A new beginning | 3 | S.H

Hvordan vil det gå med en lille ny i huset? Vil det være så nemt, som de troede, at det vil være? Med en karriere ved siden af, kan de så holde kærligheden oppe? Hvad synes Lauritz om en skrigende unge klokken to om natten?

4Likes
3Kommentarer
1965Visninger
AA

6. 6

*To og en halv måned senere*

I dag er dagen kommet hvor jeg tager Milas med i parken for første gang. Jeg er ved at give ham sko, jakke og solhat på, da Stella kommer ud i gangen. 

"Hvor skal I hen?" Spørger hun og kigger mærkeligt på os. 

"Jeg tager ham bare med i parken," svarer jeg og ligger Milas i den sorte barnevogn. Som Stella siger "sort passer til alt".

"Okay hyg jer!" Hun kysser Milas på panden og giver mig et hurtigt kys på læberne, før hun går ind i stuen igen. Jeg går ud af hoveddøren og går mod parken. Det er en god ting, at det er godt vejr, fordi parken ligger cirka en halv time væk. 

I parken møder jeg min gamle folkeskole kammerat Jonas. 

"Hej Stefan! Hvordan går det? Og hvorfor render du rundt med en barnevogn?" 

"Hej Jonas! Og det gør jeg, fordi det er min søn, der er i barnevognen," svarer jeg. Jonas kigger mistænksom på mig. 

"A'hvad? Sagde du lige "min søn"? Det må være en joke, har du fået en lille bror?" 

"Nej det er min søn," svarer jeg. Milas begynder at skrige, så jeg tager ham op i mine arme. Han holder op med at skrige, og jeg smiler til mig selv. Jeg kigger op på Jonas, der kigger på mig med et løftet øjenbryn.

"Er han fars dreng?" Spørger han. Jeg trækker på skuldrene og ligger Milas tilbage i barnevognen. "Altså nu hvor du har lagt din søn ned igen, vil du så med hen og spille lidt fodbold?" 

"Ja bare en halv time," svarer jeg og kører barnevognen med hen til fodboldbanen. 

"Hvilket hold skal jeg være med på?" Spørger jeg. 

"Du kan bare være sammen med Frederik, Simon, Anthon og jeg," svarer han og peger, som han siger navnene. 

"Hey, du er da Stella's bedsteven!" Siger jeg, da jeg indser, hvem det er. 

"Øh ja, og du er hendes kæreste som lige har fået et barn med hende," svarer han akavet. 

"Så I to kender hinanden?" Spørger Jonas. Anthon og jeg får øjenkontakt, og vi nikker bare begge to. 

"Hvem står på mål?"

"Mig!" Svarer jeg og løber hen til målet. 

**

*En halv time senere*

Vi går væk fra fodboldbanen og går lidt rundt i parken. Vi køber en is og sætter os ned og snakker. Jeg får øje på en sort barnevogn midt i parken og tænker; hvem fanden lader også sit barn stå ubeskyttet i parken? 

Vi får spist vores is, og Jonas spørger, og vi ikke kan følges ad noget af vejen hjem. 

"Ja det kan vi da godt," svarer jeg, og vi rejser os fra bænken. Vi kommer ud af parken, og jeg stopper op. 

"Har jeg glemt noget?" Spørger jeg til ingen bestemt og tænker mig om. Så trækker jeg på skuldrene og går videre. e

**

Jeg lukker hoveddøren efter mig, og Stella kommer ud i gangen.

"Hvor er Milas?" Spørger hun. Mine øjne bliver store, og jeg slår mig selv i hovedet. 

"Det var det, jeg glemte i parken!" Siger jeg højt. Stella kigger forfærdet på mig med store rasende øjne. 

"Glemte du din søn i parken?" Spørger hun rasende og trækker vejret dybt. 

"Hov?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...