Kosmos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2017
  • Opdateret: 7 aug. 2017
  • Status: Igang
Når alting bliver for meget. Glasset er fyldt og render nu over. På vej ud i det ukendte, uden at kende noget til hvad der kommer til at ske. Det eneste man stræber efter er forandringen. Når forandringerne kommer, følger udfordringerne lige i hælene. Derfor sidder jeg nu i et tog uden at ane hvorhen jeg vil.

0Likes
2Kommentarer
560Visninger
AA

5. Byen hvis centrum var en campingplads

Togstationen som jeg er steget af på kan på ingen måde overbevise mig om at blive. Den ligger næsten midt ude på en mark. Den eneste bygning som jeg kan se er et gammelt slidt toilet. Nogle af de gule mursten er allerede faldet af facaden på bygningen. Jeg kravler over sporet, som adskiller mig og toilet bygningen. Jeg hiver i den grønt malet trædør. Den er låst. Gad vide hvor lang tid der går til næste tog?

Nej her er ingenting andet en luft. Der er totalt tomt på stationen. Omme bag toiletbygningen er der en lille asfalteret parkeringsplads med sprækker, hvor ukrudt gror op. Der er kun en vej væk fra stationen, og det er en to sporet grusvej. Jeg går langsomt hen imod grusvejen. Det kan simpelthen ikke passe. at det er den eneste løsning, som der er. Længere fremme fører grusvejen ind i en skov. Det her er virkelig ingenmandsland. Gad vide om der overhovedet er noget den vej. Jeg begynder at gå ned af vejen. At vende om og hoppe på det næste tog, det er bare ikke en mulighed for mig lige nu. 

Da jeg når igennem skoven, kommer der en asfalteret vej som går på tværs af grusvejen. På den anden side af den asfalteret vej, er der atter mark. Et lille skilt peger mod den vej, jeg lige er kommet fra.

-Station

​Læser jeg højt for mig selv. Eller det troede jeg. I det samme som jeg har læst det højt, hører jeg hvin fra en bil som bremser. Jeg vender mig hurtigt om, i frygt for at bilen har lavet en bræt opbremsning for ikke at ramme mig. Det er ikke tilfældet her. Bilen er gammel med rustrød lakering og alt for mange mennesker inde i sig. Chaufføren er en bredskuldret dreng lidt ældre end mig. Hans hår er lysebrunt, og han har blå øjne. Han dytter i hornet og som i en trense, går jeg hen til ham. Ham som sidder shotgun skynder sig at kravle om på bagsædet. Jeg åbner døren og sætter mig ind. Hvor vi skal hen, og hvad vi skal, er jeg ligeglad med. Så længe de bare fører mig et nyt sted hen

På bagsædet sidder 4 piger, og ham som før sad på forreste passagersæde. Tøserne fnidrer og griner. Musikken er skruet højt op, og hele bilen stinker af alkohol og cigaretter. Chaufføren stikker en cigaret i munden, og giver mig en lighter, så jeg kan tænde den. Bagefter giver han den tændte cigaret videre til mig. Jeg ruller mit vindue ned og tager et sug. Jeg indånder ikke røgen, jeg har den kun i munden. Jeg ryger ikke, men jeg har ikke lyst til at være kedelig.

Ingen introducere sig selv, så jeg lader også bare vær. Bilen fræser over den jydske landevej med mere end 100 km/t. Der er ingen snak i bilen, men musikken udfylder den ellers akavede stilhed. Efter 15 minutters kørsel kommer vi til en campingplads. Bilen drejer ind af indkørslen til campingpladsen med hvin. Jeg strammer grebet om håndtaget i døren. Som om, at jeg lige om lidt ville falde ud af bilen. Det sker dog aldrig.

Vi standser med en støvsky bag os. Bagved mig bliver bildørene hurtigt åbnet, og den overfyldte bagsæde er hurtigt tømt. De går over mod en klynge af telte med en bålplads i midten. Der sidder flere unge mennesker derhenne. Bilen peger ned mod vandet som kun ligger 100 meter herfra. Chaufføren stiger ud af bilen og går over til min side. Han åbner min dør og bøjer sig elegant og bukker for mig. Jeg føler mig kun lidt kongelig. Han går over mod de andre, og jeg følger bare med, som en hundehvalp følger efter sin ejer.

​-STU! Hvad er det, som du har med der?!

​Det er en af drengene som ikke kørte med i bilen. Alle folks snak dæmper sig, og de begynder at kigge på mig. En af pigerne kigger mig lige i øjnene. Hun minder mig om pigen, som jeg så i S-toget i går. Hun råber til chaufføren.

​-STUFFE! Hvem er det?!

-JA STUI HVEM HAR DU TAGE MED?

​Jeg tør ikke rigtig gå tættere på. Alle folk som råber på hvem jeg er er ret overvældende. Jeg når dog ikke at tænke mere på det, før chaufføren som alle råber på har taget fat i min ryg og trukket mig hen til dem. Alle sidder med spændte blikke. Jeg føler mig som en abe i et bur med folk rundt om mig, og chauførren som blokerer mig fra at tage et skridt tilbage. Hans hånd hviler stadigvæk på min ryg.

​-Hej. Jeg hedder Stu, og det her er verdens mest nice samling af unge mennesker, som også sover i telte!

-Og alle sammen nu skal i tage godt i mod min ven her. Ham samlede vi op nede ved stationen, hvor han så mere end væk ud. Han hedder...

Stu og alle de andre kigger på mig. Jeg putter et smørret smil på læberne og rømmer mig.

-Thot

​Folk kigger lidt mærkeligt på mig. De fleste har ikke hørt det navn før. Men inden der når at komme stilhed, skåler alle. Selvom jeg prøver at virke selvsikker, er der en stor klump i min mave. Det her er virkelig ukendt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...