Det svære farvel.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2017
  • Opdateret: 18 jan. 2017
  • Status: Færdig
Luna er 15 år gammel og begynder hurtigt at gå lidt for meget op i sin vægt og kost.

0Likes
0Kommentarer
40Visninger
AA

1. Det svære farvel

18-01-2017

 

Det svære farvel

 

 

 

Solen skinnede, og der var ikke en eneste sky at se på himmelen. Jeg sad i min røde og hvide stribede strandstol nede på stranden. Jeg havde en solhat på, som var flettet af strå. Den skyggede for solen, som var meget skarp den dag. Og så havde jeg en sort bikini på, hvor der på overdelen var frynser som blafrede når jeg løb rundt på stranden. Jeg var ikke alene på stranden. Min mor, far og bror var der også. Min bror havde et par lyseblå stramme badebukser på, med en gul fisk på hans ene lår, og en mørkeblå bøllehat som var lidt for stor. Min bror hed Osvald, og han havde altid været en frisk dreng. Jeg selv hedder Luna.

Osvald var ude i havet med min mor og far. De hoppede over bølgerne som efterhånden var blevet ret store. Mine forældre havde hver en hånd i Osvalds hænder.

Mine forældre fandt sammen for 30 år siden. Min far Janick havde set min mor Melani danse i en natklub og det var der det hele startede. Mine forældre holdte så meget af hinanden.

Jeg havde i et stykke tid siddet og kigget ud i havet på dem. Jeg bøjede mit hoved ned i mit Vi Unge blad igen. Jeg havde i et stykke tid læst om den perfekte sommer, men mine øjne gled meget hurtigt over til en anden side. Overskriften var ”Sådan får du en flad mave på uge”

Jeg kunne godt bruge en flad mave. Jeg skulle til Italien nogle uger efter den dag, og der ville det da være super fedt at have en perfekt tynd bikini krop. Jeg begyndte at læse.

For at få en flad mave, er det vigtigt at du ikke spiser mere end nødvendigt på en dag. Du skal helst undgå ting som pasta, hvidt brød, søde sager, sodavand, light produkter, kartofler, ris og kun lidt rodfrugter. Frugt er sundt, men ikke i flere mængder. Hvis du ønsker en flad mave hurtigt, er det bedst med højst et stykke frugt om dagen. Maden er en stor del af at tabe sig, men hvis du ønsker at tabe dig er du nød til at træne. Vi forslår at du løber mindst 5 kilometer tre gange om ugen. Og hvis du ønsker at din flade mave skal forblive er det vigtigt du laver mange mavebøjninger hver dag.

I det øjeblik jeg læste den sidste sætning, havde jeg strakts bestemt mig for at den næste uge ville jeg overholde alt hvad der stod.

Hele den uge havde jeg levet af salat, agurk, tomat og skyr med fiber mysli på. Jeg var mæt hver dag og følte mig rigtig sund. Jeg havde også løbet 3 gange 6 kilometer og lavet 50 mavebøjninger mindst hver dag. Søndag den sidste dag i ugen, bestemte jeg mig for at fortsætte. Jeg var så glad for resultatet. Min mave var vildt flot og jeg havde også fået af vide at jeg så flot ud af mange folk. Jeg havde tabt mig 5 kilo på den ene uge og vejede 57 kilo. Jeg var blevet så glad, så selvfølgelig skulle jeg fortsætte når det gjorde mig glad.

Jeg følte mig som en helt ny person. Jeg var frisk hele tiden og jeg spiste og blev mæt uden at det gjorde mig tyk eller jeg blev oppustet. Jeg var den jeg ville være.

En uge efter rejste vi til Italien. Vi boede på et vildt fedt hotel. Der var buffet til morgen, middag og aften.

Det var den første aften vi var der. Vi sad rundt om et bord for fire personer og ventede på at buffeten startede. Der kom en mand i hvidt tøj med et blåt og hvidt ternet forklæde på. ”the buffet is ready” sagde han og vi begyndte at gå op til de mange borde fuld af mad. Jeg kiggede lidt på de forskellige borde og fandt hurtigt det bord med salat. Jeg havde nemlig bestemt mig for jeg ville være vegetar. Da jeg kom hen til bordet stod der et lille skilt ved hver salat. På skiltet stod der hvad der var i og hvor meget fedt og hvor mange kalorier der var i. Jeg gik rundt og kiggede på alle salaterne. Jeg tog en skefuld af den salat med mindst fedt procent og færrest kalorier.

Fra den aften af kunne jeg ikke lade være med at tænke over hvor mange kalorier der var i alt jeg spiste. Hver gang jeg tog noget mad, kiggede jeg bag på pakken for at finde ud af hvor mange kalorier der var i. Og efter vi var komet hjem fra ferien i Italien, var jeg også begyndt at hjælpe meget til med at lave mad der hjemme. Jeg ville jo gerne vide hvad der var i den mad jeg spiste.

Den sidste dag i sommerferien, var jeg sammen med en af mine veninder. Hun sagde til mig at jeg var blevet meget tynd. Jeg tog det som en kompliment og blev glad.

Da vi startede i skole igen vejede jeg 49 kilo, og var 172 cm høj.

 

 

 

 

Det var første skole dag og vi sad inde i vores klasse. Det var spisefrikvarter men jeg havde glemt at få en madpakke med. Først var jeg ret så træt af det. Men jeg tænkte at hvis jeg ikke havde madpakke med, spiste jeg ikke noget før aftenmad og så ville jeg tabe mig mere. Men med den tanke fik jeg hurtigt startet en ny dårlig trend for mig selv. Jeg spiste heller ikke morgenmad, så jeg fik faktisk kun aftensmad, men jeg lagde ikke selv mærke til det.

Vi havde været i skole i nogle uger og jeg var vildt træt oppe i skolen. Jeg havde virkelig ingen energi og mine lærere begyndte at lægge mærke til det. En dag spurgte en af mine lærere mig om jeg sov om natten. En anden dag var der en lære der spurgte om jeg spiste nok. Og det var der det slog mig. Jeg spiste jo næsten igen ting. Jeg spiste kun en smule salat om dagen. Cirka 30 gram. Jeg havde svært ved at indse at jeg spiste for lidt. Jeg prøvede at spise morgenmad en morgen, men jeg kunne virkelig ikke få mig selv til det. Mine venner havde også lagt mærke til at jeg ikke spiste noget over i skolen. Men jeg sagde nej hvis de tilbød mig noget mad. Det var som om at jeg ingen kontrol havde over min egen hjerne. Det var som om at jeg havde en stemme inde i mit hoved der fortalte mig hvad jeg måtte. Jeg kunne havde lange diskussioner med mig selv om hvorvidt jeg måtte spise en tomat eller ej. Jeg vejede 42 kilo og var 172 cm høj.

En dag kunne jeg ikke mere. Jeg havde ikke fortalt til nogen hvordan jeg havde det. Jeg brød sammen og satte mig i et hjørne over i skolen. Min lærere lage mærke til mig, men jeg sagde jeg havde det helt fint.

Jeg overvejede sådan at fortælle det hele til en af mine lærere, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke mere. Hvordan skulle jeg nogen sinde få kontrol over mig selv igen. Jeg ville savne min familie og venner helt vildt, men jeg kunne ikke mere. Der var kun en vej jeg kunne tage.

 

En novelle af Laura Bisgaard Schmidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...