A Piece Of My Heart

Evie kommer hjem til England efter fire år i Mexico. Hun flytter ind sammen med hendes søster Lana, hvor hun kort tid efter møder Harry Styles.
Alt virker til at gå fint, indtil hendes fortid indhenter hende.

2Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

3. Harry Styles

”Lana, ved du hvor min halskæde er?” Jeg kigger i min kuffert, men jeg kan ikke finde den.

”Jeg har lagt den på køkkenbordet”, hun kommer gående ind til mig og går over mod bordet. Jeg går over og tager den om halsen.

"Nå, skal vi være sociale og blive venner med vores naboer. Min drøm er, at en eller anden dag bliver vi inviteret til te-selskab af Grace. Hun virkede rigtig… Sofistikeret, hvis man kan sige det”, jeg siger det med sarkasme, men prøver ikke at grine, for at det er mere troværdigt, det jeg siger. Lana kan ikke lade være med at grine.

”Ej, men jeg mødte lige ham der bor i nummer 11, og han inviterede os over til ham”, jeg kigger bedende på hende og venter på hendes reaktion. Hun er ikke glad for at socialisere sig, så jeg er ikke helt sikker på om det er noget hun vil eller ej endnu.

"Du var nede ved vejen en gang, hvordan kan du allerede få os inviteret til noget?" Jeg kan høre Lana griner lidt for sig selv, men hun er stadig meget seriøs. Jeg tager fat i hendes hænder.

"Det er en del af mine talenter", jeg sender hende et drillende blik og hun griner. 

”Men Lana, jeg tænker vi bliver nødt til at socialisere os med nogen andre, for at vi får et forhold til nogen på vejen, jeg har set det på film, og det ser hyggeligt ud”, jeg prøver at få hende til at smile. Jeg vil gerne have hun får nogen venner på hendes egen alder, som hun kan invitere over engang imellem og have tøse aftener med. Vi elsker at gøre de ting sammen, men jeg vil gerne have hun har det godt her, og det skader ikke, at få flere gode venner.

"Jo, det er en god ide, hvornår starter det?" 

Jeg kigger på mit ur.

"Jamen omkring for 5 minutter siden." Jeg begynder at grine, og kan se at Lana går i panik. Hun hader at komme for sent til ting, hun hader at komme ind og alle kigger på hende, hun vil gerne forsvinde ind i mængden. Det ligger vel i blodet, jeg er heller ikke selv så glad for for meget opmærksomhed, men Lana er noget for sig selv, hun hader det. 

"Det er noget hvor man bare kommer og går når man vil, så bare rolig, ingen lægger mærke til os komme" hun ser meget rolig ud og går over mod sin jakke. Hun vender sig om og kigger på mig. Jeg løfter mit ene øjenbryn. Hun virker anderledes, hun hiver mig ud af døren, det plejer at være omvendt.

"Kommer du?" hun smiler til mig, og jeg ryster på hovedet og går derefter over mod hende, mens jeg griner let. 

 

****

 

Døren står åben, så vi går bare ind. Harrys hus er så stort, jeg kan se en pool ude i haven, jeg troede ikke nogen af husene havde pools, men der er jo nogen der kan.

Jeg kigger efter Harry og finder ham hurtigt. Han snakker med hende den blonde pige som hilste på mig før.

Han får øje på mig og begynder at smile diskret. Han mister sin koncentration fra sin samtale med Grace og siger undskyld til hende og begynder at gå over mod mig og Lana. Man kan tydeligt se, at Grace ikke føler at de var færdige med at snakke. Hun står med åben mund og kigger efter Harry, men en anden fyr, som har mørkt hår og er lidt højere end hende, fanger hurtigt hendes opmærksomhed og begynder at snakke med hende. Man kan se hun hellere vil snakke med Harry, men den anden fyr, er rimelig beslutsom på at snakke med hende. Harry bevæger sig gennem rummet, forbi hans gæster og over mod os. Hans fokus er rettet mod mig og han smiler frækt til mig. Jeg mærker en hånd røre min hånd, så jeg kigger ned. Lana begynder at stramme sit greb om min hånd.

"Evie, hvorfor går Harry Styles over mod os?" hun holder sin hånd bestemt om min. Jeg kigger undrende på hende.

"Hvor kender du ham fra?" Hun fjerner ikke blikket fra Harry, og mumler derefter noget jeg ikke kan høre. Jeg er ikke engang sikker på hun sagde rigtig ord, jeg tror hun er blevet mundlam, hvilket er mærkeligt, hun er meget genert og kan ikke lide opmærksomhed, men hun ved altid hvad hun skal sige, selvom det ikke altid er mange ord hun vil sige. 

"Lana, hvad prøver du at sige?" 

"Hey, du kom." Harry står foran os og bider sig i læben.

"Jeg tænkte jeg hellere måtte lære nogen af vores naboer af kende.” Jeg smiler tilbage, og kan mærke Lana stramme sit greb om min hånd. Jeg kigger på hende, og hun har åben mund og er fuldstændig mundlam. Jeg begynder at grine. Jeg lukker hendes mund og prøver at få hende til at blive lidt mere rolig ved at ligge min arm om hende og ruske lidt i hende.

"Lana, det her er Harry, ham som inviterede os" jeg smiler til hende, for at få hende til at slappe lidt mere af, men hun forbliver stille. 

Harry rækker hånden frem mod Lana, men Lana giver ham ikke hånden. Jeg skubber hende blidt, så hun kigger på mig. Hun prøver at få ord frem, men hun kan ikke, jeg prøver at signalere, at hun skal tage sig sammen og være sød. Lana slipper min hånd og vender sig om og går over mod en anden pige med rødligt hår og grønne øjne, hun løber over til hende og de begynder at snakke. Jeg griner lidt for mig selv over hendes opførsel, selvom det undre mig, hvorfor hun opførte sig sådan. 

"Hun plejer ikke at være sådan, jeg ved ikke lige helt hvorfor hun opføre sig sådan her" jeg smiler undskyldende til Harry.

"Det er okay, det er en normal reaktion jeg plejer at få fra pigerne" han blinker til mig, mens han har smørret en lumsk smil på læberne. 

"Har du mødt mine venner?" Han klør sig i håret og råber to drenges navne. Liam og Louis. De to drenge kommer over mod os, den ene mand var ham, som ville snakke med Grace lige før. Han har brune øjne. Han rækker hånden frem mod mig og jeg giver ham den.

"Jeg hedder Liam, du må være Evie, Harry fortalte du ville komme." Jeg kigger på Harry og sender ham et slesk blik. Jeg har aldrig sagt jeg kom, han er meget selvsikker. En dreng med brunt hår og blå øjne giver mig et kram. Jeg krammer ham igen og griner let.

"Jeg er så glad for, at du er en rigtig person, og ikke bare en pige Harry snakkede med inde i sit hoved." Han begynder at skubbe til Harry, hvorefter de begge begynder at grine. Harry begynder at rødme og skubber Louis i siden.

"Det er Louis, han er sådan lidt… Yearh, det er bare Louis." Harry sender Louis et drillende blik. Louis rækker hænderne i vejret og går langsomt tilbage, mens jeg griner. Liam følger efter ham og skubber til ham. De griner begge to og går over mod køkkenet. 

Der kommer to andre drenge gående over mod os. De griner begge og får så øje på mig og Harry. En lyshåret mand med blå øjne, rækker hånden frem mod mig. 

"Jeg hedder Niall, du må være Evie. Harry har fortalt alt om dig… Det vil sige, vi har cirka fået af vide, hvor du bor 40 gange på en time. Men i det mindste kan man sige, nu ved vi hvor du bor." Han blinker til mig, ikke sådan et sødt blink, mere sådan et overdrevet blink, som os alle til at grine. 

"Bor I her også?" Jeg kigger undrende på ham, og manden ved siden, af Niall, bryder ind.

"Nej, men vi bor tæt på. Jeg hedder forresten Zayn." Han rækker hånden frem mod mig og smiler anerkendende til mig. 

"Så kan du lave mad?" Niall kigger spørgende på mig, mens de andre begynder at grine af ham.

"Jeg kan lave pasta” Jeg kigger undskyldende på ham.

”Det er vel også… et talent?” Niall kigger på Harry som om nogen har fortalt ham, at gafler ikke findes.

 ”... Men jeg kan lave drinks." Siger jeg og prøver at lyde begejstret.

"Så ved man hvor dine prioteter er." Zayn kigger drillende på mig. Vi begynder alle at grine. 

"Hvorfor spørger du?" Jeg kigger på Niall.

"Harry kan godt lide en god..." Zayn holder hånden om Niall's mund og begynder at hive ham over mod køkkenet. Zayn smiler kort til os og derefter forsvinder de ind i mængden. Jeg griner let og kigger på Harry. 

Harry tager et skridt hen mod mig, og lægger hånden på min lænd. Jeg fjerne hurtigt hans hånd og han griner let.

Jeg følger med ham ud i haven og ser en velkendt hvalp komme løbende mod os. Jeg sætter mig på knæ og begynder at ae den. Harry sætter sig også på knæ og aer den sammen med mig.

"Hvad hedder han egentlig?" Jeg kigger på ham og smiler kort, og kigger derefter ned på hvalpen igen.

"Du synes nok det er åndsvagt, men han hedder Anakin" vores blik mødes og jeg griner let, hvorefter han kigger ned i jorden og så op på mig igen.

"Jeg synes ikke det er åndsvagt, det er et sødt navn. Du kan altid kalde dens hvalpe for Luke?” Jeg sender ham et drillende smil. Han ser lettet ud og bider sig i læben og kan ikke lade være med at grine. Vores hænder rører hinanden og vi kigger begge op på hinanden og får øjenkontakt. Hans grønne øjne stråler i solen. Der er så meget lys og glæde i hans øjne, jeg får mærkelig, men god fornemmelse i maven, en følelse en anden person ikke har fået mig til at have i meget lang tid.

Jeg tager hånden til mig og vi rejser og derefter op.

Jeg får overbalance og er ved at vælte bagover, men mærker Harry gribe fat i min arm og sørger for jeg ikke falder. Jeg får balancen og vi står så tæt på hinanden, at jeg kan mærke hans åndedræt. Jeg kigger op og kigger direkte ind i hans grønne, smukke øjne igen. Jeg bliver varm om hjertet, men træder et skridt bagud. Jeg bider mig i læben og han smiler til mig. Vi hører en person nærme sig os. Vi kigger over mod huset og ser Grace gå meget målrettet mod os med en drink i hånden. Jeg når ikke at opfatte noget, før hendes drink er udover min kjole. Hun skubber mig til siden og griber fat om Harry og lægger sig dramatisk i hans arme.

Der går et koldt jag igennem mig og jeg kigger ned af min våde sorte kjole. Jeg hiver i min kjole med hænderne, så den ikke klistre helt fast til min krop, men det hjælper ikke så meget, og jeg acceptere at min kjole klistre sig helt fast til min krop.

Jeg kigger på Harry som holder ved Grace. Hans blik kører op og ned af min krop mens hans mund står åben. Han opdager jeg kigger på ham, lukker munden og slipper derefter Grace og kigger undskyldende på mig, han løber ind efter noget papir til mig, så jeg kan tørre noget af champagnen af mig.  

Grace følger Harry med øjnene og vinker til ham, hun råber undskyld til mig, højt nok til at Harry også kan høre det. 

"Det skal du ikke tænke..." Jeg bliver afbrudt af Grace, som vender sig mod mig og lige pludselig ikke smiler mere, hun har et seriøst udtryk i øjnene.

"Hvorfor flirter du med Harry? Du kan ikke komme her og tro du er noget." Hun vifter sit hår bag hendes skulder, og trækker på mundvigen. Jeg kigger ned ad min kjole og op på hende igen. 

"Det nærmest som at gå i folkeskolen igen det her." Jeg smiler falsk til hende og går forbi hende og hen mod huset.

"Han har vel også standarter, så ikke få dine forventninger for højt op." Jeg vælger at ignorere hende, og fortsætter bare med at gå. Jeg ser Lana stå ude foran huset og går over til hende.

"Du må gerne blive, men jeg tror jeg går hjem nu, jeg har haft en lang dag med flyturen og alt det" Jeg smiler til hende og klemmer hendes skulder. Hun smiler tilbage til mig, men hun får hurtigt øje på min våde kjole. Hun kigger undrende på mig.

”Du skal ikke tænke på det, jeg er bare klodset, jeg bare spildte en drink udover mig selv.” Jeg smiler så oprigtigt jeg kan til hende, for at virke overbevisende.

Hun smiler forstående til mig, klemmer min hånd og snakker videre med hendes veninde. Det gør mig glad, at se at hun har fået en ny ven, hun har virkelig brug for det, selvom hun måske ikke selv synes det.  

Jeg går over mod hoveddøren, og møder Harrys blik. Han står med en masse papir i hånden, klar til at hjælpe mig med at få champagnen af min kjole. Jeg kigger ned i jorden og ignorere, at han er på vej over mod mig. Jeg går ud af døren og begynder at gå over mod vores lejlighed lige så stille.

Jeg kigger op mod træerne og himlen, sollyset skinner ned på jorden, så det lyser vejen op. Græsset har aldrig været så grønt som i dag.

 

__________________________________________

 

Harrys POV

 

Jeg kigger efter Evie, som fortsætter ud af døren. Hvad er der sket? Det som om, at hun er ked af det over noget, men det ville bare være lidt mærkeligt, at være ked af det over champagne på sit tøj, det var jo bare et uheld. Er hun sur på mig? Måske har Grace sagt noget til hende, men jeg ved det selvfølgelig ikke, fik ikke chancen for at snakke med Evie, før hun gik hjem igen.

Jeg møder Grace's øjne. Hun går målrettet og hurtigt over mod mig. 

”Harry” hun kigger intenst på mig, og jeg nikker bare, men min opmærksomhed er stadig rettet mod Evie, selvom jeg ikke kan se hende mere. Jeg kigger ud mod døren i håb om hun kommer tilbage, men jeg ved inderst inde at hun er gået hjem. Grace griner henkastet. 

”Hun var da følsom. Hun blev fornærmet over jeg spildte min drink på hende, og det var jo tydeligt ikke med vilje.” Jeg kigger kort på Grace og så over mod Louis, som snakker med Noah, fra den anden side af vejen. Grace kan se jeg ikke er særlig opmærksom på hvad hun har at sige.

”Jeg har hørt en fugl synge om, at Evelin har en kæreste. Hun overvejer flytte sammen med ham. De snakker vist også om at få en baby sammen” siger hun. "De er vist meget seriøse, de har været sammen i 3 år" hun kigger seriøst på mig, men jeg kan se et gemt smil bag hendes kommentar.

Jeg kigger kort på hende, og går derefter væk fra hende uden at sige et ord. Jeg går over til Louis og Noah. Jeg hiver ham til siden, så ingen kan høre os. 

"Hvad hvis Evie har en kæreste?" jeg kigger hen mod hoveddøren og derefter tilbage på Louis.

"Man kan vel stadig score, selvom der er målmand, er det ikke det du altid siger” Louis kigger på mig med et drillende smil og skubber blidt til mig med skulderen. Jeg kan se Grace kigge på mig ud af øjenkrogen. Jeg tager en drink fra nærmeste tjener og går ud i haven til nogen af de andre gæster.

 

****

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...