære farvel"- konkurrencen

1Likes
0Kommentarer
105Visninger

1. Dig og kun dig

"Biiiiiip, biiiiiip, biiiiiip." Jeg slukker hurtigt alarmen og lister forsigtigt ud på det kolde badeværelse. Klokken er kun lidt i ni, og resten af gangen sover stadig. Jeg gør mig lydløst klar og forsøger ikke at vække min roomie, der stadig ligger fredfyldt og sover. Ude på gangen er alt stille, og hvis man ikke vidste det, skulle man tro at skolen var tom. Jeg lister mig videre ind på den næste gang og går med forsigtige skridt ned til det sidste værelse, dit værelse. Du sidder i sengen med dit altid så charmerende smil om læberne, og jeg kan ikke undgå at komme i godt humør af at se på dig. Jeg putter mig ind under dynen til dig, som så mange gange før, og jeg mærker din varme krop mod min. Der er stadig en time til morgenmaden, så vi har god tid til at ligge her. Vi begynder at se reality tv, som efterhånden er blevet vores ting, til stor irritation for samtlige af de andre. Jeg nyder i det hele taget dit selskab, og tanken om at du blot var en fremmed for mig for mindre en et halvt år siden er skræmmende. Til sidst får vi os snøvlet ud af sengen og ned til morgenmaden.

Det er lørdag, og planerne for i dag er ikke store, men en hyggelig dag foran pejsen i dit selskab, siger jeg ikke nej til. Kortene bliver fundet frem, og i timevis sidder vi med det ene kortspil efter det andet, indtil vi ikke gider mere. Udenfor er vejret gråt, og små regndråber fra de mørke skyer over os daler ned, men det stopper os ikke fra at gå en tur. At gå en tur med dig er ikke som at gå en tur med alle andre. Med dig kan jeg altid være fuldkommen mig selv, og stilheden skræmmer mig ikke. En følelse af fuldkommen lykke spreder sig i min krop, mens vi arm i arm går langs den øde vej. Det er som om tiden står stille. Jeg glemmer, alt det jeg plejer at stresse over og lever kun for det ene øjeblik. Vi går i flere timer, men med dig føles det kun som nogle få minutter.

Tilbage på skolen er alle i gang med deres eget. Nogle sidder i klasseværelset og ser film, mens andre ligger i sofaerne og snakker. Du trækker mig med op på dit værelse, hvor vi for anden gang i dag putter os ind under din dyne. Jeg kan ikke lade værre med at smile af dig. Jeg elsker, den person du er når vi bare er os. Du kan være fjollet, men samtidig blid som et lam. Pludselig går brandalarmen i gang. Det er sket før, så vi ved hvad vi skal gøre, men kulden udenfor virker nærmest uudholdelig nu. Jeg har kun en kjole og nylonstrømper på, men du vikler et tæppe rundt om os, så vi bedre kan holde varmen. Du tilbyder mig endda at tage dine strikkestrømper af, så jeg kan få dem på. Du ved hvor nemt jeg bliver syg, og selvom jeg takker nej til strikkestrømperne, så gør du alt for at holde mig varm. Med klaprende tænder kigger jeg op mod himlen over os. Det er blevet aften, og skyerne der før fyldte himlen er nu forsvundet, og en flot stjernehimmel er brudt frem. Du får også øje på det, og igen føles det som om tiden står stille. Jeg elsker dig uendeligt højt, og du ved det. Blot en time efter bliver jeg hentet af mine forældre. Jeg skal hjem, for at kunne komme til introdag på gymnasiet den efterfølgende dag. Du får et kæmpe kram, før jeg sætter mig ind i bilen, og tanken om at der kun er et døgn, til jeg skal se dig igen er lettende.

Et sekund. Det tager ikke mere end et sekund at forandre dit liv totalt. Det er kun fire timer siden vi sammen stod og beundrede stjernerne, men lige nu føles det som flere år. Det gør ondt. Mere ondt end jeg nogensinde havde troet muligt, og bare tanken om det får mig til at bryde sammen. Jeg ligger på vores kolde køkkengulv med tårerne strømmende ned ad mine kinder. Smerten er næsten uudholdelig, og den spreder sig ud til hver evig eneste celle i min krop. En fra skolen ringede og sagde det. Efter jeg var kørt, havde du besluttet dig for at gå en tur alene. En bilist havde mistet herredømmet over sin bil, og du var død på stedet. Jeg kan ikke stoppe med at tænke, at det er min skyld. Hvis jeg ikke var taget hjem, var det ikke sket, og vi ville stadig være sammen i dette øjeblik. Mine forældre gør alt, hvad de kan for at trøste mig, men der er intet, de kan gøre for at få dig tilbage. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden dit smil til at holde mig oppe på de grå dage, eller hvordan jeg nogensinde kan få en god dag uden dig. I det hele taget tror jeg, det er umuligt at leve et liv uden dig. 

Det hele virker så surrealistisk og forkert. Hvorfor skulle det lige være dig? Du fortjente det nok mindre end nogen anden, og jeg kan ikke stoppe med at tænke på, hvor urretfærdig verden er. Fra den ene dag til den anden var du bare væk, og jeg fortryder alt det, jeg ikke fik gjort og sagt. Der er nu gået tre dage, hvor jeg ikke har lavet andet en at ligge under dynen. Jeg har prøvet at skrive for at få alle mine tanker væk, men selv det gør så fandens ondt. Jeg har ikke været oppe på skolen siden i lørdags, for der ligger alt for mange minder der, som er for svære at tænke tilbage på. I dag skal jeg til din begravelse, og lige meget hvor meget jeg har prøvet at forberede mig på det, bliver jeg nok aldrig helt klar.

"Anne var højt elsket af alle, og at hun skulle tages fra os i en så ung alder virker urretfærdigt." Tårerne triller i en lind strøm ned ad mine kinder, for Anne du var så ufatteligt elsket. Du var en af de veninder alle drømmer om at have, men kun meget få for lov til at få. Jeg var heldig. Jeg fik lov til at have en veninde som dig, også selvom det kun var for et halvt år. Jeg ville så inderligt ønske, at vi havde haft mere tid, men livet er uforudsigeligt og umuligt at planlægge. Jeg lever med smerten hver evig eneste dag, og der går ikke én dag, uden du strejfer mine tanker.

En uge efter din begravelse startede jeg på skolen igen. Det var svært, men jeg prøver at se tilbage på vores tid sammen med lykke i stedet for sorg. Jeg tror du hjælper mig igennem dagene, og jeg ved at du altid vil have en kæmpe plads i mit hjerte. Du lærte mig at kærlighed til en veninde kan være mindst lige så stor som kærlighed til en kæreste eller et familiemedlem, og det vil jeg altid være dig dybt taknemmelig for.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...