Dance with me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2017
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Igang
Luna har siden hun var helt lille, elsket at danse. Men da hendes far dør, stopper Luna med at danse, og trækker sig mere og mere tilbage. Derfor melder hendes bedsteveninde Scarlett hende ind i en danse konkurrence. Konkurrencen går ud på at man skal danse med en kendt person igennem 6 uger. Konkurrencen bliver sendt på landsdækkende TV.
One Direction har fået den forret at være de kendte partnere, som de heldige vindere skal danse med.
Til Lunas store overraskelse og ærgelse er hun en af de heldige vindere, og skal nu danse med en fra One Direction.
Konkurrencen har én regl: Man må ikke være kæreste eller have et seksuelt forhold til dansepartneren. Mon Luna kan holde den regel?

4Likes
1Kommentarer
1082Visninger
AA

8. New partner, new home

Luna P.O.V. 
 

,,Harry?“ gentog jeg mig selv. Han var drengen fra Nando´s. Ham der havde fået mig til at føle mig... levende. 
Det tog mig et par sekunder før det gik op for mig at han var en del af One Direction. Det var derfra jeg havde set de andre drenge! 

Han stod bare dér helt stille, og smilede frækt. 
Pludselig rakte han sin hånd ud, og jeg tog imod, for at trykke den. Med ét hev han mig hen til ham, og vi stod pludselig helt tæt. 
Han kiggede ned på mig, og jeg op på ham. Mit hjerte begyndte at slå hurtigt mod mit bryst. Jeg kiggede på hans mund, og tænkte hvordan det ville være at kysse ham. 
Han strøg hans frie hånd gennem mit hår, og rykkede hans ansigt tættere på. Jeg var som forstenet. Ville han kysse mig? Hvorfor stod vi så tæt... Vi kendte jo ikke hinanden. 
,,Jeg er glad for at se dig“ hviskede han hæst i mit øre, og med de ord trak han sig væk fra mig. 
Jeg kom ud af min trance, og kiggede flovt ned i jorden. Havde han set mig kigge på hans læber? Havde han hørt mit hjerte banke afsted? 
Jeg rømmede mig, blinkede et par gange, og kiggede op på ham. 
Han havde fortsat sit frække smil over læberne, og det gjorde mig genert. 
,,Det er også godt at se dig...“ hviskede jeg ned i jorden. Han grinede lumsk, og vi begyndte at gå ned til vores hytte. 
"Det var også godt at se dig"!?!?!?! Hvad var det for noget at sige... Hvorfor skulle jeg være så akavet på de forkerte tidspunkter... 

Turen derned bestod af en mærkelig stilhed, og Harrys ansigt, som kun var rettet mod mit. 
Heldigvis tog turen kun et par minutter, og til min store lettelse stod der en ung fyr udenfor vores hytte. 
Harry gjorde noget ved mig... Han gjorde mig ubeskriveligt utryg, men samtidig følte jeg, at jeg endelig kunne trække vejret igen. Jeg var rædselsslagen omkring ham, men stadig så betaget.

Lige nu var jeg bare glad for at der var en ekstra person omkring os. 

,,Mit navn er Josh McCartney“ sagde han formælt. 
Jeg kiggede overraskende på ham og sagde henrykt ,,jeg hedder også McCartney til efternavn!!“ jeg smilede og kiggede fra ham til Harry, og tilbage. 
,,Må man få dit fulde navn“ spurgte Josh med et smil. 
,,Luna Marves McCartney“ vi gav hinanden et håndtryk, og da jeg skulle til at tage min hånd til mig, fastlåste han sin. 
,,Så behøver vi ikke engang at få skiftet dit efternavn" sagde han og kiggede mig dybt i øjnene. 
Havde han lige hentydet til at vi skulle giftes?...
,,Og jeg hedder Harry Styles, men det ved du jo nok allerede“ afbrød Harry os hurtigt. Jeg kiggede over på ham, og så hans øjne lyse af vrede. 
Hvad foregik her? Havde jeg overset noget?... 

Josh nikkede en enkelt gang, kiggede ned i jorden, vendte sig om og viste os vores hjem i de næste 6 uger. 

Gangen, som vi alle stod i, havde kun plads til 2-3 personer. Derfor stod vi ret tæt. Jeg var den sidste der var gået ind, og derfor den der stod længst væk fra døren. 
,,Damerne først“ sagde Josh, og gjorde tegn til at jeg skulle gå ind. Jeg gik hurtigt forbi Josh, og kiggede op på Harry da jeg passerede ham. Han smilede skævt, og blinkede. 

Hytten var indrettet meget gammeldags, men meget hyggeligt. Den var lavet af mærk træ, og den passede perfekt ind i en julefilm. Overfor døren ind til gangen, var der en stor pejs, lavet af sten, og ude i siderne af den, var der to døre. 

Da jeg fik øje på pejsen ønskede jeg øjeblikkeligt at det var vinter. Hvis det ikke var fordi der var så hedende varmt udenfor, havde jeg tændt op i den med det samme. 
,,De to døre viser hen til hver jeres værelse“ Josh pegede over mod de to døre, som var mellem pejsen. 
,,Vi får kun brug for et“ hviskede Harry for sig selv, men højt nok til at jeg hørte det. 
Jeg kiggede irriteret over på ham. Jeg huskede ham ikke så... arrogant. 
,,Helvede skal være frosset over to gange, før det sker“ snappede jeg af ham, og gik over til det ene værelse. 
Da jeg åbnede døren, mødte jeg synet af en stor dobbelt seng, et lille natbord på hver side, et skal og en et skrivebord med en tilhørende stol. Værelset var ikke super stort, men det gjorde mig ikke noget. Små værelser var altid de hyggeligste. 
Josh kom ind med min ene kuffert, og jeg havde haft min anden. Jeg sagde han bare kunne stille den over ved siden af bordet, hvor jeg havde stillet den anden. 
,,Så... Hvad synes du?“ sagde han og slog ud med armene. 
,,Det er jo til at se at det er langt under min standard, men jeg brokker mig ikke“ drillede jeg. Vi grinede lidt, men stoppede da Harry kom ind til os. 
,,Nice! De er helt identiske!“ sagde han friskt. Han blev stående og fastholdte øjenkontakten med mig. Der var det igen. Mit hjerte som gik helt amok. 
,,Sååå... Burde jeg fortælle jer, hvem jeg er, eller skal vi blive ved med at kigge hinanden mærkeligt i øjnene?“ afbrød Josh os. 
Harry kiggede irriteret over på ham, og rullede med øjnene. 
,,Selvfølgelig!“ sagde jeg hurtigt, for at bryde den mærkelige stemning der var mellem de to. 
Josh kiggede over på mig og smilede. 
,,Jeg er jeres personlige træner. Jeg skal sørger for at I får det rigtige at spise, for det er en meget hård konkurrence, og det kommer til at tage meget af jeres energi, så derfor skal I spise rigtigt. Hver uge skal I to, sammen vælge en sang inden for det tema som dommerne har valgt, og derefter skal vi tre lave dansen. Når vi har gennemgået trinene et par gange, bliver I overladt til jer selv“ han klappede hans hænder sammen, og spurgte om vi var med. 
,,Så hvor meget om ugen skal vi være sammen med dig?“ var det eneste som Harry kunne komme frem med. Idiot. 
,,Altså om søndagen vælger I sangen, og så regner jeg med at vi er færdige med trinene om tirsdagen, hvor I så skal øve selv hver dag. Men jeg bor her også, sammen med de andre 4 trænere, over på den anden side at søen. Vi skal nok få hinanden at se en del, for som sagt skal jeg også sørge for at I spiser ordentligt, og får trænet“ sagde han. 
Han kunne se han var lidt skræmt af Harry, men også irriteret. 

,,Var det alt?“ Harry hævede hovedet, så han kiggede ned på Josh. 
,,Næ, faktisk ikke“ sagde Josh flabet. Jeg smilede ned i jorden. Så kunne han lære det. 
,,I skal lige op og se jeres træningslokale, og så kunne vi passende også lige se svømmebassinerne og sådan“ sagde han og vi gik alle tre ud. 

Da vi kom op til den store hvide bygning, mødte vi Danielle og en lyshåret dreng ved hoveddøren. 
,,Hey girrrrrl“ sagde hun og kastede sig i armene på mig. jeg tog overrasket imod hende, og gengældte krammet. 
,,Hey, jeg hedder Niall“ sagde den lyshåret dreng og jeg gav hans hånd et tryk og svarede at jeg hed Luna. 
Han øjne blev store ,,nååå så du er Luna! Harry har ikke kunne tie stille o-“ 
,,Jeg fortalte ham og drengene at jeg havde genkendt dig til din audition“ afbrød Harry ham panisk. Jeg kiggede fra Niall og Harry, og nikkede langsomt. 

,,Så I blev partner?“ spurgte jeg. 
,,Ja! det bliver så godt!“ sagde Danielle og tog ham under armen. Selvom jeg kun havde kendt hende i en halv dag, havde jeg på fornemmelsen at hun var én alle elskede og synes var sød. Det var hun også... 

,,Jeg skulle lige til at vise dem stedet her, så I må lige have os undskyldt“ sagde Josh høfligt. 
De nikkede og vi sagde farvel. 

Når man kom ind af hoveddøren var der en lang gang. Langs gangen var der 5 studier hvor vi skulle øve os. 3 på højre side, og 2 på venstre. Helt nede i venstre hjørne var der 2 toiletter - et til piger og et til drenge. 
For enden af gangen var der en dør, som førte ind til svømmehallen. 
Efter den hurtige rundvisning var tilbage i gangen igen med øvelokalerne. 
,,Her er jeres lokale“ sagde Josh da vi stod foran det første lokale til venstre. 
Det mindede meget om det vi havde på danseskolen: Højt til loftet, hvide vægge, hvor hele den ene væg bestod af spejle. I døren var der et vindue, så man kunne se herind til. Der var et stort vindue i loftet, så man kunne se lige op i himlen. 
Det var virkelig smukt. 
 

************ 

Vi havde lige spist aftensmad henne i et fælles køkken der var i den hvide bygning. Det var meget hyggeligt. De andre havde siddet og lært hinanden og kende, og jeg havde siddet og lyttet. Jeg elsker at sidde og lytte til folks samtale og se deres ansigtsudtryk mens de snakker. Det er meget betagende. 

Harry havde siddet og kigget på mig under hele middagen, men flyttet sit blik med det samme hver gang jeg havde kigget over på ham. Det var Nando´s om igen. 
Jeg sad inde på mit nye værelse, og var gået i gang med at pakke ud, da jeg havde fået øje på min gave fra Scarlett. Jeg savnede hende allerede. Hun var 5 timer væk. Det var næsten ikke til at bære. 
Jeg åbnede den lille gave og fandt en parfume. 
Jeg prøvede at se hvem det var fra, men det eneste der stod på flasken var: Til månen der holder verdenen oppe. 
Jeg grinede lidt og fik tårer i øjnene. Hun var altid lidt til den dramatiske side, så teksten kom ikke bag på mig, og den var faktisk ret genial. Luna betød måne på latin, så mit navn stod der, og alligevel ikke. 
Der hørte et lille kort med. Jeg åbnede det og læste det højt for mig selv: 

Kære Luna. 
Her er en parfume. Det er ikke en hvilken som helst parfume. Du er den eneste i hele verden der ejer præcis den parfume. Da jeg var i Italien med klassen lige inden sommerferien, kom vi til en lille by uden for Rom. Der var et lille parfumeri. Man skulle bare beskrive personen, og de ville lave den perfekte duft til den. Så her har du den perfekte duft til dig... Lige inden du skulle ind og danse til din audition, kunne jeg se hvor nervøs du var. Men også hvor nede og deprimeret du var.  
Kan du huske hvad din far altid sagde til dig når du følte dig nede?
"En som ikke er vant til at kæmpe hårdt for tingene, vil til sidst ende som den der er bagud. 
Bliv ved med at kæmpe hårdt Luna, og du vil ende som den forreste i rækken“ 

 

Hun havde skrevet det på præcis samme måde som min far plejede at sige det. Jeg kunne høre hans stemme for mig, idet jeg læste ordene op. Min konstante smerte i hjertet blev større, og tårerne begyndte at få frit løb. Jeg tog et par dybe indåndinger og læste videre: 
 

Din far ville ikke have været stolt af dig, han er stolt af dig! 
Din far passer på dig Luna, selvom du ikke altid kan mærke det, så våger han over dig. 
Han er din skytsengel. 
Uanset hvad livet bringer dig og uanset hvor hård konkurrencen er, så bliv ved med at kæmp hårdt! 
Det er hans arv til dig, og han vil have du skal bruge den!

Hilsen din Scarlett... 


Med de ord lagde jeg mig i sengen med bamse tæt ind til min krop, og mine rødsprængte øjne faldt ligeså stille sammen, og jeg bevægede mig ind i en dyb søvn.


************ 

Jeg vågende, badet i sved, mine kinder helt våde af tårer. Det var sket igen. Min søvnlammelse og mareridt kom oftere og oftere. 
Jeg havde stadig mit tøj på fra i går. Jeg kiggede over på vinduet, hvor mine gardiner ikke var slået fra. Der var mørkt? 
hvor var min mobil? 
Jeg tørrede min pande fra sved, og rejste mig op. Jeg fiskede den op fra min sorte læderjakke, og fik et chok da jeg så kl. kun var 1:00 om natten. Havde jeg kun sovet i 4 timer? 
Jeg fik øje på nøglerne til lokalet og svømmehallen jeg havde fået af Josh. Spontant gravede jeg mit badetøj op at tasken, og listede ud af hytten. 

Luften var sød, og jeg kunne høre lydene fra søens bølger. Græshopperne larmede i det korte græs og månen stod helt klar på himlen. 

Da jeg var nået helt op på den lille bakke som den hvide bygning lå på vendte jeg mig, hævede hovedet og mine fødder, for lige akkurat at kunne se hytterne over træerne. Der var helt mørkt ved dem alle sammen, undtagen de små lygter som var rundt langs stierne og udenfor vores alles hytter. 

Jeg vendte mig om, og låste mig ind i bygning. 
Jeg prøvede at lede efter en kontakt, for at tænde lyset, da jeg går lidt længere ind i rummet, og lyset tænder af sig selv. Jeg kiggede imponeret op på lysene og smilede stille. 
Gangen virkede ikke så lang i lys, som i mørke. 

Efter at jeg hurtigt havde skiftet til badetøj, gik jeg ud i den store svømmehal. Det var virkelig smukt. Lysene som var under vandet i de forskellige bassiner, lyste hele rummet op og fik vandet til at spejle sig dansene i loftet og på væggene. Jeg sprang i med hovedet, og mærkede hvordan min krop stille og roligt blev kølet af. Jeg havde drømt mig væk i takt med at jeg svømmede frem og tilbage. 
Jeg drømte mig tilbage til min første skoledag. Ordene i brevet, som min far havde sagt tusinder af gange igennem mit liv, lød om og om igen i mit hoved. 
,,Kæmp hårdt Luna!“ ,,kæmp hårdere Luna!“ hans stemme hårdere og hårdere inde i mit hoved. Ved hver af hans ord svømmede jeg hurtigere. Min øjne helt lukket, og jeg var kun lige hurtigt oppe og få luft når jeg virkelig havde brug for noget. 
Min bevægelser blev hurtigere, vildere og mere anstrengende. 
,,KÆMP LUNA“ ,,DU KÆMPER IKKE HÅRDT NOK!“ stemmerne inde i mit hoved blev mere frygtindgydende og højere. Jeg stoppede op og råbte, stadig nede under vandet ,,JEG KÆMPER SÅ HÅRDT JEG KAN“. Jeg blev ved og ved med at råbe indtil jeg ikke mere ilt havde tilbage i lungerne. 
I et par sekunder havde jeg glemt hvad det ville sige at trække vejret, da min krop lige pludselig blev grebet af panik, og jeg skyndte mig op til overfladen. 
Lige da jeg skulle til at komme op til overfladen, trak et på arme mig op, og satte mig på kanten af badebassinet. 
,,Luna?... Luna kan du høre mig“ jeg kunne høre Harrys stemme. Hvad lavede han her tænkte jeg irriteret. 
Hans stemme blev mere og mere sløret, og det blev mere og mere sort for mine øjne. 
Pludselig kunne jeg mærke to fingre nede i min hals, og med ét begyndte jeg at hoste vand op. 
,,Sådan... God pige“ sagde Harry hæst, mens han aede mig over armen. 
Da jeg havde kommet mig tørrede jeg mig om munden og kiggede forvirret ned på ham. 

,,Hvad laver du her?“ sagde jeg, helt hæs fra alt den hosten. 
,,Jeg kunne ikke sove, så jeg tænkte jeg ville svømme en tur, og så så jeg dig nede i vandet... Skreg du?“ han havde bekymring malet ud over hele han ansigt. Jeg kunne ikke finde ud af ham... Han flirtede, blev sur, flirtede, var mærkelig, flirtede og nu var han bekymret?

,,Jeg kunne heller ikke sove“ jeg kiggede ned på mine hænder som lå i mit skød. 
Han stod i vandet, mellem mine ben. Jeg havde ikke opdaget det før jeg kiggede ned. Jeg blev flov og hoppede derfor i vandet. 

************ 

Harrys P.O.V. 

,,Jeg kunne ikke sove, så jeg tænkte jeg ville svømme en tur, og så så jeg dig nede i vandet... Skreg du?“ løj jeg. Jeg havde set hende stå og kigger ned på hytterne nede fra vores stue vindue. Jeg var gået ind på hendes værelse, og havde set et brev fra en eller Scarlett, ligge i hendes seng. Selvom jeg måske ikke burde, havde jeg læst det. Det var meget rørene. Scarlett virkede som en god veninde. 

Hun ignorerede mit spørgsmål, og sagde bare at hun også havde taget herop fordi hun ikke kunne sove. 
Jeg kunne se hun blev flov over at jeg stod mellem hendes ben, og holdte mine hænder på hendes talje. Jeg smilede, og tænkte tilbage til i eftermiddags, da jeg havde trukket hende hen til mig. Jeg havde mærket hvor nervøs hun blev, men kunne se hun også følte den strøm af energi og lyst som flød gennem kroppen når vi var i nærheden af hinanden. Jeg havde fået bekræftet det oppe i skoven. 

Hun svømmede lidt væk fra mig, men jeg fulgte efter. 
,,Luna jeg ved godt du måske ikke ville snakke med mig om det, men det gør mig virkelig ondt med din far“ sagde jeg nervøst. Jeg ville have sagt det tidligere, men jeg følte ikke vi var tætte nok, og jeg tror heller ikke hun synes det var særlig fedt. Men sandheden var at jeg ville være der for hende, hvis hun lige pludselig skulle have brug for at skrige under vandet igen. Mit hjerte havde slået et slag over, da jeg så hende ligge dér i vandet, og ligne en der var ved at drukne uden at nogen holdte hende nede. Hun måtte virkelig have det svært med hendes fars død.

Hun nikkede en enkelt gang og pressede sine læber sammen. Hun var så smuk. 
Hun gjorde noget ved mig... Jeg havde lyst til at optage hende i min krop, så vi blev én. Jeg havde lyst til at lægge tæt op af hende til evige tider, og få hende til at glemme hvad hun havde oplevet i en alt for ung alder. 
Vi havde ligeså stille bevæget os over til en væg, og da hun ikke kunne komme længere bagud, kom jeg tættere på. 

Hendes vejrtrækninger blev højere og dybere. Hun mindede om et vildt dyr som gerne ville fanges. 
,,Det gør mig oprigtigt ondt“ hviskede jeg, mine læber tæt mod hendes. Jeg ville have hun skulle vide at jeg mente det. Hun skulle vide jeg altid var der for hende. 
,,Jeg forstår dig ikke Harry“ hviskede hun og åndede dybt ud. Hun havde hendes fokus på mine læber. Tanken gjorde mig glad, og jeg pressede mig længere op mod hende. 

,,Det kan du komme til“ svarede jeg og løftede hendes ben under vandet, så jeg kom ind mellem hendes ben igen. Det var her jeg hørte til. Vores kroppe passede perfekt sammen. 

Jeg holdt hendes ben oppe med mine hænder, men slap da hun låste mig fast med dem rundt om mig. Jeg smilede frækt til hende, og flettede langsomt mine fingre ind i hendes. Hun var forstenet. Jeg kunne se jeg gjorde hende nervøs, og at hun prøvede med alle hendes kræfter at skjule det for mig. Jeg grinede inde i mig selv, og nød synet. 

Jeg bevægede vores hænder op over hendes hoved, langs væggen, og studerede hendes ansigt. 
Jeg havde drømt om det her tidspunkt. Ventet på det. 

Mit ansigt kom tættere og tættere på hendes, og vores læber skulle lige til at mødes, da vi hørte en dør åbnes og nogen råbe. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...