Just kiss me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Igang
Charlie er en ny pige i klassen, og har ikke så mange venner. En dag kommer en ny dreng til hendes klasse. Hans navn er Lukas, han har brunt hår og det smukkeste brune øjne. Det synes Charlie bestemt. Torben sætter Lukas til at sidde ved siden af Charlie, og de får en hjemme opgave for, sammen. En dag da de er taget hjem til Charlie for at lave lektierne, begynder det at sne. De vælger at gå ud til søen og stå på skøjter. De griner og har det hyggeligt, lige indtil deres øjne mødes. Charlie falder og slår hovedet i isen.
Hvad sker der efter? Er der noget mellem dem? eller elsker Lukas en anden?

6Likes
6Kommentarer
590Visninger
AA

4. Fest, djævle latter og engle tårer

(Charlie)

Bussen kom rundt om hjørnet nede for enden af vejen. Min mobil brummede i lommen. Jeg tog den op og læste.

Hej Charlie. Vil du komme til en fest i aften ved mig klokken 9 til 2? Det er en udklædningsfest, så kom udklædt. Det vil glæde mig, at du kom. Fra Emma

En fest, mig. Jeg tøvede lidt og skrev til min mor.

Jeg er inviteret til en fest hos Emma. Skal jeg med, eller må jeg slippe? Knus fra mig<3

Jeg ville faktisk helst ikke med, men min mor syntes, jeg skulle, så jeg endte med at skrive Jeg kommer til Emma. Det var lang tid til klokken ni, så jeg besluttede at lave mine lektier, selvom de først var til mandag. Jeg var hurtigt færdig, det var ret nemt. Hvad skal jeg have på i aften? Gad vide, om Lukas kommer? Jeg pustede stearinlysene ud og gik ud på gangen. Jeg fulgte den lange gang, og hen til lemmen op til loftet. Lemmen gik op med et klik, og den åbnede sig stille. Trappen foldede sig knirkende ud, og jeg kravlede op. Det var ikke beskidt, men rent og hyggeligt. For enden af rummet strømmede der sollys ind fra to runde vinduer. Jeg var tit heroppe, her sad jeg og læste og skrev historier. Jeg vil gerne være forfatter, og fotograf. I loftet hang en lyskæde, jeg tændte den på en lille, firkantet stikkontakt ved siden af lemmen. Henne under det ene vindue var en dobbeltseng med en masse pynte puder, uldne tæpper og gamle korthårede teddybjørne i forskellige farver og størrelser. Jeg husker stadig, da jeg vandt den lille, fede, mørkebrune bjørn med et stort, rødt hjerte på maven, hvor der stod I love You. Jeg havde fanget den i en stor bamse automat nede i legelandet, der lå der, hvor den nye bank nu ligger. Der havde været mange klamme og klistrede børnefingre på den automat. Pigen før mig i køen havde stået med snotten presset flad op mod den rude, så savlet og snotten løb ned af ruden bagefter, mens hendes far prøvede ihærdisk at fange den lyserøde hest med regnbue farvet hår. Og da han ikke vandt den i de første 4 forsøg, begyndte hun at græde, så hendes far prøvede lige. 3 gange mere hun endte da også med at få den. Hun var sådan en slags forkælet møgunge, der fik alt, hvad hun pegede på den slags får jeg virkelig kvalme af.

Jeg rystede tankerne af mig, børne snot og små trælse divaer, adrh! Så ville jeg hellere kysse Pernille, og det sagde en hel del.

 

Væggen over for vinduerne var der ene skabe, fra gulv til loft. Skabe, hylder og skuffer. Jeg åbnede skabet længst væk fra lemmen. Mine øjne faldt straks på en orange og sort stribet tigerdyret dragt. Nej ikke den der. Hvad med denne her, Spider girl….NOPE! ikke den, måske den, nej.

,,ÅRH! Hvorfor går alt mig på!” råbte jeg og smækkede skabet så hårdt en kasse, der stod ovenpå, faldt ned. Jeg smed mig i sengen og nedstirrede den der stakkels kasse. Jeg sukkede opgivende, men fik så øje på en lille, hvid kjole, og en slags guld ring. Tingene fra kassen var bare væltet ud af den, og var endt i en rodet bunke midt på gulvet. Jeg rejste mig og gik hen og samlede den lille tøjstump op. Tøjstumpen rullede sig ud og fik en form af en sød, lille, lårkort kjole. Guldringen var en glorie, og nederst i bunken lå et par hvide fjer vinger. Jeg ville være en engle. Jeg lagde det over på sengen, og samlede resten af kassens indhold op. Jeg satte kassen på plads, tog englekostumet, slukkede lyset og gik ned. Min mor kom gående imod mig.

,,Hej skat! Har du haft en god dag?” spurgte hun mig, og kiggede ned på mit valg af kostume.

,,Det gik godt. Jeg fik 12 i Engelsk prøven, men 4 med pil ned i matematik…..Så…. jeg skal til at have ekstra timer i det.” sagde jeg på den mest opmuntrende måde. Hun smilede og gik ned til Simon, der råbte et eller andet. Jeg sukkede og gik mod mit værelse. Døren stod åben, havde jeg ikke lukket den til...arh Mustache. Jeg gik ind og lukkede døren, og et lille ynkeligt miav kom bagfra. Jeg drejede mig stille rundt og fik øje på min fede, store behårede, sorte hankat. Jeg grinede fjoget og løftede ham stille op. Hans store, grønne øjne var store og søde, han, spant vildt højt og gnubbede sit ansigt mod mit.

,,Din fede,store, tunge og mega cute kat. Ved du, jeg elsker dig?” han miavede højt som svar. Han har det mest ynkelige miav, af en voksen hankat at være, man ville tro, at det var en lille killing, hvis man ikke så ham. Jeg lagde mig forsigtigt ned på min seng, og smed engle kostumet over på stolen. Jeg aede ham på hans bløde, lange pels. Han var helt sort på ryggen, halen og det meste af hovedet. Resten var hvidt, og så havde han et lille, hvidt overskæg, derfra kom navnet Mustache. Hans lille, sorte næse skinnede svagt i solens stråler fra vinduet ved sengen. Jeg elskede ham overalt på jorden. Jeg havde haft ham i tre et halvt år, så vi havde mange år foran os. Han rullede sig sammen på mig, og lagde sig til rette, hans vejrtrækning blev roligere, og han stoppede med at spinde. Han sov. Jeg lukkede øjnene, jeg var faktisk ret træt. Jeg gled stille ind i et drømmende univers.

 

Jeg slog øjnene op med et sæt, min mor stod og ruskede i mig.

,,HALLO!! Klokken er mange”, råbte hun en smule stresset.

,,Shit!” hviskede jeg og sprang op af sengen, jeg havde bare lige glemt, Mustache lå og sov på mig….Det gjorde han, så ikke mere, han faldt ned på gulvet med et højt bump, og pustede sig op, så han blev på størrelse med en lille hund.

,,EJ...undskyld lille musse!” Jeg samlede ham hurtigt op og puttede ham ind til mig. Han var stadig lidt sur, der kom en dyb brummende lyd fra ham. Jeg satte ham hurtigt ned igen, så løb han. Min mor gik ned igen, men råbte op til mig ,,Skynd dig! Sig til, når du er klar”.

Jeg råbte hurtigt ,,Skal jeg nok”. Kjolen var en smule kold, da jeg trak den ned over hovedet. Jeg krøllede hurtigt mit lange, mørke hår, tog lidt mascara på og gik mod døren med vingerne, glorien og tasken i hånden.

Aften kulden var iskold mod mine bare ben. Myrekrybne kom hurtigt frem på mine letpåklædte arme. Jeg satte mig ind i bilen, og mor kørte afsted.

 

Emma havde et stort, gråt hus. Der væltede farvet lys ud af vinduerne, og musikken var meget høj. Jeg tog hurtigt vinger og glorie på.

,,Ses senere. Jeg ringer, når jeg vil hjem”, sagde jeg og svang mig ud af bilen. Hun smilte og kørte væk. Kom så….det er bare en lille fest. På døren stod et lille skilt med Kom bare ind citeret på. Jeg åbnede døren og gik hurtigt ind i varmen, en asse, larm kom inde fra et stort rum. Jeg gik tøvende mod rummet med musikken. Da folk fik øje på mig, brød de alle sammen ud i grin og pegede voldsomt på mig. Mine kinder brændte, og en klump kom væltende op i halsen. Jeg var på nippet til at tude som en lille pige. Folk grinede, pegede og råbte af mig.

,,Hun er klædt ud som en engel. Hvor barnligt” råbte en af drengene fra klassen over mig.

,,Hun er mere en trold, end en engel” grinte en af de dullede tøser. Tårerne væltede op i mine øjne. Emma snød mig...for at gøre mig til grin…. Jeg skimtede Lukas, som den eneste, som ikke grinte eller råbte grimme ting til mig. Han kiggede mærkeligt på mig lidt, som om han havde ondt af mig, og lidt, som om jeg var ved at blive vanvittig.

Et hvidt lys blændede mig for et split sekund. Folk skraldgrinede. En af de andre havde taget billede af mig. Der fik jeg nok. Jeg løb ud af døren og ud på vejen. Jeg løb mod skoven. Tårerne trillede ned af mine kolde kinder. Skovbunden knaste let under mig, da jeg løb mellem de mange træer. Mit hus lå ikke langt væk kun lige på den anden side af denne store, mørke skov. Mørke har jeg det fint med, det er bare at være alene i mørke der genere mig.

 

(Lukas)

,,Det der var tarveligt!” sagde jeg vredt til Emma.

,,Nej det var ej. Hun fortjente det. Hun passer ikke ind”, vrissede hun og gik over til nogle tøser.

Jeg sukkede og gik mod døren, og straks var Emma over mig igen.

,,Hvor skal du hen? Du går da ikke?” spurgte hun og lavede dådyrøjne.

,, Det der virker ikke på mig. Jeg skal ud og finde Charlie”, mumlede jeg og gik ud af døren.

,,Hun løb den vej”, råbte en høj dreng med basketball trøje på, og pegede mod skoven. Jeg nikkede som svar og løb ind i den mørke skov. Jeg fandt hende også lidt efter. Hun sad ved en lille sø med ryggen op af et stort egetræ. Da hun hørte mig, kiggede hun bange op, hun kiggede hurtigt væk igen.

,,Hvad vil du her?!” sagde hun med et skrøbeligt tonefald.

,,Det, de gjorde, var ikke fair! Skal jeg følge dig hjem, eller…” sagde jeg blidt og satte mig lidt på afstand. Hendes make up var ødelagt, efter hun havde grædt.

,, Du gør ikke nar af mig…..som de andre, hvorfor?” mumlede hun og tørrede en tåre væk fra kinden.

,,Fordi jeg ved, hvordan det føltes”, hviskede jeg og kiggede stille ud på den stille sø. Lidt efter brød hun tavsheden ved at kravle over og kramme mig. Okay...ret uventet. Hun var iskold.

,,Du iskold. Kom. lad mig få dig hjem”, sagde jeg og løftede hende let op. Hun vejede næsten ingen ting.

,,Jeg vil ikke hjem”, mumlede hun og kiggede op på mig. Jeg tror ikke, hun var på sit fulde fem. Lidt efter kom vi ud af skoven, men det var mit hus, der kom til syne i mørket. Jeg fik hende indenfor og sat på en stol foran brændeovne. Jeg puttede hende godt ind i et tæppe og lavede hende en kop varm mælk.

,,Tak”, mumlede hun og drak en stor slurk af mælken.

,,Så lidt. Jeg kommer tilbage om lidt”, sagde jeg og gik ovenpå for at hente en tør trøje til hende, for hendes kjole var blevet lidt våd af at gå i skoven. Da jeg kom ned, sov hun, som en sten. Min mor kom gående inde fra kontoret.

,,Mor..kunne du måske hjælpe mig?” hviskede jeg. Hun nikkede, da hun så den sovende Charlie.

,,Kan du tage hendes kjole af og give hende denne her på, måske? hun nikkede, jeg gik ud i køkkenet og børstede tænder. Jeg bar forsiktig den sovende Charlie ovenpå og lagde hende i min seng. Jeg fortalte hende alt om, hvad der var sket.

,,Har lige snakket med hendes forældre. De henter hende i morgen”, hviskede hun og gik ned. Jeg lagde mig til at sove på sofaen, og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...