A happy ending?

Kate er en 18 årig pige, der en dag begiver sig ud i verden. På sin rejse møder hun Justin, og bliver langsomt mere og mere forelsket i ham. Men har alle eventyrer nu også en lykkelig slutning?

20Likes
7Kommentarer
3220Visninger
AA

5. Kapitel 3


Kates synsvinkel:

Jeg vågner med en god fornemmelse i maven. Jeg kan fornemme at i dag bliver en god dag. Jeg sætter mig op i sengen, og strækker ud. 

Jeg kigger rundt i værelset, og sukker højlydt, da jeg mangler at få pakket alle mine ting ud. Jeg kan ligeså godt få gjort det med det samme, så jeg ikke skal tænke på det mere.

Jeg får rejst mig fra sengen med en del besvær, og går hen til en af mine mange tasker, med bagage. Jeg finder derefter noget almindeligt hverdagstøj, som består af en top, og et par jeans, og går ud på toilettet.

Jeg skyller mit ansigt i lunkent vand, og tager det håndklæde der hænger vedsiden af vasken, for at tørre vandet af mit ansigt.

Jeg tager derefter mit nattøj af, og skifter så til mine jeans og top.

Så skal jeg vist bare have noget morgenmad. Jeg går smilende ud i køkkenet, og åbner flere forskellige skabe, for at se om der er noget morgenmad i overskud. Men til min skuffelse er der slet ingenting. Så det vil så sige at jeg selv må ned og hente noget. Typisk.

Nå men der er heldigvis godt vejr i dag, så en lille tur udenfor vil jo ikke skade. 

Jeg snupper mine nøgler inde fra soveværelset af, og går så ud i gangen for at tage sko på. Jeg dropper jakken, da jeg er rimelig sikker på at det bliver for varmt at rende rundt med den på.

Jeg tager min taske der hænger på knagen, og begiver mig så ud til elevatoren.

Føj hvor er det varmt. Godt jeg ikke skal være indenfor lige nu.

Jeg stopper op da jeg kommer udenfor, og trækker den dejlige luft ind gennem næsen. Det dufter dejligt af blomster, og af.. Parfume?

Jeg vender mig langsomt om og springer et par skridt bagud, da jeg ser Justin der pludselig står foran mig.

Jeg ryster på hovedet, mens et lille nervøst grin undslipper mine læber.

"Hvad laver du her Justin?" Siger jeg overrasket, og kigger undrende på ham. 

"Jeg tænkte bare om du ville hænge ud lidt. Plus der bliver holdt den vildeste fest i aften, og jeg ville hører om du havde lyst til at tage med" Siger han, og smiler skævt.

Jeg kan mærke mit blod der begynder at stige mig til kinderne, og jeg ser hurtigt ned i jorden. Hvorfor rødmer jeg pludselig?

"Det lyder som en plan-" Siger jeg, med en kort pause.

"Hvad med at jeg bare giver dig mit nummer, så kan du altid skrive eller ringe hvis du vil hænge ud" Siger jeg grinende, og svinger noget af mit hår over skulderen.

"Det er en aftale" Siger han selv grinende, og giver mig derefter sin telefon, så jeg kan skrive mit nummer ned. Jeg går ind under "tilføj ny kontakt" og taster derefter mit nummer ind. Jeg giver derefter telefonen tilbage til Justin.

"Tak" Siger han smilende, og lader telefonen glide ned i hans højre forlomme. Jeg giver ham et venligt smil, og ser igen væk fra ham.

"Så hvor var du på vej hen?" Spørger Justin om, mens vi langsomt begynder at gå.

"Jeg skulle egentlig bare have noget morgenmad" Svarer jeg, og stopper op ved lys krydset, da der er rødt lys.

"Lad os tage på café, jeg giver" Siger han, og smiler endnu et skævt smil, så jeg igen rødmer. Seriøst, hvad sker der?

"Det lyder godt" Svarer jeg smilende. 

Jeg får en kildende fornemmelse i maven, da Justin kom til at snitte min hånd med sin. Forvirret over hvorfor det sker, vælger jeg bare at ryste tankerne ud af hovedet.

Da der bliver grønt lys, går vi igen. Faktisk har jeg ingen anelse om hvor vi er på vej hen, men jeg går stærkt udfra at Justin ved det, siden han jo nok har boet her i lang tid,

Efter at have gået rundt i omkring ti minutter, stopper Justin op udenfor at rigtig sød café. Den er ikke ret stor, hvilket gør den meget hyggelig. Jeg kigger Justin i øjnene, og smiler stort. 

"Skal vi gå ind?" Spørger han om, og tager min hånd. Jeg kigger ned på vores hænder, og nikker som svar.

Vi går ind på caféen, og sætter os ved et bord, der står tæt på vinduet.

"Hvad vil du gerne have?" Spørger Justin om, mens han selv kigger på den ekstremt lille menukort. 

"Jeg tager bare nogle vafler" Siger jeg, og ligger menukortet ned på det lille firkantede bord. Jeg kigger rundt i den lille café, og ser flere unge par der sidder sammen, og får morgenmad og kaffe. Jeg smiler ved synet, og kigger hurtigt op, da tjeneren er kommet.

"Hvad skulle det være?" Spørger tjeneren om, og Justin får så bestilt det vi skal have. Justin og jeg sidder og snakker om vores interesser, og jeg har fundet ud af at han godt kan lide at spille fodbold. Efter at have siddet og snakket i noget tid, kommer tjeneren tilbage med vores mad og noget juice.

Jeg begynder at spise mine vafler med det samme, da jeg egentlig er blevet ret sulten. Jeg kan hører et lille fnis fra Justin, som gør at jeg kigger undrende op på ham.

"Hvad?" Spørger jeg fnisende om, og kigger ind i Justins øjne.

"Du var da vist ret sulten" Siger han grinende, hvilket resulterer i at jeg rødmer en smule.

"Ja det var jeg vist" Siger jeg, og griner på en let akavet måde.

Vi sidder ellers bare og snakker lidt, indtil vi er blevet færdig med at spise. Jeg tar den sidste tår af min juice, og ligger bestikket på tallerkenen. 

Da Justin også er blevet færdig, går han op til den lille disk der er i caféen, og betaler for vores mad og drikke.

"Kom" Siger han, og nikker med hovedet mod udgangen. Og jeg følger selvfølgelig med ham.

"Hvor skal vi hen?" Spørger jeg om, da vi egentlig er gået en hel anden vej, end den vi kom fra.

"Vi skal hjem til min bedste ven, det er ham der holder fest i aften" Siger Justin.

"Hvad hedder han?" Spørger jeg om, og får et mindre chok, da Justin pludselig trækker mig tilbage. Jeg kigger forvirret rundt, da jeg ligepludselig ligger i Justins arme.

"Du bør virkelig se dig bedre for" Siger han hurtigt, og hjælper mig op at stå igen. Da det endelig går op for mig at Justin faktisk reddede mig fra at blive kørt ned af en bil der kørte lidt for hurtigt, giver jeg ham det største kram, og takker ham. Da jeg skal til at trække mig ud af krammet, hiver Justin mig bare endnu tættere på ham. Så tæt, at jeg knap nok kan få luft.

"Justin- D..u Masser m..mig" Får jeg sagt med små pauser imellem.

"Hov undskyld" Siger han, og giver slip på mig, så jeg igen kan få luft.

"Angående dit spørgsmål før, så hedder han Cameron" Siger Justin. Jeg nikker som svar, og vi begynder derefter at gå igen. 

Efter en ret så lang gåtur, stopper vi op udenfor et ret stort hus. Vi begiver os op mod huset, og går op på trappen som selvfølgelig fører hen til døren. Jeg går udfra at det må være her Cameron bor. Justin banker på et par gange, og ikke så længe efter bliver døren åbnet, og mit syn bliver mødt af en ret køn fyr. 

"Hva så Cameron" Siger Justin, og laver et ret avanceret håndtegn med Cameron. 

"Hva så selv Justin" Siger han, og går et par skridt bagud så der er lidt mere plads til Justin på trappen. 

"Du må være Kate" Siger han, og rækker sin hånd hen mod mig. Jeg tager høfligt imod den, og svarer "Ja det er mig" på en ret akavet måde. Men heldigvis ser det ikke ud til at Cameron syntes det er akavet.

"Kom dog indenfor" Siger han, og tager et par skridt til siden, så Justin og jeg kan komme ind.

Jeg tager mine sko af, og sætter dem pænt på skorækken, og det samme gør Justin. Jeg måber da jeg ser hvor stort hans hus egentlig er. Uden at sige noget, begiver jeg mig rundt i huset, for at se det nærmere an. Jeg går dog ikke ind i de rum, hvor dørene er lukket, da jeg går udfra at det måske er Camerons værelse, og jeg respektere selvfølgelig at han vil have noget privatliv. Hvem vil ikke det?

Efter at have set nogle forskellige rum og badeværelser, går jeg igen ned til Justin og Cameron.

"Når der er du" Siger Justin, og smiler til mig. Jeg smiler igen, og tager noget hår om bag øret. Det gør jeg tit når jeg bliver nervøs.

"Vil du hjælpe med at gøre klar til i aften?" Spørger Cameron om, mens han vifter med et par poser med snacks, og diverse ting i.

"Selvfølgelig" Svarer jeg, og går hen for at tage en af poserne med snacks i. Jeg finder nogle skåle i et af skabene, og begynder så at hælde snacks op i de forskellige skåle, så man kan se hvad der er hvad.

Imens begynder Justin og Cameron at sætte musikanlægget til, og får fjernet møbler der står i vejen. 

Da jeg er færdig, sætter jeg skålene hen på et langt bord, og går derefter ind til Justin og Cameron i stuen, for at se hvor langt de er nået. Og til min overraskelse, så er de allerede færdige, og har smækket sig ned i en af sofaerne. Jeg vælger at gøre ligesom dem, og sætter mig vedsiden af Justin.

8 timer senere.

"Jeg har noget til dig Kate" Siger Justin, og rækker en pose hen til mig. Jeg tager forsigtigt imod posen, og jeg smiler stort da mit syn bliver mødt af en flot rød kjole. Jeg trækker den ud af posen, og holder den oppe foran mig.

"Hvor er den flot! Tusind tak!" Siger jeg, og giver Justin et kram.

"Det var så lidt" Siger han, og krammer mig endnu tættere. Jeg skynder mig dernæst ud på toilettet for at prøve kjolen. Jeg låser døren, og får hurtigt taget mit tøj af. Jeg hopper i kjolen, og smiler da den sidder helt perfekt. Taget i betragtning af at Justin slet ikke kender til min størrelse, så har han ramt helt plet. Jeg drejer rundt et par gange, og tager mit tøj i favnen, så jeg kan få det i en pose. 

Da jeg kommer ud i køkkenet for at finde en pose, kan jeg se både Justins og Camerons blikke på mig. De står begge to med halvåbne munde, og jeg kan selvfølgelig ikke lade vær med at rødme en smule.

"Hvor ser du godt ud" Kommer det fra Justin, efterfulgt af et skævt smil. 

"Taak" Siger jeg, og kigger ned i gulvet. 

"Du ser heller ikke helt værst ud selv" Siger jeg. Justin har skiftet til et par smarte jeans, og en grå hættetrøje, med en sort t-shirt indenunder. 

"Tak Kate" Siger han med en glad tone. Jeg kommer til at se over på Cameron som står og ser på os som en forvirret høne. Jeg har svært ved at holde mit grin inde, men heldigvis gør jeg det ikke.

Det ringer pludselig på døren, og Cameron skynder sig ud for at åbne. Jeg kan hører han hilser på dem, og jeg går lidt til siden så de kan komme ind i stuen. Ikke så længe efter, kommer der pludselig mange, og jeg kan allerede ikke finde hverken Justin eller Cameron. 

Jeg går ind i stuen for at se om de måske er derinde, men jeg kan dog ikke se dem nogen steder. Jeg ryster opgivende på skuldrene, og beslutter mig for at hente en drink.

Jeg tager et kop, og hælder noget alkohol op. Jeg tager en stor slurk, og sætter mig på en af barstolene. Jeg kan pludselig mærke en hånd på min skulder, og jeg er hurtig til at vende mig om. Jeg sukker lettet ud da jeg ser at det er Justin.

"Vil du danse?" Spørger han om. 

"Gerne" Svarer jeg, og tager hans hånd. Vi går ind i stuen, og stiller os midt på gulvet. Vi begynder stille at danse og mens vi danser, begynder vi at kigge hinanden dybt i øjnene. Justin rykker sit blik ned mod mine læber, og pludselig kommer hans hoved tættere på mit. Jeg lukker mine øjne, og kan pludselig mærke Justin bløde læber mod mine. Vi trækker os langsomt fra hinanden, og jeg smiler akavet og ser ned i gulvet.

Da sangen er slut, trækker Justin mig med ud i køkkenet. 

"Tak for dansen" Siger han, og blinker til mig. 

"Selv tak" Svarer jeg, og giver ham et kys på kinden. 

"Jeg kommer lige om lidt, bare vent her" Siger han, og kysser min hånd inden han går.

Jeg går smilende rundt i køkkenet, mens jeg venter på Justin. 

Efter at have gået rundt i noget tid, kigger jeg på uret for at se hvad klokken er. Jeg laver et skævt ansigt, da jeg ser at der er gået 20 minutter siden Justin gik. Jeg vælger at lede efter Justin, da jeg syntes det er lidt mærkeligt at han ikke er kommet tilbage endnu.

Jeg går ind i stuen for at se om han er der, men da jeg kommer derind er han ingen steder at se. Jeg går derefter udenfor for at se om han måske er gået ud for at få noget luft. Jeg kigger rundt i den store have, men han er stadig ikke til at se. Da Justin hverken er udenfor eller nedenunder, beslutter jeg mig for at kigge ovenpå. Jeg starter med at se på gæsteværelset, men der er han heller ikke. Jeg går derefter hen til badeværelset, men da jeg kommer derhen er døren åben, og der er ikke nogen derude. Jeg går så længere hen af gangen, og jeg kan pludselig høre nogle underlige lyde. 

Jeg går hen til døren hvor lydene kommer fra, og jeg åbner stille døren på klem. Jeg kan mærke et kæmpe stik i hjertet, da jeg ser at Justin er i seng med en anden pige. Jeg når lige at se noget af pigen, og der går det op for mig at det er den samme pige han var sammen med på tankstationen. 

Jeg skynder mig at lukke døren igen, og løber nedenunder med tårer rendende ned af kinderne. Godt nok er Justin ikke min kæreste, men det at han overhovedet kyssede mig, fik mit til at tro at han kunne lide mig. Jeg får mast mig forbi en masse mennesker, og løber ud i haven.

Jeg får hurtigt øje på Cameron, og inden jeg går hen til ham, tørrer jeg lige mine tårer væk. 

"Hva så Kate?" Siger han, og holder om mig.

"Jeg har det ikke så godt, så jeg tager hjem nu" Siger jeg, og trækker mig lidt væk fra ham.

"Allerede? Er du sikker på at du ikke vil blive hængende?" Spørger han om.

"Ja, jeg har det virkelig dårligt" Siger jeg, og tager mig til hovedet.

"Det er i orden, det har været hyggeligt at have dig med. Kom godt hjem" Siger han, og giver mig et hurtigt knus. 

"Tak" Siger jeg, og trækker mig ud af krammet.

Jeg finder min mobil frem, og får ringet til et taxa. Jeg stiller mig hen til hoveddøren, og venter på taxaen der. Der går ikke ret længe før den kommer, og jeg skynder mig hen til den, og sætter mig ind.

Taxaen holder udenfor min lejlighed ikke så længe efter, og jeg giver ham pengene for turen. Jeg skynder mig op af trapperne, og finder mine nøgler frem. Jeg får låst op for døren, og får smidt mine sko på gulvet. Jeg skynder mig ind på mit soveværelse, og jeg kan mærke at tårerene igen begynder at rende ned af mine kinder.

Jeg tager mine hænder op til hovedet, og jeg kan mærke at de bliver helt våde af tårerne. Min mobil siger pludselig en lyd, og jeg tager den hurtigt op til mit ansigt, for at se hvad det var.

Jeg kan se på skærmene at det er Justin der har skrevet.

[Justin: Hvor er du?]

Jeg lader vær med at svarer, og smider min hånd ned i sengen. Efter 10 minutter får jeg endnu en besked. 

[Justin: Kate? Jeg kan ikke se dig nogen steder, er du sød at svare?]

Jeg sukker lavt, og lader igen vær med at svare. Jeg sukker højt da endnu en besked popper op på min skærm.

[Justin: Cameron har sagt at du er taget hjem. Er du okay? Vær sød at svarer mig. Jeg er bekymret]

Jeg vælger at sætte min telefon på lydløs. Jeg kan simpelthen ikke overskue at svarer ham lige nu. Jeg lægger mobilen på natbordet, og slukker for lampen. Måske overreagere jeg? Jeg vælger at lukke øjnene i, og falder langsomt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...