A Piece Of My Heart

Evie kommer hjem til England efter fire år i Mexico. Hun flytter ind sammen med hendes søster Lana, hvor hun kort tid efter møder Harry Styles.
Alt virker til at gå fint, indtil hendes fortid indhenter hende.

2Likes
0Kommentarer
411Visninger
AA

8. The "Date"

Han blinker til mig og jeg smiler overfladisk tilbage. Jeg vil bare gerne have en normal arbejdsplads, med et venskabeligt forhold til mine kollegaer, ikke et anspændt eller ”romantisk” forhold.

Det er fredag, dagen jeg skal på ”date” med Gabriel. Jeg har været på arbejde hver dag hele ugen, det vil sige, jeg har været sammen med min Chef, James, hver dag i den her uge. Han flirter hver dag, og nogen gange rører han mig steder, kun Harry må røre.

Jeg troede ikke det ville være så hårdt for mig at komme her, jeg elsker selve mit arbejde, men min chef gør mig ubehagelig tilpas. Jeg fortalte Harry om James, men hans reaktion var mere voldsom end jeg havde regnet med, derfor siger jeg altid, at det går bedre, når Harry spørger ind til James og mit arbejde. Men hvis jeg skal være ærlig, bliver det kun værre. Jeg ville sige op, men jeg har brug for det her job, ellers kan jeg ikke betale husleje, hvilket betyder, at både mig og Lana, skal flytte hjem til vores mor igen, hvilket jeg nægter skal ske.

 

En kunde kommer hen til mig, det er en gammel dame. Hun står med to rammer i hånden.

”Hej ven, jeg kunne godt tænke mig, at få printet to billeder ud. Det er af mit barnebarn, hun har lige fået en baby.” Hun viser mig billedet, og peger på den lille baby som bliver holdt af sin mor på hospitalet.

”Jeg er blevet oldemor nu.” Hendes stemme knækker, og hun fælder en tåre. Jeg giver hende et venligt kram, og giver hende noget papir til at tørre øjnene.

”De er begge meget smukke”, jeg smiler venligt til hende og hun holder ved min hånd.

Jeg beder om hendes mobil, og fikser hendes liv over ved en computer. Vi går over til kassen og jeg trykker ind, hvad hun skal have. Før jeg når at fuldende damens køb, hører jeg James bag mig.

”Evelin, vil du komme herind, Sarah tager sig af kunden”, jeg kigger undskyldende på den gamle dame, og hun klemmer min hånd, for at gøre tegn til, at det er okay, at jeg går. Jeg smiler og går derefter ind på James kontor.

”Du ville snakke med mig?”, jeg kigger nervøst på James.

”Bare kom tættere på, vær ikke bange.”

”Nej det er okay”

”Det var ikke et spørgsmål”

Jeg kigger ned, tager en dyb indånding, og tager derefter et par skridt tættere på James.

Han rejser sig og går over mod mig. Han ligger sin hånd på min arm og kører den hele vejen ned til min hånd. Jeg kigger væk, men han tager sin anden hånd om min hage og fører mit hoved hen, så jeg kigger på ham. Han læner sig tættere på og fokusere kun på mine læber. Jeg prøver at træde et skridt tilbage, men han flytter hurtigt sine hænder om på min ryg og holder mig tæt til ham.

”James. Please”, jeg kan mærke tårerne presse på, men prøver at holde dem tilbage.

Han læner sig tættere ind mod mig, men før der sker mere, åbner Sarah døren, så James slipper mig og vender sig om. Han går tilbage om bag sit skrivebord. Jeg har aldrig været så glad for at se Sarah før, jeg går over mod hende, ud af døren, så derfor når jeg ikke, at høre hvad hun vil snakke med James om, men jeg er også ret ligeglad, jeg skulle bare ud derfra. Jeg går over mod kundetoilettet, går ind og kigger mig selv i spejlet. Jeg mærker en tåre falde ned af min kind, så jeg tørre den hurtigt væk.

En gammel dame kommer ud på toilettet. Jeg smiler til hende og går derefter ud i butikken igen.

Jeg kigger på uret, jeg har fri om 5 minutter. Jeg begynder at sætte nogen rammer på plads, og før jeg ved af det, har jeg fri. Jeg tager min taske bag disken, og går over mod døren.

”Ses Sarah”, jeg smiler til hende og hun smiler for første gang igen. Hun plejer altid at være kold, men i dag, smiler hun, hun er begyndt at kunne lide mig… tror jeg.

Jeg går udenfor butikken og hen mod bussen, jeg kan nå hjem og tage noget andet tøj på, og så ville Gabriel være der, for at hente mig.

 

****

 

Jeg har en sweater på, med en nederdel indenunder. Jeg vil ikke gøre for meget ud af mig selv, men jeg vil hellere ikke være for afslappet. Jeg glæder mig egentlig ikke til at se Gabriel igen, jeg føler, at alt er ødelagt efter den fest ved Harry, og nu er han også bare blevet meget mere nærgående.

Den person jeg allermest har lyst til at være sammen med lige nu, er Harry.

Lana kommer ud i køkkenet med en lyseblå kjole. Dens ærmer er korte og foldet en gang op og den går lige over knæet.

Jeg får store øjne, Lana har aldrig rigtig kjoler på, kun til store begivenheder, hvor jeg har tvunget hende.

”Lana… Du har en kjole på?” Hun rødmer, men kigger derefter seriøst på mig.

”Er den for meget?”

”Nej. Du er smuk. Hvad skal du?”

”Jeg har mødt den her dreng. Han hedder Jake…”, hun rødmer igen og kan ikke få flere ord frem.

”Hvem end han er, er jeg sikker på at han føler sig som en heldig dreng”, jeg smiler til hende. Jeg mærker igen tårerne presse på og den her gang mærker jeg dem også trille ned af mine kinder. Lana løber over til mig og omfavner mig.

”Lana… Du er så utrolig smuk… det her er glædestårer forresten”, jeg griner let og tørre mine tårer væk. Jeg retter mig op og kigger hende i øjnene.

”Go out and make your mama proud… Eller du ved”, jeg skubber blidt til hende. Hun griner og vi følges derefter ned til vejen.

Vi møder James dernede, som var på vej op. Jeg krammer Lana, og hun går over til en dreng, med brunt hår og flotte brune øjne. Han har blomster med til hende og man kan se i hans øjne, at Lana er den smukkeste pige han nogensinde har set. Han giver hende ”blikket”, det blik, alle piger ønsker at få, men ingen kan selv se, når de får det.

”Hun skal være hjemme klokken elleve”, siger jeg drillende til ham, og han griner nervøst tilbage til mig. Lana sender mig et seriøst blik, hun synes jeg er pinlig, hvilket giver mig en tilfredsstilende følelse. De vender sig om og går over mod hans bil.

Jeg stiger ind i Gabriels bil og han kører mig ind til byen.

 

****

 

Vi ankommer til en restaurant der hedder ”Rules”, den har fire stjerner, og det ligner et meget formelt sted. Gabriel har reserveret et bord, så vi går derfor over til tjeneren og hun fører os hen til vores bord. Jeg kigger på min mobil, Harry har skrevet. Jeg havde håbet, at høre fra ham, jeg har savnet ham hele dagen.

 

”Hvor har lover-boy taget dig hen?”

Harry

 

”Rules... Jeg føler ikke, at jeg er klædt fint nok på, i forhold til alle andre herinde”

-Evie

 

”Jeg har været der før, det er overvurderet, og desuden er du nok den flotteste derinde…

Men husk, jeg kommer hvis han kigger på dig, på den forkerte måde! ;)”

-Harry

 

Jeg kigger op og smiler for mig selv.

”Hvad smiler du af?” Gabriel afbryder mine tanker, og jeg kommer i tanke om, jeg sidder med ham, og ikke Harry.

”Lana skrev bare lige til mig, omkring hendes date”, jeg holder fat om mit glas vand på bordet.

”Hvordan går den?” Gabriel tager sin hånd om min. Jeg kigger op på ham, og tager min hånd til mig.

Vi bestiller vores mad og drikke, og under middagen går det lige pludselig op for mig, hvor meget Gabriel egentlig har drukket. Han flirter mere og mere, og han begynder også at få mere kropskontakt med mig, både under og over bordet. Jeg bryder mig ikke om, at han er fuld, jeg har mange dårlige oplevelser omkring fulde mennesker og det bringer kun dårlige minder frem, fra min barndom. Til sidst bliver det for meget for mig, og jeg undskylder ham og går ud på toilettet.

Jeg ringer Harry op, og han tager den efter få sekunder.

”Evie. Er du ikke på date?”

Før jeg når at svare, hører jeg en velkendt stemme i baggrunden.

”Harry, hvor er dine håndklæder henne?”, Grace råber til Harry med en munter stemme.

”Jeg kan høre du har travlt, så det er lige meget”, siger jeg stramt, samtidig med min stemme knækker over. Jeg kan ikke holde mine tåre tilbage, alt er bare for meget.

”Ev…” Før Harry når at sige noget, lægger jeg på. Jeg kigger mig selv i spejlet, stopper mine tåre og retter min makeup.

Jeg går ud til Gabriel, som kun har fået mere af drikke, siden jeg forlod ham. Man kan tydeligt se, at han ikke er ædru på noget som helst plan.

”Gabriel, du skulle måske drikke noget vand nu?” Siger jeg nervøst.

Han rettet blikket mod mig og jeg kan se han prøver at fokusere på mig, men han har svært ved at fokusere på, både mig, men også alt omkring os.

Jeg går op til tjeneren, betaler regningen og får derefter Gabriel med ud af restauranten, før han gør noget pinligt. Han kan ikke rigtig gå, så jeg tager hans arm om skulderen og hjælper ham udenfor.

Vi går lidt hen af vejen, da Gabriel begynder at tage mig på brystet. Jeg slipper ham hurtigt og han falder ind i muren. Han får et vredt udtryk i ansigtet, og griber hårdt fat i min arm. Jeg når ikke at opfatte noget, før Gabriel presser mig op mod muren. Jeg prøver at skubbe ham væk fra mig, men han er for stærk til, at jeg kan bevæge mig.

”Gabriel, giv slip” min stemme er svag og knækker over.

Gabriel strammer grebet om min arm, og jeg mærker en smerte i min arm.

”Gabriel lad mig gå” jeg prøver at få ham til at slippe min arm, men jeg er ikke stærk nok. Tårerne begynder at trille ned af mine kinder. Han prøver at kysse mig på munden, men jeg når at flytte mit ansigt til siden, så det bare er et kys på kinden. Jeg mærker hans hånd køre op af mit ben og løfte op i min nederdel. Tårerne løber kraftigere ned af kinderne på mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er ikke stærk nok.

Da han prøver at kysse mig igen, fjerner han hånden fra mit lår og holder den fast om mine kinder. Han spidser læberne og skal til at kysse mig på læberne, men han når ikke mit ansigt, før han bliver revet væk fra mig.

Mine øjne er for våde, til at se hvem, der hiver Gabriel væk fra mig. Tårerne stopper ikke, men jeg ser en skikkelse slå Gabriel i ansigtet, så han falder om på jorden.

”Hvis du nogensinde rører hende igen, så vil du komme til at fortryde det”, personen vender sig mod mig, tager min hånd og fører mig med hen af gaden. Vi stopper op foran hans bil.

Han vender sig mod mig og jeg omfavner ham af ren taknemmelighed.

”Han er væk. Det er okay” siger han og det går op for mig, at det er Harry, som har armene om mig. Jeg begraver mig i hans arme, og mærker hans læber blive presset mod min hovedbund.

”Hva-hvad laver du her?” Jeg får presset en sætning ud af min mund.

”Da du ringede vidste jeg, at der var noget galt, så jeg kørte herud så hurtigt jeg kunne”

”Men hvad med Grace?”

Harry kører sine fingre gennem mit hår.

”Liam kom over. Han ”kom til” at invitere Grace med også.” Harry griner let.

Jeg træder et skridt tilbage og kigger på ham. Jeg kan mærke, hvor dårligt min makeup sidder på mit ansigt, og jeg kan mærke mit hoved dunker, efter jeg har grædt. Harry tørrer mine tårer væk.

”Jeg ved godt det her lyder åndsvagt, men jeg ringede fordi, jeg kunne mærke han havde drukket meget, og det mindede mig om min far. Jeg har ikke sagt det her til dig, for det er ikke noget, jeg kan lide at snakke om. Men lige nu, har jeg brug for at snakke om det”, jeg mærker tårerne presse på igen, men jeg prøver ikke at græde.

Harry træder et skridt tættere på mig, kysser min pande og får mig sat ind i bilen og kører os derefter hjem til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...