Hotelværelset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 20 jan. 2017
  • Status: Igang
Et hotelværelse. Fem venner. 1 død, og 4 mistænkte.
Hvad der skulle være en hyggelig ferie for de 5 venner, ender som et gerningssted på et hotelværelse, i det indre København. Hvem mon der gjorde det?

0Likes
0Kommentarer
198Visninger
AA

2. Afsløringen

Knirkende lyde, der blev efterfulgt af skrigende lyde, da døren blev åbnet. Ind af døren kom ikke mindre end hotellets ejer. Hårene rejste sig på armene. Gåsehuden satte deres spor, mens de fire unge holdt vejret.
”Hvad i helvede foregår der…?” nåede han at sige, inden han opdagede liget på gulvet. Eric, der forblødte midt på gulvtæppet – ubevægelig i al forstand. De 4 unge så rundt på hinanden, uden at sige et ord.
Ingen af dem kunne finde de rigtige ord, som forklaring på hvad der var sket, og inden de kunne nå at se sig om, kom der flere folk stormende ind på værelset. Alle endte med det samme chokerede blik i deres øjne, som hotelejeren.
”En eller anden – ring efter politiet.” var der en der fik sagt, efter adskillige chokerende minutters stilhed og med det samme var hotelejeren i gang med at ringe, højlydt, efter politiet, der straks skulle komme.
Anders, Belinda, Cathrine og Dennis stimlede sig sammen omkring sengen. Hoben af mennesker mumlede og snakkede, mens de alle ventede på politiet, men det varede ikke længe før de ankom.
Stormende kom de farende ind i lokalet, kommanderede folk ud af lokalet – mens de skyldige skulle blive. Hvem var den skyldige, og hvem tager straffen? Eller ender de alle i den samme situation, lige meget hvad? Ingen af dem vidste hvad de skulle gøre. De tænkte alle det samme – Eric var selv ude om det. Eller var han?
Alle fire blev hurtigt eskorteret ud af hotelværelset, ned i lobbyen og derefter ud i politibilen. De fire unge mennesker blev eskorteret til politistationen, hvor de blev placeret i hver deres rum, så ingen af dem kunne snakke sammen under afhøringen.
Anders så ned i bordet, mens han sad uroligt på sin stol. Skammede sig over det der var sket, og hadede for alt i verden sig selv og sine venners gerninger efter en ellers så begivenhedsrig ferie. Han vidste slet ikke hvorfor det skulle ende på den her måde.
Belinda derimod stirrede direkte ud i luften, uden så meget som at bevæge sig. Ænsede ingenting omkring sig, og da slet ikke kameraet der overvågede hendes mindste bevægelser.
Cathrine var ude af sig selv, med tårerne strømmende ned af kinderne, uden så meget som muligheden for at kunne stoppe. Hun tiggede og bad om at blive sat fri, undskyldte adskillige gange, uden at det hjalp.
Dennis var den eneste der ikke sad ned, men farede rundt i afhøringslokalet han var placeret i. Han kunne på ingen måde finde ro. Alt han lavede var at råbe op om at de skulle lukke ham ud, og at han på ingen måde var den skyldige. INGEN af dem var skyldige og det vidste de godt. 
Men politiet vidste bedre. De vidste alle fire hvad der var foregået, men hvem var parat til at fortælle dem det? Hvem af dem var parat til at afsløre sig selv, eller afsløre den skyldige? De kunne ikke holde for evigt, så det var et spørgsmål om tid.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...