A new beginning | 3 | S.H

Hvordan vil det gå med en lille ny i huset? Vil det være så nemt, som de troede, at det vil være? Med en karriere ved siden af, kan de så holde kærligheden oppe? Hvad synes Lauritz om en skrigende unge klokken to om natten?

4Likes
3Kommentarer
1959Visninger
AA

4. 4

"Vi synes, at I klare det godt, så I må gerne tage hjem i dag," siger jordmoderen og vender sig om for at gå. 

"Hey vent!" Hun vender sig om og kigger hen på Lauritz. "Hvorfor skriger han så meget?" Spørger han. 

"Det kan jo være, at han har kolik," svarer hun og trækker på skulderne. 

"Og hvad er det?" Spørger han med rynket pande. 

"Permanente mavesmerter for babyer." 

"Så forstår jeg sgu godt, han skriger," kommentere Pelle. 

**

Vi får pakket tingene sammen, får lagt Milas i en lift og forlader sygehuset. Pelle starter bilen, og Milas vælger så at begynde at skrige. 

"Det er kraftedeme løgn!" Siger Lauritz og river sig i håret. Pelle tænder for radioen og forsøger at overdøve skrigene. Lauritz slukker for radioen igen. 

"Jeg skal ingen høreskader have her," siger Lauritz. 

"Vi er her også nu," svarer Pelle og holder ind på en parkeringsplads. 

"Vækker den der lille baby mig i nat, så ved jeg sgu ikke, hvad jeg gør ved jer," siger Lauritz gnaven og går ind i lejligheden. 

"Hvad synes du, Pelle? Er han ikke meget sød?" Spørger jeg og kigger på ham. 

"Jo.. Når han ikke skriger så meget," svarer han. 

"Typisk mænd," kommentere jeg og kigger på Stefan. Han har lige taget liften ud af bilen og er på vej hen til mig. 

"Skal vi gå ind?" Spørger Stefan og går. Jeg går efter ham og lukker døren efter mig. 

"Stella!" Råber Emily fra et sted i lejligheden. 

"Shh! Milas er endelig faldet i søvn," tysser Stefan hende og peger ned på Milas. 

"Ej må jeg ikke se ham!" Råber hun igen tydeligvis begejstret. 

"Han er lige faldet i søvn!" Siger Lauritz rasende. 

"Åh.. Undskyld!" mumler hun. "Må jeg se ham?" Gentager hun i en høj hvisken. Jeg ruller med øjnene med armene over kors. 

"Helt ærligt vi er lige kommet," indskyder jeg irriteret og går over til liften i Stefans hånd. Jeg tager ham op og holder ham i mine arme. Så forlader jeg lokalet går ind på Milas's eget værelse. Jeg ligger ham forsigtigt ned i hans lille babyblå vugge. Jeg står og kigger ned på ham, da jeg hører døren blive åbnet. Jeg mærker Stefans arme omkring mig, og jeg kigger hurtigt på ham for så at kigge ned på Milas igen. 

"Han ligner dig, det ved du godt ik'?" Spørger jeg og læner mig tilbage i hans arme. 

"Ja.. Nu gør i hvert fald," svarer han og ligger sit hoved på min skulder. "Skal vi ikke gå ind til de andre, i mens han sover?" 

"Jo lad os," svarer jeg, og vi forlader værelset lydløst for ikke at vække Milas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...