En person kan ændre alt på et split sekund

Emily er på cheerleaderholdet i gymnasiet, og har det godt med sine veninder. Dog er der Stephanie, den stride og selvoptagede holdleder, som Emily har det lidt stramt med. Emily har ikke tid til kærlighed i hendes liv lige nu, og hun prioriterer skolen rigtig højt. Men pludselig dukker drengen, Justin op som starter på fodboldholdet, og hele hendes verden bliver vendt på hovedet.
Dette er deres historie. (Justin er ikke kendt)

28Likes
27Kommentarer
9470Visninger
AA

8. Mislykket plan

 

*Emilys synsvinkel*
 

Klokken ringede ind til time, og vi skulle vist have tysk, så jeg havde fundet mappen frem. På vej ud til mit skab, kom jeg tilfældigvis til at kigge på Justin, som stod i en kreds med de andre drenge. Jeg smilede sødt, lige indtil jeg opdagede, at han stod og flirtede med Stephanie. Hva' fuck? Jeg blev faktisk utrolig fornærmet og irriteret, for hun skulle fandme altid få alt og alle. Jeg stoppede brat op, for jeg kunne simpelhent ikke lade vær med at kigge på de blikke, der blev sendt mellem dem. Hun stod klamt klistret op af døren med numsen struttende ud, så man ikke kunne undgå at kigge på den. Argh, bitch..

Egentlig ville jeg ikke indrømme, at jeg var vild med Justin, for jeg var stadig ikke sikker. Men i hvert fald havde jeg et godt øje til ham, og det troede jeg faktisk også han havde til mig, men åbenbart ikke. Han var allerede i gang med Stephanie i forvejen, og det burde jeg egentlig også have vidst fra dag et, hvor de jo allerede hængte ud sammen.. 

Jeg nåede lige at se han blik på mig, inden jeg ellers gik pis hamrende vredt over til mit skab efter min mappe, og gik med gode, raske skridt ind i klassen igen. Jeg fik da også blikket af Stephanie på vejen ind, men det var jo ret normalt, og det var jeg som sådan begyndt at vænne mig til. Jeg satte mig derefter ind på min plads, tog en blyant op af penalhuset, og ville have begyndt at skrive noter ned, som jeg skulle huske i tysk, hvis ikke det var for Justin, som jeg anede komme med høj fart hen mod mig.
Jeg følte ikke, at jeg havde noget som helst til overs for ham, og han skulle da slet ikke prøve på noget lige nu. Alligevel gik han over til mig, hvorefter han sagde, at han ikke magtede hende, og at han håbede, at jeg vidste det. Dér tænkte jeg bare, at han ville prøve at "vinde mig tilbage", selvom han ikke en gang havde "vundet" mig endnu, så jeg gav ham bare den kolde skulder. Jeg ville simpelhent ikke give mig for let, for jeg havde bestemt mig for, at jeg gerne vil spille lidt hard to get overfor ham, også selvom vi nok aldrig ville komme sammen. 
Jeg kiggede ham meget strengt ind i øjnene, for ligesom at få ham til at fatte, at jeg ikke gad til pis. Hvis han ville have mig, skulle han squ ikke også have noget med en anden, ellers tak!

Pludselig bevægede han sig væk, og der ærgede jeg mig faktisk lidt, for så betød det måske, at han ikke gad at bruge mere tid på mig. Men i stedet for det, mærkede jeg nogen bag mig, og så sad han pludselig på stolen ved siden af mig. Jeg blev ret overrasket, for jeg troede faktisk et kort sekund, at han havde droppet mig. Jeg blev utroligt begejstret, men prøvede så vidt muligt ikke at vise det. Så i stedet kiggede jeg bare ned i tyskmappen, og lod som om jeg begyndte at skrive noget ned, selvom jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive. Han kom tættere på, meget tæt på faktisk, og jeg mærkede han åndedrag ind på min hals. Et lille fnis kom fra ham, hvor jeg så kiggede ud af øjenkrogen for at se, hvad han fniste af. Og det var vist fordi, at han kiggede ned på min bevægende hånd, som ikke skrev en rygende skid. Jeg kom også selv til at grine lidt, og kiggede derefter hen på ham.

Klokken ringede i det samme, vi fik øjenkontakt, og ind strømmede hele klassen. Jeg ville så mega gerne ses med ham på denne måde, og alligevel ville jeg bare overhovedet ikke. Men det blev ikke mit eget valg, for Stephanie og alle de andre så os sidde der, så tæt, og jeg kunne forestille mig, at det lignede, at vi lige var kommet ud af et kys. Laura og Amanda så os da også, hvor de så sendte et flirtende smil, og vippede med brynene hen til mig. Argh, nu kunne det fandme også være ligemeget. Den plan jeg havde lagt i morges, var allerede blevet fucket op, så hvad var der tilbage at kæmpe for? Ingenting, udover at holde det mellem mig og Justin kørende - for nu havde han da bevist, at han var interesseret.

"Hvad skal du efter skole?", hviskede han så fandens sexet ind i mit øre, så det kun var mig der kunne høre det. Jeg rødmede en smule, og kiggede nervøst ned i bordet, for jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare eller sige eller gøre. Jeg fik sommerfugle i maven, og fuck hvor havde jeg det godt lige nu.

"Ikke noget specielt, hvad da?", svarede jeg, med en lav, lille pivestemme, og for søren hvor lød jeg dog ynkelig. Mest af alt håbede jeg på, at han ville, ja, jeg ved ikke. Måske spørge om vi skulle være sammen efter, men jeg vidste, at jeg nok havde sat forventningerne lidt for højt. Han prøvede nok bare at virke venlig.

"Fantastisk!", sagde han så og rejste sig med et sæt. Jeg blev pisse forskrækket over hans så pludselige bevægelse, og det gav et lille spjæt i mig, så jeg hoppede på stolen. Derefter blinkede han flirtede til mig, og gik over på sin plads, hvor Stephanie tydeligvis havde siddet og kigget noget så grundigt på os. Jeg kunne ikke lade hver med at smile ved tanken om, hvor skide jaloux hun sikkert var lige nu, for endelig fik jeg bare lidt opmærksomhed fra en fyr. Og det kunne hun selvfølgelig ikke unde mig, og jeg måtte indrømme, at jeg elskede den følelse - virkelig meget.

Jeg anede ikke hvad det "fantastisk" egentlig skulle betyde, men han virkede glad, da han sagde det, så noget måtte han have noget i tankerne.

 

*Justins synsvinkel*

 

Resten af timen sad jeg bare og kiggede på Emily. Vi havde tysk, men jeg kunne overhovedet ikke koncentrere mig. Godt nok var jeg heller ikke en skarpeste til tysk, og det havde jeg aldrig rigtig været. Mine yndlings fag var helt sikkert engelsk og musik, for jeg kunne utrolig godt lide sproget, og så elskede jeg at synge. Så jeg håbede inderligt på, at jeg kunne komme på musiklinjen, for der skulle vist holdes koncert længere henne på året, som jeg virkelig gerne ville være med til. Jeg havde også hørt fra nogen, at Emily var på det hold og så cheerleaderholdet selvfølgelig, så det var jo ikke så ringe, hvis vi kunne tilbringe endnu mere tid sammen på den måde. 
Fodboldholdet skulle jeg jo også til prøve på i morgen, plus at jeg skulle til jobsamtale i Fakta. Jeg ville rigtig gerne tjene lidt penge, for de eneste penge jeg fik, var dem jeg fik at min mor og far i lommepenge. Og det var jo ikke mere end hvad, 200 kr. i måneden, så et rigtigt job kunne måske give lidt mere.

Emily skulle ikke noget efter skole, og jeg havde tænkt mig at spørge hende, om vi så skulle tage ud og spise frokost eller noget - bare som venner, her i starten. Jeg ville meget gerne lære hende bedre at kende, og tænkte at det var en god mulighed at gøre det på den måde. Jeg havde udset mig én i går, da Stephanie viste mig rundt, som jeg synes så rigtig hyggelig ud. 

Efter min egen mening, havde jeg altid være god til piger, altså, at behandle dem ordenligt. Jeg var ikke den type, som afviste en pige, eller droppede hende i sidste øjeblik. Det havde min mor lært mig, hvilket måske var fucking weird, men det gav da pote, det hun havde sagt til mig. Så mon ikke at jeg også kunne charme mig lidt mere ind på Emily? I hvert fald havde hun charmet sad godt og grundigt ind på mig - og hold nu kæft hvor var hun lækker, siger jeg så igen.

Da timen sluttede, havde vi en lille break på 10 minutter. Mange af drengene skulle ud og ryge, men det skulle jeg så ikke. Jeg røg ikke, kun en meget sjælden gang til fester, men det var fandme også, hvor jeg så havde skulle tvinge det ned. Så i stedet ville jeg bare have gået med dem ud, men på vejen rev en fast i min arm. Jeg vendte mig op med et sæt, og der stod Stephanie så, helt op i mit ansigt, som om hun havde tænkt sig at kysse mig. Helt ærligt, så kunne jeg slet ikke fordrage hende. Jeg havde det på fornemmelsen, at hun var typen, som bare snoede alle og enhver om sin lillefinger, og den leg skulle jeg i hvert fald ikke være med i. Så jeg trådte et skridt tilbage. 

"Hvad så Jus?", sagde hun med en voldsom ulækker stemme, og jeg var seriøst ved at brække mig, for piger som hende var simpelhent bare for meget. Og hun havde allerede fundet på et kælenavn til mig, hvilket jeg synes var utrolig mærkeligt, for vi kendte knap nok hinanden. 

"Hvad vil du Stephanie?", spurgte jeg så, for jeg var altså heller ikke typen, der ikke sagde fra. Jeg var jo vant til at få pigernes opmærksomhed, også på min gamle skole, og nogen gange blev man bare nødt til at sige stop. Dog gjorde jeg det altid på en venlig måde, for jeg gad heller ikke virke som et egoistisk røvhul.

"Jeg tænkte på, om du ville ses efter skole..?", hun snoede sit hår rundt om hendes pegefinger, imens hun gnaskede i dét tyggegummi, der virkelig bare havde irriteret mig gennem hele timen. Egentlig vidste jeg ikke, om jeg skulle sige, at jeg skulle være sammen med Emily, men alligevel skulle jeg nok bare holde mig til sandheden? Og så kunne det måske være, at jeg kunne få det banket ind i hovedet på hende, at jeg ikke var interesseret.

"Jeg skal være sammen med Emily efter skole, desværre.", sagde jeg så med sammenpressede læber og vendte mig om, for så at gå ud til drengene. Jeg hørte et lille gisp fra hende, men det ignorerede jeg fuldstændigt, for helt ærligt så havde jeg allerede fået nok af hendes pis efter bare to dage. - Så man kan vel nok se, hvor uudholdelig hun var. 

Drengene stod lidt uden for skolens grund bag en indhegning, men de havde vist en aftale med Henrik om, at de godt måtte gå derhen for at ryge, selvom eleverne egentlig ikke måtte forlade grunden udenfor frikvarterene. Han var fandeme en cool lærer. 

"Smøg?", spurgte William da jeg kom, og rakte pakken ud, så jeg kunne tage en. Jeg kiggede først på pakken, rystede så på hovedet, og lagde hænderne i lommerne.

"Eller tak!", sagde jeg venligt og snøftede svagt. For saten hvor var her koldt. Jeg kunne sagtens mærke på drengene, at de var overraskede og måske også lidt chokerede over min afvisning til smøgen. Men jeg havde bare heller ikke lyst til at overskride mine grænser, og havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville ryge, så det holdte jeg altså fast i.

"Dy ryger måske ikke?", spurgte Tobias så, og igen rystede jeg på hovedet.

"Nope. Det er squ ikke lige mig, det rygning der.", sagde jeg som svar, mens jeg skævede over til dén cigaret, der sad mellem hans læber. Jeg vidste ikke om det, at jeg ikke røg, ville gøre mig utroligt upopulær hos dem, men fred være med det. Jeg skulle i hvert fald ikke i gang på det, og jeg vidste at mine forældre heller ikke ville blive særligt begejstrede, hvis jeg begyndte på det. Jeg havde det meget med ikke at ville skuffe mine forældre, og det med ikke at gøre dem stolte. De stillede som sådan ikke høje krav til mig, men at jeg opførte mig pænt og ikke gjorde noget, der ville eller kunne påvirke mit helbred, gik de meget op i. Og det kunne jeg da sagtens følge dem i, så på dét punkt gjorde jeg altså, hvad de havde opdraget mig til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...