ædru kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2017
  • Opdateret: 20 apr. 2017
  • Status: Igang
Et par digte og tekster jeg har skrevet, der handler om ungdommen og de følelser, som man ikke altid kan sige højt.

20Likes
11Kommentarer
2017Visninger
AA

4. Jeg ser ham hver dag

Jeg ser ham hver dag, også når han ikke er i skole.

Hans mandeløjne er gemt i min nethinde,

Også selvom jeg har prøvet at brænde det med gløderne fra mit hjerte.

For tiden heler ikke alle sår og tid findes ikke, kun ure.

Det er som om vi er fanget i helvede, prøver at sælge vores sjæl for at komme fri.

Skriver latterlige digte for at udfylde tomhullerne i vores hjerter,

Også selvom det i sidste ende er vodkaen der tømmer vores hjerner i stedet.

Mine lunger er så fyldt med røg, selvom de kun plejede at rumme kærlighed.

Jeg ville ønske at jeg ikke havde skåret hans hænder dengang,

Men mine hænder er knive og hans hud er så sart.

Og jeg fortryder stadig at jeg ikke bare vendte siden i stedet for at brænde bogen,

For selvom jeg aldrig helt elskede ham,

Så er vores fortid stadig gemt bag min facade.

Og hver gang jeg ser ham,

Bliver jeg mindet om de glaskår jeg plantede i hans hænder.

Og selvom jeg vil være kold og ligeglad, bliver kniven alligevel stukket længere op,

Ridser mit hjerte med spidsen, så jeg alligevel bliver mindet om det jeg ikke længere har.

Men jeg ser ham stadig hver dag, også når han ikke er i skole. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...