Kosmos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2017
  • Opdateret: 7 aug. 2017
  • Status: Igang
Når alting bliver for meget. Glasset er fyldt og render nu over. På vej ud i det ukendte, uden at kende noget til hvad der kommer til at ske. Det eneste man stræber efter er forandringen. Når forandringerne kommer, følger udfordringerne lige i hælene. Derfor sidder jeg nu i et tog uden at ane hvorhen jeg vil.

0Likes
2Kommentarer
570Visninger
AA

2. Kraklerede spejle

Elegant, charmerende og flot. Tre ord som jeg altid har hørt. Selv før jeg kunne gå, var det disse ord, som folk brugte til at beskrive mig.

 

- Velkommen i mit cirkus!

Manden med et overdreven falsk accent begynder at hoppe rundt i manegen. Jeg er allerede kedet. For ikke bare at stille mig op og gå, lægger jeg mit hoved i min hånd og sukker dybt. Nu er det d. 16 år i træk, at jeg er ude og se cirkus her om sommeren. Jeg vil meget hellere være et andet sted. Men aldrig kunne jeg finde på at gøre anderledes. For det her er en af konsekvenserne, ved at prøve at leve det perfekte liv. Man skal gøre så mange ting for, at det også ser perfekt ud fortil. For hvad er ikke mere idyllisk end, at hele familien tager i cirkus en sommeraften?

Tankerne begynder at myldre rundt i mit hoved. Det hele føles bare forkert. Alle de lange sommer aftener med koldskål. Alle de falske smil. Den falske familie. Man er ikke lykkelig, bare fordi det ligner det ude til. Mig og mit perfekte liv. Det hele bliver bare for  meget og tankerne flyder over som et bægerglas. Temperaturen stiger herinde. Varmen bliver skudt ud i bølger fra kernen som er manegen. I manegen render elefanterne rundt. Jeg hiver lidt i min krave for at få luft ned til mit bryst. Jeg tager en stor slurk vand og håber at det går væk. Det her er ikke sådan jeg skal tænke. Jeg har nemlig alt hvad jeg kunne ønske mig. Men alligevel tænker jeg sådanne tanker om at kløje det hele. Lige nu er det jeg mest har lyst til at maje hele mit liv ned. Det er bare for simpelt og jeg kan ikke holde tanken ud. Det er ikke sådan her at jeg vil leve mit liv. Jeg tager en dyb indånding og kigger videre på elefanterne som også har levet hele deres liv i bur.

 

-Prøv og se elefanterne! De løber.

-Ja det er jo meget fint.

Min mindste søster Liv står og peger på elefanterne. Hun sidder og hopper i sæderne for at se det. Man kan se begejstringen låst inde i sine øjne. På et tidspunkt vil hun eksplodere og kun en lyserød sky af begejstring, glæde og prinsesser vil være tilbage. Jeg var også på den måde da jeg var mindre.

Kvalmen rammer mig som en lussing. Jeg føler mig som en kage der ligger i ovnen og bliver bagt. For lige nu bliver jeg bagt. Jeg kan føle sveden i mine hænder. Den glider sig som en slange ned af min ryg. Kribler oppe i mit hår. Det her føles forkert. I en voldsom krampe ligger jeg mig ned på jorden og begynder at kaste op. Alle i de omkringliggende sæder vender sig om og kigger. Min mor lægger sin hånd på min svedige ryg og spørger om jeg er ok. Jeg hører det ikke, men jeg er også fuldkommen ligeglad. Jeg rejser mig hurtigt op. Jeg finder udgangen og er hurtigt ude derfra. En snøre løsner sig fra min hals, da jeg igen kan trække vejret frit. Støv regnen pisker over mit ansigt. Det køler hel min krop og jeg tager dybe indåndinger. Havet bruser og jeg kan smage havvandet som kun ligger 50 meter fra cirkusset. Igennem den tågede dis der har lagt sig over havet, kan jeg skæmte Sverige. Jeg øjner hermed min chance.

Jeg pjasker igennem vandpytterne, som lægger sig op af vejen, ligeså langt jeg kan se. Havet er lige ved siden af vejen. Det eneste som blokerer mit udsyn, er de få huse der ligger sig op ad vejen. Min mobil viser ingen nye notifikationer. Jeg ved allerede at de ikke vil skrive eller ringe. De vil først komme sent hjem, for efter det her, skal de ud og spise. Jeg knuger min hånd af vrede. Det her er alt for latterligt. Alt for fucking latterligt!

-Det her er for latterligt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...