A Piece Of My Heart

Evie kommer hjem til England efter fire år i Mexico. Hun flytter ind sammen med hendes søster Lana, hvor hun kort tid efter møder Harry Styles.
Alt virker til at gå fint, indtil hendes fortid indhenter hende.

2Likes
0Kommentarer
417Visninger
AA

5. Evie

Jeg vågner op og kigger hurtigt over på uret der står ved siden af min seng. Klokken er 9:00. Jeg rejser mig op fra min seng og går over og finder nogen sorte stramme overalls og en hvid t-shirt, jeg kunne have på indenunder.

Jeg ved, at Lana allerede er taget af sted, hun skulle mødes med Selena, hendes nye veninde, inden hun tog toget.

Indenfor de seneste to uger er mig og Harry blevet bedre venner, og Lana er også blevet mere vandt til at han hænger ud med os. 

Jeg tager makeup på og børster mine tænder og går derefter ud i køkkenet. Jeg går hen til køleskabet og kigger efter noget morgenmad. Det er fyldt, men af en eller anden grund kan jeg aldrig se mad, når det er morgenmad jeg skal spise. Uanset hvor meget mad der ville være i et køleskab, ville jeg ikke kunne se hvad jeg skulle spise til morgenmad. 

Jeg bliver hevet ud af mine tanker og hopper let, da jeg hører nogen banke på døren.

Jeg går over til døren og åbner døren. 

En høj, flot, muskuløs mand står lænet op ad min dørkarm med taske over skulderen. Hans grønne øjne kigger direkte ind i mine. Han åbner døren helt op med sin anden hånd og træder et skridt tættere på mig, så vores ansigter næsten rører hinanden. Jeg kan mærke hans vejrtrækning, men træder et skridt tilbage og slår hovedet ind i døren. Harry griner let og jeg tager mig til hovedet. Han lægger sin hånd på min arm og giver dem et lille klem og smiler derefter til mig.

Han træder ind i min lejlighed, mens jeg står stadig i min dør og bare stirre på ham. Jeg er stadig ved at komme over chokket om, at han står i mit køkken og skal til at lave morgenmad til mig. 

"Godmorgen." Han går over og sætter sin taske på mit køkkenbord, jeg står stift i døren og stirre på ham. Jeg er ikke rigtig helt stået op endnu, så jeg er ikke sikker på om det her er en drøm eller om det er noget der rent faktisk sker.

Harry går over mod mig og jeg kan høre han begynder at grine. Han tager min hånd og fører mig indenfor og lukker døren bag mig. Jeg kan mærke varmen komme op i mine kinder. Jeg kigger lidt ned i gulvet og prøver at få mit hår til at dække mine kinder.

Jeg bliver hevet op fra gulvet, op i Harrys arme. Han går over mod køkkenet med ham.

”Du ser ret sød ud når du rødmer”, han smiler frækt mig og min rødmen bliver kun værre. Mit ansigt er vitterligt on fire.

Han griner let og sætter mig ned på en stol ved køkkenbordet. Han går om på den anden side og tænder kogepladen.

Han tager en skål frem og begynder at lave noget med nogen æg. Solen skinner ind ad mit vindue og over på Harry. Sollyset fremhæver hans muskler, hvilket gør jeg mærker varmen i mine kinder igen, jeg henter mit kamera og tager et billede af ham. Han griner let.

"Ser du noget du kan lide?" Han smiler skævt, og tager et forklæde om sig. Han kigger hurtigt op, men koncentrere sig derefter om sin madlavning igen. Jeg griner let, og forbliver stille. Jeg rødmer. Jeg kan ikke bare sige til ham, at Gud virkelig gjorde sit arbejde godt, da han skabte ham. Jeg kigger ned i mit kamera og så op på Harry igen. Jeg rejser mig og går over mod Harry.

"Skal vi ikke have kaffe til... Det mad du laver?" Jeg kigger ned i skålen og så op på Harry og løfter det ene øjenbryn. Harry griner let, hvilket gør, at jeg begynder at smile. 

"Jeg kan godt lide den måde, du tænker på." Han blinker til mig, hvilket gør mig varm indeni. Jeg går over og sætter kaffe over, hvilket jeg selvfølgelig ved hvordan man laver, jeg kan ikke lave mad, men som sagt, er alle slags drinks, noget jeg kan finde ud af. Jeg burde overveje at blive bartender som mit andet job. 

 

__________________________________________

 

Harrys POV

 

Jeg hører en lyd bag mig. Evie har tabt en ske. Min koncentration bliver vendt mod hende. Jeg begynder med at grine. Hun kigger over på mig og vores blikke mødes. Hun griner let og smiler derefter til mig. Jeg kan se hun rødmer. Jeg elsker, at jeg kan få hende til at rødme, hun kan ikke selv styre det, og jeg ved præcis hvad jeg skal sige for at få hendes kinder til at blive røde. Det er ret sødt egentlig. Hun vender ryggen til mig igen og bøjer sig for at samle skeen op og det eneste jeg kan fokusere på er hendes bagdel. Jeg bider mig selv i læben. Hun rejser sig og vender sig mod mig og smiler sødt. Jeg fokusere på maden igen. Jeg kigger igen op et kort øjeblik og begynder at smile, jeg kan ikke lade være, når jeg kigger på hende. Jeg slipper ikke mit blik fra hendes. Hun begynder at grine og siger jeg skal kigge på maden ellers dør den, jeg blinker til hende og tvinger mig selv til at fokusere på maden igen og ikke hende.  

Hun går over og tager to tallerkner ud af skabet og sætter dem på bordet. Hun strækker sig lidt ud, for at sætte dem på bordet. Hun er ubeskrivelig… smuk. Hendes dybe grønne øjne, de er ikke kedelige eller mørke, hendes øjne lyser op og gør alt så meget mere smukt. Man kan se alle hendes følelser i hendes øjne, når hun er fortvivlet, ked af det, sur og glad. Hvis man ser efter detaljerne i hendes øjne, kan man se alle mulige forskellige toner af grøn, hvilket gør dem specielle. Hendes tonede hudfarve, det er som om hun har siddet i solen og fået en perfekt farve, og farven så bare aldrig forsvundet igen. Hendes lange, krøllede hår. Det er naturligt og... bare perfekt på sin egen lille måde.  

Jeg tager mig selv i at stirre på hende alt for mange gange lige her i tiden, jeg kan ikke lade være. Det er ikke bare hendes ydre, men også hendes indre som er tiltrækkende. Hun er ikke ligesom alle de andre piger, jeg skal kæmpe lidt for at få hende. Enhver anden pige ville for længst have savlet over mig, opført sig som min personlige lille hund. Men hun har sine egne meninger, og hun går ikke bare med på alt hvad jeg gør.

Jeg kan lugte noget brændt og kigger derfor ned. Det er ikke meningen, at det her skal have sorte klumper eller i det hele taget lugte brændt. Det betyder det er brændt på. Jeg kigger undskyldende på Evie og hun begynder at grine. Hun går over mod mig og lægger sin bløde lille fine hånd på min. Hun trækker gryden væk fra kogepladen og slukker den. 

"Det gør ikke noget" siger hun med en blød stemme. Jeg kigger bedrøvet på hende. 

Jeg er god til at lave mad, jeg har været bager. Jeg blev bare... Distraheret.

"Jeg skylder dig en ny middag." Jeg kigger ned på gryden og så op på Evie igen. Hun begynder at smile og skubber mit hår til siden, hun slipper min hånd og begynder at gå over mod døren. 

"Hvad med brunch?" Hun bider sig selv i læben og venter på min reaktion. 

"Jeg kan altså godt finde ud af at lave mad." Jeg smiler drillende tilbage og går over mod hende, hun løfter et øjenbryn og begynder at grine. Jeg elsker hendes latter, selv når hun rynker et øjenbryn er hun flot. Hun låser og vi går udenfor til hendes bil. Hun giver mig nøglerne og jeg åbner hendes dør for hende. Hun smiler og siger tak og sætter sig ind i bilen. Jeg går om på den anden side og vi kører ind mod byen. 

"Evie?" Mit blik er rettet mod vejen, men jeg mærker hendes blik er rettet mod mig, jeg hører hende grine let. Jeg kigger over på hende, Jeg begynder at smile.

"Hvad er så sjovt?" Jeg rynker panden og kigger på vejen igen.

"Det bare, du kommer ind i min lejlighed, selvsikker og arrogant som du plejer, og så brænder din mad på", hun griner endnu mere. Jeg kan ikke lade være med at smile, jeg kunne lytte til hendes latter hele tiden. Jeg lægger min hånd på hendes lår og klemmer det og tager derefter min hånd til mig igen. Jeg ser ud af øjenkrogen at hun smiler og bider sig i læben, derfor kan jeg ikke selv lade være med at smile.

__________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...