En person kan ændre alt på et split sekund

Emily er på cheerleaderholdet i gymnasiet, og har det godt med sine veninder. Dog er der Stephanie, den stride og selvoptagede holdleder, som Emily har det lidt stramt med. Emily har ikke tid til kærlighed i hendes liv lige nu, og hun prioriterer skolen rigtig højt. Men pludselig dukker drengen, Justin op som starter på fodboldholdet, og hele hendes verden bliver vendt på hovedet.
Dette er deres historie. (Justin er ikke kendt)

28Likes
27Kommentarer
9469Visninger
AA

9. "Hvad fuck sidder du og smiler over?"

 

*Emilys synsvinkel*

 

I den lille pause på de her 10 minutter, vi nu havde, ville jeg egentlig bare sidde og læse den bog, vi havde for til i morgen. Den var møg lang, og jeg manglede stadig noget der mindede om 100 sider til i morgen, hvilket jo sådan set ikke var særlig godt. Og i og med at Justin måske havde noget i tankerene efter skole, skulle jeg nok ikke regne med at blive færdig, så jeg kunne lige så godt læse så langt, jeg nu kunne. 

I det jeg tog min bog, som lå i hjørnet af bordet, duftede jeg Justins sygt lækre deodorant. Han gik forbi mig, og hen mod døren, hvor han selvfølgelig blev stoppet af Stephanie. Jeg hørte ingenting overhovedet, men ved at kigge på Stephanies ansigtsudtryk, kunne jeg ligesom regne ud, at Justin afviste hende, for han gik også lige forbi hende, hvilket udløste et gisp fra hende, som sagtens kunne høres herfra, hvor jeg sad. 

Jeg kunne ikke lade vær med at smile for mig selv, og jeg kiggede hurtigt ned i min bog, for at hun ikke skulle opdage, hvor meget jeg frydede mig over hendes skuffede og chokerende ansigt. Hun stod med halvåben mund, og kiggede for sig lige ud i luften, dér hvor han havde stået. Intet bedre kunne seriøst ikke ske for mig lige nu, for aldrig havde jeg oplevet noget lignende - at se selveste Stephanie Hansen blive afvist på dén måde. 

"Hvad fuck sidder du og smiler over?", spørger Stephanie hårdt og til min store overraskelse, står hun lænet helt ind over mit bord. Jeg havde slet ikke opdaget, at hun var kommet over til mig, og jeg må da indrømme, at jeg blev noget forskrækket. For det meste undgår jeg helst drama med hende indblandet, men det var som om at hun bare kun søgte efter drama med mig. For helvede altså.. 

"Egentlig er jeg bare et positivt menneske, der smiler på en god dag - måske du kunne lære lidt af det? Nå, jeg skal lave mine lektier, så vil du være sød at lade vær med at forstyrre mig, tak."

Disse ord havde jeg aldrig kunnet forestille mig komme ud af min mund, hvilket jeg også fornemte at hun heller ikke havde. I hvert fald sendte hun mig et overdrevet, forfalsket og klamt smil, hvorefter hun gik over til nogle af de andre piger, der sad i en klump ved et bord. 

Jeg fik faktisk lidt en følelse af stolthed, da hun skred over til dem uden at svare mig igen. - Jeg havde altid frygtet Stephanie, og de gange man så bare fik sat hende på plads, gav virkelig et ordentligt selvtillids-boost, der ville noget. 

 

*Justins synsvinkel*

 

Drengene stod lidt og kiggede på mig uden rigtig at sige noget, hvilket jeg følte lidt akavet, men jeg tog det squ bare med et smil. William kastede så cigaretten ned i jorden, hvorefter han trådte den ud med sin sko. Det fuldstændig samme gjorde de andre så også. Derefter nikkede William op mod skolen, som tegn til at vi skulle til at op igen. De begyndte alle at gå, hvorefter at mig og ham forblev bagerst i klumpen på vej op. 

"Nå, du ville komme i morgen til træning så? Eller hva'?", spurgte han så. Han er højere end mig, fordi jeg ikke selv er den højeste, så jeg kiggede en smule op på ham, hvilket virkede ret mærkeligt. 

"Jaeh, altså jeg skal til jobsamtale i morgen, men jeg tror godt lige at jeg kan nå træningen inden. Hvad tid er det?", spurgte jeg for egentlig bare at have noget at snakke om. William var en vildt flink gut, og jeg troede sagtens at vi kunne blive gode venner, så der var ikke noget der.

"Nåh for saten. Men træningen er lige efter skole, samme tid som cheerleaderne træner.", sagde han lumsk med et smørret smil på læben. William var utrolig pigeglad, det kunne jeg allerede mærke på andendagen, jeg havde kendt ham. Næsten mere pigeglad end jeg, og det var satme sjovt. Jeg havde da også hørt rygter om, at ham og Stephanie havde noget, og det undrede mig lidt, at hun så flirtede så ekstremt meget med mig. Men sådan var hun jo nok bare. Og jeg havde også mødt så mange tøser som hende, men dog ikke nogen så desperate, at de nærmest hopper på mig efter 2 dage, vi har kendt hinanden. 

Da vi kom ind i klassen, var læreren ikke kommet endnu. Det var vist også første gang, jeg skulle møde den lærer. De havde faktisk allesammen taget overraskende godt i mod mig og havde været utrolig venlige. Men jeg så med det samme mit snit til at sætte mig over til dig, fordi jeg så, at du sad alene med din bog. 

I dét, at jeg tog bare ét skridt i din retning, gik Stephanie lige ind foran, hvorefter hun med skulderen stødte ind i mig, og gik videre om bagved, hvor jeg nysgerrigt vendte mig om, og så hende så omfavne William og kyssede ham sukkersødt på kinden. William smilede ældevildt, og var tydeligvis meget tilfreds med det hele. Godt for ham, så slap jeg da for den tøs.

Læreren kom så gående ind i klassen, hvor jeg så næsten blev nødt til at gå hen og præsentere mig, som jeg havde gjort med alle de andre lærerere. Du kiggede om på mig og smilede, hvilket gjorde mig helt varm inden i. Derefter gik jeg op til katederet, og rækkede hånden frem mod lærerinden.

"Goddag, jeg er Justin - den nye dreng i klassen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...