Teens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2017
  • Opdateret: 18 mar. 2017
  • Status: Færdig
17-årige Maya bliver igen tvunget til at starte sit liv forfra, da hendes far har fået nyt arbejde i den anden ende af landet og de må flytte. Hvad sker der, når Maya møder skolens største player Alex? Og lykkedes det Alex at klare sig bare nogenlunde med hans udfordringer på hjemmefronten?
Læs med ;)


27Likes
15Kommentarer
10400Visninger
AA

4. 4. Father.

Alex's synsvinkel

Tirsdag 12.32

Maya og Cath gik foran Aaron og jeg. Jeg puffede til Aaron og nikkede i retning af Maya, hun så helt klart godt ud. Hun havde helt sikkert potientiale, og jeg ville sikkert prøve hende på et tidspunkt. Cath og jeg havde kendt hinanden siden folkeskolen, og hun var en af de få piger, som jeg så som venner og ikke mere end det. Vi havde selvfølgelig haft noget engang, men det var dengang. Aaron løb op og tog fat om livet på Cath, og svingede hende, så hun hvinede højt. Jeg grinede bare og gik op til Maya.

"Hvor længe har du så været her i byen?" Spurgte jeg hende med et smil og fangede hendes grå/blå øjne.

"Vi ankom lige igår" svarede hun med et lille smil. Mit blik vandrede fra Maya, ned på stien og videre over på et par piger, der sad på en bænk længere fremme.

"Er du ikke faldet meget godt til, ret hurtigt?" Kommenterede jeg blot.

"Det er langt fra første gang, jeg har flyttet skole" svarede hun kort. Vi forsatte lidt inden jeg drejede ned af en sti og videre gennem den velkendte park.

"Mener?"

"Altså min far arbejder meget, så vi har ofte flyttet på grund af hans arbejde." Svarede hun kort, jeg fornemmede det var et lidt forbudt emne, og nøjedes bare med at sende et opmuntrende smil. Jeg lod mit blik falde på Aaron og Cath, der tydeligvis flirtede ret meget og grinede kort. Maya fulgte mit blik og fniste lidt.

Vi stod foran iskiosken og diskuterede om hvilken is, der var bedst. Jeg var egentligt ret ligeglad, jeg var bare sulten og skulle have et eller andet, fordi min mave brølede som et monster. Jeg valgte en vaffel med 2 kugler og softice, og gik tilbage til de andre. Maya kiggede drillende på mig "og du kaldte mig tyk?"

"Du har nok ret, jeg har ikke godt af den." Jeg grinede lidt og i løbet af 3 hurtige skridt var jeg ovre ved hende, og havde kørt min is rundt i øret på hende. Jeg grinede og hun hvinede højt, inden hun slog min kasket af og sprang på ryggen af mig, for at køre hendes is rundt i håret på mig. Jeg snublede med hende, så vi begge to landede på græsset og trillede grinende rundt. Maya trillede op på min mave og kiggede ned på mig.

"Du mangler noget der" hun prikkede mig på næsen, så der kom en lille plet is. Jeg kiggede drillende op på hende "ved du godt at der er hævn nu?" Hun rystede på hovedet og jeg begyndte at kilde hende. Hun trillede fnisende rundt indtil Cath sprang på mig, for at hjælpe hende. Til sidst reddede Aaron mig, og Cath foreslog vi tog hjem til hende for at skylle isen ud af mit ellers meget klistrede hår.

"Alex?" Cath kaldte på mig udefra hendes have. Vi var lige trådt ind i hendes hus, som jeg nu måtte vade igennem, for at komme ud til terrasse døren, så jeg kunne se hende.

"Hva' nu?" Spurgte jeg med et grin og kiggede ud i haven, der var proppet med blomster. Cath's far elskede blomster og gik alt for meget op i dem, han passede og plejede dem hverdag, når han kom hjem fra arbejde.

"Stil dig her" Cath pegede ud på et sted på græsplænen og jeg kiggede lettere mistroisk på hende. Jeg forlod terrasse døren og gjorde som hun sagde. Jeg havde knap nået at stille mig inden jeg blev ramt af en hård kold vandstråle, der straks gjorde mig gennemblødt. Cath og Maya skraldgrinede og fortsatte med at sprøjte på mig, som var jeg en tulipan, de prøvede at drukne. Jeg formåede at komme frem, tage slangen og sprøjte vand på dem begge. Inden længe sluttede Aaron sig til os og vandkrigen var i fuld gang. Vi væltede rundt i den blomster fyldte have og trådte på både blomster og blade, mens vi skrald grinede.

"Hvad sker der her?!" En vred stemme tilhørende Cath's far stoppede krigen. Han stoppede have slangen og trådte længere ind i haven og kiggede på sine elskede, druknede og ødelagte blomster.

"Cathrine?" Fortsatte han og kiggede skarpt på hende, men Cath stod blot og kiggede ned i jorden indtil Aaron kom hende til undsætning.

"Mr. Jones det her må de meget undskylde, men..." Mr. Jones afbrød ham og kiggede på os.

"I forlader alle sammen mit hus nu, så ordner jeg selv det her, farvel." Jeg kiggede over på Cath, der lignede en lille skole pige som hun stod der og kiggede ned i jorden. Vi forlod modvilligt haven, og sagde farvel til Aaron, der skulle den anden vej. Jeg besluttede at følge Maya hjem.

Vi stoppede foran hendes hus, og jeg måtte indrømme at jeg blev noget overrasket og imponeret over hvor hun boede. Hun boede i en kæmpe stor hvid villa, der vidst nok lå på en af de dyrere villaveje. Hun smilede sødt til mig,

"Tak for rundvisningen, fjols - du var vidst alligevel værd at bruge sin tid på." Maya tog min hånd og gav den et blidt klem. Jeg grinede lidt, og kunne mærke at hun vidst havde overgivet sig lidt. Hvis jeg ville kunne jeg sikkert score hende, men jeg ville lige være helt sikker. Jeg trak hende lidt tættere på og lagde en erfaren hånd på hendes kind. Jeg lod vores læber mødes i et lille hurtigt farvel kys og vendte mig rundt med et tilfreds smil.

"Vi ses imorgen." Afsluttede jeg.

Senere på dagen, 17.46

Min far var nærmest allerede sprunget af sin lænestol, da han havde hørt jeg kom hjem. Han væltede næsten sofabordet med alle de tomme øldåser i hans ikke ædru tilstand. Han stoppede op foran mig og kiggede ned på mig.

"Hvad er det her?" Han holdte papiret fra skolen helt oppe under næsen på mig og jeg kunne lugte, at han stank langt væk af en blanding af sprut og sved.

"Papir" svarede jeg kort og flabet, han skulle ikke tro han kunne bestemme over mig, når han alligevel aldrig var der. Han tog fat i min t-shirt kant og trak mig tættere på ham, så jeg virkelig kunne lugte stanken af sprut langt ind i kroppen. Han var fuld, han var rigtig fuld.

"Svar mig!" Jeg så ind i hans øjne og kunne se hvordan alkoholen påvirkede ham, så hans øjne nærmest var slørede og ude af fokus. Jeg kunne se, hvordan han følte sig magtesløs ved, at jeg ikke hørte efter og svarede igen.

"Det er et stykke papir." Fortsatte jeg ufortrødent og kiggede koldt på ham. Hans øjne flakkede rundt, og han skubbede mig så hårdt bagud, at jeg nær var væltet.

"Nu skal jeg fortælle dig, hvad det er. Det er en klage over DIN opførsel, som sætter MIG i dårligt lys, ved du hvad der sker, når man sætter sin far i dårligt lys?" Han dirrede næsten af vrede, og det gik op for mig, at han var noget til det punkt i sin fuldskab, hvor han var decideret skrœmmende, ude af kontrol og voldig, men det var forsent at stoppe. Jeg havde kørt den for langt ud, så jeg fortsatte, da jeg selv var ved at blive vred.

"Det er ikke min opførsel, der sætter dig i dårligt lys, men derimod dit druk." Inden jeg kunne nå at sige mere, fik jeg en syngende lussing, så det begyndte at prikke i kinden. Jeg stod med ret ryg og kiggede på ham. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig, og jeg smadrede min skulder ind i hans inden jeg forlod stuen og smækkede døren i til mit værelse. Hvad var han for en far? At drikke så meget, at han kunne finde på at slå sin egen søn. Jeg kylede et gammelt glas ind i væggen af ren raseri, så det splintrede over det hele. Jeg hadede min far, jeg hadede, at min bror havde forladt os, jeg hadede at min mor var død, men mest af alt hadede jeg, at jeg følte mig så magtesløs, fordi jeg intet kunne gøre, for at forbedre noget som helst...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...