I amulettens gyldne skær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2017
  • Opdateret: 7 feb. 2017
  • Status: Igang
Elenora binder sig til en amulet. Amuletten tager hende med på en rejse til en verden hun ikke troede fandtes. Mød Elenora og mange andre og vær med hvor det sker. Del 1 Smid et like og en kommentar så er du sød... ;)

2Likes
4Kommentarer
381Visninger
AA

1. Prolog

Myriader af fugle stiger til vejrs fra de mange trækroner, præcis denne sommermorgen Elenora kommer traskende i raskt tempo på hendes sædvanlige morgentur. Hun elsker at se dyrene stå op og komme frem fra deres skjul. Hun trasker videre langs en smal sti der er parallel med et smalt vandløb som fører til en skovsø i midten af skoven.

Mens hun trasker stille og roligt, tænker hun på de mange gange hun har gået ad denne smalle sti hele vejen til skovsøen og tilbage igen hun nynner også lidt i skoven, inden resten af familien vågner hvilket vil sige hendes mor Anastacia og hendes lillesøster Diana. Men hendes tanker og sang blev med et afbrudt, en guldkæde med en blå amulet lå i grøften og glimtede i solen der netop ramte præcis mellem træerne. Hun samlede den forsigtigt op fra jorden, den glinsede endnu mere end før og begyndte at skinne mere intenst en før.

En engel kommer til syne og daler ned fra himlen og mellem trætoppene og blidt rammer han jorden og siger, ”goddag Elenora, jeg hedder Rafien og du er den udvalgte, kom med så skal jeg fortælle dig alt.” Rafien kiggede leende på Elenora og siger så med samme stemme ”jeg kan godt forstå at du er forvirret men kom med alligevel.” I langtid er der ingen der siger noget hverken Rafien eller Elenora men så afbryder Rafien tavsheden og siger, ”jeg må afsted nu, jeg skal tilbage og hjem igen. Når du er klar til at rejse så banker du bare på amuletten tre gange og så skal jeg nok komme og hente dig farvel og vi ses” afslutter han og flyver væk igen.

Tilbage står Elenora tavs og stirrer ud i luften og tilbage ned i bækken og spejler sig og stirrer på billedet af sig selv, hun ved ikke hvad hun skal tro på. Men hun bestemmer sig hurtigt til at prøve og give det en chance, hvorefter hun banker tre gange på amuletten og idet samme kommer Rafien til syne, ”er du klar nu?” spørger han og Elenora nikker til svar. Han løfter hende op på hans ryg og med et er de i luften.

Det første af turen går så hurtigt og hun når ikke at opfatte ret meget af hvad der sker eller hvor de er, men Rafien mærker at hun ikke er tryg ved ham og sætter farten ned til hun er rolig igen. Hun nyder det i fulde drag alt den tid hun får lov at sidde på ryggen men med et bliver hun rykket ud af tankerne da de begynder at dale roligt mod jorden.

Stille og roligt daler Rafien længere og længere ned mod jorden. De lander blidt på en eng omgivet af flere tusinde tulipaner i alle farver. ”Ej hvor er her smukt, hvor er vi?” Spørger Elenora stille Rafien og han svarer med ligeså rolig stemme, ”vi er i landet Eyafall der hvor alle magiske væsner bor og lever, har du aldrig læst eller hørt om Eyafall?” og Elenora kigger på Rafien og siger så, ”jo jeg har skam både hørt og læst om Eyafall i de gamle historiebøger på reolen derhjemme, men jeg troede ikke at det fandtes, jeg troede at den virkelighed jeg kender var den eneste der fandtes. Men har i så altid kendt til vores land, eller er det også nyt for jer?” Rafien ser op ”Jo vi har skam også vores egen verden, men vi har altid været mere skjult for andre der I der lever i den almindelige verden,” siger han med et smil.

I langtid er der ingen der siger noget, men så bliver tavsheden afbrudt af hovslag mod jorden, den stopper et par meter før dem og Rafien rejser sig roligt op og går hen mod den. ”Følg med Elenora” siger Rafien og Elenora gør som beskeden lyder, hun rejser sig og går over til Rafien.

”Hvad er det for en hest” spørger Elenora lidt uroligt og kigger på Rafien og han svarer ”hesten der det er min, han hedder for resten Naoma, han kommer sikkert med en besked, lad os åbne brevet” Elenora tager brevet som hænger i en snor om benet og rækker det til Rafien, han åbner brevet og læser:

Mød mig ved min bopæl i byen jeg venter dig og venligt tag Elenora med. Men skynd jer, det er en meget vigtig samtale, jeg kan ikke udtale mig mere på skrift men skynd jer, jeg har sendt posten med Naoma.

Ludvig

Rafien mumler noget Elenora ikke kan høre men så siger han, ”vi må afsted nu, du rider på Naoma og jeg flyver i forvejen, Naoma kender selv vejen ind til Ludvigs hus i byen han er i øvrigt menneske så du behøver ikke være bange for ham,” og så var han væk, og uden tøven kastede Elenora sig op på Naomas ryg og i fuld galop red hun hele vejen gennem skoven til udkanten af byen hvor han satte i skridt. Der gik ikke så langtid så ankom Elenora til Ludvigs hus hvor Rafien allerede står og venter. Ludvig trækker Naoma om bag huset og lidt efter kommer han tilbage. ”Kom lad os gå indenfor så kan vi sætte os der ind og snakke” siger Ludvig og begynder at gå hen mod døren.

Det første Elenora ser er et stort billede hvor der er malet en stejlende hest, den er hvid og i baggrunden er der en gård. Elenora står længe bare og stirrer og bliver meget beundret indtil Rafien siger ”Elenora kommer du ikke ind og sætter dig, jeg ved Ludvig glæder sig til at møde dig” og begynder at åbne døren mere ”så du vidste at jeg skulle komme, eller rettere vidste Ludvig at jeg ville komme?” spørger Elenora og ser underne, ”kom med ind så skal du få hele historien”

”Jeg har glædet mig meget til at møde dig Elenora, jeg har hørt meget om dig.” Siger Ludvig og ser smilende over på Elenora, ”så du vidste at jeg ville komme og du vidste at det var Rafien der ville komme efter mig?” spørger Elenora og ser på Ludvig.

”Ja jeg vidste allerede på forhånd at du ville komme til Eyafall længe før du egentlig kom til verden altså den verden du kender.” siger Ludvig, ”hvordan det, sig mig hvem er du egentlig?” Spurgte Elenora og så undrende på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...