Pylremors dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2017
  • Opdateret: 11 jan. 2017
  • Status: Igang
Et digt fra en pylremors point-of-view

0Likes
0Kommentarer
35Visninger

1. Pylremor

Pylremoren er et forunderligt og smukt væsen.

Pylremoren er varmen, knuset og kysset.

Pylremoren er den varme mad på din tallerken,

det friske sengetøj og den lune, beskyttende dyne.

 

Men undervurder aldrig Pylremor. Pylremor er en kriger.

En forkæmper, en skytsengel og en barbar.

Gud nåde til den som Pylremor anser som en trussel,

Pylremor er unådig, brutal og er villig til at bruge et hvert middel nødvendigt.

 Verden har formet hende, gjort hende rå og glatsleben som en dolk.

Hun er skarp og specifik som en pil, og hun rammer aldrig ved siden af.

Hun er er som en fisk i havet, hun kan tromle hvert et bjerg til hver en tid,

og hun kan flække en bevæbnet tank over på midten uden besvær. 

 

Du lever på grund af Pylremor. Du er Pylremors liv.

Hun har mærket dig vokse.

Hvert et åndedrag som forlader dine lunger,

hvert et bank fra dit hjerte betyder alverden for hende.

Du er det første hun tænker på når hun vågner,

og det sidste hun tænker på når hun går i seng.

Du er hendes første prioritet 24/7 alle 365 dage året rundt.

 

Når du vågner er hun ved din side med det samme,

klar til at holde dig i sine arme, made dig, og gøre dig klar til dagen.

 Hun vil blæse på hendes egen manglende søvn, når hun hører din babygråd

i nattens mørke, er det det eneste der betyder noget.

Hun er der når du tager dit allerførste skridt, hvor hun klapper begejstret,

lykkelig over at din udvikling går som planlagt.

Hun hviner af fryd når du spiser din første rigtig mad,

og besvimer nær når du siger dit allerførste ord.

For hende er du et lille frø, på vej til at blive en høj, smuk plante,

som vil kaste lange skygger, og berige alle med dens skønhed.

 

Hun holder din hånd den første dag i vuggestuen,

siger det skal nok gå, kysser dig, krammer dig, og lover at farvel ikke er forevigt.

Det er dit andet store skridt i livet. Og et endnu støre skridt for hende.

Når hun sider på konteret tænker hun kun på dig,

om du har godt, om du savner hende.

Intet gør hende gladere end at hente dig og høre om din dag.

Hun holder dig igen i hånden første dag i børnehaven og hun kysser dig på kinden den sidste,

fortæller dig at du stor nu.

Hun ryster over hele kroppen af skræk den dag du skal starte i skole,

men opholder en smilende og ubekymret fasede for din skyld.

Der intet hun hellere ville end at rive dig væk fra gruppen af børn,

pakke dig ind i vat, og gemme dig langt, langt væk.

Pylremor mener det ikke ondt.

Alle hendes gerninger er baseret på den brandene kærlighed hun føler for dig.

 

Du er stor nu. Du vil gerne prøve nye ting.

Du har fået din nye, udviklede teenager krop, og den skal prøves af.

Du skal finde dine egne grenser, og det kan du kun ved at smage på verdenen.

Jorden er dit tagselvbord og du skal både have foret, middag og dessert.

Pylremor smiler nervøst, mens hun låner dig penge til koncerter, biff-ture, fester og meget mere.

Hun prøver at støtte dig. På den ene side vil hun gerne lade dig sprede dine vinger,

men på den anden side vil hun også klippe fjerende af dem så du bliver i dit sikre fuglebur.

 

Men en dag sætter hun grænsen. Hun vil ikke have at du går.

Du bliver sur. Du bliver rasende. Du råber af hende.

Hun har altid været sådan! Hvorfor var du det eneste barn som skulle have svømmervinger på

når alle de andre måtte svømme frit!?

Hvorfor griber hun altid fat om din hånd når i skal krydse vejen!?

Hvorfor måtte du aldrig se nogle af de gode film!?

Pylremor har svært ved at svare dig.

Hun ved godt hvad svaret er, men hun kan ikke indrømme det,

hverken over for dig eller for dig selv.

 

Noget af gået op for hende.

Du som var barn for blot få øjeblikke siden er nu voksen.

Et smukt, stolt voksent menneske, som kan gå på sin egne to ben,

uden at hun behøves at holde i din hånd.

Det er hårdt for Pylremor, som har troet du var et barn i så mange år.

Og før hun ved af det sider du i studentervognen,

omgivet af alle dine fulde klassekammerater,

med et smil på din læbe og et beruset glimt i øjet.

Du vinker til Pylremor, som smilende vinker tilbage til dig.

Lastbilen krydser hjørnet, så du når ikke at se tårerne som strømmer fra Pylremors øjne.

 

Endelig kommer dagen hvor du kikker Pylremor dybt i øjnene,

holde hende tæt i din favn, og lukker døren til dit barndomshjem for altid.

Du har fået nøglen til buret, og du flyver mod nye horisonter, nye verdner og nye indtryk.

Mens Pylremor sider tilbage i en redde uden nogen æg.

 

Pylremoren er et stolt, men dog trist væsen.

Til tider kan hun virke stærk og usårlig, men i virkeligheden er hun rædselsslagen 24/7.

Verden er et farligt og nådesløst sted, og en af de fare kunne sagtens tilkomme hendes barn.

Pylremor vil prøve på at beskytte sit barn fra hver og en af dem,

selvom hun godt ved at det er umuligt. Denne tanke tynger hende.

Men hvis fugleugen ikke falder et par gange først lærer den aldrig at flyve.

Pylremoren er som en mægtigt bjørn. Stærk og beskyttende.

Men hvis en bjørn ligger sig på sine unger så kvæler hun dem.

Men det du skal ikke have for ondt af Pylremor.

Trods alt bliver det også din tur en dag.

Og når den dag kommer ved Pylremor at det var det hele værd.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...