En person kan ændre alt på et split sekund

Emily er på cheerleaderholdet i gymnasiet, og har det godt med sine veninder. Dog er der Stephanie, den stride og selvoptagede holdleder, som Emily har det lidt stramt med. Emily har ikke tid til kærlighed i hendes liv lige nu, og hun prioriterer skolen rigtig højt. Men pludselig dukker drengen, Justin op som starter på fodboldholdet, og hele hendes verden bliver vendt på hovedet.
Dette er deres historie. (Justin er ikke kendt)

28Likes
27Kommentarer
9553Visninger
AA

4. Lovely thoughts

 

*Justins synsvinkel*

 

Efter i går hvor jeg mødte Emily, havde jeg virkelig ikke kunne få hende ud af hovedet. Jeg tænkte på hende hele tiden. Hun virkede så sød og humoristisk. På en måde mindede vi meget om hinanden. Vi havde begge to den her fjumsede, akavede men sjove humor, og under hele samtalen grinede vi. 

Jeg havde snakket med nogle af drengene fra klassen om hende, og hun gik vist på cheerleaderholdet. De havde sagt, at hun var rigtig dygtig, men Stephanie var nu lidt dygtigere, synes de. Det havde jeg svært ved at tro på. Stephanie virkede rigtig flink, men slet ikke min type, overhovedet. Hun hang på mig allerede første dag, og spurgte med det samme vi havde timeskift, om hun ikke lige skulle vise mig rundt i byen.

Hun viste mig alt, hvad hun kunne komme til at vise, for at trække tiden ud for at være sammen med mig. Alle tingene havde jeg i forvejen set, sååe, det var squ ikke den mest spændende eftermiddag, men whatever. Jeg kom da i hvert fald meget ind på hende, og hun snakkede konstant om sig selv, og om at hun jo var lederen af cheerleaderholdet osv. Hun var lidt for meget efter min smag.. Men det virkede til, at hun var rigtig populær i klassen, især hos de andre drenge. Dog gik jeg slet ikke op i sådan noget med, hvem der var populære, og hvem der ikke var. Men nu måtte vi se.. Jeg havde det bare lidt på fornemmelsen at Emily og jeg kunne være gode for hinanden, hvis altså hun ikke havde en kæreste. 

Da jeg vågnede, da min mor som altid kaldte nede fra køkkenet, fordi jeg skulle op, var jeg ualmindeligt frisk. Jeg havde aldrig været så frisk og udhvilet før. Ikke fordi at jeg gik tidligt i seng aftenen/natten før, for jeg kunne simpelthen ikke få Emily ud af hovedet. Hendes lange brune hår, som skjulte hendes ansigt, når hun rødmede hver gang, vi fik øjenkontakt, hvilket var helt vildt sødt. Hendes store grå halstørklæde, der bare fittede hende vildt godt og ja, generelt bare hende i sig selv. Uggh, hun var helt vidunderligt sød. 

Det føltes som om, jeg allerede havde glemt alt om min ex, Natasja efter jeg fik hilst "ordentligt" på Emily. Også selvom vi havde lovet hinanden at skrive sammen så oftest som muligt, men det havde jeg ikke engang lyst til nu. Nu ville jeg bare skynde mig at gøre mig klar, så jeg kunne komme i skole, og få snakket endnu mere Emily, og selvfølgelig også de andre. 

Jeg skyndte mig at stå op af sengen og tog lige efter et af mine yndlings outfits på. En grå kasket fra 'Trasher' fordi jeg elskede at skate, en par af mine favorit slidte jeans og en hullet, råhvid t-shirt som min mor faktisk hadede, fordi hun mente, at jeg lignede en fortabt hjemløs mand. Men så snart jeg fortalte, at det var på mode, klappede hun helt i som en østers. Min mor elskede at være med på moden, og gik altid efter de kendte brands, fordi at hun var lidt yngre end en gennemsnitlig mor, men det syntes jeg nu bare var fedt!

Jeg redte min seng i dag, fordi jeg havde så meget overskud, og halv løb ned af trappen, hvorefter jeg satte mig ved bordet og øsede morgenmad op på tallerkenen. Min mor og far så helt mærkeligt på mig.

"Hvad sker der lige her..?", spurgte min mor med blikket fast på først mit ansigt og så på min fyldte tallerken, godt nok med et smil på læben.

"Hvad ser det ud til? Jeg spiser den morgenmad, du har brugt tid på at lave.", sagde jeg med et smørret smil. Jeg vidste, at jeg ville gøre dem endnu mere forvirret med det svar, og jeg var egentlig selv også virkelig forvirret over min så særlige, men gode opførsel. Det sås ikke tit, da jeg som regel plejede at være pisse morgensur om morgenen.

"Jamen altså Jus, du er så glad?", sagde hun stadig helt udslået af glæde over min glæde.

"Tjah, det må være den nye skole.", sagde jeg og rynkede i panden.

"Er de nye søde?", spurgte min far hurtigt, inden min mor fik sagt mere. Han virkede interesseret, hvilket han ikke så tit virkede til at være i min skole og sådan.

"Ja, de er skide søde.", sagde jeg og tog den sidste mundfuld røræg ind i munden, "Nåh, nu må jeg altså smutte i skole. Tak for morgenmad.", sagde jeg, mens jeg rejste mig og satte tallerkenen ind i opvaskmaskinen, altså, hvilket jeg heller ikke plejede. Mine forældre var helt chokerede, det kunne man tydeligt se i deres ansigter. Nu var der jo også min lillesøster, men hun sov altid længere end mig, fordi hun kun gik i børnehave, så hende spiste jeg nærmest aldrig morgenmad med, i hvert fald ikke i hverdagene. 

Jeg gik ind på badeværelset for lige hurtigt at børste tænder med min måske lidt for slidte tandbørste, men fuck nu det. Jeg proppede et af de der sindssygt stærke stykker tyggegummi ind i munden, så jeg rendte rundt og åndede fordi min mund brændte og løb derefter ud i køkkenet igen for at pakke min taske.

"Hvaaa, skal du allerede i skole nu? Starter første time ikke først kl. 8.00?", spurgte min mor lidt ivrigt for at få min opmærksomhed. Jeg standsede brat op og kiggede et stykke tid på hende for at finde det rigtige svar.

"Jo, men det er vel bedre at komme lidt tidligere end for sent, ikke?", svarede jeg drilsk på spørgsmålet, mens jeg vendte tilbage til tasken. Jeg vidste godt, at hun kunne regne ud, hvorfor jeg ville tidligere afsted, for det kendte hun mig alt for godt til ikke at kunne regne ud. Hun sagde dog ikke noget, men svarede bare med et smil og et glimt i øjet. Jeg smilede hurtigt igen, tog min taske og løb ud i gangen for at tage mit overtøj på. - Bare min armygrønne bomberjakke og et par sneakers. 

"Jeg smutter, vi ses!", råbte jeg til mine forældre, der vist var blevet helt stressede over, at jeg sådan farede rundt. 

"Hav en god dag, sønnike!", hørte jeg min far råbe, lige inden jeg var ude af døren. 

 

*Emilys synsvinkel*

 

Tirsdag.. Fuck hvor hadede jeg bare tirsdage. Nå, men jeg gik som sædvaneligt i skole, fordi at lejligheden jeg boede i lå meget tæt på gymnasiet. Jeg skulle være alene hjemme i 4 dage, fordi at min mor og far var på et eller andet konference tingeling, så jeg var stået tidligt op, for det betød jo så, at jeg skulle lave morgenmad selv. Jeg havde bare lavet en hindbær-banansmoothie, rimelig nemt. Ellers var min morgen gået stille og roligt, ingen irriterende diskussioner med mine forældre eller noget som helst, bare mig og lejligheden for mig selv. Det var squ dejligt en gang imellem.

Jeg havde haft en underlig drøm den nat. Jeg havde drømt om Justin, ham den nye, søde dreng i min klasse. Jeg kunne virkelig ikke glemme den samtale som Amanda og Laura havde haft aftenen før på messenger. Mon alle tænkte om ham, som de skrev, og som jeg selv tænkte? Well, min drøm var vildt weird. Vi mødte hinanden igen, fuldstændig ligesom i går, hvor han og jeg præsenterede sig for hinanden. Dog var det så bare mig, der fulgte ham rundt i byen i stedet for Stephanie. Vi havde haft det sindsyg sjovt, og det havde faktisk endt med, at han havde kysset mig midt inde i Kongens Have. Sygt weird. 

Men jeg vidste, at jeg ikke skulle regne med noget mellem ham og jeg. Godt nok havde han søgt mig, for at møde mig i går, men det havde han nok gjort ved alle fra klassen. Og så havde han jo også oven i købet været ude i byen med Stephanie, og hun havde sikkert allerede givet ham et godt indtryk. Ufatteligt nok. 

Dog kunne jeg stadig ikke glemme måden, han præsenterede sig på over for mig, at han ligefrem bukkede. Selvfølgelig var det for sjovt og sådan, men jeg havde svært ved at tro på, at han havde givet den præsentation til alle i klassen. I så fald havde det i hvert fald været en smuuule mærkeligt..

Nu var jeg så på vej i skole. Håret havde jeg sat op i en lettere høj hestehale, hvilket måske ikke var så taktisk smart, hvis nu at Justin kunne finde på at kigge på mig, som han gjorde i går. Jeg rødmede hver eneste gang han gjorde, gud hvor kunne jeg bare være enormt akavet sommetider.. Ellers havde jeg et meget "chill" outfit på. En lysegrå Nike hoodie og et par sorte tight bukser. Derudover havde jeg mine sorte Puma Suede på, en lang sort dresscoat og et af mine yndlings grå halstørklæder. Jeg skulle ikke til cheerleader træning i dag, så dagen ville egentlig bare blive stille og rolig. 

Det var forår, men det havde sneet weekenden før, så der lå stadig lidt sne hist og her. Jeg traskede frem ad på fortorvet, da jeg slet ikke havde travlt. Klokken var 07.40, og jeg var ca. på skolen om 5 minutter. 

Jeg tænkte på, hvordan jeg skulle opføre mig over for Justin i dag. På den ene side havde jeg en seriøs lyst til at snakke med ham, men på den anden side vidste jeg godt, at det ikke var mega klogt i forhold til Stephanie. Hun havde jo været sammen med ham dagen før og følte sikkert allerede, at hun ejede ham, in some way. Jeg skulle virkelig passe på med hende. Det var ikke et klogt træk at snakke med ham, for så ville hun sikkert bare føle sig truet af mig, og så kunne jeg risikere at blive smidt af holdet. Hun var jo leder, plus at hun også var alle lærernes lille kæledække, så de var klart med hende hvis den situation skulle ske. Så enten skulle jeg give en fuck omkring hende og snakke med Justin, eller også skulle jeg bukke under for hende og passe på mig selv, hvis jeg ville have nogen som helst chance for at overleve som medlem på holdet. 

For helvede hvor var det svært. Jeg havde jo på ingen måde lyst til at være bange for hende, men jeg havde fandme heller ikke lyst til at blive smidt af holdet. Mest af alt handlede det nok bare om, at jeg skulle koncentrere mig om skolen og holdet. Justin skulle jeg nok glemme på et eller andet tidspunkt. Jeg kendte ham jo overhovedet ikke endnu. Det var klart vigtigst at prioritere mig selv højest, og det skulle der ikke komme nogen fyr i vejen for. 

Lige pludselig opdagede jeg, at jeg stod ved busstoppestedet, og jeg tog mig selv i at have været fanget i mine egne tanker uden overhovedet at opdage, at jeg havde gået i flere minutter. I det samme jeg var stoppet op for ligesom at "komme til mig selv" igen, drønede skolebussen forbi. Ud strømmede elever fra alle klasser. Ind igennem busvinduet fik jeg øje på Justin, som var på vej ud af bussen, så jeg besluttede mig hurtigt for at gå videre for ikke at ende i en unødvendig samtale med ham. Det kunne bestemt ikke være godt for den plan, jeg nu lige havde lagt på vej herover..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...