A happy ending?

Kate er en 18 årig pige, der en dag begiver sig ud i verden. På sin rejse møder hun Justin, og bliver langsomt mere og mere forelsket i ham. Men har alle eventyrer nu også en lykkelig slutning?

20Likes
7Kommentarer
3345Visninger
AA

4. Kapitel 2


Kates synsvinkel:

Efter at have vågnet op fra en lang lur, kan jeg mærke at jeg virkelig har brug for noget at spise. Men da jeg ikke har noget mad i køleren endnu, må jeg selvfølgelig ned for at handle noget ind. Så jeg rejser mig fra sengen, og begiver mig ud i køkkenet. Jeg snupper mobilen fra køkkenbordet. Jeg går derefter ud i gangen, og tager min jakke fra knagen, og tager den derefter på.

Jeg går hen og snupper min håndtaske, og tager den rundt om skuldreren. Jeg snupper nøglerne til lejligheden fra det lille bord, som der står ude i gangen, og går derefter ud af døren. Jeg får den låst, og begiver mig hen til elevatoren. Jeg træder derefter ind, og trykker på knappen til den nederste etage.

Elevatoren giver en lille *pling* lyd, og jeg går med hastige skridt ud. Nu skal jeg så bare have fundet ud af hvor det næremeste supermarked ligger henne. Så jeg fisker mobil op fra lommen, og søger efter det nærmeste supermarked. Og til mit held, ligger der faktisk et kun to gader herfra.

Smilende begiver jeg mig hen mod supermarkedet, mens jeg kigger rundt på de høje bygninger. Og da det er ved at være aften allerede, så ser det bare endnu smukkere ud, med alle lysene inde fra lejlighederne af. 

Jeg får et sug i maven bare ved tanken om, at jeg skal bo her det næste stykke tid. Jeg håber nu mest at jeg møder nogle nye mennesker, og måske får nogle nye venner. Ellers kommer jeg nok til at føle mig lidt for alene her.

Jeg drejer rundt om hjørnet, og lige foran mig er supermarkedet. Jeg tørrer en sveddråbe væk fra min pande, da det er ret varmt, og går ind i supermarkedet.

Jeg tager en kurv, og går så lidt rundt og kigger på alle varene. Hvad har jeg lyst til? Efter at have tænkt på en længere række forskellig mad at lave, har jeg besluttet mig for at lave en simpel ret. Pasta og kødsovs, Så jeg finder varende til det, og snupper også lige en Cola, og får så betalt for det.

Jeg nyder den "kolde" brise, da jeg kommer ud fra supermarkedet. Aftner som denne, er noget jeg virkelig elsker. Mens jeg går i min egen lille verden, får jeg pludselig øje på Justin, som står lænet op af en lygtepæl, på den anden side af vejen. Og lige i det at jeg skal til at vinke til ham, tager han pludselig hans mobil op til øret, og går sin vej.

Jeg trækker langsomt hånden ned igen, og begynder så at gå hjemad.

Da jeg er kommet indenfor, sætter jeg varende på køkkenbordet, og beynder at pakke ud. 

Jeg finder to gryder frem, og sætter dem begge på komfuret. Jeg putter kødet i først, og pastaen i den anden gryde. 

Da kødet har stået lidt tid, hælder jeg kødsovsen i. Jeg sætter mig derefter hen i en af barstolene, der står ved øen. Jeg får pludselig en tom følelse i kroppen, da jeg føler der ligesom mangler noget. 

Sukkende rejser jeg mig op, og går ind på mit værelse, hvor alt min bagage står. Jeg går hen til en af de større kufferter, og finder min laptop frem. 

Jeg sætter mig igen på barstolen, og stiller min laptop på øen. Jeg åbner skærmen, og tænder for den. Jeg går gennem mine venner, til jeg finder Serena.

Jeg lader min finger glide hen over musen, indtil jeg rammer hendes navn, for derefter at ringe hende op. 

"Kate! Jeg spekulerede på hvonår du mon ville ringe" Siger hun grinende, og fjerner en tot hår fra hendes ansigt.

"Jeg havde virkelig brug for at snakke med en, og der var kun en bestemt person som poppede op i mit hoved" Siger jeg grinende, mens jeg peger på skærmen, som hentydning til at det er hende jeg mener.

"Hvad har du på hjertet søde?" Siger Serena, og tager noget frem, der ligner et stykke papir. 

"Det er bare lidt underligt at være så langt væk fra jer alle" Siger jeg en anelse lavt, mens jeg ser sørgmodigt ud af vinduet. Jeg har ikke engang været her en hel dag endnu, og jeg savner allerede mine venner og familie derhjemme.

"Det er jo klart søde. Du skal jo lige vænne dig til de nye omgivelser, og selvfølgelig også byen" Hun holder en kort pause, og sukker.

"Men vi er ikke længere væk, en at du kan ringe eller skrive til os" Siger hun smilende, og folder det stykke papir sammen, hun fandt frem for lidt siden.

"Det er godt at vide Serena" Siger jeg, og smiler stort.

"Oh shit!" Råber jeg højt, da det går op for mig, at jeg har glemt, alt om pastaen. 

Jeg skynder mig at slukke for komfuret, og får sat gryden med pastaen, ned i håndvasken, og tænder derefter for det kolde vand. 

"Hvad sker der Kate?" Kan jeg hører Serena råbe i baggrunden. 

Jeg sætter mig roligt på barstolen igen, og tager mig til hovedet. Det er min første dag i Las Vegas, og jeg kan ikke engang finde ud af at lave pasta. Det bliver en lang tur hjemmefra, hvis jeg ikke engang kan finde ud af at lave noget simpelt pasta og kødsovs.

"Jeg har bare brændt pastaen på" Siger jeg sukkende, og rejser mig igen, for at hente et glas vand.

Jeg kan hører Serena der fniser i baggrunden, som om hun prøver alt for ikke at grine. Jeg kan dog ikke selv lade vær med at grine over det.

"Og jeg som synes du engang påstod at være verdens bedste kok" Siger Serena, og bryder ud i et større grin. 

"Det er jeg også, hvis altså vi taler om at lave en rugbrød" Siger jeg grinende, og er næsten ved at tabe det glas vand, jeg hentede lige før.

"Jeg tror bare jeg bestiller en pizza. Det har alligevel været en stresset dag" Siger jeg, og fniser. 

"Det er jo klart søde" Siger Serena, og smiler. 

Jeg hviler mit hoved på min venstre hånd, og kommer til at tænke på Justin. Hvad var det mon han pludselig fik så travlt med, da jeg så ham tidligere. 

"Er der ellers sket noget spændende siden du kom til Las Vegas?" Spørger Serena om, mens hun nipper til kaffen hun sidder med.

"Altså jeg har mødt en fyr der hedder Justin" Siger jeg, og jeg kan straks se på Serena, at hun vil vide mere.

"Fortæl mig om ham" Hviner hun, og stiller sin kaffe fra sig.

"Altså jeg mødte ham først på en tankstation, og jeg må ærligt sige, at mit førstehåndsindtryk af ham, ikke ligefrem var det bedste" Siger jeg fnisende.

"Hvad skete der da?" Spørger hun om, og ser afventende på mig.

"Altså jeg tror bare at han var i et dårligt humør, eftersom at han sagde undskyld senere" Siger jeg, med en kort pause. 

"Det startede med at jeg ved et uheld kom til at ramme ind i ham, og så blev han fucking sur, og kaldte mig en bitch" Siger jeg grinende. Det er egentlig ret komisk når man tænker over det. Hvordan han gik fra at kalde mig en bitch, til ligefrem at hjælpe mig.

"Han lyder til han har no chill" Siger hun grinende.

"Hvad skete der ellers?" Spørger hun om, og drikker noget mere af hendes kaffe.

"Jo, så mødte jeg ham tilfældigt udenfor lejligheden, og så hjalp han mig med min bagage" Siger jeg smilende, og drikker en tår af mit vand, som allerede er blevet varmt.

"Er han hot?" Spørger Serena pludselig, og blinker med det ene øje. 

"Altså han er ihvertfald ikke grim" Siger jeg, og rødmer en smule. 

"Har man et lille crush på ham?" Spørger hun grinende, og vipper med øjenbrynene. 

"Ah dog ikke. Altså jeg kender ham jo ikke" Siger jeg, og rejser mig op, for at finde min telefon, så jeg kan bestille en pizza. 

"Nej okay søde" Kan jeg hører Serena sige i baggrunden. 

Jeg sætter mig på kanten af øen, og tager min laptop op på mine lår. 

"Jeg må hellere få bestilt den pizza, inden det bliver alt for sent" Siger jeg, og går derefter ind på en side, for at finde et nummer, så jeg kan ringe og bestille en pizza.

"Ja okay. Du må hygge dig Kate, og du ringer eller skriver bare hvis der er noget" Siger hun.

"Selvfølgelig, og du skal endelig bare gøre det samme" Siger jeg smilende.

"Det skal jeg nok. Vi ses" Siger hun, og lægger derefter på.

Jeg får endelig fundet et nummer, og ikke så længe efter ringer jeg, og får bestilt en Hawaii pizza. Jeg stiller min laptop fra mig, og hopper derefter ned af øen.

Jeg tager mig til hovedet, da det pludselig er begyndt at dunke i det. Jeg sukker højt, og går derefter ind på mit værelse, for at finde min toilettaske, da jeg har nogle smertestillende i den. Jeg roder rundt i en af mine tasker, og efter et stykke tid, får jeg fundet min toilettaske. Jeg åbner den, og tager nogle forskellige ting ud, indtil jeg finder de smertestillende.

Jeg tager to smertestillende ud af pakken, og går ud i køkkenet, og fylder et glas, med vand. Jeg tager derefter de smertestillende, og stiller glasset fra mig.

Det ringer pludselig på døren, så jeg går ud for at åbne den. Da jeg åbner døren, bliver jeg lettere overrasket.

"Justin? Hvad laver du her?" Siger jeg overrasket, og åbner døren helt.

"Jeg gik rundt i nærheden, og tænkte at jeg ville se hvordan det gik" Siger han, og smiler skævt. Jeg ryster grinende på hovedet, og går en anelse til siden, så han kan komme ind.

Han går indenfor, og stiller sine sko, på skostativet. 

"Har du spist?" Spørger jeg om, og lukker døren.

"Nej ikke endnu" Siger han, og smider sig direkte ned i sofaen.

"Super, jeg har nemlig bestilt en pizza" Siger jeg smilende, og sætter mig i stolen, vedsiden af sofaen.

"Lækkert" Siger han, og tænder derefter for fjernsynet.

Jeg kan godt lide det faktum, at han allerede føler sig hjemme her. Havde det været mig der var i hans sko lige nu, ville jeg have været mega nervøs.

"Skal vi se en film?" Spørger Justin pludselig om, og ser afventende på mig.

"Hvorfor ikke" Siger jeg, og sætter mig hen vedsiden af Justin, eftersom han har sat sig op, så der er plads til mig.

"Hvad vil du se?" Spørger jeg om, eftersom at det jo er mig der har Netflix.

"Du vælger bare" Siger han, og smiler endnu et skævt smil,

Det ringer pludselig på døren igen, og jeg går stærkt ud fra, at det er pizzabudet. Så jeg rejser mig op, og går ud til døren. Jeg kigger hurtigt gennem spionhullet, for at sikre mig, at det ikke er en random person. Og til mit held, er det pizzabudet. 

Jeg åbner døren, tager imod pizzaen, og giver manden pengene. Jeg går derefter ud i køkkenet, og finder to tallerkener. Jeg tager tallerkenerne i den ene hånd, og pizzaen i den anden, og begiver mig ind i stuen igen.

Jeg stiller pizzaen, og tallerkenerne på bordet, og sætter mig ned vedsiden af Justin igen. Jeg tager to stykker pizza ud af bakken, og ligger et stykke, på hver tallerken. Jeg giver den ene til Justin, og læner mig tilbage i sofaen, med mit stykke. 

Efter at have søgt rundt på Netflix efter en film uden held, bliver vi begge enige om, at se en tilfældig.

--------------------❋❋❋--------------------

Jeg gaber lavt, efter filmen er slut. Det har været en ret så lang dag, og jeg har virkelig brug for noget søvn.

"Justin" Mumler jeg lavt, og ser over på ham med trætte øjne.

"Ja?" Siger han, og ser spørgende på mig.

"Det har været en ret lang dag, og jeg har altså virkelig brug for noget søvn" Siger jeg, og prøver at smile, så godt som jeg nu kan.

"Selvfølgelig, jeg skulle alligevel også til at gå" Siger han, og rejser sig op. 

"Vi ses nok en anden god gang" Siger han, og smiler over hele ansigtet.

"Det gør vi ihvertfald" Siger jeg mumlende.

Justin giver mig et smil, og går ud i gangen for at tage sko på. Og da jeg hører døren smække, går jeg udfra, at han er gået.

Jeg kommer endelig op på benene, og begiver mig ind på soveværelset. Jeg magter ikke at børste tænder nu, så jeg må gøre det ekstra grundigt imorgen tidlig. 

Jeg får med de smuler kræfter jeg har tilbage, skiftet til nattøj, og jeg smider mig derefter ned i sengen. Der går ikke lang tid før jeg føler mine øjne blive tungere, og jeg overgiver mig til søvnen.

--------------------❋❋❋--------------------

Jeg beklager virkelig at kapitlet er så forsinket. Men jeg har ikke haft det så godt her på det seneste, og det har derfor været svært for mig, at fokusere på skrivningen. Men nu har jeg endelig fået skrevet kapitlet færdigt <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...