A Piece Of My Heart

Evie kommer hjem til England efter fire år i Mexico. Hun flytter ind sammen med hendes søster Lana, hvor hun kort tid efter møder Harry Styles.
Alt virker til at gå fint, indtil hendes fortid indhenter hende.

2Likes
0Kommentarer
414Visninger
AA

6. When Harry Met Gabriel

 

__________________________________________

 

Evie's POV

 

Jeg vågner op og kigger over på min ur. Klokken er 9. Jeg skal til jobsamtale inde i byen om halvanden time, så jeg skal nå bussen om cirka en time.

Jeg starter ud med, at børste mine tænder og går derefter i bad. 

Efter 10 minutters singstar med min bruser, går jeg over foran spejlet og begynder at tage min makeup på. Jeg gør mere ud af min makeup i dag, for jeg vil gerne give det bedste indtryk til jobsamtalen. Jeg går over til mit skab og finder mit yndlingssæt frem. Det er en hvid trøje med en peter pan krave og en sort nederdel.

Jeg går derefter ud i køkkenet og finder Lana som pakker sin taske, jeg kan se hun er sent på den. Lana samler sine ting sammen og løber over mod døren.

”Jeg elsker dig”, hun råber fra døren og skynder sig ned ad trapperne. Jeg kan høre hende løbe ned af trappen. Hun stod for sent op, men hun sad selvfølgelig også oppe til sent i aftes, da hun lå og snakkede med Selena om Justin Biebers nye album.

Jeg begynder at spise morgenmad og pakker derefter mit kamera ned i min taske.

Jeg tager mine hvide lacoste sko på, og går ud af døren. Jeg begynder at gå ned af trappen og kommer i tanke om, at jeg har glemt min mobil. Jeg skynder mig ovenpå igen, tager min mobil op og ser at Harry har sent mig en besked.

 

Held og lykke med jobsamtalen, fortæl mig hvordan det går!

-Harry

 

Jeg smiler for mig selv og lægger den hurtigt i min taske. Jeg løber ned af trapperne og over til bussen. Jeg tager den lange halve times tur ind til Londons gader. Det er lang tid siden jeg har været i London, jeg føler mig helt som en turist. Jeg bliver sat af foran fotobutikken og går hurtigt ind.

Jeg ser en pige bag kassen og går over til hende.

”Hej jeg hedder Evelin, jeg skal snakke med…” Jeg kigger ned på min telefon med chefens navn.

”… James King?” Jeg smiler til pigen sødt til pigen jeg står overfor, men får ikke rigtig nogen respons.

”Du skal ind af den dør”, jeg fortsætter med at smile sødt til hende i håb om hun smiler tilbage, men hun giver mig ingen reaktion. Jeg går ind af døren bag disken og kommer direkte ind i et lille kontor.

En mand i slutningen af 20’erne, sidder bag en disk begravet i en masse papirer. Han er blond og har blå øjne.

Jeg hoster for at få ham til at kigge op på mig, men han lægger ikke mærke til noget. Jeg hoster en gang til, og han kigger derefter irriteret ned på et af hans papirer. Jeg smiler akavet til ham.

”Tag en plads”, han peger på stolen overfor ham, men kigger stadig ikke på mig.

”Er du Evelin Hart?” Han tager brillerne af og kigger op på mig. Da han på øje på mig, bliver hans øjne store af henrykkelse. Han begynder at smile oprigtigt til mig, og hans stemmeleje ændre sig fra irriteret til følsom. Han lyder pludselig venlig, og måske lidt flirtende. Jeg nikker til ham.

”Eva, hvis jeg må kalde dig det?” Jeg afbryder ham.

”Evie… Helst Evie”, jeg kigger nervøst ned i jorden og så op på ham igen.

”Evie…” Han får et smil på læben.

”Fortæl om dig selv Evie”, jeg begynder at fortælle kort om mig selv, og jeg fanger ham i at kigge på mine bryster i stedet for mit ansigt. Jeg krydser armene og rømmer mig lidt på stolen.

Efter 5 minutters samtale med James, rejser han sig og giver mig hånden.

”Evie, der er noget specielt ved dig, så jeg har valgt, at give dig jobbet”, han blinker til mig og jeg smiler falsk igen.

”Tak James, jeg vil ikke skuffe dig”, siger jeg, da jeg både er meget spændt og bange på en gang.

”Det ved jeg du ikke vil”, han kigger op og ned af mig og jeg vender mig derefter om og går ud af døren og ud i butikken. Jeg er næsten hundrede procent sikker på, at han også har tjekket min bagdel ud.

Jeg skyder mig ud af butikken og begynder at gå rundt i Londons gader. Jeg finder hurtigt en smuk park, hvor folk går, løber og sidder i. Jeg søger efter en ledig bænk, men eftersom der er bænke overalt, var det ikke en særlig svær opgave jeg satte mig selv for. Jeg sætter mig på den nærmeste bænk, og tager min mobil frem, for at fortælle Harry om mit nye job.

”Evie? Er det dig?”, jeg når ikke er åbne min mobil, før jeg kigger op og får øje på et velkendt ansigt. Det er Gabriel. Jeg mødte ham, da jeg først kom til Mexico, og han viste mig rundt dernede. Vi blev ret gode venner, men han flyttede efter halvandet år. Han er mørk i huden og har mørkt hår og brune øjne. Han har de sygeste dreadlocks, hvilket jeg altid har beundret ham for. Jeg rejser begejstret mig op og krammer ham.

”Hvad laver du her?” Jeg kan høre i hans stemme at han er lige så begejstret for at se mig, som jeg er for at se ham.

”Jeg er lige flyttet hertil sammen med min søster Lana. Det kommer helt bag på mig, at se dig her! Jeg troede du flyttede til Afrika!” Gabriel smiler varmt og blødt til mig. Han omfavner mig igen af begejstring.

”Troede jeg også, men nye eventyr er altid noget der har talt til mig, så jeg tænkte jeg ville prøve London i stedet.” Han kigger nervøst ned i jorden og derefter op på mig igen,

”Jeg er virkelig glad for at se dig igen, det er nok den bedste ting jeg har oplevet i hele den her måned… Har Evie Hart så fundet den perfekte fyr endnu?” Han blinker til mig, men jeg ved det ikke er for at flirte, det er bare hans personlighed som virker flirtende.

Jeg smiler til ham. Da jeg kom til Mexico fortalte jeg kort tid efter, Gabriel om Alex, og om hvordan jeg ville finde en fyr, som jeg ville snakke med i evigheder. En, hvor jeg hellere ville snakke med ham end at se en film for eksempel. En hvor jeg bliver ked af, at vi ikke snakker sammen hver dag, en hvor jeg aldrig blev træt af, at være omringet af ham, hvor at jeg savnede ham hver dag, og hvor det eneste jeg tænkte på var ham. Gabriel lyttede til mig, og beskrev også hans perfekte pige. Nogen gange fik jeg følelsen af at han beskrev mig, men jeg kom hurtigt fra det igen, fordi vi altid snakkede om hvilke piger og drenge vi synes var pæne, og han bare var flirtende af natur. Jeg er stadig ikke sikker på hvorfor jeg snakked med Gabriel om sådan nogen dybe ting, men jeg tror bare, at jeg blev fanget i øjeblikket.

”Nej, ikke endnu. Men jeg regner stadig med at finde ham en dag” jeg smiler til ham, og han griner let. Jeg løj for ham, jeg har mit øje på Harry, men jeg vil ikke fortælle ham om det, da jeg ikke engang har snakket med Lana om det endnu. Lana tror, at jeg ser ham som en ven og ikke mere, og desuden har jeg ikke set Gabriel i to, et halvt nu, så selvfølgelig vil jeg ikke fortæller ham om hvordan mit kærlighedsliv går.

”Du har altid været fuld af håb Evie Hart. Det er en af dine bedste kvaliteter”, han blinker til mig og vi sætter os ned på bænken.

”Jeg tænkte for resten på, jeg er inviteret til den her fest i aften, vil du med mig? For så samle op på alt der sket siden sidst”, han sender mig et varmt smil.

”Jo, men jeg ved ikke om jeg er klædt på til en fest?” Jeg kigger ned af mig selv og så over på Gabriel.

”Evie Hart… Du har aldrig set bedre ud, selvfølgelig er du klædt på til en fest”, han smiler og tager fat om min hånd. Jeg trækker hurtigt min hånd til mig, men som altid, lader Gabriel som om intet skete og snakker videre.

 

****

 

Vi kører ind af en velkendt vej. Jeg ser pludselig min lejlighed og rynker panden. Gabriel kører længere ned af vejen og holder ude foran Harrys hus, som er fyldt op med gæster, både kendte og ukendte. Jeg kan ikke forstå, at han ikke har inviteret mig til hans fest. Jeg stiger ud af bilen, og Gabriel kommer om til mig. Han gjorde tegn til jeg skulle tage om hans arm.

”Skal vi?” Jeg kigger på hans arm og lægger derefter min arm om hans.

Vi kommer indenfor, og jeg får hurtigt øje på Harry, som allerede har set mig.

Hans øjne lyser op af vrede. Jeg har aldrig set hans ansigtsudtryk sådan før.

Jeg slipper grebet om Gabriels arm, og bevæger mig over mod Harry. Harry bevæger sig i den modsatte retning, og ud til hans pool. Jeg når over til døren, men bliver stoppet af Niall, som hiver mig med hen i køkkenet.

”Niall, selvom jeg elsker at snakke om mad med dig, har jeg ikke…” Niall afbryder mig, og ignorere tilsyneladende min kommentar.

”Evie. Det her er vigtigt. Kan du se hende der står derovre?” Niall peger diskret over mod en pige, som står ved madbordet og fylder hendes tallerken med mad selvfølgelig. Jeg griner let, det er jo Nialls drømmepige.

”Vil du please være min wingman?” Han kigger bedende på mig, med hans hundehvalpe øjne. Jeg griner let og hiver ham med over til den en pige med mørkt kort hår.

”Hej, haaaaar du mødt Niall?” Jeg skubber Niall frem, og han siger nervøst hej. De begynder at snakke med hinanden, hvilket er tegn til jeg kan gå. Jeg forlader dem ligeså stille og begynder at lede efter Harry igen.

Jeg går ud til poolen og finder ham lænet op ad Grace, han lader hende røre hans stærke arme, og jeg får en mærkelig fornemmelse i maven. Jeg kommer op ved siden af Harry og Grace, og prøver at komme i kontant med Harry, men han ignorere mig åbenlyst.

”Hej Harry”, jeg prøver at lyde så glad som muligt. Han vender kort hovedet i min retning og kigger på mig. Han sender mig et falsk smil og jeg løfter et øjenbryn.

”Men i hvert fald, du ser godt ud i aften” Grace smiler, da det nok er første gang han har løjet hende direkte op i ansigtet.

”Er du seriøs?” Harry ignorere min kommentar og snakker videre med Grace. Jeg vender mig om og går over mod Louis som snakker med hans kæreste Elenor, men inden jeg når derhen, stopper Gabriel mig.

”Jeg har ledt efter dig, hvor har du været henne?” Han smiler til mig. Jeg kigger på hans arm, som har fat om min. Jeg får øje på Harry, som kigger på os, og jeg kan se han ikke er tilfreds med hvad han ser.

”Jeg sagde bare lige hej til nogen jeg kendte”, jeg prøver at sende ham et oprigtigt smil, men det går ikke helt som jeg havde forestillet mig. Han slipper min arm og jeg vender mig mod ham.

”Kender du nogen her?” Gabriel løfter et øjenbryn.

”Ja, jeg bor på vejen, så jeg kender lidt af hvert.”

Gabriel nikker forstående. Jeg ser Harry stå og kigge på mig, selvom han snakker med Grace.

”Skal vi ikke sætte os ned, så kan vi samle op på alt?” Jeg sender ham et flirtende smil.

Vi sætter os ned på en udendørssofa, hvor jeg er sikker på at Harry kan se os.

Gabriel begynder at snakke om alle de ting han har oplevet, og om alle de minder vi har haft sammen. Jeg lytter ikke rigtig, men nikker engang imellem, når jeg får følelsen af, at jeg burde sige noget. Jeg burde koncentrere mig om Gabriel, men mit fokus er hele tiden rettet diskret mod Harry og Grace. Jeg ved Harry også holder øje med mig, for jeg får øjenkontakt med ham engang imellem, og jeg kan mærke hans blik på mig hele tiden, når jeg kigger væk fra ham og på Gabriel.

Harry flytter Graces hår bag ved hendes øre, hvilket får en vrede frem i mig, som jeg ikke har oplevet før. Jeg rykker tættere på Gabriel og tager ved hans hånd, og sikre mig, at Harry ser det.

Gabriel begynder at smile, men fortsætter med at snakke om sig selv. Jeg ved det er ondt af mig ikke at høre efter, og at jeg egentlig bare prøver at gøre Harry jaloux, men han gør mig bare så sur. Han har ignoreret mig hele aftenen og så flirter han med Grace. Det er Grace, det er kun Liam, som kan klare den slags… skrald.

Men det nu meget sødt, at han synes hun er sød, men også synd for ham, for hendes mål er tydeligt Harry.

Harry begynder at køre hans hånd op og ned af Graces arm, og fletter derefter hans fingre ind i hendes.

Der kommer en stor jalousi, irritation og bitterhed over mig, tre ting jeg aldrig har følt på samme tid før.

Jeg griber fat om nakken på Gabriel og trækker ham ind mod mig selv, så vores læber mødes. Jeg havde regnet med at Gabriel havde trukket sig væk fra mig, men han ligger hænderne på mine hofter og trykker mig ind mod ham og udvikler kysset.

Jeg får dårlig samvittighed, men inden jeg når at gøre noget, mærker jeg Gabriel blive trukket væk fra mig. Jeg åbner øjnene og ser Harry hive Gabriel væk fra mig, efterfulgt af, at han tager mig i armen og vil hive mig ind i huset. Inden Gabriel når at reagere, er vi allerede væk. Harry hiver mig med op ovenpå. Jeg har aldrig været ovenpå før, her er mindre end nedenunder, hvilket gør det mere hyggeligt. Harry stopper op og skubber mig ind mod væggen. Han holder stramt om min arm, men ikke så stramt, at det gør ondt.

”Harry, slip mig”

”Hvad er det du laver? Gider du at styre dig”, jeg kan høre vreden i Harrys stemme.

”Hvad jeg laver? Det er dig der har ignoreret mig hele aftenen. Og hvad laver du med Grace?” Jeg prøver at skubbe ham væk, men han er stærkere end mig og skubber mig derfor bare helt ind til væggen og holder sin hånd på væggen lige ved siden af mit ansigt.

”Hvad snakker du om, mig og Grace er bare venner? Er du jaloux?” Han begynder at smile frækt og rykker sig tættere på mig.

”Bare venner? Hvor jeg kommer fra, fletter man ikke fingre eller aer hinanden i håret, når man BARE er venner”

Harry holder stadig sin hånd på væggen, men slipper grebet om min arm og begynder at ae mit ansigt.

”Det lyder som et kedeligt sted”, han bevæger sit ansigt tættere på mit, så jeg kan mærke hans vejrtrækning. Hans øjne er rettet mod mine læber og jeg ved at vil kysse mig, men jeg skubber ham derefter væk.

”Nej”, jeg bevæger mig væk fra Harry og begynder at gå over mod trappen. Jeg når ikke langt før Harry hiver mig tilbage til ham.

”Er du sikker?” Han ansigt er helt tæt på mit og han smiler lumsk. Han er så tæt på mit ansigt, at jeg kan mærke hans vejrtrækning mod mine læber.

”Er I okay?” Louis afbryder os, og jeg vender mig hurtigt om, løber forbi Louis, ned af trappen og over mod hoveddøren, men bliver stoppet af Gabriel.

Harry kommer gående målrettet hen mod os.

”Evie Hart, omkring vores kys…” Jeg afbryder ham

”Er du seriøs, kan du ikke bare lade hende være?” Harry skubber til Gabriel og går ind foran mig. Gabriel er klar på at skubbe igen, men jeg ved, at Harry er stærkere end Gabriel, og derfor ikke vil Harry hurtigt kunne slå ham i gulvet.

Jeg tager fat i Harrys arm, jeg kan mærke han spænder, men han vender sig hurtigt mod mig. Jeg trækker Harry med ud foran hans hus.

”Harry, gider du styre dig?! Hvad er det du tror du laver?”

”Hvad jeg laver? Hvad laver du med ham der. Han kan ikke sige dit navn, uden også at sige dit efternavn” Harry kigger frustreret på mig.

”Vi er bare venner”

”Bare venner? Hvor jeg kommer fra, kysser jeg ikke med andre folk, når vi BARE er venner”

Vi bliver begge to stille.

”Det lyder som et kedeligt sted”, jeg bider mig selv i læben, og jeg kan se et smil brede sig over Harrys læber. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...