Teens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2017
  • Opdateret: 18 mar. 2017
  • Status: Færdig
17-årige Maya bliver igen tvunget til at starte sit liv forfra, da hendes far har fået nyt arbejde i den anden ende af landet og de må flytte. Hvad sker der, når Maya møder skolens største player Alex? Og lykkedes det Alex at klare sig bare nogenlunde med hans udfordringer på hjemmefronten?
Læs med ;)


27Likes
15Kommentarer
10315Visninger
AA

11. 11. Pain.

Maya's synsvinkel

Tirsdag, 06.38

"Maya?" Min mors blide stemme nåede mine ører, mens hun forsigtigt ruskede i mig. Jeg svarede hende ikke, jeg havde ikke lyst. Jeg ville bare ligge her indtil alt modgang ville forsvinde ud af mit liv. Jeg ville ligge her, indtil hele verden gik, som jeg ville have det. Jeg trak min dyne længere op over mit forgrædte ansigt, igår havde været jordens værste dag. Min mor strøg blidt toppen af mit hår og rejste sig for at gå, hun måtte have forstået at jeg ikke ville i skole i dag.

Jeg trak først dynen af mit hoved, da jeg var sikker på at huset var tomt. Efter Alex havde svinet alt og alle til var jeg gået direkte hjem, havde lagt mig i seng og bare begyndt at græde. Hvorfor fuck var jeg også forelsket i sådan et fjols?! Jeg kastede arrigt min hovedpude gennem rummet, så den ramte døren og faldt til jorden. Irriteret over at den ikke kom tilbage af sig selv, kravlede jeg halvt ud af sengen og trak den med tilbage. Luften på mit værelse var helt tyk, men jeg orkede ikke at gøre noget ved det. Jeg havde ikke engang orket at tage mit tøj eller make up af igår, så jeg lignede sikkert også jeg ved ikke hvad. Jeg kastede mig tilbage i sengen, så det hele gyngede lidt og begravede mig igen blandt puder og dyne. Jeg ville begrave mig selv levende, så kunne det være Alex fik dårlig samvittighed og det ville han have godt af.

Alex var og blev et følelsesløs fjols, og jeg hadede ham inderligt.

Hvem prøvede jeg at narre? Jeg var jo fucking forelsket i den dreng altså, shit noget pis egentligt! Fuldstændig hovedkuls forelsket i et røvhul, hvad fuck skulle jeg gøre?

Jeg ville ønske, vi ikke var flyttet.

11.43

Jeg lå stadig i min seng. Jeg havde kun rejst mig, fordi jeg skulle på toilet og have noget at drikke. Det vil sige, at det med at begrave mig selv levende, det gik ikke så godt.

- Driiiiing!!

Dørklokken brølede nedenunder, men jeg havde sgu ikke tænkt mig at rejse mig. Hvis nogen ville mig noget, måtte de selv komme ind ellers var det nok ikke vigtigt. I dag skulle jeg nemlig bare ligge i min seng og tude som en lille pige.

Fucking røvhul.

Jeg var virkelig vred på ham, hvordan kunne han bare bilde sig ind, at han kunne komme her og gøre mig helt forelsket også bare skride. Følelseskolde skiderik.

Døren til mit værelse gik op, men jeg lå begravet i dyner og puder, så det var kun deres hviskende stemmer, der gav mig en ide om, hvem det var.

"Majs?" Cath's blide stemme fyldte rummet. Jeg overvejede kort, om jeg bare skulle lade som om jeg sov, fordi jeg orkede virkelig ikke at snakke, men på den anden side, hun og en anden pjækkede for at besøge mig. Jeg drejede mig meget langsomt om på den anden side, og følte mig helt blændet af lyset.

"Mhm" var det eneste jeg præsterede at svare.

Aaron var den anden person, der var her, hvilket jeg fandt lidt mærkeligt, fordi han var jo ligesom Alex bedste ven, så han burde jo være hos ham? Han smilede opmuntrende til mig og Cath lagde sig hos mig og krammede mig. Aaron kastede en kold bøtte med et eller andet over i min seng og satte sig på kanten.

"Vi har is med." Jeg sendte ham et lille smil, mens Cath og jeg bare holdte om hinanden. Det føltes mærkeligt, jeg havde ikke haft rigtige venner før. Det eneste jeg kendte til var overfladiske venskaber, men nu havde jeg pludselig to sande venner. Jeg kom straks i tanke om, at jeg virkelig måtte ligne lort. Mit tøj var krøllet og sad bare helt forkert og min make up var alle de steder, den ikke skulle være. Cath strøg mig stille over panden.

"Vil du ikke have et bad, så gør vi sofaen klar med film og is?" Jeg nikkede, og satte mig langsomt op. Jeg skulle lige have blod til hovedet, og jeg var da også lidt svimmel af at ligge ned. Jeg gik langsomt over gulvet og hen mod badeværelset med frygt for at min krop ville falde sammen. Den var helt tung og træt, så det kunne den sikkert godt.

Bruserens varme vand løb ned over mig og vaskede mig ren. Det var som om, vandet også tog noget af sorgen med, ihvertfald følte jeg mig lidt mere frisk, da jeg trådte ud af badet. Jeg trak en tilfældig oversize hættetrøje over hovedet, bagefter fandt jeg et par shorts og begav mig så barfodet ned til Cath og Aaron.

Jeg lagde mig på sofaen og kort efter sluttede de sig til mig. De var seriøst venner i verdensklasse, og det var faktisk rart, de var her til at passe på mig. Vi så film, åd isen direkte fra bøtten og jeg fik det langsomt bedre.

"På fredag er der galla." Cath sagde det uden at flytte blikket fra skærmen, og jeg fik på fornemmelsen, de ville prøve at overtale mig til at tage med, men det nægtede jeg altså. Jeg orkede jo knap nok skolen, hvordan skulle jeg så kunne holde alle parrene til galla ud?

"Jeg vil ikke med" svarede jeg hurtigt og tog endnu en skefuld is. Jeg lod det ligge og smelte på tungen, inden jeg sank det.

"Kom nu, Majs. Vi to tager ud og shopper kjoler torsdag, så følges du med Aaron og mig også finder vi en helt masse søde drenge til dig fredag." Hun kiggede bedene på mig, men jeg havde altså ikke lyst. Jeg kiggede over på Aaron, der trak lidt skævt på skuldrene med et smil.

"Tag med, vi kan sagtens få en sjov aften, Maya." Jeg rullede øjne af ham og han grinede lidt.

"Kom nu, Majs" Cath lagde sig halvt over på mig, og jeg grinede lidt.

"Fint, okay, jeg giver mig. Vi tager til galla." Aaron grinede af os, og Cath smilede glad og krammede mig. Jeg orkede det virkelig ikke, men okay hvor slemt kunne en aften med venner gå? Desuden glædede jeg mig til at Cath og jeg skulle shoppe kjolerne.

Vi lå i sofaen hele dagen, mens vi pjattede, så film og åd is, men til sidst blev Aaron nødt til at tage hjem. Istedet kom Elliot hjem og erstattede Aarons selskab. Cath og jeg spurgte nysgerrigt ind til, hvorfor han kom så sent hjem, og om han havde været ude med sin gode "ven". Elliot fandt os grænseløst irriterende og det endte med, at han smuttede op på sit værelse, mens Cath og jeg havde det sjovt med at drille ham. Normalt var han nok blevet sur, men jeg tror, han lod mig gøre det, fordi han ikke kunne lide at se mig trist.

Jeg var virkelig taknemmelig for at Cath gad bruge dagen sammen med mig, og få mig på helt andre tanker. Jeg blev mere og mere sikker på, at jeg sagtens kunne klare skoledagen imorgen, så længe hun var i nærheden også ville jeg så vidt muligt undgå at se eller tænke på Alex.

På en måde savnede jeg lidt dengang, jeg var hende den sære ensomme pige. Det havde jeg altid været på alle skoler, og det havde betydet absolut intet drama, men nu var jeg nærmest blevet midt punkt for dramaet. Jeg havde været sammen med skolens to mest populære fyre, og begge ting var endt i drama. Jeg ville bare gerne være fri for alt det her drama, fri for at folk snakkede om mig i krogene, som de gjorde om Aria, fri for at blive omtalt som forsiden på et sladreblad, fri for opmærksomhed og allermest fri for Alex.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...