Teens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2017
  • Opdateret: 18 mar. 2017
  • Status: Færdig
17-årige Maya bliver igen tvunget til at starte sit liv forfra, da hendes far har fået nyt arbejde i den anden ende af landet og de må flytte. Hvad sker der, når Maya møder skolens største player Alex? Og lykkedes det Alex at klare sig bare nogenlunde med hans udfordringer på hjemmefronten?
Læs med ;)


27Likes
15Kommentarer
10385Visninger
AA

5. 5. Gay.

Maya's synsvinkel

Onsdag, 11.42

Klokken ringede og Miss Wright's ord druknede i stoleskraben og snak. Jeg pakkede hurtigt mine ting sammen og forlod klassen sammen med Cath, og fortsatte ud på den menneske fyldte gang. Vi stoppede foran vores skabe og Cath smækkede hårdt skabslågen i.

"Min far gav mig stuearrest i 2 fucking uger!" Hun svang sin taske over skulderen og satte med taske skridt kursen mod kantinen.

"Seriøst? Bare på grund af blomsterne?" Jeg kiggede på hende med et undrende udtryk.

"Ja! Han går totalt meget op i dem, og nu går jeg glip af kampen og festen på fredag, og jeg havde lovet Aaron at dukke op!" Cath sukkede irriteret og satte sig ved et bord.

"Det er bare så unfair! Det var jo kun nogle skide blomster" fortsatte hun. Jeg havde ondt af hende, det var virkelig en hård straf. Hendes far mindede mig alt for meget om min far, hvis alting ikke lige gik efter deres hoved, blev de totalt bimmelim.

"Jeg har så ondt af dig," jeg rejste mig og gik op og tog en bakke.

"Men du nævnte en fest fredag?" Spurgte jeg og valgte en nogenlunde lækker sandwich, da resten ikke så særligt indbydende ud.

"Ja, Oscar, Alex, Aaron og co., skal spille kamp på fredag. Aaron plejer at holde en kæmpe fest bagefter, og alle kommer - ved undtagelse af mig altså." Cath smækkede hårdt sin bakke ned i vores bord, og jeg kiggede på hende med et blink i øjet.

"Vi sniger dig, da bare ud!" Dørene til kantinen gik op og ind kom Alex og Aaron. Jeg betragtede Alex, mens han gik. Han havde footballteamets's hold jakke på, en hvid t-shirt og hans sorte ripped jeans og han lignede en million. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham, jeg var totalt ramt.

- Maya tag dig sammen! Jamen han er bare så flot... Åh Gud, Maya, stop dig selv! Jamen...

"Maya?" Cath afbrød min tankestrøm og fulgte mit blik.

"Det der mener du ikke, du er vild med ham! Jeg havde advaret dig." Hun kiggede på mig og rystede blidt på hovedet. Jeg kunne mærke farven blusse op i mine kinder.

"Ja, men så var der igår, også fulgte han mig hjem og.. så kyssede vi bare hurtigt, du ved, men stadig." Jeg så drømmende ud i lokalet, men mine drømme blev straks stoppet, da noget koldt og tyktflydende landede i mit hår. Jeg hvinede højt og rejste mig op, og så Aria stå med en Yoghurt flaske i hånden.

"Ups" Hun fniste sammen med de omkringstående og smed yoghurten på vores bord.

"Hvad fuck er dit problem?!" Råbte jeg vredt og slog ud med armene, hun havde generet mig lige siden, vi havde mødtes og jeg havde absolut intet gjort. Jeg kunne mærke, hvordan yoghurten løb ned af mig, langsomt så det føltes som en slimet snegl.

"Intet, jeg ville blot vække dig tilbage til virkeligheden og væk fra din håbløse forelskelse i Alex. Jeg hjælper dig faktisk bare, han er jo trods alt bare en player, og et lille kys betyder intet for ham, se selv?" Aria vendte sig rundt og gik over til Alex og placerede sin tunge langt nede i halsen på ham, og han fulgte straks med. Jeg fik kvalme af at se på dem, og løb ud af kantinen. Hvad var hun for et forfærdeligt menneske? Det eneste hun ville var drama og nu havde hun ydmyget mig foran hele skolen.

Jeg låste døren til toiletbåsen og lod gråden overmande mig, så det hele bare begyndte at flyde sammen med yoghurten i mit hår. Hvorfor gik alting, så dårligt for mig? Seriøst, jeg hadede mit liv. Døren til pigetoilettet gik op og jeg kunne høre en pige gå rundt herinde. Jeg snøftede videre og var ligeglad med at hun sikkert kunne høre mig, men pludselig blev der taget i håndtaget til mit toilet og jeg regnede straks med at det var Cath.

"Cath ikke lige nu" snøftede jeg, men det var ikke Cath. En rolig og behagelig drenge stemme begyndte at tale.

"Her er ingen Cath, men derimod en Oscar. Jeg ved ikke om du kender mig, men jeg VAR Arias kæreste indtil for et par minutter siden." Jeg havde ikke lige regnet med, at det var ham, og jeg havde slet ikke tænkt på ham, da Aria havde kysset Alex. Cath havde ret, Alex var bare en player, hvis han kunne lide mig havde han stoppet kysset og ikke begravet sin tunge i hendes mund.

Jeg låste døren op, og åbnede den forsigtigt. Ude foran stod den pæne lyshårede dreng og kiggede på mig med hans blå øjne, jeg bed mig i underlæben og følte mig som en lille klam pige. Oscar trådte ind i båden til mig, og tørrede mine tårer væk med sine tommelfingre.

"Smukke piger, skal ikke spilde deres tårer." Jeg smilede lidt og tørrede mine øjne, min make up var totalt ødelagt, så jeg kiggede bare ned i jorden. Han rakte sin hånd frem mod mig og sagde;

"Kom, vi kan vaske dit hår i omklædningsrummet." Jeg fulgte lidt usikkert med Oscar ned til omklædningsrummet, og vi pjattede og sprøjtede med vand, mens hans vaskede mit hår. Da vi var færdige var min top gennemblødt og han gik hen til sit rum og fandt hans blå spiller trøje med nummer 10.

"Her tag den her på"

"Tak" svarede jeg ham stille og tog imod den. Jeg skiftede hurtigt trøjen, og da Oscar vendte sig om brød han ud i et stort smil. Trøjen var kæmpe stor til mig, den gik mig nok sådan til knæene og jeg sejlede i den, men det var vildt sødt af ham. Jeg gik hen og slog armene om hans nakke.

"Tusind tak for alt" sagde jeg, mens han lagde armene om mig. Vi stod længe og krammede inden han bad mig tage hjem, og holde fri resten af dagen.

Onsdag, 13.57

Jeg åbnede døren og gik ind i huset, vores møbler bestod af papkasser og mælkekasser. Flyttebilen var stadig ikke kommet, min far havde sagt den ville komme imorgen eller fredag, så jeg håbede inderligt, den kom inden festen. Jeg regnede ikke med, at der var nogle hjemme, da jeg jo havde pjækket igen idag og derfor var tidligt hjemme. Det eneste gode ved den her dag, var at jeg nu havde 3 trøjer at vælge i mellem.

Jeg gik ovenpå og så at Elliot var hjemme, hvilket undrede mig, fordi han først fik fri senere. Han lå på sin madras og kiggede på mig, det undrede tydeligvis også ham, at jeg var tidligt hjemme og at jeg stod i en football t-shirt med sjask vådt hår. Elliot satte sig op og kiggede mistroisk på mig.

"Hvad sker der?" Han nikkede i retning af mit tøj, jeg trak på skuldrene og svarede;

"Ikke noget særligt," han rystede på hovedet af mig, hvem troede også på der ikke var sket noget, men han var sikkert alligevel ikke interesseret. Jeg var tilgengæld interesseret i hvorfor han var tidligt hjemme, også havde vi bare ikke snakket i langtid og jeg ville godt vide, hvordan han havde det med flytningen og alt det.

"Hvad med dig, er du okay?" Jeg satte mig hen til ham på madrassen.

"Jeg hader det.." Jeg regnede med at hentydede til flytningen, og jeg nikkede forstående og slog armene om ham. Jeg brød mig heller ikke specielt om den, men jeg fornemmede hurtigt, at det ikke kun var den, fordi han blev siddende ret og kiggede bare lige ud i rummet uden på nogen måde, at gengælde min omfavnelse.

"Maya?" Jeg kunne høre på hans stemme, at han var på grådens rand og jeg kiggede på ham med et bekymret blik. Jeg elskede Elliot over alt på jorden, og hvis der var nogen, der havde gjort ham noget skulle jeg personligt selv fortælle dem, hvordan man opførte sig.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg bekymret, og da gav han op og lod tårerne få frit løb, mens han gemte sit hoved på min skylder.

"Jeg er psykisk syg, jeg er bøsse. Jeg er forelsket i en dreng, hvorfor skulle det her også lige ske for mig." Jeg sank en klump, jeg havde vel set den komme, men jeg havde ikke regnet med, at det ville gå op for ham selv. Jeg løftede hans hovede op, kiggede ind i hans grå triste øjne og smilede til ham.

"Elliot, du er ikke syg. Du skal ikke skamme dig, forelskelsen ramte dig, fordi du er en skøn ung mand, der fortjener kærlighed og jeg ved at både mor og far acceptere dit valg, men måske skulle du starte med bare at fortælle mor det." Elliot nikkede, vi var begge klar over, at far nok ikke ville bryde sig om det, men den gamle mand kunne rende mig et vist sted. Elliot var pisse sej, at han turde fortælle mig det.

"Så fortæl mig lidt om ham den heldige du er vild med?" Jeg smilede kækt til ham, og han snøftede og grinede lidt og gik i gang med at fortælle om en dreng fra hans årgang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...