New Beginning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jan. 2017
  • Status: Igang
Sophie Lynn Hunter. En spændene pige. Sophie er 17 år gammel og lige som os andre lige gået ind i år 2017. Dette vil være hendes år. Det år hun kommer ud af alt hendes misbrug og kommer tilbage på det rette spor eller det er hvad man skulle tror men ikke hvad hun ønsker. Til en fest støder hun ind i den flotte Justin, og de klinger godt samme. Hvad vil der ske mellem dem? Og vil det måske være ham der får hende ud af alt hendes lort?

1Likes
2Kommentarer
217Visninger
AA

5. Date

Jeg har fået glatte mit hår og lagt en enkel men pæn makeup. Jeg var ikke helt klar over om jeg skulle være meget fint klædt på eller bare sådan normalt, så derfor valgte jeg noget normalt men pænt.

En hvide løs kjole lårkort med nogle pæne detaljer. Et par meget lyse grå støvler med en lille hæl, en lysegrå denim Jakke og min hvide MK taske.

 

Da klokken slår 20 træder jeg ud af døren og der holder en pænt lækker Tesla i en sort mat farve og foran den står ham den ret så flotte fra festen i byen, eller ja Justin. Det ligner han har tænkt lidt i samme baner som mig, ikke for fint men alligevel pænt.

Jeg går hen mod ham og kigger afventende på ham. Han går om på den anden side og uden et ord åbner han døren. I det jeg skal til at træde ind i bilen siger han noget. ”Du ser godt ud” Og med de ord smækker han døren. Jeg griner kort, det skal nok blive en god aften. Da han har sat sig ind i bilen og jeg for mulighed for at svare ham siger jeg ”Du ser heller ikke helt værst ud” Smiler jeg og blinker til ham.

 

Vi kører af sted mod byen. Men vi har en samtale kørende. ”Så Hunter? Det må være dit efter navn, jeg syntes jeg har hørt det før” Siger Justin, med øjnene rette mod vejen. ”Ja, Sophie Lynn Hunter, er mit fulde navn” Fortæller jeg. ”Jeg ved ikke jeg har to brødre, de hedder Silas og Scott. Måske der igennem” Fortsætter jeg. Men han ryster bare på hovedet. ”Nej jeg tror det var Alex, en af mine gamle venner der snakkede om dig må det så nok være” Fortæller han.

”Alex, som Alexander Rames?” Næsten udbryder jeg. Han nikker lidt forskrækket. ”Kender du ham?” Spørg han undrende og kigger kort over på mig. ”Om jeg gør, jeg kan ikke udstå drengen” Mumler jeg irriteret. Hvordan kan den dreng formå at gøre mig så sur, uden overhovedet at være til stede.

Alex bliver ikke nævnt mere på turen og det er jeg meget taknemlig for.

 

Vi er ankommet til byen og sidder inde på en vildt hyggelig og lidt fin restaurant. Jeg plejede at komme her tit med mine brødre engang men det sker ikke så tit længere.

 

”Du sagde du havde to brødre, er de ældre eller yngre eller hvordan?” Spørg han og smiler interesseret til mig.

”Ældre, den ene er 2 min ældre og den anden 10 min” Fortæller jeg og han kigger underligt på mig.

”Så i er hvad? Trillinger?” Spørg han og jeg nikker. ”Waow” Griner han, og jeg nikker og griner også.

”Hvad med dig, du fortalte du havde mindre søskende?” Spørg jeg og denne gang er det mig der kigger interesseret på ham. Han nikker og tygger af munden.

”Jeg har en lille søster Jazmyn på 10 og en lille bror Jaxon på 5” Fortæller han og smiler. Jeg nikker kort.

 

Det var vildt hyggeligt og være ude og spise med Justin. Vi har snakke meget.

Nu sidder vi på vej hjem i bilen.

”Hvilken skole går du så på?” Spørg Justin. ”St Paul American Private School” Fortæller jeg med et ligge grin. ”Hvad med dig?” Spørg jeg og kigger over på ham.

”Lexington Puplic School, den der ligger lidt ude for byen” Fortæller han, og jeg nikker bekræftende. Jeg kender godt den skole, Alex går der..

 

Vi ankommer til mit hus, efter godt 20 min.

”Det var rigtig hyggeligt” Smiler jeg og kigger over på Justin og han nikker.

”Ja det var, og det er bestemt ikke sidste gang det sker” Smiler han og blinker. Mit smil bliver endnu større efter hans bemærkning. Der er et eller andet over Justin, som jeg bare synes er fantastisk.

 

Jeg når knap nok og tænke den tanke færdig før han har lænet sig over mod mig og vores læber mødes hinanden. Selvom jeg næsten lige har mødt knægten er der tusind følelser der springer inde i mig allerede nu.

Da vi trækker os fra hinanden, kigger jeg ham i øjnene og vender mig om og åbner døren.

”Du har mit nummer” Smiler jeg med et lille grin og forlader bilen.

Da jeg er nået op til hoveddøren og skal til at åbne den kan jeg hører at han tænder bilen og kører.

 

Jeg træder ind i huset og kan hører fjernsynet er tændt. Jeg smider mine sko og løber hurtigt op på mit værelse.

Der ligger noget jeg har glædet mig til. Coke, jeg har sådan lyst til en bane eller to. Og det har jeg også tænkt mig.

 

Jeg hopper først i et par lækre natshorts og en af mine brødres hoodies. Jeg finder den lille pose frem med det hvide pulver. Jeg ligger det på mit skrive bord og med en lineal former jeg den lang bane. Finder et sugerør frem fra min skuffe, og fører den ene ende op til min næse og suger det hele ind. Først den ene bane og så den anden.

Jeg pakker det sammen igen og finder min computer frem.

Jeg kan godt mærke det virke oppe i hovedet ahahah.

Jeg sætter en film på men følger ikke rigtig med da jeg bare sidder og kigger ud af vinduet.

 

// Sorry for nogle ret korte kapitler lige nu, men det ændre sig, jeg skal bare lige have historie godt igang;) Håber i synes om den indtil videre:))//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...