vagten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2017
  • Opdateret: 13 jan. 2017
  • Status: Færdig
dette er en novelle så den er ikke særlig lang og den er færdig

3Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

1. vagten-der er kun et kapitel da dette er en novelle :)

Et sted langt væk, i et parallelunivers, lever en dreng, som hedder Oliver. Og nu tænker du selvfølgelig, at han bare er en ganske almindelig dreng, som boi en ganske almindelig by, med ganske almindelige forældre, men der tog du fejl. Oliver boede i en by, hvor hver nat stod de døde op af deres grave. De døde kan sagtens smadre trædøre, så derfor har man døre af beton, som bliver låst hver aften, når det bliver mørkt. Derfor var skoledagene korte om vinteren og  lange om sommeren. Han havde også en bror, som hed Victor. Victor var ældre end Oliver, han var 17 år og med i vagten, det havde han været i 2 år nu. Når man var i vagten, var man ikke altid i sikkerhed, man skulle nemlig, når det var mørkt, ud og myrde zombier, eller vent  kan man overhovedet myrde en zombie, den er jo død i forvejen nå men det kan også være lige meget. Nu til den rigtige gyselige del af historien. Victor var syg, ja faktisk var han dødelig syg, men de manglede folk i vagten, så Oliver på kun 12 år, måtte overtage hans plads. Oliver var forvirretfor han havde altid drømt om at være med i vagten, så det var den bedste dag i hans liv, men hans bror kunne dø hvert sekund, så derfor var også den værste dag i hans liv, men han måtte ud, han var den eneste zombiejæger den nat. Han gik i lang tid uden at se en zombie, han havde bare fornemmelsen af, at den fulgte efter ham. Zombierne var lette at kende, det vidste han, man kan først og fremmest kende dem på den klamme lugt af råddent kød, så den langsomme gang, deres skæve kæber, og så er de altid krumrygget og hænger ud til den ene side. Så mærkede han det, der kom en kold brise, han kunne lugte den, han blev bange, han holdte op med at stole på sig selv, han gav næsten helt op, han vidste det, han ville dø, det var han sikker på, men han måtte gøre detfor byens skyld. Han tog sig sammen, gik mod lugten, der var den, grim ja det var den, den var så grim at man næsten blev syg af at se på den, han løb mod den og lod sværdet glide gennem dens krop, det rådne kød var let at skære i, blodet var orange det havde Victor aldrig fortalt noget om. Der var gået lang tid næsten 3 timer, eller det vidste han ikke, for han havde ikke noget ur. Han hørte han et skrig, der var nu 2 zombier i byendet vidste han. Han hørte nogen trin, knasende blade og grene der knækkede. Nu blev han for alvor bange, han var den eneste zombiejæger, der var ude den nat, og zombierne kunne umuligt løbe så hurtigthan stivnede af skræk, hans blod frøs til is i hans åre, og han kun mærke, at hjertet sad helt oppe i halsen på ham, var der andre monstre, vampyrer, varulve, eller var det Dracula. Han var på nippet til at besvime, lige da han opdagede, at det bare var Victor der kom løbend. Olivers hjerte faldt tilbage på plads, og han begyndte at slappe mere af. "Jeg har dig" sagde Victor, "jeg har dig." Oliver var glad for, at Victor var kommet, han følte sig mere tryg nu, så begyndte Oliver at fornemme lugten af råddent kød. Denne gang valgte han at vente, til zombien fandt ham. Der gik noget tid, før den kom, den var endnu grimmere end den før. "Jeg har dig" sagde Victor igen "du kan godt," og igen lod han sværdet glide gennem zombiens rådne klamme kød. "Jeg har dig" sagde Victor igen. Der gik lang tid, inden han begyndte at fornemme det, denne gang var det meget svagere. Victor blev ved med at sige "det er okay, jeg har dig." Nu var kl. omkring 3, og Oliver var meget træt så han lænede sig op ad Victor. "Jeg har dig" sagde Victor, men denne gang lød det som omVictor hvæste det. Der gik det op for Oliver, at Victors hjerte slet ikke slog.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...