A new beginning | 3 | S.H

Hvordan vil det gå med en lille ny i huset? Vil det være så nemt, som de troede, at det vil være? Med en karriere ved siden af, kan de så holde kærligheden oppe? Hvad synes Lauritz om en skrigende unge klokken to om natten?

4Likes
3Kommentarer
2219Visninger
AA

2. 2

"Hvis vi ikke får en stue nu, så føder jeg kraftedme bare her!" Råber Stella. 

"Så ondt kan det heller ikke gøre," kommentere Lauritz. Stella kigger på ham med et dræberblik. 

"Må jeg sparke dig i nosserne 60 gange, så du har en lille føling med, hvor mange smerter jeg har?"

"Ej skat, du kan bare holde min hånd og så klemme når du får veer," siger jeg og tager hendes hånd i min. Pludselig klemmer hun bare til, så jeg nærmest kan høre mine knogler knækker. "Av for helvede!" 

"Du sagde, at jeg bare skulle klemme!" 

"Stella Christiansen." 

"Endelig!" Udbryder Stella. "Lad os kommer afsted!" Pelle ruller hende hen til jordemoderen, og vi følger efter hende ind på fødegangen. Hun viser os ind på en af de tomme stuer, og Stella bliver lagt op på en briks. 

**

*1 juni*
Kl. 08:59

"Tillykke, det er en sund og rask dreng! Har I et navn til ham?" 

"Ja. Milas Emil Hjort," svarer Stella med et lille smil. Jeg kigger på ham og smiler med tårer i øjnene. 

"Vil du klippe navlestrengen eller skal jeg?" Spørger jordmoderen og kigger på mig. 

"Selvfølgelig," svarer jeg og klipper navlestrengen over. Lille Milas bliver lagt hen til Stella, og hun bliver bedt om at amme ham. 

"Yay, jeg er blevet onkel!" Råber Jonas fra den ene side af sengen. Milas begynder at skrige på grund af den høje lyd. 

"Flot klaret. Som om Stellas skrigen ikke var nok," kommentere Lauritz. 

"Må jeg holde ham?" Spørger Pelle og kigger betaget på den lille skrigende baby. 

"Nej, han er min!" Siger Stella surt og holder Milas beskyttende ind til sig. 

"Han er altså også min," kommentere jeg. 

"Det her skal nok blive sjovt," siger Lauritz. 

"Men jeg vil bare så gerne holde ham!" Gentager Pelle. 

"Nej!" Udbryder Stella beskyttende. Jeg tager Milas ud af Stellas favn og giver ham til Pelle. Jeg ved, at han ikke holder op, før han får lov. Stella græder lydløst og kigger fortabt hen på Milas. 

"Der må ikke ske ham noget!" 

"Rolig. Det gør der heller ikke," beroliger jeg hende. "Hvad med ar få noget søvn. Du har ikke sovet i lang tid." Hun nikker til sidst og ligger sig til rette i sengen. Kort til efter sover hun tungt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...