A new beginning | 3 | S.H

Hvordan vil det gå med en lille ny i huset? Vil det være så nemt, som de troede, at det vil være? Med en karriere ved siden af, kan de så holde kærligheden oppe? Hvad synes Lauritz om en skrigende unge klokken to om natten?

4Likes
3Kommentarer
2360Visninger
AA

1. 1

*5 måneder senere*

*31. Maj*

"Jeg synes, at han skal hedder Benjamin," siger Stefan bestemt. Jeg kigger fornærmet på ham. 

"Gu' røv skal han hedder Benjamin!" Råber jeg ad ham. "Han skal hedder Milas," siger jeg fast besluttet. 

"Hvorfor kalder vi ham ikke Viktor?" Indskyder Lauritz. Stefan nikker enigt, og jeg kigger på dem begge med dræber blikket. 

"Nej! Det bliver Milas og sådan er det bare!" Siger jeg med armene over kors og stamper i jorden. 

"Okay, men jeg vil vælge næste barns navn," siger Stefan. Jeg kigger overrasket på ham. 

"Næste barn? Hallo han er ikke engang født endnu, og du tænker allerede på den næste?" 

"Ja okay vi skal måske lige have det første barn ud først," siger Stefan. 

"I snakker da ikke allerede om at få nummer to, når nummer et ikke er kommet ud endnu? Er I to godt klar over, hvor hårdt et arbejde det er at opfostre et barn?" Spørger Lauritz anspændt. 

"Det kan da ikke være så svært," siger Stefan, og jeg nikker bare. Lauritz fnyser hånligt. 

"Ja klart så siger vi det," siger han med armene over kors. 

"Hvorfor er dine bukser gennemblødte?" Spørger Stefan dumt. Jeg mærker en intens smerte i underlivet og tager mig til maven. 

"Stella hvad sker der?" Spørger Lauritz bekymret. 

"Det er nu forhelvede!" Skriger jeg i smerte. 

**

Stefans synsvinkel

Okay så er det nu. Jeg er ikke klar til presset! 

"Lauritz!" Råber jeg panisk. 

"Ja?" Spørger han forholdsvis rolig, imens han prøver at berolige Stella. 

"Jeg tror, vi skal kører nu," siger jeg stadig panisk. 

"Pelle!" Råber Lauritz. "Kan du ikke kører os? Det er nu!" 

"Jeg kommer!" Råber Pelle tilbage og kommer løbende med sine nøgler i hånden. Jeg forsøger at løfte Stella, men hun er bare blevet for tung. 

"Ej helt ærligt kan du ikke engang det, mand?" Spørger Lauritz og løfter hende op, som om det er ingenting. Vi kommer ned i bilen, og Pelle begynder at kører. 

"Pelle så kør dog! Vi er ikke i en pensionist bil!" Råber Stella til ham. Han træder på speederen, og Lauritz og jeg forsøger at få Stella til at trække vejret roligt. 

"Så få dog den smerte til at forvise i idioter!" Skriger hun og tager sig til maven .

"Vi er her nu, vi er her nu!" Råber Pelle og slukker motoren. 

"Jeg løber lige ind til lægeren, så kan I tager jer af hende imens!" Siger jeg og nærmest hopper ud af bilen.

"Vent, hvad? Nej!" Råber Lauritz, men jeg fortsætter med at løbe. Jeg kommer ind i receptionen. 

"Min kæreste skal føde!" Råber jeg. Jeg får bare en kørestol stukket i hånden af en sygeplejeske. 

"Vi har desværre ikke plads til hende lige nu, så I må vente," siger sygeplejersken med et medlidenheds fyld smil. Fuck, nej. Jeg løber tilbage til bilen med kørestolen, og vi får hende om i den. Jeg kigger på Lauritz, og han tålmodighed virker til snart at være løbet ud. 

"Jeg har en dårlig nyhed," siger jeg med en grimasse. 

"Kom med den," siger Lauritz. 

"Ja, vi skal vente i venteværelset til de har et frit lokale." 

"Hvad? Det er fucking løgn!" Skriger Stella og kigger ondt op på mig. 

"Rolig skat, det er jo ikke verdens undergang," forsøger jeg at berolige hende, men hun er ikke til hverken at hugge eller stikke i. 

"Jeg ringer til Jonas, så må I selv diskutere om det der," indskyder Pelle og går lidt væk. 

"Skal vi kører derind?" Spørger jeg

"Ja forhelvede!" Svarer Stella. Vi kommer ind i venteværelset og venter. 

**

Hvad synes I om første kapitel? 

Kommenter gerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...