New Beginning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jan. 2017
  • Status: Igang
Sophie Lynn Hunter. En spændene pige. Sophie er 17 år gammel og lige som os andre lige gået ind i år 2017. Dette vil være hendes år. Det år hun kommer ud af alt hendes misbrug og kommer tilbage på det rette spor eller det er hvad man skulle tror men ikke hvad hun ønsker. Til en fest støder hun ind i den flotte Justin, og de klinger godt samme. Hvad vil der ske mellem dem? Og vil det måske være ham der får hende ud af alt hendes lort?

1Likes
2Kommentarer
216Visninger
AA

4. I´ll pick you up at 8.

Jeg vågner op med en forfærdelig hovedpine, og da jeg åbner mine øjne befinder jeg mig ikke på mit eget værelse, men Scott min brors. Ved siden af mig ligger han selv og sover.

Jeg sætter mig op, men fortryder det hurtigt, da mit hoved føltes som om det skal til at eksplodere.

”Hvordan har du det?” Kommer det som en hæs mumle fra min storebror.

”Jeg tror mit hoved er ved at eksplodere” Siger jeg mens jeg stille ligger mig ned igen, meget forsigtigt.

Han bevæger lidt på sig og derefter sætter han sig op, og kigger ned på mig. ”Du, jeg og Silas skal have os en snak” Mumler han skulende til mig. Jeg kigger først undrende på ham, men så kommer minderne tilbage fra i går eller i nat.

SHIT, jeg har dummet mig. Men hey jeg gav mit nummer til en ret så lækker fyr, det kan jeg sgu godt huske faktisk.

 

Jeg rejser mig stille fra sengen og går med tunge og langsomme skridt ind på mit eget værelse for derefter at gå i bad.

Følelsen af varm vand der strømmer over min krop, det er nok den mest behaglige følelse, specielt i min tilstand.

BANK BANK Kommer det fra min dør, og jeg sukker lydløst. ”Soph, bliv færdig. Vi skal snakke” Kommer det fra Silas.

Jeg kommer ud af badet og får tørret mig. Jeg tager det tøj på som jeg har taget med mig ud på toilette, hvilket er en Thrasher Hoodie og et par lyse Hilfiger Jeans.

 

 

Jeg træder ud af mit badeværelse og ind på selve mit værelse, hvor både Scott og Silas sidder i min seng.

Jeg sukker endnu engang og kigger træt hen på dem.

”Serøst, i har begge været der. Nu er jeg der og bare rolig. Det er ikke slemt venner” Siger jeg og kigger irriteret på dem.

Silas ryster på hovedet.

”Stoffer er en dum ide søs, og selvfølgelig kan vi ikke tvinge dig til at stoppe, det betyder dog ikke at vi ikke vil have dig ud af det” Fortæller han.

”Nej jeg ved godt det ikke er smart at rode sig ud i, men bare rolig jeg holder mig i bagrunden.” Fortæller jeg og sender dem et beroligende smil.

”Men lov, at bliver det slemt eller sker der noget så kommer du til os. Vi kan godt få dig ud” Kommer det fra Scott.

Jeg nikker og smiler taknemligt til ham.

”Tak brødre virkelig. Men jeg klare mig. Det sker ikke så tit” Og med de beroligende ord forlader de mit værelse.

 

Jeg finder min mobil, bil nøgler (ja jeg ejer en bil heheh), min pung og mine Vans old school frem og går ned af trappen. Jeg skal mødes med en af mine gode kammerater Luke. ”Hey! Jeg smutter lige hjem til Luke” Råber jeg gennem huset og får et kort svar fra min far. ”OK”

 

Jeg sætter mig ind i bil og sætter kurs mod en vandpibe café inde i byen hvor Luke holder til.

Vi skal ryge det sjove sammen;)

Jeg ankommer til café og finder Luke nede i hjørnet med nogle andre gutter.

”Hunter, smukke kom og sid” Smiler han og gør plads ved siden af mig. Jeg sætter mig og kigger rundt på de andre gutter, til jeg møder et par øjne jeg kan genkende. Jeg kigger undrende på ham, til det går op for mig. Justin, ham den lækre jeg gav mit nummer til. Han sender mig et bekræftende smil som i at han husker mig.

”Såååå, har du noget” Spørg jeg Luke stille, så det ikke er for højt og åbenlyst. Han nikker og sender mig et skævt smil. ”Selvfølgelig prinsesse, vi smutter om lidt hen i den gamle park” Fortæller han og fortsætter sin samtale med en fyr jeg aldrig har set før. Sådan er det med Luke, hver gang du møder ham er han sammen med nye mennesker. Han kan ikke lide det med at blive for tætte og gode venner med nogen. Men Luke og jeg har kendt hinanden længe nu.

Han er en af mine gode venner og jeg en af hans få som han holder fast på.

Men ja, den gamle park som vi skal hen i om lidt er en ja som sagt gammel park der engang tilhørte den nu lukkede café der ligger i parken, så der kommer stort set aldrig nogen der, så der kommer vi tit.

 

Efter godt noget tid rejser han sig endelig og vi følger ham mod den gamle park.

Jeg sakker lidt bagud med mine ikke så lange ben og kort efter er ham Justin og bagerst sammen med mig.

”Jeg nåede ikke engang at kontakte dig før du dukker op igen” Smiler han skævt og kigger hen på mig.

”Du er heldig, er du” Smiler jeg og kigger bare lige ud.

”Det giver mig bare chance for at inviter dig ud personligt, kl 20 i morgen aften. Send mig din adresse og jeg henter dig der” Kommer det lige ud fra ham. Jeg griner svagt og kigger kort på ham. ”Det er en aftale Justin” Jeg glæder mig faktisk, selvom jeg ikke er typen der dater.

 

Vi kommer frem til parken og Luke hiver jointen frem. ”Ryger du?” Spørg jeg og kigger på Justin som har sat sig ved siden af mig på en af bænkene der er her. Han ryster kort på hovedet. ”Ikke længere nej, jeg har små søskende jeg ikke vil svigte” Fortæller han lavt, nok så de andre ikke hører ham, jeg forstår ham godt. ”Du føler du svigter dem ved at gøre det?” Spørg jeg og kigger undrende på ham. Jeg forstår godt delen med at tale lavt, men den anden del forstår jeg ikke helt.

Han nikker. ”Sådan er det vel bare at være storbror. Det smutter dog tit alligevel” Griner han

Jointen er endelig nået hen til mig og jeg tager mig nogle ordenlige hvæs, uuuh hvor er det rart.

 

Efter at have siddet i parken nogle timer er det ved at bliver sent, selvom det er sommerferie og jeg ikke skal i skole bliver jeg nok nød til at komme hjem. For det første skal mine brødre ikke begynde og mistænke mig for at være ude og lave alt muligt lort. For det andet så tror jeg min far vil sætte pris på at han for engang skyld ved hvor jeg befinder mig.

 

Jeg parker min bil i indkørslen og går op mod huset, jeg er ikke rigtig skæv længere. Efter at have siddet så mange timer i parken og bare snakke blev jeg mindre og mindre skæv.

Jeg træder ind i huset og kan skimte ude i køkkenet er min far ved at rydde op efter aftensmad. ”Sophie? Er det dig?” Råber min far ud til mig. ”Ja det er mig” Svare jeg ham og går ud mod ham. ”Er du sulten? Vi spiste bare, tænkte ikke du ville komme hjem” Undskylder han. ”Nej nej det er okay, jeg har spist, men tak far” Smiler jeg og går op mod mit værelse og smider mig i min seng.

Kort efter tikker en besked ind på min mobil.

 

Tænkte du havde brug for mit nummer, til at sende mig den adresse – Justin

 

Jeg griner kort, han jeg vel ret.

 

*******street 223 – Sophie

 

Kl 20<3 – Justin

 

Jeg vælger ikke at svare på hans sidste besked da jeg ikke ved hvad jeg skal svare på. Jeg koder hans nummer ind.

 

Jeg sætter en film på og falder kort efter i søvn, fuld påklædt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...