FSA dansk skriftlig fremstilling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2017
  • Opdateret: 7 jan. 2017
  • Status: Igang
En novelle jeg skrev til en prøve i Dansk skriftlig fremstilling. Anslaget var skrevet, og jeg skulle skrive afslutningen på novellen. Anslaget er det, der står i kursiv. Jeg fik 10 for novellen. Der var følgende krav til opgaven: - være realistisk - strække sig over en dag - have forholdet mellem jegpersonen og Kiman som omdrejningspunkt - have en titel, der antyder stemningen

1Likes
0Kommentarer
512Visninger
AA

1. Katten efter musen

Vi finder billedet, mens vi leder efter kiks. Først tror vi, det er et barn. Der står en slags udtørret plante på stolen ved vinduet. Det er varmt. Varmere end ellers i maj. Ikke en skygge. Ikke et eneste vindpust. Det er Kiman, der foreslår, at vi ikke lægger det tilbage i tasken. Jeg er ikke med. Jeg advarer ham. Tre gange. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Det er mig, der kender Kragen. Mig der har hørt rygterne. Kiman spørger, om jeg ved noget. Vi er en kugle af knytnæver og spyt, der ruller rundt på det støvede gulv. Mit øre rammer noget skarpt og begynder at hyle. Så prøver jeg ikke mere. Så er jeg med. Så går vi tilbage til sovesalen. 

Vi træder ind i rummet. Der er køligt. Meget køligere end i stuen. Jeg kigger ind i Kimans mørkebrune øjne. Jeg spørger ham, om han er sindssyg. Jeg tror ikke, at han er klar over, at det er alvor. Kimans ansigt forandrer sig, på få sekunder, til at ligne en fuldmoden tomat. Han er rasende, men inderst inde ved han jo godt, at vi bliver nødt til at lægge billedet tilbage i tasken. Ellers vil det gå ud over os begge. Jeg går tilbage til stuen og henter tasken. Jeg lægger billedet forsigtigt derned. Jeg peger over mod døren, der fører ind til huset. Jeg spørger ham, om vi skal gå. Han ruller med øjnene og sukker. Det irriterer mig. Det er jo ikke mig, der har valgt, at det skal være sådan her. Det er ikke min skyld. Jeg vil da også ønske, at det ikke skal gå ud over Kimans søster. Vi går tavse ud af døren. Jeg bliver mødt af en hedebølge. Hvordan kan det være så varmt i maj? Kiman tager sin telefon op af lommen. Han går ind på Google Maps. ”Vi skal den her vej”, siger han og går til venstre. Ved han godt, at vi skal hen til Kragen? Jeg husker ikke, at vi skal til venstre. Jeg siger ikke noget. Stoler på at han ved, hvad han laver. Vi går i omtrent 10 minutter, før jeg standser op. Det her er ikke den rigtige vej. ”Er du sikker på, at vi går rigtig? ”spørger jeg, selvom jeg godt ved, at vi er gået forkert. Jeg kender byen ud og ind. Kiman sender mig et irriteret blik. Vi er som katten efter musen. Han er hele tiden efter mig. Også selvom det ikke er min skyld. Det glemmer han bare. Han synes sikkert også, at jeg er på nakken af ham. Men det er bare sådan, jeg er. Hvis andre gør noget forkert, retter jeg dem. Især hvis det også har konsekvenser for mig. Jeg spørger ham igen, om han er sikker på, at vi går rigtigt. Han svarer ikke, og jeg fortæller ham, at vi bliver nødt til at tage en bus. Ellers kan vi ikke nå det. Vi skal mødes med Kragen kl. 20.00. Jeg kigger på mit armbåndsur. Klokken er nu 19.00. Vi går ned ad landevejen. Længere fremme kan jeg skimte et busstoppested. Jeg tager min iPhone frem og går ind på Rejseplanen. Den næste bus kommer om 5 minutter. Jeg kan hører Kiman, der går bag mig. Vi sætter os på bænken ude foran busstoppestedet. Her er helt stille. Der plejers ellers at være liv i byen på en fredag.  ”Hvad tror du, Kragen gør ved Marie? Hun betyder hele verden for mig. Jeg kan ikke klare tanken om, at han gør hende ondt, ” siger Kiman stille. Det kommer som et chok for mig. Jeg har ikke set ham fra den side før. Han plejer ikke at tale om følelser, men jeg kan mærke, at det er noget, der går ham på. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg har lyst til at sige, at alt nok skal gå. Jeg har bare svært ved at overbevise mig selv om det. Så hvordan skal jeg overbevise Kiman om det? Bussen kommer, og jeg når aldrig at få svaret. Vi stiger ind i bussen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...