Jeg tog fejl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2017
  • Opdateret: 18 jan. 2017
  • Status: Igang

3Likes
0Kommentarer
121Visninger
AA

1. Jeg tog fejl (1)

Jeg måtte aldrig se på hans mobil. Han havde den altid på sig, om morgen, ved maden, med vennerne, på badeværelset. Altid. Han slap aldrig den mobil ude af syne. Vi var begyndt at hakke mere på hinanden. Jeg kunne mærke på mig selv at der ikke skule særligt meget til for at pisse mig fuldstændigt af. Vi blev tit sure på hinanden. Jeg ville aldrig sige undskyld, og det ville han heller ikke.

Vi elskede hinanden det var jo slet ikke det. Vi havde været sammen i over 12 år. Vi kendte hinanden rigtigt godt. Jeg lærte ham at kende da han var kommet hjem fra Balkan. Han havde mange psykiske mén, han røg ud og ind af psykiatriskafdeling. Han fik tilskrevet sig en psykiater, han brugte hende meget i starten.

Men der var noget der var forsvundet. Glæden. Glæden vi have for bare et år siden, er helt væk nu. Jeg vil gøre nærmest alt for at få den glæde tilbage. Vi brugte ikke særligt meget tid sammen. Vi boede sammen, men alligevel så vi næsten aldrig hinanden. Efter arbejde skyndte jeg mig hjem til nogle af mine veninder. Jeg var for stolt til at sige undskyld, eller overhovedet bare at tage det op. Når jeg var hjemme var han der aldrig. Når han var hjemme var jeg der ikke. Vi skrev ikke sammen. den eneste kommunikation vi havde tilbage var om morgen. Det sædvanlige ”Godmorgen, har du sovet godt” var begyndt at blive automatisk. Han efterlod som sædvanligt noget ”take out mad” på køkkenbordet til mig. Det gjorde han altid, det havde han altid gjort.

Jeg husker tydeligt december for 3 måneder siden. Jeg havde planlagt hele december ned til mindste detalje. Hver dag var fyldt ud, helt ind til nytårsaften. Den første uge, gik helt perfekt. Jeg havde sat mine forventninger helt op. Ingenting skulle mangle, men allerede efter en uge var han blevet træt af mig. Han kunne ikke holde det ud. Han hadede når alting var planlagt og han ikke kunne få noget alene tid. Han vrissede af mig. Han smed rundt med jule nisserne og Georg Jensen julepynten. Jeg gjorde ikke noget for at stoppe ham. Godt nok var han en spinkel mand, men når han var oppe i det røde felt, skulle alle passe på. Den aften gik jeg i seng uden at vide hvor han var. Dagen efter stod jeg op til en stue og en lejlighed helt uden noget julepynt. Gaverne, juletræet, grannet, alt var væk. Jeg sendte ham en lang besked. En vred besked.

Siden da har konflikterne kun vokset, den ene lille konflikt førte til den anden.

Vi prøvede flere gange at snakke sammen. Som regel endte det op i nogle smadrede vaser og at han skred.

En anden gang, blev han så rasende og så rød i hovedet, jeg havde aldrig set noget lignende. Jeg havde brugt hele søndag på at se forskellige pranks på nettet. Godt nok er jeg 29 år gammel, men man kan altså stadigt more sig med nogle helt platte jokes og fjolleri. Jeg havde brugt 4 timer på den skærm, og jeg var endt godt og grundigt i den mørke ende af internettet. Jeg havde fundet nogle såkaldte ” Pregnancy pranks” det går helt grundlæggende ud på at man snyder sin elsker og fortæller ham at man er gravid. Jeg havde set mange af videoerne, jeg kunne ikke lave en fejl.

Jeg havde forventet et lille grin og en mere løs atmosfære, men virkeligheden var en helt anden. Da jeg vidste ham den falske positive graviditetstest kiggede han på mig med det underligste blik jeg nogensinde havde set. Hans blik flakkede og pupillerne ændrede størrelse. Da han så mit smil og kameraet på køkkenbordet. Greb han graviditetstesten og smed den hen i den anden ende af huset. Jeg kiggede spørgende på ham. Jeg ved at han havde ønsket sig nogle børn. Så jeg var vældig overrasket over hans reaktion. Han begyndte at bande og svovle. Mine øre lukkede og mine tanker forsvandt. Det eneste jeg kunne tænke på var hvorfor han mon var blevet så sur.

Jeg så ham ikke hele den uge. Jeg tænkte mange forskellige scenarier igennem: Var hans mor død, var der nogen i hans nære familie som var blevet syge, hvordan gik det for hans søster?  Og det gik langsomt op for mig, at han havde løjet over for mig. Han var sammen med en anden. Det forklarede alt. Han skrev med nogle derfor måtte jeg aldrig se hans mobil, han var hele tiden hjemme hos hende og han ville ikke have børn med mig, men med hende. Da han kom hjem havde han glemt alt. Han opførte sig helt anderledes. Det fik jeg hurtigt ændret på. Han vrissede som sædvanligt og forsvandt ind på værelset.

Tiden fløj afsted på arbejde, men i det øjeblik jeg trådte ind i lejligheden, måtte jeg stoppe op og trække vejret en ekstra gang. Lejligheden føltes tom og uhyggelig stille. jeg vidste at han var der inde. Jeg vidste at han aldrig ville tage nogle med hjem, men alligevel var jeg allermest bange for en dag at komme hjem og finde ham liggende i min seng, mit betræk, i min lejlighed med en fremmed. Jeg vidste at han havde noget kørende med nogen. Jeg ventede på at han en dag ville sige det til mig. Dagene gik, og han sagde ingenting. Jeg var ude at spise frokost med en veninde, hun har været min veninde igennem lang tid. Alligevel havde jeg ikke sagt noget som helst om vores bristende kommunikation. Vi fik brunch, æg, croissant, frisk frugt og en varm kaffe. Jeg holdt øjenkontakten og prøvede at virke engageret. Da hun snakkede om hendes perfekte liv, hun var lige blevet gravid og ventede deres andet barn, hun var blevet forlovet og havde fået sit drømmejob. Døren ind til restauranten gik op og mine øjne flakkede og stoppede, for ind af døren trådte min mand ind sammen med en anden dame. Hun var høj tynd og lyshåret. Præcis hans type. Vi sad i en afkrog af restauranten. Han så mig ikke. Min veninde havde også set ham. Han havde fundet sig til rette. Jeg tog den fyldte pokal fra vores bord, og susede hen til ham. Jeg hældte det iskolde vand ned over den lyshårede dame. Isterningerne skar i ørene da de faldt til jorden. Han kiggede overrasket på mig og damen hylede. Hun rejste sig og smed sin drivvåde blazer fra sig. Ud af lommen faldt et kort. Jeg stivnede. Hun løb ud af restauranten.

Der var en anden forklaring.

Han var uskyldig.

Han kiggede længe på mig, og jeg kiggede på ham. Han havde ikke løjet. Jeg var blevet paranoid. Han løb ud af restauranten. Han steg på den propfyldte bus, jeg så det hele ske for mig, men gjorde ikke noget, før i sidste øjeblik. Jeg løb efter ham. Jeg skreg af mine lungers fulde kræft ”Jesper vendt!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...