A new beginning | 3 | S.H

Hvordan vil det gå med en lille ny i huset? Vil det være så nemt, som de troede, at det vil være? Med en karriere ved siden af, kan de så holde kærligheden oppe? Hvad synes Lauritz om en skrigende unge klokken to om natten?

[Originalt lavet af min veninde på Wattpad]

5Likes
3Kommentarer
2601Visninger
AA

9. 9

"Skal I blive ved med at bore i det?" Spørger jeg irriteret.  

"Ja det skal jeg faktisk," svarer Lauritz mopset. 

"Du kunne også bare have været en ansvarlig forældre og ikke glemme Milas i parken. Så var det her ikke sket, og vi havde ikke været sure på dig," indskyder Stella og sender mig et ondt blik. 

"Skat, du ved jo godt, at det ikke var med vilje." 

"Drop det. Jeg er ikke din skat lige nu," svarer hun. Hun går hurtigt og går foran os. 

"Hvem er det nu, der glemmer sin søn?" Råber jeg efter hende. 

"I modsætning til dig ved jeg faktisk, hvor han er," svarer hun uden at vende sig om. 

"Haps, ham tager jeg," siger Lauritz og tager Milas ud af mine arme. Milas pludre. Lauritz går hen til Stella, og jeg vender mig mod Jonas og Pelle. 

"Er I så også sure på mig?" Spørger jeg og falder i trit med dem. 

"Ikke helt lige så sure som de er," siger Jonas og peger på Lauritz og Stella. 

"Hvordan vil du gøre det godt igen med Stella?" Spørger Pelle og kigger fra de andre til mig. 

"Puha, det har jeg godt nok ikke lige tænkt på," svarer jeg. 

"Hvad så med Lauritz?"

"Han bliver god igen. På et tidspunkt. Det er værre med Stella." 

**

Vi kommer tilbage til lejligheden og går hver vores veje. Lauritz går ind med Milas. Stella går ind i stuen. Pelle går ud og får fat i barnevognen i parken. Jonas følger med Lauritz. Jeg går ind på Stella i stuen. Jeg sidder mig ved siden af hende, men hun vender bare ryggen til mig. 

"Stella?"

"Hvad nu?" Spørger hun irriteret. 

"Kig lige på mig," siger jeg. Hun kigger på mig, men hun vender sig ikke. 

"Hvad så?" 

"Jeg ved godt, at jeg virkelig har kvajer mig den her gang, men jeg elsker jer virkelig. Der er ikke noget bedre for mig end dig og Milas. Vil du gifte dig med mig?" 

"Virkelig?" Spørger hun begejstret, og jeg tror for et split sekund, at hun siger ja. "Nej," tilføjer hun fladt og vender ryggen til mig. 

"Hvorfor ikke?" Spørger jeg. Hun vender sig og kigger på mig. 

"Hvorfor skulle jeg gifte mig med en der glemte min søn i parken?" Spørger hun retorisk med armene over kors. 

"Han er lige så meget min søn!" 

"Det kan jeg virkelig godt mærke, nu hvor fodbold var vigtigere end hans sikkerhed," svarer hun. 

"Nu holder du kraftedeme kæft! Jeg prøver på at gøre det hele godt igen. Du er værre end Lauritz!" Råber jeg irriteret. Lauritz stikker hovedet ind.

"Hvad har jeg nu gjort?" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...