Ungdommen.

Der skal nok komme hvad det handler om senere :)

0Likes
0Kommentarer
108Visninger

2. 1.g

1.g

"Tænk at vi går på Gym nu" Sagde Malle kiggede rund på folk, som kom fra alle sider af og skulle ind på skolen. 

Malle, som også hedder Mathilde er min bedste veninde og det har vi været lige siden vi gik i 7 klasse, hvor deres klasse kom over på vores skole samt en anden klasse mere og vi blev rystet sammen i nogle nye klasser.  Malle kommer fra et lille hjem med en mor, far og storebror, som er flyttet hjemmefra og er 17 år, men hun har snart fødselsdag, hvilket betyder at vi skal holde en kæmpe fest, da det jo er 18 hun fylder. Glæder mig så meget til at drikke hende under.

"Ja det er vildt, men det betyder altså ikke at du skal glo så meget på de andre, som om at du aldrig har set så mange på et sted før" Svarede jeg og puffede til hende med et smil.
"Jeg skal da lige tjekke alle de lækre fyre ud" Svarede hun og kiggede på mig, med et smil go løftede sine bryn op og ned.
"Typisk dig" Svarede jeg, med et smil go vendte hoved over mod parkeringspladsen, hvor jeg så Sofia komme gående. Wow, sikke dog en forandring hun har fået sig i sommers.  Jeg puffede lidt til Malle med min højre hånd og hun vendte sig om.
"Er det Sofia?"Spurgte hun og lød helt overrasket.
"Jep, hun ligner slet ikke sig selv"Svarede jeg og var selv ligeså overrasket, som hun var.

 

Sofia var min anden veninde, som jeg havde siden 8 klasse, da hun kom til vores skole efter nogle hårde år på hendes gamle, da hun var blevet mobbet rigtig meget. Hun havde togskinder og havde gik ikke så pænt klædt. Men nu, nu havde hun ingen togskinder og var blevet klippet og havde fået det farvet. Det så, SÅ godt ud.
Hvorfor blev du veninder med en som hende, tænker i så? Jo, da jeg var mindre havde jeg heller ikke rigtig nogle venner, bare fordi jeg ikke så ud som alle de andre. I 7 klasse fik jeg så Malle som veninde og hun hjalp mig med en masse ting, så jeg begyndte at få venner. Så efter det, ville jeg ikke have at andre skulle være alone, så vi blev venner. Og så var hun også bare utrolig sød og dejlig. Man kunne ikke ønske sig bedre veninder end Malle og Sof.
"Hej piger" Sagde Sof med et kæmpe smil, da hun kom hen til os.
"Wow Sof, hvor er du smart, du ligner en supermodel" Sagde Malle og puffede til hende.
"Øhm, tak Malle" Svarede hun og fniste lidt af det.
"Ja det klær dig smukke" Sagde jeg og smilede og løftede øjenbrynende.
"Tak, skal vi gå ind?" Spurgte hun.
"Ja self" Svarede jeg og vi gik stille op af trapperne og ind af den store dør til skoen.
 

De første timer var endelig overstået og vi skulle spise frokost. De meste af tiden i timerne, gik bare på at lære hinanden at kende, både lidt på spansk og dansk og så fik vi selvfølgelig en rundvisning. Men ja, jeg sagde spansk. Jeg fik præsenteret sproget da jeg gik i 8 klasse, da vi var på en studietur til Spanien, hvor jeg syntes det var et pænt sprog og at det kunne være fedt at lære, så jeg begyndte at gå til sprogtimer efter skole og valgte efterfølgende spansk i gym, så jeg kunne blive endnu bedre. 

 

”Hey piger” Sagde Malle og satte sig ved det samme bord som mig og Sof i kantinen. Det skal lige siges at der var pænt mange her på skolen, men ikke alle gik ned i kantinen og spiste, de fleste valgte bare at sidde oppe i klassen og spise deres mad der. Men ikke os, nej, vi vil hellere være en del af fællesskabet.
Både 2.g’erne var i kantinen og også 3.g’erne. 

”Hva piger, har i også hørt folk snakke om en der hedder William?” Spurgte Malle og roede lidt med sin pose med mad i, som hun have taget med hjemmefra.
”Ja, de piger der sad bag mig i sidste time, snakkede hele tiden om en William og om hvor lækker han var og den populæreste på hele skolen” Svarede Sof og grinte lidt af det, mens hun rullede med øjnene, hvilket vi også grinede af.
”Så skulle i have hørt dem jeg sad sammen med, hende den ene fortalte at hun havde været sammen med ham og at han havde en big pik” Svarede jeg og puffede lidt til Sof og vi alle tre brød ud i latter.

 

Klokken ringede ud og alle stormede ud af lokalerne, som om at de bare skulle væk herfra og komme videre, men det kan jeg så også godt forstå. De sidste timer var så tamme at alle sad til sidst, med albuerne i bordet og hånden på kinden og var ved at falde i søvn. Det var jeg så også, men lad det nu ligge.

 

Jeg kom hen til mit skab, som var ude på gangen og åbnede, så jeg kunne få mine bøger ind. Alle på skolen havde et skab, hvor de kunne ligge deres ting ind, så man ikke behøvede at tage dem med hjem udover, hvis der var lektier.
Jeg lagde min bog på en af hylderne i skabet og lukkede det igen, da jeg så, så Malle og Sof. Sof så helt glad ud og havde et kæmpe smil på læberne, mens Malle bare løftede det ene bryn og trak på skulderne.
”Hvad sker der?” Spurgte jeg stille og rynkede mine bryn, mens jeg kiggede på Sof, som bare så glad ud som et lille barn.
”Der er nogle drenge fra 3.g, som holder fest på lørdag og vi er inviteret” Svarede Sof smilende ”Og den bliver vi bare nød til at tage med til” Fortsatte hun.
”Det er vi da ikke, vi kender dem ikke engang og så kan jeg heller ikke” Svarede jeg og rynkede mine bryn.
”Ej, come on, hvad med dig Malle tager du med?” Spurgte hun Malle ad, med foldede hænder, så det lignede at hun skulle til at bede og lavede et bedende ansigt.
”Æhh..øhhh. ..Tror altså heller ikke at det er en god ide, vi kender dem jo ikke og så lyder det også lidt mærkeligt” Sagde Malle.
”Ej, hvor er i kedelige” Sagde hun, med en skuffende stemme.
”Det kan godt være, men så tager du da bare med” Svarede jeg.
”Sku da ikke alene.. jeg kan da ikke bare komme alene og hvad er det overhoved du skal siden du ikke kan komme med?” Spurgte hun og lagde armene overkors, mens hun kiggede på mig.
Jeg kiggede lidt frem og tilbage på dem, for vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.

 

Jeg kunne jo ikke sige at min far er skredet fra min mor til Tailand og min mor drikker som en haj og pisser på alt og alle. Mens jeg bare går derhjemme og arbejder for at få råd til at lægge mad på bordet.
Ja, ja det er så hvordan det står til hjemme hos mig. Det er sygt, at en mor kan fucke sine børn sådan op, bare fordi at hendes mand er gået fra hende.  
I tænker sikkert, Hvor længe siden er det? Ja, det er så snart 1 år siden, at min far forlod os for at være sammen med en fucking Thailand tøs og har ikke haft kontakt til os lige siden.
Og ja, ”Sine børn” betyder, jeg har en storebror Noah, som er flyttet hjemmefra. Han bor nu sammen med sin kæreste og jeg har dagligt kontakt med ham. Han havde været der så meget for mig, da far skred og mor blev en dranker. Han var den eneste jeg havde, for jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle mine veninder det. Jeg ved godt at det er dårligt af mig, men jeg kunne bare ikke. De skulle ikke syntes at det var synd for mig, de skulle ikke bekymre sig på mine vegne.

 

”Hallo, er du der eller hvad? Jeg spurte om noget” Sagde Sof og løftede det ene bryn.
”Øhmm.. ja, jeg skal være sammen med min mor, jeg havde lovet at jeg skulle se en film med hende på lørdag, for hun ville så gerne have at vi så den sammen” Svarede jeg og kiggede skiftevis på Sof og Malle, mens jeg tog min højre hånd og kørte den op af min venstre arm.
”Nå okay, og det kunne i ikke gøre en anden dag?” Spurgte hun.
”Nej okay.. jeg bliver altså nød til at gå nu” Svarede jeg og ville bare ikke rigtig diskutere det.
”Ja okay, okay... Ja, okay, men vi ses bare i morgen så” svarede hun og slappede af i kroppen efter at have sine arme over kors.
”Ja, vi ses i morgen søde” Svarede Malle og smilede til mig og trak mig ind i et kram, hvorefter at Sof også gav mig et kram.
”Ja, det gør vi” Svarede jeg, mens jeg vinkede og vendte mig om på samtidig. 

 

Jeg trak ned i håndtaget til mit hus og døren åbnede. Lugten af røg og alkohol kom imod mig og jeg begyndte at hoste lidt. Det var ugeholdigt, her lugtede af værtshus. Så vidt jeg ved, så bor jeg ikke over et værtshus.
Jeg gik helt ind og så min mor ligge på sofaen med en smøg i den ene hånd og fjernbetjening i den anden.
”Mor, kan du ikke godt ryge uden for? Her lugter virkelig” Spurgte jeg og trak mit hoved ned i mit tørreklæde, som hang rundt om min hals, mens jeg gik hen til vinduerne og åbnede dem, så der kunne komme noget luft ind.
”Nåå, hvad rager det mig” Svarede hun og sappede lidt med fjernbetjeningen.
Jeg rullede lidt med øjnene og gik hen til trappen, da jeg ville op på mit værelse, hvilket min mor stoppede mig i.
”Hvor skal du hen?” Spurgte hun.
”Op på værelset?” Svarede jeg.
”Nej det skal du ikke, du skal lige varme noget lasagne til mig” Svarede hun bestemmende.
”Nej, du kan selv varme det” Svarede jeg og begyndte at gå hen mod trapperne igen.
”Du kommer her og det er lige nu” Svarede hun og satte sig op i sofaen.
Jeg gik med tunge skridt tilbage til hende. ”Hvad?” Svarede jeg og rullede med øjnene.
”For det første, så skal du ikke rulle øjne af mig og for det andet , så gør du hvad jeg siger, så vidt jeg ved så er det her mit hus og jeg bestemmer!” Sagde hun og rejste sig op og gik hen til mig.
”Det kan fandme godt være at det her er dit hus, men det er fandme mig der sørger for at vi er i live og at der er mad, du gør ikke en skid, du drikker som jeg ved ikke hvad og har dine finger op i røven og kan ikke en skid gøre for dit barn!” Sagde jeg en smule højt, for hun skulle ikke snakke sådan der til mig, når det var mig der gjorde alt ting her hjemme. Jeg var ved at blive træt af det. Hun skulle ikke behandle mig som lort og forvente at jeg bare fandt mig i det.
Hun kom helt tæt på mig og tog fat i min arm og råbte ind i mit hoved ”Sådan skal du fandme ikke tale til mig, det er mig der bestemmer!” Hvorefter jeg drejede hoved kraftigt og mærkede en ømhed på min kind. Jeg tog mig til kinden og vendte blikket op på hende igen. Jeg fik en smule tåre i øjnene og vred mig ud af hendes greb på min arm, vendte mig om og løb op på mit værelse.

 

Jeg smækkede straks døren efter mig, da jeg kom op på mit værelse.
Hvad fanden skete der, hun slog mig! Det havde hun aldrig gjort før. Hun havde max bare grebet fat i mig og råbt af mig, men aldrig slået mig.
Jeg kastede mig selv ned i sengen og græd. Hvordan kunne hun gøre det ved mig, min egen mor?
Jeg satte mig op og greb fat i min mobil. Fandt min Noahs nummer og skrev til ham.

”Må jeg komme hjem til jer i et par dage?” skrev jeg.
Kort efter kom der svar tilbage fra Noah.
”Ja slef, men jeg er ikke hjemme i dag, kan jeg hente dig i morgen efter skole?
-er der mor?”

”Ja, det er iorde og ja, det er mor” Svarede jeg tilbage.
”hvad har hun nu gjort?” skrev han tilbage.
”Fortæller i morgen” Skrev jeg tilbage.

Hvis mor og jeg havde haft et skænderi, kom jeg altid hjem til Noah og hans kæreste Trine, de havde altid et værelse klar til mig, da de godt vidste at mor var blevet sådan, det var også en af grundene til at Noah flyttede hjemmefra, han kunne ikke holde ud at hun var sådan.

Jeg tog en taske frem og pakkede en masse ting, man skulle næsten tro at jeg skulle ud og rejse, så meget var der. Men jeg kan jo heller ikke hvide hvornår jeg kom hjem igen. Der kunne jo gå lang tid.

 

_____________________________________________________________________________________________

 

Skriv gerne hvad i syntes om det indtil videre i kommentaren :)
Undskyld på forhånd, hvis der er lidt stavefejl eller grammatikken ikke er iorden :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...