Childhood memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2017
  • Opdateret: 10 jan. 2017
  • Status: Igang
Alicia er en 16 årig pige som kendte Justin Bieber da hun var lille. Deres mødre var bedste venner, men siden han blev kendt, har hun intet set til ham. Hun har boet i Spanien de sidste 2 år, men da hendes forælde bliver skilt, flytter hun med sin mor til deres hjemby, hvor Justin tilfældigvis har taget noget fri fra sin turne
Hvad vil der ske?
Vil der opstå kærlig?
Læs med i childhood memories

13Likes
5Kommentarer
860Visninger
AA

2. Første kapitel

”Tæl til 100” sagde min lille lyse barnestemme og begyndte at løbe rundt i huset som tilhørte hans bedsteforældre. Jeg blev tit passet her og han fik lidt lommepenge for at underholde mig. Jeg var 4 år gammel da jeg startede med at blive passet her og det blev jeg indtil jeg var 13 år. 
Jeg løb rundt på mine små barnefødder som var beklædt med små sutsko. Jeg er en lille pige på 6 år nu og jeg elskede at lege med ham. Det var dejligt at han gad bruge sin tid på mig. Han var 12 år og normalt ville de fleste nok være ude og lege med deres venner, men han kom stadig og legede gemmeleg med mig. 
Jeg gemte mig i hans tøjskab hvor jeg lige nøjagtig kunne passe, i håb om jeg ikke ville blive fundet, for det var jo legen. 
Jeg kunne høre hans skridt komme ind i rummet. 
”Alicia hvor er du?” Kaldte han syngende imens jeg gjorde mit bedste for ikke at grine. Jeg skreg da lågerne blev åbnet og han var flad af grin. Han bar mig ud af skabet og tog mig over skulderen. ”Du er fundet din lille bandit” grinede han og jeg skreg grinende. 
”Så der aftensmad unger!” Råbte hans bedstefar Bruce så nu skulle vi ned at spise. 
Han satte mig forsigtigt ned og satte sig på hyg foran mig. 
”Skal vi se hvem der kommer først” jeg nikkede med et stort smil på læben og løb gennem huset og jeg kom først! Jeg vandt! 

Minderne kom tilbage til mig da jeg kørte ind i den lille by stratford i Canada. Det var 2 år siden jeg havde været her sidst og den dag i dag var jeg 16 år, næsten 17. Det ville jeg blive d. 14 februar 2017 og det havde lige været nytår. 
Mine forældre var lige blevet skilt og det havde varet længe og smertefuldt om hvem der skulle have forældremyndigheden, men det endte med at min mor vandt. Nu var vi så på vej tilbage til stratford i Canada hvor vi ville flotte ind i vores gamle hus, som var lige overfor Bruce og Dianes hus. Det var længe siden jeg havde set dem. 
Min mor gik i skole med Pattie og de var bedste veninder den gang. Bruce og Diane passede mig tit indtil jeg blev 13 år gammel. Men da jeg blev 8 år blev huset mere stille for deres barnebarn Justin stoppede med at komme på besøg så tit. Jeg legede gemmeleg selv, for dengang ville jeg kun lege det med ham. I stedet begyndte jeg at tegne og skrive. 
Jeg kiggede rundt i den lille by, som virkede så bekendt, men anderledes. Jeg så den med anderledes øjne nu. Jeg var blevet anderledes på de sidste 2 år af mit liv og det var sandheden. Min mor havde hadet at vi var flyttet til Spanien, men det var på grund af min fars arbejde. Deres forhold blev værre og værre og det sidste år har de kæmpet om hvem der skulle have hvad og hvorfor. Nu var kampen slut og jeg endte hos min mor. 
Jeg elsker min mor overalt på jorden, men det samme gjorde jeg med min far. Jeg savnede ham allerede meget og jeg anede ikke hvornår jeg ville kunne se ham igen. 
Vi stoppede foran et hus som var meget bekendt. Det var ikke stort, men stort nok til os to. Jeg havde løbet rundt der mange gange og især også på denne gade. 
Jeg kiggede overfor hvor jeg kunne se familien Dales hus. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af de minder jeg kom i tanke om bare ved at kigge på huset. 
Da de holdte op med at passe mig, hjalp jeg bare til hjemme hos dem. Det var hyggeligt og jeg fik altid småkager. Det varede i 1 år også flyttede vi til Spanien. Nu kunne jeg tale Spansk, Fransk og engelsk, men engelsk var det jeg foretrak mest. Det samme gjorde min mor, så det var det vi snakkede. Jeg forstod de andre sprog ligeså godt, så det var ligesom at høre engelsk næsten. 
Al den tid som var gået siden jeg havde været her og alligevel lignede alt det samme. Bortset fra den store bil som holdte i familien Dales indkørsel. Den havde jeg ikke set før, men det var nok det sidste jeg skulle tænke på. 
”Jeg ved det er underligt skat, men vi har begge savnet det her sted. Du bliver glad igen” sagde min mor trøstende og jeg kunne høre hendes høje hæle klikke mod jorden. Jeg kiggede ned på mine fødder som også var beklædt med høje hæle som var ankelstøvler som var bundet med snøre og var sorte. Hælen var tynd og nok omkring 12 centimeter høje. 
”Blive glad igen” mumlede jeg stille for mig selv og tog min Gucci taske og gik med rolige stridt ind i mod huset som jeg kendte så godt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...