Let Me Love You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2017
  • Opdateret: 4 feb. 2017
  • Status: Igang
Carrie Johnson er en helt normal pige, som går på andet år på Skyline High. Carrie er en glad, men samtidig en ulykkelig ung pige. Kærligheden begynder pludselig at spirer mellem Justin Bieber og Carrie, Justin er den populæreste på skolen. Hemmeligheder kommer frem, og snart kan hun ikke længere føle sig sikker i noget.

53Likes
18Kommentarer
4063Visninger
AA

4. Kapitel 2

Kapitel 2

Carries synsvinkel

 

Skolen var lang og stressende. Her på Skyline High tog de skolen meget seriøs. Hvis man bare kom fem minutter for sent, så var det eftersidning. Det var ikke let, men faktisk har jeg kun prøvet at få eftersidning en gang.

Klokken ringede, og med det samme tog jeg min bog og smækkede skabsdøren i. Mit blik var fuldt ud på døren, døren til helvede. Min hånd var på håndtaget, mens jeg overvejede at flygte, men kunne jeg det? Nej, for mit fravær er allerede højt, for alle de dage, hvor jeg har spillet syg. Hvis jeg blev smidt ud ville mine forældre dræbe mig, og det er jo heller ikke fordi jeg selv har lyst til at blive smidt ud, eller måske - så kunne det være at jeg kom hen på en bedre High School. Jeg har jo en veninde, og det kunne jo være at jeg slet ikke ville få en eneste veninde, hvis jeg startede på en ny, det kunne jeg heller ikke risikere.

Før jeg havde set mig om havde jeg åbnet døren, mit blik var stift, lyden af råbene og skrigende piger og drenge gav mig hovedpine. Kunne de ikke bare for engangsskyldt prøve at være lidt mere modne.

Jeg satte mig ved siden af den stille men kloge pige. Hun sagde ikke noget, og ærligt vidste jeg ikke hvad jeg skulle snakke med hende om. Vi var begge tavse, og det begyndte faktisk at blive en smule akavet. Læren kom ind og tyssede straks på os.

”Som i ved har vi dansk og det er i dag i skal lave den store opgave, og jeg har allerede lavet grupperne,” sagde vores ret pæne dansk lære. Det kan godt være at han var voksen, men alle pigerne i klassen savlede over ham, og det kunne jeg sagtens forstå.

Klassen begyndte at klage over det, men ærligt havde jeg ikke det store problem i, at han havde valgt grupperne, for jeg sad alligevel helt alene tilbage - der var aldrig nogen som ville være i gruppe med mig.

”Nu må i altså være stille, jeg har valgt dem, og sådan bliver det,” han havde hævet stemmen en smule. ”Amber og Mads, Julie og Nate, Liv og Oliver,” og sådan fortsatte han indtil jeg hørte mit navn, ”Carrie og Justin,” min mund stod åben. Sig det var løgn, skulle jeg arbejde sammen med den største fuckboy på jorden? Nu ville jeg hellere have at vi selv måtte bestemme, hvem vi skulle være sammen med, for så ville jeg i det mindste komme i en gruppe, hvor den anden person også lavede noget.

”I må gerne finde sammen med jeres makker og begynde,”

Det var som om jeg ikke kunne flytte mig, så jeg ventede egentlig bare på at han skulle komme hen til mig.

En svag brise kunne mærkes ved siden af mig, mit blik vendte sig hurtigt, og med det samme kunne jeg se at Justin havde sat sig ved siden af mig.

”Når skal vi komme i gang?,” spurgte han, jeg rullede blot øjne af ham. Han havde pludseligt et fast greb rundt om min arm.

”Rullede du lige øjne af mig?,” hans stemme var hård, og på ingen måde rar.

”Vi ved begge to, at det er mig der kommer til at lave hele opgaven, så ja, jeg rullede øjne af dig,” min åndedrat blev pludselig meget voldsomt, havde jeg virkelig lige svaret Justin igen - tænk at jeg overhovedet turde det.

”Er du nu også flabet over for mig?” Min nervøsitet blev stor, hvad skulle jeg svarer?

”Ja, så lev med det, smarte,”

”Din flabethed er nu meget sexet, så nu er du heldig, hvilket betyder at jeg gerne vil hjælpe med opgaven,” sagde han. Skulle er virkelig ikke mere til før han gav sig. Sexet, var det sexet at være flabet? ”Når skal vi komme i gang Carrie?” spurgte han.

”Du kan mit navn?” Jeg virkede måske overrasket, men jeg havde aldrig snakket med ham før. Har tit oplevet, hvor han har snakket med nogen, som han synes var uinteressante, og derfor har spurt, ´hvad er det nu du hedder,´ så det kom som en ret stor overraskelse at han lige kunne mit.

”Nej, det står på dit hæfte, smarte,” svarede han, mine kinder begyndte at blev røde, tænk at jeg troede, at han kunne det.

”Lad os gå i gang,” min stemme lød ligeglad, og for at være ærlig, så var jeg også fuldstændig ligeglad med ham, og hvad han synes om mig.

Timen var heldigvis overstået, en virkelig lang time, med den mest irriterende person i verden! Nogen dask på skulderene fik jeg, han var åbenbart ikke vant til at folk svarede ham igen. Hvad havde jeg også regnet med, alle forguder ham.

”Du bliver nød til at fortælle alt,” kom det fra Michelle, men hvad var der at fortælle? Det er jo ikke ligefrem fordi det er noget stort.

”Hvad er der at fortælle? Intet ud over at han er pisse irriterende,” svarede jeg.

”Carrie kom nu,” sagde hun, mit blik var inde i skabet, for jeg skulle have min taske og så hjem, hjem i min seng og se lidt Netflix.

Pludselig kunne jeg mærke en som prikkede mig skuldrene. Jeg vente mig om i en hurtig bevægelse.

”Altså hvad er det du vil?,” råbte jeg af hende. Mine øjne blev hurtig store da jeg fandt ud af, at det var Justin som prikkede mig skulderen.

”Hva’ er du i lidt dårligt i humør?,” spurgte han, mine øjne var stadig store. Michelle stod ved siden af og havde lige så store øjne som mig, dog var der en kæmpe forskel, for hun stod og nedstirrede ham i stedet.

”Altså hvad vil du?,” snerrede jeg ham.

”Ville bare spørger om vi skulle lave den dansk opgave hjemme ved mig en af dagene?,”  Jeg rullede igen med øjnene, for det var ikke noget jeg havde specielt meget lyst til. Han tog et godt greb på min arm igen.

”Nu må du altså lade hver med at rulle øjne af mig,” sagde han meget bestemt.

”Glem det smarte, men fint onsdag?,” spurgte jeg. Han nikkede blot og gik sin vej.

”Undskyld mig, men hvad fanden har du gang i?” spurgte Michelle, ”Du skal være sammen med skolens lækreste fyr, og så spiller du kostbar?” Det kan godt være at det lyder totalt dumt i hendes øre, men han var virkelig ikke noget for mig. Han var bare en arrogant, forkælet dreng.

”Han er bare ikke noget for mig okay,” svarede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...