Jack

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2017
  • Opdateret: 13 aug. 2017
  • Status: Igang
// 'En ny begyndelse' konkurrencen // Elisabeth og hendes mor flytter fra Liverpool til Brighton for at få en ny start. Elisabeth har blandede følelser for det er første gang hun skal starte helt forfra, men på den anden side havde hun ikke mange venner i Liverpool.
I Brighton møder Elisabeth en dreng der hedder Jack. Han er populær, han er en drengerøv og så syntes han selv han er ufattelig morsom, og Elisabeth hader ham. Jack føler sig derimod draget mod Elisabeth, men hun er bestemt ikke nem at have med at gøre.
Alt Elisabeth og hendes mor ønskede var en ny begyndelse, men er det muligt at flygte fra fortiden?

*Novellen vil fremover blive opdateret hver søndag*

6Likes
2Kommentarer
780Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

Jeg fandt på mirakuløs vis hen til mit klasselokale helt selv, tirsdag morgen, ikke helt i første forsøg, men næsten. Jeg gik ned af en forket gang, men jeg fandt hurtigt den rigtige vej igen.

Jeg havde endnu ikke fået nogle venner – med undtagelse af Jack, hvis man overhovedet kunne kalde ham en ven. Jeg håbede lidt, at jeg ville kunne blive venner med nogen jeg havde timer sammen med. Det kunne være rart at have nogen at følges til time med.

Jeg kom ikke for sent i dag, så jeg havde næsten frit valg over hvor jeg ville sidde så jeg satte mig ved et bord bagerst i lokalet.

Efterhånden som lokalet blev fyldt op, forblev stolen ved siden af mig, tom. Det var ikke før, fem minutter inden timen startede, at en pige satte sig ned ved siden af mig. Hendes hår var rødt – ikke den naturlige røde farve, men en hidsig rød; postkasserød. Hendes hår var helt glat og gik hende til skuldrene. Jeg indså, at jeg stirrede på hende, så jeg skyndte mig at se væk. Der var ingen grund til at skræmme hende væk.

Hun vendte sig ret pludseligt mod mig, efter at have taget en notesbog og et penalhus frem.

”Hej,” sagde hun glad og rakte mig sin hånd. Jeg trykkede den: ”Hej,” mumlede jeg.  

”Er du ikke ny?” spurgte pigen. Jeg var glad for at der var en der interesserede sig, men hun virkede en smule for energisk til min smag. Jeg lagde tanken fra mig og svarede hende: ”Ja, det er min anden dag her”.

Pigen nikkede med et bredt smil om sine læber. ”Uhøfligt af mig,” udbrød hun, og rystede smilende på hovedet: ”Mit navn er Isabella, men jeg fortrækker Bella,” sagde hun.

”Elisabeth,” sagde jeg, og smilede et lille smil. ”Har du et kælenavn, Elisabeth, eller skal jeg selv finde på et?” spurgte hun, og fniste. Jeg så overrasket på hende. Jeg kunne ikke helt vurdere om jeg brød mig om hende, men hun var på den anden side den eneste anden, udover Jack, der havde snakket til mig. Jeg kunne ikke rigtig tillade mig at være kræsen med mine nye bekendtskaber.

”Effie,” smilede jeg. Bella nikkede, og smilede et skævt smil. Jeg tillod mig at se nærmere på Bella, da hun begyndte at forklare mig en masse ting om stedet. Det virkede som om hun forsøgte at fortælle mig alt den sladder jeg ikke havde været en del af fordi jeg var ny. Jeg lyttede ikke rigtig, men betragtede hende i stedet. Hun havde høje kindben, hun var bleg, men hendes hudfarvede klædte hende. Hun havde lange øjenvipper, og en krop der var til at dø over. Hendes tøj sad stramt om hendes krop, og hendes sko var et par højhælede støvler. Jeg lod mine øjne glide over hende en enkelt gang mere, inden jeg lod dem hvile på hendes lyseblå øjne. Hun var utrolig smuk.

”Nej, men det bedste var Jack – Jack må du have hørt om – han skulle angiveligt have været sammen med to forskellige piger på samme aften. Nu må du ikke misforstå mig, jeg ved jo ikke om det er rigtigt, men det kunne bare godt ligne ham”. Navnet gav genlyd i mine øre, og jeg rynkede brynene. Det var en stor skole, så chancen for at der var flere der hed Jack var stor, men jeg kunne alligevel ikke skubbe tanken væk om at det var den Jack jeg kendte.

”Jack hvem, siger du?” spurgte jeg. Bella lo, som om det var det sjoveste spørgsmål nogen havde stillet hende længe.

”Jack Mason – den eneste Jack der er værd at snakke om. Efter min mening er han den ENESTE der er værd at snakke om, men hey det er også bare mig,” forklarede Bella.

”Hm,” mumlede jeg. Bella lo igen.

”Du ser en smule forvirret ud, ven, er du okay?” spurgte hun, med en latterfyldt stemme. Jeg rystede på hovedet, og åndede lettet op da jeg så læren komme gående ind af døren.

Jeg lod mig fordybe i undervisningen og forsøgte at skubbe tankerne om Jack ud af mit hoved; men det var næsten umuligt at få, hvad Bella havde sagt, ud af hovedet.

Så der sad jeg i mine egne tanker indtil jeg blev afbrudt af en lille seddel der blev skubbet hen til mig. Jeg foldede sedlen ud og læste hvad der stod. Skal vi spise frokost sammen? xoxo. Jeg skævede over til Bella. Det var ikke svært at regne ud, at det var hende der havde skrevet sedlen. Jeg skrev tilbage; jeg har allerede en aftale xoxo. Jeg kunne vel ligeså godt forsøge at være hendes ven. Jeg sendte hende et undskyldende smil da hun havde læst sedlen. Hun himlede med øjne og skrev noget nyt ned på sedlen. Så spiser vi da bare alle sammen frokost sammen! Jeg læste hvad hun havde skrevet et par gange. Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare tilbage. Det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til at spise frokost med hende, men jeg havde allerede en aftale med Jack, og jeg vidste ikke hvordan han havde det med, at jeg inviterede flere mennesker. Jeg spørger lige først :) skrev jeg, og fandt diskret min mobil frem. Jeg fandt Messenger appen på min mobil, og trykkede på min og Jacks samtale.

Elisabeth:

- Der er en pige der gerne vil spise frokost sammen med mig :(

Jack svarede nærmest med det samme. Han sad garanteret allerede med sin mobil i hånden inden jeg skrev til ham.

Jack:

- Jamen du skal spise frokost med mig og drengene xx :-o

Elisabeth:

- Jeg sagde jeg allerede havde en aftale, men nu vil hun bare være med :-o

Jack:

- Haha, det lyder så barnligt ;)

- Hvem er det? x

Elisabeth:

- Øm, Isabella…

Jack:

- Dem er der et par stykker af – hvordan ser hun ud? x

Elisabeth:

- Rødt hår, blå øjne… Hvis det siger dig noget ;)

Jack:

- Wuhu en smiley!!

- Hende ved jeg godt hvem er! Hun kan spise med os i dag men det skal ikke gentage sig, aftale? xx

Elisabeth:

- Aftale xo

Jack:

- Fangirler over at du sendte ’xo’

Jeg smilede over Jacks besked. Jeg var sikker på, at vi nok skulle få det hyggeligt til frokost i dag.

Elisabeth:

- Haha!

Jeg lukkede samtalen og lagde min mobil væk. Bella så allerede på mig da jeg så op igen. Hun løftede øjenbrynene og pegede utålmodigt på papiret der lå foran mig. Hun havde skrevet noget på det; Hvad sagde de? Jeg tog fat i min blyant, og svarede hende; De sagde ja.

Bella læste sedlen, og smilede så kæmpe stort til mig. Jeg sendte hende et lille smil, og vendte atter opmærksomheden mod undervisningen.

 

Da læren bekendtgjorde at vi ikke kunne nå mere i dag, åndende jeg lettet op. Det havde været en lang time, og jeg så underligt nok frem til at skulle spise frokost med Jack.

Bella var hurtigere end mig til at samle sine ting sammen, så hun stod og trippede mens jeg fik de sidste ting ned i min taske.

”Kom så,” sagde Bella, og tog blidt fat om min arm. Jeg fulgte med hende, med min taske i hånden, for jeg nåede ikke at få den op på skulderen inden Bella var begyndt at trække mig med sig.

”Nå,” sagde Bella da vi kom ud på gangen, og satte kursen mod kantinen. ”Du har slet ikke fortalt mig om dine venner. Var det nogen du fik i går? Eller kender du dem i forvejen, og i så fald hvorfra?”

”Øh,” sagde jeg en smule overvældet over hendes spørgsmål. ”Vores forældre kender hinanden, og de andre mødte jeg i går, ja” svarede jeg. Jeg havde ikke lyst til at sige, at det var Jack vi skulle spise frokost med, på grund af måden hun havde talt om ham tidligere.

”Hvor længe har I så kendt hinanden?” spurgte Bella.

”Jeg mødte ham en uges tid inden skolestart,” svarede jeg, og åbnede døren ind til kantinen så Bella og jeg kunne gå ind. Vi stillede os i kø, så vi kunne få noget mad.

Bella spejdede rundt i kantinen, som om hun ledte efter nogen. Hun fik øje på dem for hun vinkede dem over til os. To piger kom hen til os, og kindkyssede Bella.

”Bella, hvad så?” spurgte den ene af pigerne. Hun havde mørkt, næsten sort hår, og brune øjne.

”Jeg kan ikke spise frokost med jer i dag – jeg spiser med Effie og hendes venner,” forklarede Bella. De to piger nikkede og kyssede igen Bella på kinden inden de gik deres vej.

Bella sagde intet om de to piger efter de var gået, og jeg vidste ikke om jeg havde lyst til at spørge ind til dem, så jeg sagde heller ikke noget. Vi betalte bare for vores mad og stillede os lidt væk fra køen, der stadig blev mindre og mindre.

”Nå, hvor sidder dine venner så?” spurgte Bella. Jeg spejdede ned i det hjørne jeg mindes Jacks bord var, og ganske rigtigt. Uden at sige noget begyndte jeg at gå hen mod Jacks bord, og satte mig lydløst ned ved siden af Jack; Min mad stillede jeg på bordet foran mig.

”Hej Elisabeth,” sagde Jack og smilede et skævt smil til mig.

Bella satte sig ned ved siden af mig med det største smil om sine læber. Hun lignede lidt én der lige havde vundet i lotteriet.

”Det her er Bella,” sagde jeg, egentlig mest til Jack, men det lod til at alle drengene var opmærksomme på det.

”Ja, hende har vi set til et par fester, ikke drenge,” grinede Jack. Drengene grinede sammen med ham.

”Apropos fest, Jack. Jeg holer fest i weekenden, og du er naturligvis inviteret,” smilede Bella. Jeg følte mig underligt, utilpas ved siden af Bella, men jeg måtte forsøge ikke at vise det. Det lod dog til at Jack kunne se det på mig, for han lagde sin hånd på mit knæ. Jeg gik ikke ud fra at de andre kunne se det, så jeg lod være med at skubbe hans hånd væk, men nød i stedet hvordan det beroligede mig.

”Kommer du Elisabeth?” spurgte Jack. Jeg rystede på hovedet. Bella havde aldrig nævnt en fest for mig, så jeg gik ikke ud fra at jeg overhovedet var inviteret.

”Så kommer mig og drengene heller ikke,” svarede Jack, og så hen på Bella. Hun så en smule fornærmet ud, men skyndte sig at placere et smil på sine læber.

”Effie er naturligvis også inviteret,” sagde Bella. ”Og det kunne være så dejligt hvis du kunne komme”. Bella sendte mig et blik der sagde: ’du har bare at sige ja nu’.

”Øm, okay, jeg tror godt jeg kan komme,” sukkede jeg.

”Fedt, jeg kommer hjem til dig, så følges vi derhen,” sagde Jack, og gav mit knæ et lille klem. Jeg smilede et lille smil, som tak, til ham.

”Jack, os andre drenge kan vel gå med,” sagde Mikey. Jack hævede sine øjenbryn, da han så hen på Mikey. ”Fandeme kun hvis i lover at holder fingrene for jer selv,” sagde Jack. Mikey nikkede ivrigt.

”Jamen så kommer vi vel alle sammen,” sagde Jack. Bella klappede, og smilede om muligt større end før. Jeg rykkede så forsigtigt som muligt en smule tættere på Jack, og længere væk fra Bella. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af om jeg brød mig om Bella endnu. Hun havde været den første, ud over Jack naturligvis, der havde snakket til mig, så jeg følte at jeg burde give hende en chance.

Jacks greb om mit knæ strammede jo tættere jeg kom på ham.

Jeg følte at det lykkedes at rykke tættere på ham uden at det blev bemærket; der blev i hvert fald ikke sagt noget.

Jack lænede sig ind mod mig, og hviskede i mit øre: ”Bella er lidt af en mundfuld”. Jeg forsøgte at gemme det smil der gled hen over mine læber, og så nikkede jeg. Bella var lidt af en mundfuld, så måske skulle man bare lære at håndtere hendes måde at være på, inden jeg kunne finde ud af om hun ville være en god veninde.

”Hvornår har du fri, Elisabeth?” spurgte Jack. Jeg tykkede af munden inden jeg svarede: ”Efter næste time”.

”Er du i bil?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

”Så går vi – jeg følger dig hjem” sagde Jack. Det var ikke et spørgsmål, det var en konstatering, så jeg sagde ikke noget, men smilede bare.

Jeg så hen på Bella der var blevet underligt stille. Hun havde et meget anstrengt smil limet til sine læber.

 

Bella fulgte mig noget af vejen til min næste time, fordi hendes egen time var i et lokale på gangen ved siden af min. Bella var i stand til at snakke et øre af. Hun hviskede til mig om elever vi passerede, pegede på skabe vi gik forbi og fortalte hvem det tilhørte og hvilket ry de havde. Det var tydeligt at Bella vidste noget om de fleste elever. Det var også tydeligt at hun var en populær pige. Drengene blinkede og kiggede efter hende når hun gik forbi på gangen. Jeg måtte give dem ret, Bella var en utrolig smuk pige, men jeg var ikke sikker på at jeg brød mig om hendes personlighed.

Jeg lukkede en smule af for alt hendes snak, men blev revet tilbage til virkeligheden da hun nævnte en bestemt person.

”Du skulle da have sagt at du kendte Jack, så havde du slet ikke behøves at spørge om jeg måtte sidde med jer til frokost.”

”Hvorfor?” spurgte jeg forvirret. Bella vidste selvfølgelig ikke hvad Jack havde sagt til mig om hende, men jeg fik ikke et indtryk af at de kendte hinanden særlig godt.

”Jack og jeg har kendt hinanden længe – vi fester tit sammen,” sagde Bella og trak på skuldrene som om det egentlig ikke betød noget, men hendes blik sagde noget andet. Hendes øjne lyste op på en helt anden måde når hun talte om Jack.

”Men det kunne du selvfølgelig heller ikke vide,” sagde Bella med et stort smil. ”Næ,” mumlede jeg. Jeg havde ikke rigtig noget at tilbyde samtalen, og Bella var ganske god til at føre en samtale med sig selv, så jeg lod hende forsvinde ind i sin verden af sladder igen.

Jeg åndede lettet op da hun vinkede farvel og forsvandt ned af en anden gang, mens jeg fortsatte ligeud.

 

Jeg fokuserede i den sidste time jeg havde inden jeg fik fri. Der var ingen Bella til at forstyrre mig og der var ikke andre der snakkede til mig. Alligevel åndende jeg lettet op da timen sluttede, og jeg kunne pakke mine ting sammen, og komme udenfor.

Det blæste en smule i dag, men vejret havde været okay det meste af dagen. Det var blevet en smule mørkere på himlen end det havde været tidligere, men det så ikke ud som om det ville regne.

Jack havde ikke skrevet til mig hvor vi skulle mødes så vi kunne følges hjem, men jeg gik ud fra, at vi bare skulle mødes ude foran ligesom vi havde gjort dagen i forvejen.

Jeg stod og ventede udenfor i et godt stykke tid inden jeg besluttede mig for at skrive til Jack.

Elisabeth:

- Hvor er du?

Intet svar.

Elisabeth:

- Jack? Jeg har ventet på dig næsten et kvarter nu, hvor bliver du af?

Stadig intet svar. Jeg ventede endnu fem minutter, men besluttede mig så for at gå. Der var ingen grund til at vente længere. Selvom jeg ikke kendte Jack særlig godt, var det alligevel med en skuffet følelse, jeg begav mig hjemad med. Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter Jack, på vej væk fra skolens område.

Da jeg drejede ned af en gade og ikke længere kunne se skolen, rystede jeg på hovedet af mig selv over hvor latterligt jeg opførte mig.

Og hvad så hvis Jack ikke havde tænkt sig at dukke op, det beviste bare, at jeg havde ret i hvem han var. Jeg havde haft en dårlig fornemmelse med Jack lige siden jeg mødte han første gang, og nu viste det sig, at jeg formodentlig havde ret.

 

Udmattet efter en alt for begivenhedsrig skole dag, og alt for mange tanker, besluttede jeg mig for bare at smide mig i min seng. Jeg havde sagt ’hej’ til mor, der i dag virkede opslugt af sit arbejde, og knap så snaksaglig som ellers.

Jeg fandt min computer og satte mig i sengen med den. Jeg loggede på Facebook, og tjekkede hvad der var blevet lagt op. Der var ikke rigtig noget spændende, så jeg besluttede at jeg ville logge af, men lige som jeg skulle til det, fik jeg en besked.

Jack:

- Noget kom i vejen.

Elisabeth:

- Du kunne have skrevet?!

Jack:

- Kan det ikke være lige meget?

- Frokost i morgen? xx.

Elisabeth:

- Nej tak.

Jack:

- Hvorfor ikke? xx.

Elisabeth:

- Du irritere mig.

Det var ikke hele sandheden, men det var heller ikke helt forkert. Jeg havde svært ved at finde ud af hvem Jack var, og om han overhovedet var værd at bruge min tid på.

Jack:

- Pjat – du synes jeg er sød ;)

Elisabeth:

- Nej, Jack. Jeg synes helt alvorligt at du er helt vildt irriterede.

Jack:

- Hvorfor? x.

Elisabeth:

- Jeg kan ikke lide at blive brændt af.

Jack:

- Jeg har jo sagt, at der kom noget i vejen!!

Elisabeth:

- Det er super, Jack.

Jack:

- Spis frokost med mig og drengene i morgen… Det vil gøre Mikey glad ;)

Elisabeth:

- Ih dog hvor fristende…

Jack:

Det mener du forhåbentlig ikke. Mikey er ikke en fyr for dig! x.

Elisabeth:

- Hvad ved du om det?

Jack:

- Mikey får ikke lov til at lægge sine kæmpe hænder på mig!!

Elisabeth:

- Jaloux måske?

Jack:

- Lad os lave en aftale – Du spiser frokost med mig resten af ugen, og så lover jeg dig at jeg gør alt hvad du ber’ om når vi skal til fest i weekenden xx.

Elisabeth:

- Aftale. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...