I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

124Likes
153Kommentarer
172281Visninger
AA

26. What a casanova!


Isabells synsvinkel:

Coachella Valley Music and Arts Festival i Coachella, Californien, søndag d.13 april, 2014, kl. 17:03

Noget sagde mig, at det var lige om hjørnet til, at Justin snart skulle på scenen og optræde, for der var en del andre, der var dukket op her for et stykke tid siden, hvor der var en rapper, der havde præsenteret sig som "Chance the rapper", der åbenbart skulle optræde sammen med Justin og efter ham rapperen og nogle af de andre, som han havde fulgtes med, var smuttet igen, så havde jeg i mellemtiden siddet og slappet af med en summersby med hyldeblomst. Ja, det var min første drink, der i princippet havde procenter i sig her i dag, for jeg havde ellers holdt mig til sodavand, udelukkende fordi jeg  ville holde mit hoved koldt med hensyn til Arabella, men allerede efter alt det drama, der havde været foregået tidligere, så trængte jeg virkelig til noget svagt beroligende, og det havde intet at gøre med, at jeg nu ønskede at drikke mig i hegnet ligesom de andre, for det havde jeg bestemt ingen planer for.

Jeg sad og slappede af i den havestol, som Justin havde siddet i tidligere med en lysvågen Arabella på mit skød, hvor hun sad og gumlede på hendes kølering i munden, fordi jeg vidste hun elskede den kølering her i varmen. Den var ellers beregnet til mod ømme gummer, og når tænderne var på vej, men jeg tvivlede på, at hun allerede havde ømme gummer allerede nu, hvor hun kun var ni uger gammel.

"Hvor længe skal du så være her Isabell?", kom det overraskende ovre fra Kendall, der sad henne på den stol, som jeg og Selena tidligere havde siddet på, og hvor Ryan sad på den anden stol med Kylie på skødet af sig. Alfredo og Lil' Za stod længere væk og snakkede med hinanden, så hverken jeg eller de andre her ved bordet kunne tage del i deres samtale, men det gjorde heller ikke så meget, for selv om stemningen var lidt akavet mellem os, så syntes jeg faktisk, at det var rart, at jeg kunne sidde og snakke med de andre til en afveksling.

Justin og Selena var gået ind i campingvognen her tidligere, hvor de havde lukket døren efter dem, og de havde opholdt dem i alt fald en lille times tid derinde, så ingen af os vidste om de diskuterede med hinanden eller hvad de reelt lavede derinde? Jeg havde temmelig ondt i maven over tanken om, at de sikkert lavede noget helt andet end at diskutere eller snakke med hinanden, for de havde bedt folk omkring dem at give dem fred, til de selv ville komme ud, når Justin engang skulle på scenen.

Jeg smilede lettere nervøst til Kendall, der smilede igen, "Mener du her til coachella, el..." "Nej, jeg mener her på din ferie hos Justin?", brød Kendall mig med et skævt smil, hvor ved hun tog en tår af sin egen summersby.

Jeg sank en lille klump og nikkede svagt med et lille smil, "Det ved jeg faktisk ikke endnu? Men jeg har tænkt meget på, at nu jeg er her i USA, så kunne jeg faktisk også godt tænke mig, at jeg måske kunne finde vejen frem til mine rigtige rødder.", forklarede jeg med et lille smil, så jeg lagde mærke til, at jeg ikke kun havde Kendalls opmærksomhed, men nu også Kylies og Ryans.

"Dine rigtige rødder?", gentog Kylie med et interesseret blik, så jeg nikkede med et lille smil til hende.

"Ja, sagen er, at jeg blev adopteret som lille, og at jeg faktisk stammer fra Argentina, så nu jeg er så tæt på Sydamerika, så kunne jeg godt finde på, at jeg på et tidspunkt tog til Argentina eller på én eller anden måde måske ville kunne finde frem til min biologiske mor og måske far, eller bare noget familie, som jeg er blodsbeslægtet med.", forklarede jeg med et lille smil og så flygtigt ned på min dejlige lille datter, der vidst lige nu nød, at der var en del kølige briser, der dukkede op, så hendes brune fine strithår blev luftet, for hun spjættede med sine ben og viftede med armene, mens små glade babylyde kom fra hende, så pigerne ikke kunne lade være med at trække på deres smilebånd over hende.

"Så du er rent faktisk fra Argentina?", brød Ryan ind, så jeg så op fra min glade prinsesse på mit skød, hvor ved jeg så hen på ham med et smil og nikkede, "Ja, men jeg har ingen kendskab til mine rigtige forældre, og hvis jeg kunne finde dem eller noget af min rigtige familie, så tror jeg virkelig, at jeg vil føle mig fuldendt, særligt fordi jeg har følt i mange år, at der har manglet et eller andet i mit liv.", forklarede jeg roligt, så Ryan og pigerne nikkede dem enigt.

"Det er da ret forståeligt!", slog Kendall fast med et bredt smil.

Jeg nikkede med et lille smil, men blev afbrudt mit blik henne på Ryan og pigerne, da jeg bemærkede mig af døren til campingvognen blev åbnet, hvor jeg opdagede Selena komme ud som den første, mens det virkede til, at hun faktisk rettede på sit tøj et kort øjeblik, så det sad ordenligt, og kort efter kom Justin valsende roligt ud, mens han rettede sin lange t-shirt nedover hans shorts, så jeg sank en hård klump over at jeg ikke kunne lade være med at bemærke, at de begge så en anelse svedige ud i deres ansigter.

Ja, man skulle være ualmindelig dum, hvis man ikke kunne lægge to og to sammen, og særligt når det kom til mig. Jeg kunne tydeligt se på Selenas ret pjattede smil, at det de havde lavet i campingvognen langtfra havde været uskyldigt.

Justin så lettere i jorden, som om han gik i sin egen verden, hvorefter han atter så op igen, og vi fik øjenkontakt med hinanden i flere sekunder. Han tog sin bøllehat på hovedet igen, mens vi holdte vores kontakt med hinanden og han smilede ikke det mindste til mig. Mest af alt, var det som om han sendte mig et skamfuldt og mystisk blik, hvorefter jeg brød øjenkontakten som den første af os.

"Justin? Det er snart tid!", brød Scooter tydeligvis ind, da han pludseligt kom gående ind på vores backstageområde, så jeg fulgte Scooter med øjnene, der gik helt hen til Justin, som straks vendte sin opmærksomhed mod Scooter. Justin nikkede med et ret svagt smil til ham, og de talte tydeligvis sammen, men jeg kunne ikke høre hvad de talte om, eftersom de stod flere meter væk og der var baggrundsstøj fra de optrædende ovre fra scenen ude på festivalpladsen og samtidigt kunne jeg høre Selenas høje og pjattede grin med de andre.

"Jeg lugter forsoningssex!", kunne jeg ikke undgå at høre Kendall nærmest synge ordene ud, så alle de andre grinede højt.

"Haha, stop det!", grinede Selena tydeligt, så jeg flygtigt så hen på hende, hvor hendes humør sagde alt! Ja, selv hendes pjattede smil afslørede tydeligt, at alt drama, jalousi og surhed mellem hende og Justin fra tidligere var som forduftet!

Det gjorde voldsomme knuder i maven på mig, at jeg nu vidste hvad Justin og Selena havde lavet den sidste lille times tid i campingvognen, og fyldt til randen med ubehag i kroppen så jeg væk fra de andre og flyttede igen mit blik hen på Justin, der igen stod for alene sig selv og overraskende nok, stod han med hænderne i lommerne, mens han bare stod på afstand og betragtede mig.

Jeg ville helst ikke flashe med det åbenlyst, men jeg kunne slet ikke smile eller bare antydningen af det til ham lige i nuet. Jeg snøftede svagt og følte at mit knuste hjerte gav efter, og jeg lod ham det vide, at han virkelig havde såret mig nu. Han fugtede læberne og lod blikket falde til jorden, og jeg tøvede ikke med at rejse mig med Arabella i favnen og jeg gik direkte mod ham, og stoppede op i sekunder ved siden af ham, hvor jeg betragtede ham med et såret og skulende blik på ham, "Du giver mig kvalme..", udbrød jeg lavt med tårerne, der slørede mit blik, så jeg vidste at tårerne ville rende hvert øjeblik det skulle være.

Justin svarede ikke, men stod blot og så på mig med et skamfuldt og tomt blik. Jeg snøftede og lod tårerne få frit løb, som han tydeligvis bemærkede sig af, "For fanden Bells...", svarede han lavt og jeg lagde mærke til, at han skulle til at række ud efter mig med hånden langs hoften.

Jeg rystede grædende på hovedet, mens jeg lod Arabella hvile på min skulder, og jeg tøvede ikke med at begive direkte ud af backstageområdet her og videre andetsteds her på campingpladsen.

Jeg vidste hverken fra eller til lige nu, og jeg vidste ikke engang hvor jeg ville begive mig hen med en baby i favnen, eftersom det faktisk var sjældent set, at man tog en baby med til en festival. Jeg blev bare mødt af pjattende og berusede festivalgæster, der passerede min vej frem og tilbage.

Grædende spottede jeg en bænk længere væk fra backstageområdet, som jeg beslutsomt gik direkte hen til med Arabella, og jeg satte mig hulkende ned med Arabella, og smittede desværre af på hende, for hun kunne på bedste vis mærke, når hendes mor var ked af det. Så derfor kom det ikke bag på mig, at Arabella pludseligt sad på skødet af mig og hendes glade ansigt ændrede straks karakter til det bekymrende og sekunder efter en surmulemund, der endte ud i små klynk fra hende, til hendes øjne selv rendte i vand og pludseligt stak hun op i et højt hyl.

Hvor fedt var det lige?

Så her sad min datter og jeg kraftedeme og tudbrølede midt i en overrendt campingplads til en festval, hvor man ellers skulle være fyldt med godt humør og bestemt ikke græde hjertet ud i stumper og stykker. Kunne jeg synke lavere?

Jeg vidste godt, at jeg ikke havde Justin for mig selv, men han havde opført sig direkte som et svin overfor mig - en ren casanova, ved at han åbenlyst havde ligget i campingvognen og hugget i Selena, mens jeg havde siddet lettere utålmodigt udenfor med hans datter i favnen og skulle "muntre" mig med hans venner.

Jeg var sønderknust! Og grædende, sad jeg og vuggede med min grædende datter ind til min mave og bryst, som hun hvilede siden af hendes lille hoved op ad, og jeg nægtede at tage beskik af de enkelte festivalgæster, der stoppede op ved os, for at spørge mig, om jeg var okay, og om jeg havde brug for hjælp, men jeg så ikke på dem og gjorde mit bedste i at ignorere dem.

"Isabell?", lød det pludseligt over mig, men ikke fra "hans" stemme, som jeg på den ene måde ønskede var ham og på den anden side ikke. Det var mildest talt frustrerende, at jeg slet ikke kunne beslutte mig i hjertet for om jeg ville hade eller elske Justin.

Jeg så grædende op på ham med mit ret slørede blik, hvor jeg fulgte ham, da han satte sig på hug foran Arabella og mig, og hvor han tillod sig at tørre mine tårer væk med begge hans tommelfingre, "Hvad i alverden foregår der sweetie?", spurgte Scooter roligt med et ret bekymret blik, så jeg kunne mærke, at jeg begyndte at skælve af ulyksalighed i kroppen, så jeg med garanti ikke ville kunne fatte mig i korthed.

Jeg rystede sønderknust på hovedet, som Scooter hovedsagligt ikke kunne se bort fra. Han så sig flygtigt omkring os, som sikkert for at sikre sig, at der ikke stod nogle uvedkommende og lyttede med, for ja, det ragede ligesom ikke dem hvad vores samtale handlede om.

Han rejste sig op igen og jeg protesterede ikke det mindste, da han tillod sig at tage Arabella for mig, så hun straks faldt mere til ro igen, eftersom hun ikke sad hos hendes ulykkelige mor.

"Kom Isabell - Lad os gå en lille tur sammen - Bare os tre!", kommanderede han lettere, uden at virke på nogen måde hård i tonen over for mig.

Jeg så grådkvalt op på ham i sekunder, for derefter lige at tørre flere våde tårer væk fra mine øjne og kinder - Gud ske tak og lov for vandfast mascara i dag..

Jeg rejste mig og jeg anede ikke hvor vi skulle gå hen, eftersom jeg let kunne fare vild her, så jeg lagde al min lid til, at Scooter vidste hvor vi gik hen. Det hjalp faktisk en del, at Scooter ville give sig tid til at lytte til lille mig. Det betød virkelig en overflod for mig, og om han virkelig var sådan over for alle, anede jeg ikke, men jeg satte bestemt pris på det.

"Er det Justin?", brød Scooter pludseligt stilheden mellem os, selvom der bestemt ikke var stilhed omkring os her på festivalpladsen med larmende festivalgæster og de optrædende fra scenen længere væk.

Jeg nikkede med et snøft, mens vi gik stille og roligt og jeg så trist på Scooter der nikkede, hvorefter han stoppede op og bremsede mig lidt ved at ligge hans højre hånd om min nøgne overarm, "Søde Isabell..", begyndte han med et alvorligt og bekymrende blik ned på mig, hvor jeg så opmærksomt op på ham og endnu en tåre fandt sin vej ned ad min ene kind.

"Du har sikkert selv opdaget det, men det du har kørende med Justin har altså konsekvenser - Dermed ikke sagt, at jeg forbyder dig at ses sammen med ham, eftersom han selv bestemmer over sit eget kønsliv, men at det er ham, der har alt for meget rod i hans liv, og jeg står ikke og tilskynder dig til at holde ved ham, men jeg står heller ikke og forbyder dig at være sammen med ham. Du bør blot vide, at du begiver dig ud på meget meget dybt vand, og.." "Der er jeg allerede..", sukkede jeg hårdt og afbrydende, så Scooter nikkede med et meget meget svagt smil, der næsten ikke var noget smil.

"Nu ved jeg jeg selvfølgelig ikke hvor intenst det er imellem Justin og dig, men du må love mig, at du passer på - Både af hensyn til din lille pige her, men mest af alt af hensyn til dig selv, eftersom Justin virkelig kæmper med mange problemer i øjeblikket og han er meget ustabil og utilregnelig, og det er nok gået op for dig, at han nok har lidt svært ved at slippe Selena helt." "Men hvad synes du reelt jeg skal gøre?", spurgte jeg splitsekunder efter Scooters forklaring.

Scooter pustede tungt ud og så opgivende væk fra mig i sekunder, så det var tydeligt, at han tænkte ret meget lige i nuet. '

Han så igen ned på mig med et lille svagt smil og rystede på hovedet, "Jeg ved det ærligt talt ikke sweetie, for det eneste råd, som jeg kan give dig, er at du bør være forsigtig, selvom det nok er lettere sagt end gjort. Du har selvfølgelig din fulde ret til at være gal på Justin, men omvendt, så foregår der så meget rod og mange ting for Justin, og han handler mere desperat end fornuftigt."

Jeg nikkede med et suk over Scooters forklaring, for jeg kunne sagtens følge ham her. Jeg burde ligesom også have sagt mig selv, at når jeg ligesom vidste, at Justin og Selena stadigt havde noget kørende med hinanden, så var det ligesom ret risikabelt, at jeg også indlod mig med noget med Justin. Men alligevel havde jeg nok ønsket, at Justin ville tage sig sammen og samtidigt slå definitivt op med Selena, hvis han virkelig ønskede at være sammen med mig.

Måske jeg allerede havde svaret?

Jeg bed mig hårdt og nervøst i underlæben, mens jeg så op på Scooter, "Tror du at han kun er sammen med mig fordi jeg er moderen til vores barn, eller..." "Nej, jeg ved det ærligt talt ikke Isabell, for jeg har lagt mærke til, når i er alene sammen, så virker det meget til, at han lyser op i dit og Arabellas selskab. Og skal jeg være helt ærlig fra hjertet, så er jeg ret sikker på, at du ville være et langt bedre parti for ham end Selena er.", pointerede Scooter, så jeg ikke kunne lade være med at trække lidt på smilebåndet. Ja, hans forklaring løftede faktisk lidt på humøret.

"Tror du virkelig?", udbrød jeg lettere målløs, så Scooter blinkede smilende med øjet, "Det er ikke noget jeg tror, men noget jeg fornemmer og nærmest ved!", slog han fast, så jeg fnes lidt og nikkede.

"Hvor er du bare sød Scooter.", fnes jeg lettet og gned de sidste tårer væk fra min venstre kind.

Scooter nikkede med et skævt smil og lagde sin frie arm over nakken og skulderen på mig, "Kom min blomst! Lad os komme tilbage til de andre."

Jeg nikkede med et fnis og Scooter gav mig Arabella igen, hvorefter vi begav os tilbage backstage til de andre, og selvom det ikke var meget der var blevet vekslet mellem Scooter og jeg, så kunne jeg godt bruge hans kloge og velmenende ord til noget, og nu hvor jeg endelig havde indset, at hvis jeg virkelig ønskede at Justin og jeg skulle finde sammen, så måtte jeg lære at tage det mere roligt, for hvis Justin virkelig ville mig, så måtte han selv lære at handle rigtigt. Det kunne ikke være mig, der skulle klinke skårene hele tiden.

- Justin vidste ligesom godt hvad det krævede skulle jeg selv mene..

~

Coachella Valley Music and Arts Festival i Coachella, Californien, søndag d.13 april, 2014, kl. 17:45

Jeg havde fået ammet Arabella i campingvognen, ja det havde jeg faktisk gjort til trods for, at jeg vidste at Selena og Justin havde ligget derinde og kneppet - Klam tanke faktisk! Men ja, jeg måtte bare bide i det sure æble, for Justin havde ligesom sagt, at jeg skulle være mere end velkommen til at bruge campingvognen til at amme Arabella og når hun skulle have bleskift og puttes. Der var jo lækker airconditioning, og campingvognen var til en hel del et godt og roligt sted for et lille barn, hvor der ellers foregik en masse omkring hende, og det kunne altså også blive til for meget.

Scooter ville hellere end gerne være babysitter for en halv times tid, så jeg kunne få lov til at opleve Justin optræde på scenen, og det ville ærligt talt være aller første gang for mit vedkommende.

Jeg havde blot fulgtes med de andre, som altså var Kylie, Kendall, Alfredo, Ryan og Lil' Za. For da Scooter, Arabella og jeg var kommet tilbage til backstageområdet, så var Selena og hendes livvagter som forduftet og jeg havde slet ikke fået nogen forklaring på hvorfor Selena ikke var her, men jeg valgte også ikke at spekulere yderligere på det, for i sidste ende, så var jeg faktisk lettet over, at hun var smuttet igen, og så var stemningen heller ikke så trykket og akavet.

Men jeg havde heller ikke ligefrem tilgivet Justin endnu, og også godt det samme, at han ikke lige var til stede i backstageområdet, eftersom han var blevet hentet til scenen..

Og nu stod jeg sammen med de andre, hvor jeg stod mellem Kendall og Alfredo og Kylie stod til venstre for Kendall, mens Lil' Za og Ryan stod til højre for Alfredo, og vi stod alle helt oppe foran ved scenen på den frie side af afspærringen, hvor tusindvis af festivalgæster stod bag afspærringen.

Jeg havde også vendt mit blik bagover skulderen, bare lige for at tjekke publikummerne ud, og der var mange - virkelig mange!

Alle folk piftede og hujede, i det øjeblik Lana Del Rey bukkede sig oppe på scenen. Ja, hun havde lige optrådt, så jeg havde fået lov til at opleve hende lidt også.

Hun rettede sig op, mens hun stod med den ene hånd bag ryggen og hun sendte luftkys med mikrofonen i hånden ud mod publikummerne med et stort bredt smil, "Thank you! I love you guys! - You're absolutely awesome!", udbrød hun lettere forpustet i mikrofonen.

Jeg klappede, "Woohoohoo!", hujede jeg klappende, så hun fik øje på mig og de andre et splitsekund og vinkede med et blink med øjet ned til os, så det fik mig til at grine lidt.

Lana Del Rey forlod scenen og publikummerne faldt lettere til ro, selvom det summede i baggrunden og i flere minutter var der roligt oppe på scenen, til alle begyndte at juble igen, da Chance the rapper kom rendende ind på scenen og gav et nummer, som jeg ikke kendte, men det lød virkelig godt, og han fik alle til at føle det som en fest.

Jeg stod selv med armene lettere i vejret og dansede lidt, eftersom de andre gjorde det samme. Og hvad jeg vidste af, så havde Justin informeret mig i morges hjemmefra, at han altså ikke stod på programmet, men var mere som en surprise for alle festivalgæsterne, da han skulle optræde sammen med Chance the rapper med et nummer, som udelukkende var Justins.

Chance udnyttede virkelig den store brede scene ved at rende fra side til side, mens han optrådte og stoppede pludseligt op midt i det hele.

"Give it up for Justiiin Biiieeeebeeeer!", udbrød han højt i mikrofonen, og straks steg lydniveauet drastisk blandt publikummerne, så jeg slet ikke kunne høre hvad jeg selv tænkte for en helvedes masse skrig og hvin, da Justin pludseligt kom springende og småløbende ind på scenen til Chance, hvor de flygtigt trak hinanden ind i et mandekram og håndklask samtidigt.

Jeg måtte ærligt erkende, at al den energi de spredte på scenen, fik mig til at grine, huje, juble og klappe vildt, så Justin flygtigt fik øje på os hernede, og det varmede en hel del, da han smilede charmerende og sendte mig et blink med øjet, så jeg følte en brusende varme i maven, der bredte sig til resten af kroppen.

Musikken gik i gang med en pokkers god rytme, som jeg ikke kunne lade være med at danse og ryste røv til, mens jeg rokkende stod og knipsede med fingrene i takt til musikken.

"Don’t do it to me.. Don’t do it to me, oh no no, oh no no.. Don’t do it to me, oh no no, oh no no.. Don’t do it to me, oh no no, oh no no.. Don’t do it to me, oh no no, oh no no..", sang Justin, og han overraskede mig en hel del, ved at vinke med pegefingeren ned mod mig, mens han smilede i hans sang, så jeg blev en hel del forvirret. "Focused, I’m focused.. She got a body like that.. I ain’t never seen nothing like that..", sang han videre, mens han dansede sig hen mod en trappe, så jeg fulgte ham med øjnene.

"Bells!", udbrød han hurtigt midt i sangen. "Like a fantasy in front of me.. I think that something special is going down.. That’s right I think she foreign..", sang han videre og fortsatte bare, til det faktisk gik op for mig, at han ville have, at jeg skulle komme op til scenen hos ham og Chance.

"Smut dog op med dig smukke!", råbte Kendall ved min venstre side, så jeg så fnisende på hende i sekunder, og straks vendte jeg blikket over mod trappen, hvor Justin igen havde fjernet sig, fordi han koncentrerede sig om at danse og synge og udnytte hele scenen sammen med Chance.

Jeg blev mødt af en vagt, der stod og sørgede for at publikummer bag afspærringen ikke kom igennem, men vagten smilede skævt til mig i sekundet og lod mig frivilligt løbe op ad den lille stigetrappe i stål, til jeg kom op på scenen. Justin opdagede mig med et smørret smil, mens han sang videre og han vinkede mig hen mod ham og Chance, så jeg dansede mig hen mod ham.


".. What's your nationality? I wonder if there's more of you.. She's got my attention, she's confident.."
"Oh, no, no, oh, no, no.. She's confident.. Oh, no, no, oh, no, no.. And I'm down with it.. Oh, no, no, oh, no, no.. She's confident.."
"You could tell by the way she walks in the room..",
sang Justin videre, mens jeg stillede mig lettere op ad ham og dansede med.

Jeg så ikke på Justin, men lod mig svælge i adrenalin over musikken, rytmen, udsigten over de mange tusinder af festivalgæster, der nu kunne betragte mig stå og danse lige op ad Justin, der selv dansede og hoppede skørt omkring på scenen sammen med Chance, mens Justin sang og hvor han kort efter blev afløst af Chance, der rappede flere vers midt i sangen.

Jeg sang selv med på omkvædet, men kunne ærligt ikke hele sangen udenad, men jeg kendte den da og havde hørt den nogle gange før i både radioen og i tv'et hjemme i Danmark, og rytmen var helt seriøst fedt at danse til.

Jeg gav den virkelig gas, og bemærkede en hel del øjne på mig nede fra publikummerne, der stod nogenlunde forrest bag afspærringen, hvorefter jeg fokuserede hen mod hvor de andre stod, og jeg blev mødt af hujen, glæde og en masse kampråb fra vennerne, så jeg følte et endnu større adrenalinkick af det.

Mens jeg stod lidt i min egen verden, og dansede og bare virkelig levede mig ind i musikken, gispede jeg lettere overrasket over en hånd, der pludseligt lagde sig om min nøgne hofte, så jeg straks vendte mig lettere omkring mod ham, mens jeg med masser af glæde og energi dansede videre, og vi fik flygtig øjenkontakt med hinanden, mens vi dansede op mod hinandens hofter, der nok var en anelse forførerisk, og han fjernede ikke hånden fra min hofte med det samme, mens han også stod og dansede op ad mig.

"She said it's her first time.. I think she might have lied.. Feels so good damn, and I don't know why.. I'm addicted, something like an addict.. Got me twisted, but still I gotta have it.."

"Still I gotta have it.. Still I gotta have it.. Still I gotta have it.. Oh, no, no, oh, no, no.. Oh, no, no, oh, no, no.. Oh, no, no, oh, no, no.. Oh, no, no, oh, no, no.. But still I gotta have it..",
sang han, mens vi dansede sammen med hans varme store hånd om min hofte, så jeg følte, at han mildest talt tog pusten fra mig med hans varme blik på mig.

Han stoppede sin sang og slap mig med et skævt smil og blink med øjet, og straks jublede, piftede og hvinede publikummerne, mens Justin vendte sin fulde opmærksomhed ud mod festivalgæsterne.

Jeg følte det en kende akavet, da jeg stod og så ned mod de mange tusinder af mennesker, så jeg nok rødmede en anelse over det.

"Give it up for JB!", takkede Chance af i mikrofonen et stykke væk til højre for mig, og jeg blev straks overrasket over en hånd, der greb fat i min højre hånd lettere bag mig, hvor han løftede vores hænder i vejret, mens jeg stirrede målløs til siden på ham.

"And give it up for my beautiful friend here - Isabell!", takkede Justin med et smørret smil til mig, så jeg rødmede en del med et fnis og straks piftede og hujede publikummerne.

Chance fortsatte med en ny sang på scenen, mens Justin stadigt holdte fast i min hånd, og hvor ved han trak med mig mod bagenden af scenen til vi sammen endte ude backstage, hvor der dårligt var nogle mennesker, og uden overhovedet at slippe min hånd, fulgte jeg lige efter ham på trappen, til vi endte nede på græsset bag den store scene.

"Bells..", brød han stilheden mellem os, selvom der var masser af larm lige bag os af Chance, der sang og rappede med nogle andre der var kommet på scenen og festivalgæsterne, der hvinede, hujede og sang med.

Jeg så med et opmærksomt og alvorligt blik op på Justin. Ja, jeg havde jo flade sneakers på i dag, så jeg var ikke så høj, "Ja?", svarede jeg med en knude i maven, hvor ved han overraskede mig en del med at trække mig ind i et varmt og ret dejligt knus. Jeg svang mine arme rundt om hofterne på ham og holdte mig fast og puttede mit hoved op ad hans højre skulder.

"Undskyld baby.. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det? Jeg er bare så forv.." "Du skal ikke forklare dig Jus..", afbrød jeg ham stille, og jeg mærkede straks, at han strammede knuset om mig, så jeg følte, at jeg ikke kunne komme tættere på ham.

Jeg mærkede et blidt og varmt lille kys i nakken, som fik mig til at smile sagligt, "Hvordan kan det være, at jeg jeg er så heldig at have sådan en sød og forstående veninde?", forklarede han lavt, så jeg sukkede flygtigt og fjernede mig lettere fra hans skulder og så igen op på ham med et trist blik på ham.

"Er det alt jeg er for dig? Kun en veninde?", spurgte jeg ærligt med en knude i maven.

Justin trak på kæben med en smal streg om læberne og så på mig med et ret alvorligt blik og rystede svagt på hovedet, "Nej.. Selvfølgelig ikke.. Men jeg har virkelig mange problemer her..", forklarede han, så jeg blot så på ham og trak mig med et opgivende suk ud af hans favn og vendte mig bort fra ham med armene over kors.

"Har jeg sagt noget galt?"

Jeg gned en flygtig lille tåre væk fra mit ene øje, mens jeg så lettere i jorden, "Jeg ved, at du har mange problemer Justin, men derfor burde det ikke være så svært at tage et valg mellem to piger.. Du kan ikke få både Selena og mig på én gang.. Det er så forkert på mange måder..", forklarede jeg med et lille knæk i stemmen.

"Jeg ved det..", lød det i et tungt suk fra ham bag mig, og sekunder efter blev der lagt et par stærke arme om maven på mig bagfra, hvor jeg mærkede, at han hvilede sit hoved på min venstre skulder.

Jeg snøftede, mens jeg flygtigt kærtegnede hans venstre arm, som jeg stod og så ned på, "Måske ville det være en langt bedre idé, hvis Arabella og jeg rejste væk for en st.." "No baby.. Det må du ikke sige..", afbrød han mig, mens han tydeligvis strammede grebet omkring min mave, så jeg kneb mine øjne hårdt sammen og kneb nogle tårer, der føltes mere end smertefulde.

"Justin..", hviskede jeg nærmest, men regnede med, at han kunne høre mig, "Du må lære at tage et valg.. Du kan ikke få os begge to, og måske er det det der skal til, så du kan tænke over tingene..", forklarede jeg med endnu en tåre, der rendte ned ad min venstre kind, og jeg gispede i sekundet, hvor han tvang mig rundt med fronten til ham men stadigt holdte mig fast og jeg så nu hans tårevædede øjne.

Justin rystede svagt på hovedet, "Vil du så bare forlade mig?", udbrød han med et svagt knæk i stemmen og jeg nikkede med et grådkvalt smil, selv om der ikke var en skid at smile for.

Jeg lagde mine hænder om nakken på ham og nussede med mine fingre i hans nakkehår, "Det er nok bedst sådan.. Du skal have løst de her problemer og jeg kan ikke holde ud at skulle se dig og Selena sammen nu og da - særligt ikke, hvis vi to også skal være sammen.. Det bliver ikke bare kaos, for det er det allerede! Du bliver nød til at tage stilling til hvad du vil nu og her!", forklarede jeg snøftende, så Justin lod blikket falde ned mellem os, mens han holdte godt fast om mine hofter.

"Det kan du ikke bede mig om endnu baby.. Jeg har så mange løse ender, at skulle få samlet og det er bare ikke sådan ligetil..", mumlede han med blikket nede på min nøgne mave.

"Det har jeg ikke tålmodighed til at vente på lige her og nu..", svarede jeg grådkvalt, så han så op og fandt mit blik på ham.

"Vil du så bare forlade mig på den måde?", lød det frustreret fra ham, så jeg flygtigt bemærkede mig af, at han tydeligvis sank en klump.

Endnu en svidende tåre rendte ned ad min højre kind, "Du må se at finde ud af det Jus, og så længe du ikke mener, at du kan slippe Selena én gang for alle her og nu, så bliver Arabella og jeg nød til at forlade dig for en stund eller længere tid, hvis du slet ikke kan slippe Selena..", snøftede jeg, så endnu en tåre rendte ned ad min venstre kind.

Justin sank igen hovedet og jeg kunne tydeligvis se flere tårer rende ned ad hans kinder, "Nnrh.. Det kan du fandeme ikke mene?", hulkede han, så det føltes som et knytnæveslag i maven på mig.

Jeg græd stille og trak ham ned mod mig i en inderligt knus og gav ham et blidt kys på halsen, "Men det er mit valg Justin.. Du bliver nød til at finde ud af hvad du vil. Jeg kan ikke holde ud at skulle være det tredje hjul hele tiden og alle de løgne over for Selena.. Jeg giver dig valget til at finde ud af det, okay?", forklarede jeg lavt ved hans øre og mærkede han strammede grebet om mine hofter.

"Vil du så bare rejse til Danmark igen?", spurgte han med en hikstende og grådkvalt stemme.

Jeg rystede svagt på hovedet og nød duften af hans gode parfume på hans hals og nakke og kærtegnede hans hals på den anden side, "Nej.. Jeg rejser til Argentina..", svarede jeg nogenlunde fattet, så Justin trak sig lettere fra mig og jeg mødte hans sorgfyldte blik, "Argentina? Hvorfor lige d.." "Jeg vil finde frem til min biologiske familie..", afbrød jeg ham med en grådkvalt smil og kærtegnede ham på kinden.

"Din familie...", mumlede han med et målløst blik nede på mig, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Kommer du nogensinde tilbage til mig?"

Hans spørgsmål gjorde ondt i hjertet på mig, "Det er jo op til dig Justin.. Det er dig der skal løse alle de her konflikter, ikke kun mig..", svarede jeg med et tungt suk.

Justin nikkede med et sorgfyldt blik og fugtede hans læber, "Jeg forstår.. Hvad med min far og søskende?" "Hvad med dem?", spurgte jeg hurtigt i en lettere uforstående tone og så på skift fra hans ene øje til det andet.

Han så helt fortabt ud..

"Min familie kommer jo hjem til mig i morgen.. Hvad skal jeg sige til min far? Jeg havde jo set frem til at skulle præsentere dig for ham, og han skulle få at vide, at Arabella er min dat..." "Sig ikke noget Justin - ikke nu.. Lad os vente med at afsløre det, til du har fået løst mange af dine problemer, okay?", afbrød jeg ham med et trist blik op på ham, så han kom med et tungt suk og rystede svagt på hovedet, "Nor, fuck it..", mumlede han helt opgivende.

Jeg lagde mine hænder om hans kinder og fik ham til at se mig dybt i øjnene, "Det er nok bedst sådan Justin.. Du har så mange problemer og jeg tror virkelig ikke, at du er parat til, at pressen og medierne vil vælte over dig med alverdens spørgsmål omkring Arabella, mens du stadigt kæmper med så mange problemer - Forstår du?", forklarede jeg rimelig fattet.

Justin så skamfuldt ned mellem os i sekunder og nikkede kort efter, "Jeg tror, at jeg forstår..", mumlede han, så jeg nikkede med et lille smil, selvom jeg slet ikke havde noget at smile for.

Vi trak hinanden ind i et varmt knus igen og stod i nogle øjeblikke og bare holdte om hinanden.

"Må jeg kysse dig?", hviskede han pludseligt, så jeg nikkede svagt og trak mig en smule fra ham, hvor vores blikke mødtes, og jeg lukkede mine øjne og lod mine arme holde fast om hans nakke og sekunder efter smagte jeg blidt på hans fyldige og bløde læber...

~

Nå da da, den var bestemt ikke god. Er det nu et godt valg, som Isabell tager?

Vil Justin kunne tage valget?

Og vil han kunne skjule hans faderskab til Arabella i endnu længere tid?

Vil Isabell finde sine rødder?

Måske bliver vi klogere.

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...