Kosmos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2017
  • Opdateret: 7 aug. 2017
  • Status: Igang
Når alting bliver for meget. Glasset er fyldt og render nu over. På vej ud i det ukendte, uden at kende noget til hvad der kommer til at ske. Det eneste man stræber efter er forandringen. Når forandringerne kommer, følger udfordringerne lige i hælene. Derfor sidder jeg nu i et tog uden at ane hvorhen jeg vil.

0Likes
2Kommentarer
656Visninger
AA

4. Inde i en Tigers mave

Jeg ligger på ryggen med bankende hjerte. Med meget langsom acceleration sætter toget i gang. Hovedbanegården kører forbi mig, og jeg er snart under Jorden på vej mod Østerport. En ung pige stirrer på mig. Hun sidder overfor toilettet. Hendes øjne er matte og væk. Det har været en hård nat for både hende og mig.

Jeg sætter mig op, for det er lidt mærkeligt, at jeg ligger her. Ja det er det jo egentlig ikke. Det er sikkert ikke første gang, at nogen falder ind i toget og bliver liggende. Det er især ikke unormalt søndag nat. Pigen kigger ikke længere på mig. Hun kigger tomt ud i luften. Det er ikke kun alkohol, hun har drukket.

                      - Hvad hedder du?

Hun kigger blankt ned på mig og svarer ikke. Jeg kan ikke vurdere, om det er fordi, jeg er for mærkelig eller, at hun bare ikke er i stand til det. Jeg bliver siddende ved trappe afsatsen hende ved dørene. Jeg prøver tjekke min mobil, men den er gået død. Jeg har ingen oplader med. Jeg har rent faktisk overhovedet ikke noget med. Jeg kigger op på uret. Klokken er snart 3. 

                      - Celine

Hun snøvler ordene og kigger ikke engang på mig, imens hun siger det. Hendes hår er tjavset brun og makeuppen er tværet ud i hele ansigtet. Hendes hæle er større end hendes nederdel. Selvom hendes ben får fuld udluftning, er hele hendes overkrop dækket af stof. Hun har en stor sort uldsweater med turtleneck krage. Hendes øjne er matte og grå. Jeg rejser mig op og kigger ud af vinduet i døren. Alting flyver forbi mine øjne. Gadelamperne lyser vejene udenfor toget op. Jeg ligger min hænder bag mit hoved. Jeg går hen i mod Celine og toilettet. Hele vejen derhen har mig og Celine øjenkontakt. Selvom hendes øjne er matte og trætte, kan man se, at det her ikke er hendes livsstil. Hun er ikke død indeni.  Hun gør plads til at jeg kan sætte mig. Jeg går videre ind i kupéen. Jeg kigger ikke tilbage. Jeg ved allerede hvad jeg vil se.

Efter kort tid kommer Celine ind og sætter sig ved siden af mig. Her er stille. Der er ingen i toget. Den her togtur er en underskuds forretning for DSB. Men DSB har heller aldrig været gode til forretning. Jeg sidder lysvågen hele turen. Celine sover efter kort tid. Jeg trækker skærmen ved vinduet ned, da solen står op.

                      - Hvor langt er vi?

                      - Fyn

Jeg svarer hende monotont. Hun gnider øjnene, hvilket bestemt ikke gør det bedre, for den malerpallet af makeup hun har i ansigtet. Hendes øjne er mere klare. Det lidt søvn hun har fået er alligevel nok til at gøre hende lidt mere sober. Hun åbner sin taske og begynder at lede efter noget. Hun stiller en tom vandflaske på bordet. Hun rejser sig vaklende op og sætter sig ned ved i sæderne på den anden side af gangen. Hun tager en af DSB poserne. "skraldet i posen, posen i hånden, hvor skal det hele ende? I skraldspanden på perronen tak". Jeg kigger væk, imens hun kaster op. Jeg har altid været dårlig til tømmermændene. Markerne står udenfor toget. Majsene står i lange rækker, og jeg har allerede besluttet mig for, hvad jeg skal have til morgenmad.

Jeg udviser lidt sympati for Celine, så jeg går ud på toilettet og fylder hende vandflaske. Toilettet er ikke blevet brugt hele natten. Der dufter af rengøringsmiddel. Første gang jeg har prøvet, at der duftet godt i et offentlig toilet. På vandhane står der, at vandet ikke må drikkes.

                      - Fuck det

Jeg fylder vandflasken alligevel. Jeg kigger mig selv i spejlet. Hun er også for ung til at drikke på den måde. Og jeg er for gammel, til at være den, som skal gøre det her for hende. Det burde være en af hendes andre 14-årige veninder. I stedet er det mig. Jeg går ud med vandet til hende. Hun kigger ud af vinduet. Posen er væk. Jeg stiller vandflasken ved bordet, og sætter mig ved siden af hende. Jeg burde have sat mig overfor hende. Hun snakker meget. Især efter hun drikker alt vandet.

                      - Jeg er fra Aalborg.

Hun siger, at hun går på gymnasiet. Jeg ved, at hun ikke gør. Hun spørger flere gange, om hvor jeg skal hen.

                      - Jeg ved det ikke.

Jeg kigger meget ud af vinduet. Hun er det meste af tiden bare baggrundsstøj. Hun spørger mig, om jeg har brug for et sted af være. Og det har jeg jo egentlig. Men jeg siger til hende, at jeg har styr på det. Hun sidder tæt op af mig. Hendes ånde er klam. Næsten ligeså klam som hun er. Jeg siger det ikke til hende. Det er upassende. Men jeg er også en meget upassende person. Folk kan godt lide mig, men jeg kan ikke lide dem. Og det er hverken for at være sur eller forkælet at jeg siger det. Men sådan er det bare.

                      - Må jeg komme med dig?

Jeg vender mig om og kigger på hende. Hun smiler. Jeg kan godt lide selvskab. Især nu. Men hun skal ikke være den, som jeg får selvskab af på den her tur. Vi sidder meget tæt nu. Jeg kigger op på skærmen over os. Hun bliver ved med at stirre på mig. Jeg føler at kupéen bliver smallere. Nogle folk forstår bare ikke konceptet med at give hinanden plads. Jeg rejser mig op og kysser hende på panden.

                      - Ikke den her gang snut.

Jeg smiler og blinker med det ene øje til hende. Så løber jeg ud derfra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...