I amulettens gyldne skær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2017
  • Opdateret: 7 feb. 2017
  • Status: Igang
Elenora binder sig til en amulet. Amuletten tager hende med på en rejse til en verden hun ikke troede fandtes. Mød Elenora og mange andre og vær med hvor det sker.
Del 1
Smid et like og en kommentar så er du sød... ;)

1Likes
4Kommentarer
431Visninger
AA

2. Kapitel 1: Skæbne

Samme dag som Elenora kom til Eyafall, skulle hun møde sin rigtige far Ludvig. Det er nu snart tre år siden, hun første gang skulle stifte bekendtskab med Eyafall. Siden har hun pendlet meget næsten hver uge frem og tilbage mellem den almindelige verden og Eyafall gennem de seneste tre år har hun ikke haft fast bopæl, men i dag skal det ændre sig.

Elenora tænker tilbage på den dag hvor det hele startede altså den dag tilbage for næsten tre år siden, Elenora spottede en blå amulet i en guldkæde og samlede den forsigtigt op en morgen da hun var ude at gå hendes sædvanlige morgentur, i det samme som hun havde samlede den op med rolig hånd kom hendes skytsengel ned fra himlen omgivet af et hvidt lys.

Men bare det at møde Rafien var en stor omvæltning for hende, allerede inden han sagde noget kunne Elenora mærke der skulle ske noget interessant og det blev bare bekræftet da han så endelig sagde disse ord, ”jeg ved du er forvirret Elenora og det forstår jeg godt men kom alligevel med.” På det tidspunkt vidste hun ikke at det var til Eyafall, men det fandt jeg snart ud af.

Elenora tænker så godt når jeg sidder i haven og jeg kan hører fuglenes kvidderen, hvor de dog synger smukt tænker Elenora for sig selv, sådan sidder hun tit i græsset, og bare tænker på hendes gamle liv.

Dengang hun havde en fast bopæl i den almindelige verden men amuletten som hun fandt kom til at ændre hendes livssyn og fornemmelse for liv for altid, den kom til at ændre hendes bevidst i en helt uforudset retning.

Den amulet hun fandt under sin gåtur den morgen og som har ført hende til Eyafall har hun lige siden den dag båret om halsen i den oprindelige guldkæde.

Hendes tanker bliver afbrudt af en stemme der siger ”der er morgenmad nu Elenora kommer du ikke og spiser med? Rafien er her også.” Hun hører at det er hendes far der kalder og skynder hun ind.

Det er ved at være længe siden hun har set Rafien sidst, han kommer regelmæssigt en gang hver anden måned, men i de seneste fire måneder har Elenora ikke set så meget som skyggen af ham. Men der har sikkert været meget arbejde han har haft at skulle lave og mange andre ting at tænke på.

Elenora trækker stolen ud fra hendes sædvanlige plads ved bordet, men på stolen er der placeret et brev hvor på der står: Til Elenora Eya Wonder, hun åbner brevet og der står:

Kære Elenora, nu du er blevet 15 år… Ja tiden går så hurtigt her i Eyafall. Nu synes jeg det er på tide at du får din egen hest så du kan bevæge dig lidt hurtigere end før og Rafien vil desuden tage dig med ud på en spændende rejse og der er det vigtigt at du har en hest.

Hilsen far

Elenoras virkelige skæbne var altså at hun skulle have en hest og med Rafien ud på en spændende rejse, hun skulle tilsyneladende ikke blive ved med at pendle frem og tilbage mellem den almindelige verden og Eyafall.

”Så jeg skal have min egen hest?” Spørger Elenora og far siger ”ja min skat, det skal du da, og vi skal ud at se på et stutteri i eftermiddag. Men vi skal lige nå et par andre ting inden, så skal vi ikke bare komme i gang?” Siger far

Elenora rydder op efter morgenmaden, mens jeg tænker på hvordan min videre fremtid mon kommer til at se ud, jeg skulle ud at rejse med Rafien næste år, hun glæder sig allerede.

Elenoras egentlige skæbne var altså at hun skulle have fast bopæl her i Eyafall og så aldrig mere se sin mor eller søskende og altid leve med min far, bare tanken om det gjorde hende skræmt, selvom Eyafall var et smukt land med masser af væsner der ikke lever i den almindelige verden er det alligevel en skræmmende tanke for hende.

Elenora går op på sit værelse og trækker noget slidt tøj ud af skabet, hendes far arbejdede som budbringer for kongen i byen og et job for kongen gav gode penge derfor var de også blandt de rigeste folk i byen. Alligevel selv om Elenoras far var godt betalt, var det hverken penge de snakkede eller der blev brugt de blev gemt.

Hun går ned til sin far som siger ”Rafien er lige taget afsted og nu er der bare os to tilbage. Næste gang Rafien kommer forbi er det kun dig og ham der skal tale alene.” Siger far.

Elenora tænker på hvor rar en følelse det er når hun har alene tid med Rafien, han forstår en uanset hvor man er og tackler en på den bedst mulige måde. Der er bare en ro omkring ham som hun ikke finder det andre steder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...