Husk mig når jeg dør

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2017
  • Opdateret: 20 jan. 2017
  • Status: Færdig
• HUSK MIG NÅR JEG DØR • er historien om den 17-årige og livsglade Annabel, der bliver diagnostiseret med en uhelbredelig sygdom. Seks måneder er alt lægerne giver hende, og disse seks måneder bliver en turbulent rutsjebane af følelser, uretfærdighed, accept og venskab. ♦ Deltager i 'Det svære farvel'-konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
554Visninger
AA

5. Men jeg skulle jo bare have jerntilskud

 

• CHOKFASEN •
MEN JEG SKULLE JO BARE HAVE JERNTILSKUD


Jeg ved, der er noget galt, da jeg sidder i venteværelset og foregiver at læse et sladderblad.

Resultaterne af mine blodprøver er endelig kommet retur. Jeg har følte mig træt på det sidste - "sikkert for lidt jern", havde min private læge sagt, men  hun havde taget prøver alligevel. "Vi får svar om en uge," havde hun sagt...

Syv uger senere sidder jeg her - på hospitalet - og skal ind og tale med en førende ekspert i blodprøveanalyser. Jo, jeg ved noget ikke er som det skal være. De bad mig endda tage min mor med! Hun sidder ved siden af, fuldstændig lige så ligeglad med modemagasinerne, som jeg er. Vi vil bare gerne til, så jeg kan få at vide, at jeg er i et kæmpe underskud af jern og skal tage en voldsomt masse piller det næste stykke tid. Derfor skal mor med, så hun ikke tror, jeg prøver at tage livet af mig, når jeg skal til at sluge ti piller morgen, middag og aften. Ja, det må være derfor. Jeg er jo ikke syg-syg. Jeg er aldrig syg, jeg får ikke engang influenza eller ondt i halsen. Jeg kan ikke være syg-syg. Bare lidt træt. Det er være alt.

"Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed," jeg hader den åbningsreplik, den fører aldrig noget rigtig godt med sig.

Den dårlige er, at jeg er uhelbredelig syg. Det rammer mig som en stor, tung knytnæve lige i maven. Slå alt luften ud af mig. Får mig til at hive efter vejret i små korte træk.
Jeg har en sjælden sygdom, en sygdom som aldrig er set før. Det er en sygdom i blodet - i mit blod. Jeg hører ikke efter. Opsnapper bare et par ord. Blodceller ... Muterer forkert ... Langsom blodforgiftning ... Seks måneder tilbage ...

Seks måneder? Har jeg kun seks måneder tilbage før... før hvad? Før jeg dør? Hvordan dør jeg? Pinefuldt? Hurtigt? Smertefrit? Derhjemme? På hospitalet? I respirator?

En million spørgsmål trænger sig på, men jeg kan ikke overskue dem. Jeg kan kun fokuserer på, at lægen også har en god nyhed. En forsøgsbehandling? Jeg siger ja, jeg vil hellere tage chancen end give op uden kamp! Eller måske bare noget livsforlængende medicin? Et år eller to mere, jeg tager det! En kostplan? Blodtransfusioner? Jeg er villig til at gøre hvad som helst, jeg vil bare ikke dø.

"Den gode er," siger lægen endelig - doktor Hill står der på navneskiltet - og jeg læner mig håbefuldt frem, "at vi har opkaldt sygdommen efter dig!" jeg stirrer måbende op på hans entusiastiske fjæs - er det hans gode nyhed! Hvad i alverden skal jeg bruge det til!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...