Let Me Love You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2017
  • Opdateret: 4 feb. 2017
  • Status: Igang
Carrie Johnson er en helt normal pige, som går på andet år på Skyline High. Carrie er en glad, men samtidig en ulykkelig ung pige. Kærligheden begynder pludselig at spirer mellem Justin Bieber og Carrie, Justin er den populæreste på skolen. Hemmeligheder kommer frem, og snart kan hun ikke længere føle sig sikker i noget.

53Likes
18Kommentarer
4058Visninger
AA

3. Kapitel 1

Kapitel 1

Carries synsvinkel

Hvordan kan det være at jeg altid ender her? Alene i min seng, hvor jeg ikke laver andet end at se Netflix. Mit liv består faktisk ikke rigtig af andet. Ingen venner, eller jo en; min bedste veninde Michelle, hun er en af de pæneste på skolen, hvis jeg selv skulle sige det. Det er der også et par drenge der synes, og så kommer jeg; Carrie Johnson, den mest upopulære på hele skolen. Selvom jeg allerede har gået på skolen i et år, så føles det stadig som om jeg er den nye pige, som ingen vil lære at kende.

Hvordan kan det være rigtigt? Jeg går i anden g nu, og stadig ingen venner har jeg. Er det måske min generthed der gør det? Helt fra da jeg var lille har jeg været den meget stille person, som ikke rigtig siger noget, derfor er mine mundtlige karakterer heller ikke særlig gode - kun de skriftlige.

Mit i mine dybe tanker omkring mig selv, åbner døren sig pludselig. Frem kommer Michelle ind, hvad fanden vil hun nu?

”Er du snart klar eller?,” spurgte hun. Mit blik var forvirret på hende, hvad snakkede hun mon om?

”Klar til hvad?,” spurgte jeg hende.

”Har du allerede glemt det? Vi skulle jo ned og se Justin og hans venner spille fodbold.

”Gud ja, du kan bare tage derhen, jeg er ikke lige i humøret til det nu,” svarede jeg. Justin, Justin Bieber var den populæreste på hele skolen, alle forgudede ham, bortset fra mig. Altså han er da meget pæn, men mere er der ikke i det.

”Carrie, du lovede altså at tage med, vil du nu brænde vores aftale af igen eller hvad?,” spurgte hun meget skuffende, og kiggede blidt ned i gulvet. Skyld følelsen ramlede ind over mig, jeg kunne bare ikke brænde hende af en gang til, eller kunne jeg?

”Fint, jeg skal nok tage med, giv mig lige to minutter,” svarede jeg, og med det samme kunne jeg se et bredt smil på hendes læber. Det var faktisk utroligt rart at se hende smile, og rart at vide at det bare er fordi at jeg tager med - så ved jeg i det mindste at jeg betyder noget for hende, og det varmer.

Jeg fik hurtigt mit tøj på, og inden jeg havde set mit om, sad jeg i bilen på vej hen til fodboldbanen. Vi nåede frem, og fandt os hurtigt en okay plads. Mit blik var på min hånd, bogen som jeg bare måtte læse i nu, for mit lyst til at se fodbold kampen var der ikke. Jeg satte mig ned på stolen, åbnede min bog, og begyndte at læse.

Dybt nede i mine tanker omkring bogen, kunne jeg pludselig høre en stemme, jeg vidste udmærket godt hvem det var, men ærligt så havde jeg mest bare lyst til at tage hjem og læse i min bog.

”Hvad?,” spurgte jeg, for jeg hørte ikke særlig meget af hvad hun stod og sagde.

”Kampen begynder nu, ” sagde hun smilende, hvorfor hun var så glad, ved jeg ikke, men skyldtes sikkert at hun nu ville kunne se på Justin igen. Hun laver næsten ikke andet, og jeg bliver bare slæbt med, så hun ikke skulle være alene.

”Okay okay,” sagde jeg, og vidste at jeg blev nød til at rejse mig op, for ellers ville hun alligevel tvinge mig til at gøre det om lidt. Alle spillerne stormede ind på banen, og kampen begyndte. Mit blik var svagt på sidepladsen, og uden jeg havde set mig om, satte jeg mig på den.

Selvom larmen gjorde mig ukoncentreret, var det nu alligevel hyggeligt nok at sidde her. De samme sætnitninger læste jeg igen og igen, larmen blev højere og højere, og til sidst rejse alle sig op for et mål gik ind. Tænk at man gik så meget op i cheerleading og fodbold på Skyline High.

Om jeg var træt, det kunne du bande på jeg var, mine øjne kunne næsten ikke holde sig oppe mere, og klokken var kun 23.00.

”Er vi der ikke snart?,” spurgte jeg, for jeg var blevet ret utålmodig.

”Jo, slap nu af,” svarede hun.

Ingen sagde en lyd, her var en tavshed, som jeg aldrig har prøvet at have med Michelle før - utroligt nok føles det ret godt. Mine øjne lukkede svagt i, men i det de lukkede, stoppede bilen brat op. Mine øjne åbnede sig hurtigt, vi var endelig fremme.

”Tak for en god tur, søde,” sagde jeg

”Selv tak, men næste gang har du et forbud med at tage ting med,” sagde hun med et lille smil. Det var helt klart fordi jeg sad og læste i min bog i mens.

”Næ nej du, du kan ikke tvinge mig,” sagde jeg med et blink i øjet.

”Det kan du tro at jeg kan,” sagde hun, jeg grinede blot af hende. På en måde kunne jeg godt forstå hende, det måtte ikke være fedt at have en veninde, som ikke laver andet end at læse i en bog, når det var meningen at vi skulle se en fodbold kamp. Eller retter sagt hun skulle stå og beundre Justin. Det var nu meget sødt, at hun havde et lille crush på ham, men altså det har alle, så en chance har hun nok ikke - kun hvis det skal være et engangsknald for han lidt af en fuckboy.

”Vi ses i morgen,” sagde jeg mens jeg åbnede bil døren. Smillede blot til hende, hvor jeg derefter lukkede bildøren, vinkede til hende og gik ind i mit hus og op mit værelse. Nu skulle jeg bare ligge i min seng, og sove - noget jeg har ventet længe på nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...