Løgne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2017
  • Opdateret: 7 jan. 2017
  • Status: Færdig
Bare et fint lille personligt one-shot.

3Likes
4Kommentarer
119Visninger

1. **

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Hvordan i kan gøre det igen og igen. Hvordan du kan gøre det igen og igen. Jeg hader det. Når man er bedsteveninder, fatter jeg simpelthen ikke, du kan få dig selv til det.

Hvordan kan du kigge mig direkte i øjnene, og lyve? Jeg fatter det ikke! Det så fucking lige meget, hvad det handler om. Hvor lidt det end betyder. Det er det med, at du kan kigge mig direkte ind i øjnene, og lyve for mig en hel måned, og ikke engang føler, du har gjort noget forkert.

”Jamen…” siger du. Jeg har bare lyst til at skride, og ikke se mig tilbage. Du forstår ikke, hvor ondt det gør. Folk lyver kun for en, fordi de ikke kan lide en, eller ikke har respekt for en. Har du overhovedet en ide, om hvor ondt det gør? Jeg er bare så sur, så vred! Især fordi netop du burde vide det. Du kender mig, siger du. Men nej. Ingen som kender mig, ville lyve for mig. Hah, så meget for den bedsteveninde

Det er ikke engang kun dig, det er alle. Alle lyver.

Jeg har lyst til at skrige! Rive mig selv i håret! Trampe i gulvet som et lille barn, af ren frustration!

Det er pigerne i klassen, jeg kan mærke det, ligesom føle, deres stemmer ned af kroppen, som gåsehud.. De hvisker om mig, kalder mig grimme ting, lyver mig direkte op i ansigtet.

Det er drengen, som jeg har et meget mærkeligt forhold til. Han lyver for mig, lige når jeg har blottet mig, udleveret mig selv, sagt nogle ting, jeg ikke skulle have sagt.

Det er dem fra efterskolen. De savner mig, siger det. Kæft, nogle kæmpe løgnere, mand. Ik, en skid de gør! Når man savner folk, gør man noget, prøver at holde kontakten. Hver gang jeg skriver, prøver, føler jeg mig bare som et kæmpe fjols. Jeg kan mærke det i panden, TABER, står der med permanent sort tusch.

DE LYVER, DE LYVER, DE LYVER.

Desværre, lyver jeg også. Men det er ikke noget der går ud over andre.

Hver dag, så tager jeg et smil på læben, og mit dejlige kinderæg hoved på.

”Du er altid så glad! Du smiler altid.” de kigger på mig, smiler. Jeg griner tilbage.

”Well, det bare sådan jeg er. Man skal jo være lidt positiv, haha”

Jeg lyver så meget, jeg gør.

Når mor spørger hvordan det går, svarer jeg altid helt fint, og smiler mit stive smil

”For alt er jo godt, alt er helt fint”, hvisker jeg til mig i selv i mørket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...