A new beginning | 3 | S.H

Hvordan vil det gå med en lille ny i huset? Vil det være så nemt, som de troede, at det vil være? Med en karriere ved siden af, kan de så holde kærligheden oppe? Hvad synes Lauritz om en skrigende unge klokken to om natten?

4Likes
3Kommentarer
2448Visninger
AA

7. 7

"Jeg spurgte dig om noget! Glemte du vores søn i parken?" Gentager hun med hænderne knyttet langs siderne. Jeg klør mig i nakken med et akavet smil. 

"Ja.. Det gjorde jeg jo så," svarer jeg. 

"Hvordan fanden kan man glemme sin søn i parken?" Råber hun rasende. 

"Jo ser du. Der var fodbold.." svarer jeg kejtet. 

"Så nu er fodbold vigtigere end din søn?"

"Nej.. Jeg glemte ham bare, imens jeg spillede fodbold," svarer jeg. Lauritz kommer ind bag hende med rynket pande. Åh nej.

"Hvad sker der? Hvorfor råber hun?" Spørger han mig og peger på en rødglødende Stella. 

"Jo ser du," starter hun uhyggelig roligt. "Han glemte vores søn i parken!" 

"Du er jo helt fra forstanden! Hvordan kan man være så uansvarlig?" Råber Lauritz. 

"Fodbold..?" Er det eneste, der kommer ud af min mund. 

"Jeg ringer til Jonas og Pelle, og så går vi ud og leder efter ham!" Siger Lauritz og går lidt væk. Stella kommer hen imod mig, og jeg spreder armene ud klar til et kram. Men jeg mærker den brændende fornemmelse fra en lussing istedet for et varmt kram. Lauritz kommer tilbage, og Stella kommer hurtigt i nogle sko. Vi går ud af døren og går mod parken. 

I parken mødes vi med Pelle og Jonas. 

"Hvor placerede du sidst barnevognen?" Spørger Pelle og kigger sig omkring. 

"Ved fodboldbanen." 

"Så går vi der hen," siger Jonas og begynder at gå mod fodboldbanen. Da vi når fodboldbanen, får jeg øje på den barnevogn, jeg så tideligere, og det går op for mig, at det er Milas's. Lauritz går hen til den og kigger ned i den. 

"Han er her ikke, men der er en seddel," siger han og viser et stykke papir frem. 

**

Stella's synsvinkel

Jeg løber hen til Lauritz og nærmest flår papiret ud af hænderne på ham. 

"Når Stella her kommer min hævn. Du ødelagde forholdet mellem mig og Lauritz, så nu må vi se, hvor længe din baby overlever. Han er virkelig en sød lille en, gad vide hvor han har det fra. 

Tak Stefan fordi du er en uansvarlig forældre.

-Mille"

"Jeg kvæler den lille luder!" Råber jeg, efter jeg har læst det højt. 

"Når ja!" Siger Jonas pludselig og tager sig til hovedet. "Jeg synes nu nok det var ham, hun gik med!" 

"Jonas hvor så du dem henne?" Spørger jeg så roligt, jeg kan. 

"På vej ind i en gyde ikke langt her fra," svarer han og peger den vej, han så hende gå. 

"Hvad venter vi på?" Råber jeg og løber den vej, Jonas pegede. Jeg ser Mille stå i gyden, men hendes arme er tomme. Jeg går hen til hende og kigger direkte på hende. "Hvor er min søn?" 

"Ikke her, som du kan se," svarer hun med et lille smørret smil. Jeg tager fat i hendes krave og smider hende ind i muren. Jeg går hen til hende og kigger på hende. 

"Hvor er min søn?" Gentager jeg rasende og knuger om hendes hals, så hendes fødder ikke røre jorden.

"Mikkel tog ham med hjem," siger hun i mellem anstrengte vejrtrækninger. Jeg slipper hende, og hun falder til gulvet. Jeg løber mod Mikkels hus med drengene i hælene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...