Krig og fred

Bemærk, at dette er et essay, ikke en dagbog*

Hejsa, mit navn er Silas og jeg er 15 år.
Her finder I, min holdning til krig og fred.
Den er meget personlig, og handler om min holdning, så jeg taler ikke for andre.
Men hvad foregår der i mit hovedet?
Hvilke tanker får jeg?

Kom gerne med dine tanker i kommentaren, og gerne din holdning :)

Dette har været en aflevering, dog ikke til en eksamen.

God læselyst.

Snapchat: silasfyn
Instagram: bjerget_8

Følg gerne, for mere læsestof.

Igen, mange tak for at du har valgt at klikke ind her.

0Likes
0Kommentarer
102Visninger

1. Krig og fred

Krig og fred

 

Hvad er krig og fred egentlig? Det spørgsmål stiller jeg tit mig selv. Der kan være krig i alt. Det kan være kulturelt, mellem lande eller bare auktion, hvor der er budkrig. Dog er budkrig ikke det helt store problem her i verden.

Islamisk Stat, er i gang med at hærde over hele verden. Imens sidder jeg her i min klasse, og blevet bedt om at skrive dette essay. ISIS, som er dens forkortelse, skaber frygt er et klasse eksempel på krig.

Racisme på kultur eller på hudfarve er sket, uanset om man er lys eller mørk. De lyse har prøvet at blevet hoveret af en mørk dreng. Det samme har en mørk også prøvet. Men hvorfor egentligt? Vi er alle sammen mennesker, vi ser det samme, vi kan føle det samme, vi siger det samme, men hvorfor er vi så stadig adskilt?

Over i Amerika, har flere mørke mennesker blevet arrestereret af politiet, fordi de er mørke. De giver de mørke skylden. JA, de mørke begår kriminalitet, men det betyder jo ikke alle mørke gør. Lad os ikke bedømme alle, bare fordi en har gjort det.

  Nede i Arabien, hvor ISIS holder til. Deres krig handler faktisk også om racisme. Dog ikke pigmenten på ens hudfarve, men på ens tro.

Én pigment fejl, og så bliver dit liv lidt svære. Jeg har selv oplevet racisme. Fra skolen, til sociale medier og videre på en fodboldbane. Abe, neger, rissnasker, skævøjede dreng. Alt dette var bare en lille forsmag på, hvad jeg har oplevet. Jeg har endda fået trusler, uden personen havde kendskab til mig.

 

Fodboldbanen. Der hvor jeg føler mig fri og sikker. Der hvor jeg får tabt alle mine problemer, og glemmer dem helt. Nogen går en tur, andre tager sig en køretur, men jeg tager altså på en fodboldbane.

  I en kamp blev jeg kaldt for japser og rissnasker. Lige pludselig blev min sikkerhedszone, bombarderet med problemer. Og det kom endda fra mine holdkammerater nogen gange.

 

Da jeg var mindre, blev jeg drillet med min mørke farve, at jeg kom grædende hjem, og ønskede at skifte skole. Hvis jeg havde gjort det, havde jeg muligvis ikke skrevet dette lige nu

Men, tanken af lyden af en bombe er normal i ens hverdag. Lyden af kraftige geværer, der fyrer ild, er en rutine på vej til ens skolegang.

Men hvad er fred egentligt? Kan vi overhovedet opnå verdensfred? Et spørgsmål, som piner mange folk. Men jeg tror på det.

 

Når jeg kigger ud af vinduet, kan jeg se håb på en fremtid. Børn som bor i et land, hvor der krig, har muligvis ikke samme vision. Men det er deres drøm. Derfor må vi ikke tage ved givet.

  Men freden om kultur og racer kan være en svær kamp om at stoppe. Der kan endda være krig over, hvilket parti du stemmer på. At fortælle, hvilket parti du stemmer på, er et meget personligt emne. Man ser i tv’et, hvordan de debattere, hvad der er problemet i Danmark. Det gør mig pinlig berørt, men samtidigt gør det mig stolt.

  Pinligt at voksne kan se så barnagtige ud, hvorfor bacon priserne skal falde f.eks. Men det gør mig stolt, at vi kan have ordkrig, i stedet for våbenkrig. Vi får talt ud. Vi kan snakke om det. Det gør mig stolt. Et land, hvor du ikke behøver et våben, for at overbevise du er stærkest og du har ret.

Krig og fred behøves ikke at være så alvorligt emne. Fred kan også være, hvor man slapper af i sin hobby. Gå en tur, køre ud i det fri. Alverdens ting kan være fred. Jeg føler fri, når jeg fisker med min far. Når jeg hører musik. En simpel frihed. Nogen gange går jeg selv en tur, får ro i mit sind, men det er altså kun sket få gange.

 

De andre skriver om realityshows, hvilket er også okay. Det er ikke noget med det. Men f.eks. Paradise Hotel. Et realityshow som alle kender til. Næsten måske. Her gælder det at finde en partner, og vise deres tillid til hinanden. Hermed til slut, kommer de ud for en troskabstest. Men få fokusset væk fra troskabstesten. Paradise Hotel, der er også krig om at vinde. Præmien er nemlig penge. Et stort beløb. Krigen i dette show er, at finde den rette for at kunne vinde pengene.

Det samme som Robinson Ekspeditionen. To hold dyster. Krigen er at vinde dagens dyst, så de kan få noget mad at spise.

 

Anden Verdenskrig, en grusom krig, hvis mål var et større land og alverdens magt. Hitler havde ikke tænkt sig om, og derfor bliver man straffet af sine fejl. Vi kan også takke englænderne for at bryde Enigma-koden, hvilket sikkert har gjort at vi I dag, forsat snakker dansk. Men fred findes i krige. Tyske og amerikanske tropper i Første Verdenskrig, valgte man juleaften at holde våbenhvile. Senere om aften spillede de fodbold. Et tegn på fred. Men så husker man hurtigt at næste morgen startede skyderiet igen, og dermed igangsat krigen igen. Historien er blevet anerkendt, pga. Lars Lilleholt, med sangen ”Jul i Ingenmandsland.”

  Over i Norge, er den kendte Anders Breivik, som er kendt for sin terrorisme på norske Social Demokrater. Et massemord. Et tegn på at krig, ikke kun findes i kulturer og hudfarve.

Italienerne flyttede til Amerika. Det blev til mafia krige. Stoffer, kasino, penge. Tre hovedelementer. Senere hen handlede det kun om at få mest magt.

De dræbte hinanden på tværs, forrådte hinanden for pengenes skyld. Et kendt citat fra Don Corleone:

 

Hold dine venner tæt,

men hold dine fjender

endnu tættere på.”

 

Et meget kendt citat, hvilket også fortæller hvordan man konstant skulle overveje, hvem man omgås. Hvem man arbejdede med. En meget strategisk plan af Hr. Corleone.

 

Da jeg var mindre, gjorde jeg selv grin med min hudfarve. Jeg gjorde det kun for at trøste mig selv, få de andre til at grine. Men det tog på overhånd. De begyndte at tro, at det var normalt. Derfor sagde de det uden varsel. Jeg begyndte at føle mig ked af det.

Det eneste jeg prøvede på, var at finde en plads. Hvor passede jeg ind mest? Det blev normalt at kalde mig for skældsord, men inderst inde følte jeg mig ked af det, selv jeg smilede. Jeg stoppede trods alt.

  Min storebror, han har også oplevet racismen på fodboldbanen. Af hans egen holdkammerat. Han gik altid hårdt ind på ham, tacklede min bror

nådesløst, viste ingen respekt. Han kom tit hjem, sur og deprimeret over at være målmand. Målmand er den hårdeste post der findes på en fodboldbane. Én enkelt fejl, og hele holdet er sure på dig.

Han kom tit hjem med blå mærker, og pisse sur på ham. Det var et år siden det skete. Nu er han kommet på 3. holdet.

  Jeg fik her i efterårs debut på senior, selvom jeg ikke måtte. Jeg er ikke gammel nok. På senior spiller man mod andre, som kunne havde levet dobbelt så lang tid som man selv havde. Jeg spillede med en, der er tre gange ældre end mig.

Men da jeg så kom hjem, lovede jeg min bror, at når jeg kommer på 1. holdet, skal jeg nok tage hævn og få ham til at vise respekt for dig. Lave hårde tacklinger næste gang han får bolden.

Et tegn på, hvorfor folk er så dumme. Og ved også godt selv, hvor dumt det kommer til at blive. Hævn er skyld i mange krige.

  Man gør ditten, den anden gør datten for at tage hævn, dermed forsætter det.

Men grunden jeg tager hævn, er fordi jeg aldrig vil se min bror så ked af det, så deprimeret.

Aldrig aldrig mere. Derfor vil jeg stoppe det.

Jeg bliver så fandens sur, når jeg tænker på det her, og på min brors blik. Nu mister jeg helt fokus og lysten til at skrive mere.

 

Fred kan være at man er i sit eget es. Slapper af. Nyder en kop te eller kaffe. Læser måske en bog. At spille klaver. At pudse sin bil. Kigge på fugle. Ser du, min mormor og morfar har en stor plantage. Her elsker jeg at gå ude for mig selv, spise lidt bær, høre fuglene pippe.

 

Fred og frihed er måske to ens ting. Hvis vi finder frihed i noget, er det også fred. Vi finder fred i vores indre.

I sommerferien, valgte mine to bedste venner og jeg, at cykle norden rundt frivilligt. Dermed cyklede vi forbi min mormor og morfars plantage. Her viste jeg rundt, drak æblemost, spiste friskplukket bær og bare nød solen. Jeg lovede selvfølgelig en tur på en havetraktor, men det gik knap så godt, haha.

Her der tale om fred og frihed.

 

Tid. Tid kan være frihed og fred. Tiden er dog et dybere ord. Det tager sin tid for at opnå fred. Nyde tiden, nyde tiden går langsomt, nyde tiden gå hurtigt, at slå en tidsrekord.

Selve tiden er frihed og fred. Men der skal dog være en dybere forklaring, hvordan. Men mit bud er lige afgivet på fred og frihed, og hvordan man stopper krig. Jeg ved det stoppes.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...