I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

126Likes
153Kommentarer
179340Visninger
AA

17. Upside down!


Isabells synsvinkel:

Stuen i præsidentsuiten, Crowne Plaza, 2300 København, fredag d. 11 april, 2014, kl. 10:04

Det var lidt svært at forholde mig til, at Justin havde besluttet sig for at ville rejse hjem lige i dag. Bevares, han havde også været her i hele to uger, men jeg måtte ærligt indrømme, at det faktisk gjorde lidt ondt i hjertet på mig, at han allerede skulle afsted i dag. Jeg var desværre gået hen og blevet forelsket i ham, men jeg forstod sådan set godt, at han ikke bare kunne blive i Danmark hele tiden. Hele hans liv var jo ovre i Amerika, og selv om han hverken var på tour, eller skulle det store ud over, at indspille musik og måske nok også tage rundt omkring på nogle radiostationer, natklubber og mindre events, så havde han altså forklaret mig, at han blev nød til at tage hjem.

Han havde endelig indstillet sig på, at han gerne ville deltage i Arabellas liv, det han nu kunne, og det, at han vedkendte sig faderskabet og gerne ville have fælles forældremyndighed, var kun det første og måske ret lette skridt, for nu skulle Justin, som det næste til at fortælle hans familie, at han faktisk var blevet far, og det kunne jeg godt mærke og fornemme på ham, at han havde en ordenlig knude i maven over at skulle fortælle.

Ham med hans status, berømmelse og ikke mindst hans pure ungdom, havde meget at sige. Status var, at i første omgang, ville han fortælle sin familie om Arabella og sidespringet med mig for et års tid tilbage, og så skulle hans faderskab til Arabella holdes hemmeligt så længe som overhovedet muligt. Ingen i offentligheden skulle kende noget til det, for både Justin og jeg var indstillet på, at selvom verdenen ikke kendte til hans baby, så kunne han sagtens være en aktiv far - uden tvivl!

Og skulle det ske, at medierne engang ville opdage ham i sammenhæng med Arabella, så kunne han jo bare påstå, at det var en venindes datter, som han passede. Værre var den ikke, så længe hans familie, min familie og Justin og jeg kun kendte til sandheden, og det var bare om at nyde vores hemmelighed omkring Arabella, indtil nogen måske ville afsløre sandheden eller hvis nogen fandt ud af, at Justin faktisk talt var fader til Arabella.

Jeg sad og betragtede Justin siddende i sofaen med Arabella som stod på hendes tær på hans lår, mens han sad og småsludrede, sang til hende og kyssede og truttede på hende hele tiden, mens han holdte godt fast om hendes lille krop under hendes arme. Det var tydeligt at se, at han virkelig satte pris på hvert eneste dyrebare minut han havde sammen med hende, til han skulle afsted senere i dag.

Jeg sukkede med et meget trist smil, mens jeg sad i halv skrædderstilling, med mit højre ben bøjet oppe i sofaen, mens det andet hvilede nede på gulvet, mens jeg hvilede siden af mit hoved op ad min højre lettere knyttet hånd, med albuen hvilende oppe på sofaryggen.

"Har du også tænkt dig, at fortælle det til Selena?", spurgte jeg lavt, så Justin stoppede sit lille fjol med Arabella et øjeblik og vendte hans fulde opmærksomhed hen på mig med et alvorligt blik og suk, hvor han fugtede sine læber flygtigt, "Jeg ved det ærligt talt ikke Bells? For nogle dage siden, var jeg virkelig indstillet på, at fortælle Selena det, fordi hun ligesom er min kæreste, men det er som om, at lige særligt det sidste døgns tid, har fået mig til at tænke på, om det overhovedet er nødvendigt, at fortælle hende det...", forklarede Justin med endnu et suk og så igen tilbage på Arabella, som han nu valgte at ligge ned på hendes ryg på hans samlede ben, hvorefter han rakte ud efter hendes lille kulørte nøglerangle, som hun straks lå og viftede ihærdigt med og suttede på skift på.

"Jamen, synes du da ikke, at Selena fortjener at få det at vide?", spurgte jeg undrende, så Justin atter så hen på mig med et alvorligt blik og meget svagt smil, "Jeg ved slet ikke, om det overhovedet er en nødvendighed at inddrage hende i det Bells? Efter de sidste 24 timer sammen med dig, så synes jeg pludseligt, at tingene er blevet så meget anderledes nu... Jeg tvivler en del på Selena og jeg som et par... Jeg kan jo faktisk godt lide dig, og jeg ved det lyder vanvittigt og som et kæmpe spring at tage, men efter jeg har fået en hel del følelser for dig, så står jeg lidt i et dilemma nu og her..", forklarede han roligt, så jeg bare så med et bedrøvet blik på ham.

Og nej.. Det var ikke fordi det bedrøvede mig, at han sad og fortalte, at han havde følelser for mig, men mere det faktum, at jeg også var blevet så glad for ham nu og at vi nu snart skulle skilles, og hvor jeg slet ikke vidste hvornår vi så ville ses igen?

Jeg fugtede mine læber og flyttede blikket flygtigt ned på Arabella på hans skød, hvor hun fik øje på mig og jeg smilte kærligt ned til hende, hvor et stort tandløst smil kom fra hende, mens hun viftede og raslede febrilsk med hendes nøglerangle og hun spjættede med benene, som fik Justin til at udstøde et lille grin, så hans hånd kærtegnede hende flygtigt på hendes lille mave, så han nu fik hendes velfortjente opmærksomhed, "Hey princess...", lød det opmuntrende fra ham, så hun smilede stort, "Gryyye... gryyye...", pludrede hun glad og spjættende, så Justin lænede sig ned over hende og mulede hendes lille mave med hans pande, så hun kom med et skingert glad hvin og greb flygtigt fat i hans stylede quiff, som nok ikke ville sidde så pænt bag efter, men det var han sikkert ligeglad med.

Jeg grinede lidt, selv om det ikke var helhjertet for mit vedkommende, "Betyder det hele så, at du faktisk gerne vil indlede noget med mig, siden du tvivler sådan på Selena og dig?", tillod jeg mig at spørge undrende om, så Justin fjernede sig fra Arabellas mave og rettede sig atter op i sofaen og så hen på mig med et svagt smil og nikkede, "Det skulle jeg da mene? Du føler måske ikke det samme, som jeg gør for dig?", svarede han med et spørgsmål og så med det samme gravalvorlig ud med hans blik, så jeg kunne fornemme, at han helt sikkert havde sit hoved fyldt med tanker for i øjeblikket.

Jeg smilede mens jeg nikkede svagt og rykkede mig en anelse tættere på ham i sofaen uden at bryde blikket med ham, "Jo.. Jeg føler ret meget for dig, men jeg har bare en dum mistanke om, at når du når hjem, så finder du alligevel ud af det med Selena.. Så ja.. Jeg føler meget for dig, men jeg er bange for at miste dig Justin.. Forstår du?", forklarede jeg med et trist smil tæt på ham.

Justin sukkede og nikkede svagt, "Jeg forstår dig også godt.. Og jeg ville så gerne virke overbevisende nok for dig, og love dig, at vi nok skulle kunne finde ud af det sammen..." "Men?", brød jeg roligt ind, mens jeg så bekymret på ham.

Justin virkede tænkende og brød øjenkontakten med mg valgte at se ned på Arabella i stedet, og det var med garanti som en undskyldning for at han ikke kunne indrømme ærligt, at han slet ikke vidste hvor han præcist stod i forhold til Selena eller mig for den sags skyld.

Jeg betragtede ham gribe blidt fat om begge hendes små hænder, så hun holdte godt fast om begge hans tommelfingre, hvor ved Justin langsomt trak hende op at sidde på hans skød, mens han så med et kærligt smil ned på hende, "Uh, så dygtig..", udbrød han lavt med et kærligt smil ned til hende, så hun smilede stort og tydeligvis smeltede hans hjerte, så jeg hørte ham sukke hårdt, hvor ved han greb blidt fat under hendes arme og løftede hende op at ligge på hans højre skulder længst væk fra mig og kærtegnede hende på hovedet og ryggen, så hun lå og slappede af.

Han så slet ikke på mig, men stirrede bare med et trist blik frem for sig, uden at sige noget som helst.

Jeg lagde min højre hånd på nakken af ham og nussede ham i det korte nakkehår, så han endelig flyttede sin opmærksomhed tilbage på mig. Han så ikke specielt glad ud.

Jeg smilede svagt, mens jeg stadigt nussede ham blidt i nakken, "Du kommer til at savne hende, ikke?", spurgte jeg lavt.

Justin svarede ikke direkte, men nikkede blot med et trist blik på mig, uden nogen antydning af et smil. Jeg hvilede min pande op ad hans tinding, mens jeg stadigt nussede ham blidt i nakken, "Men du ved jo hvor hun er..", hviskede jeg nærmest til ham, så han trak sig en smule fra mig og så med et bedrøvet blik på mig.

"Men hvad hvis der kommer til at gå lang tid, før jeg ser hende igen?", spurgte han med et bekymret blik, så jeg sukkede med et svagt smil og kærtegnede ham blidt på kinden, "Det er jo sådan set mest op til dig jo? Du ved jo hvo hun er og.." "Tag med mig!", afbrød han pludseligt og så alvorligt på mig, så jeg så målløs på ham.

"Jam..." "Bells.. Jeg kan ikke undvære hverken hende eller dig, og.." "Justin.. Hør dig selv?", afbrød jeg ham, efter han havde afbrudt mig.

Justin sukkede tungt og fjernede sit blik fra mig og greb fat om Arabella, der stadigt lå på hans skulder, hvorefter han satte hende  på hans skød, så hun sad med ryggen op ad hans mave.

"Jeg mener det Bells..", fortsatte Justin roligt, men bestemt i stemmen og så atter til siden på mig, så jeg trak en anelse på smilebåndet med en smule lyd på og lagde min venstre hånd ned på hans venstre lår, "Er du sikker på, at det er god idé? Jeg mener... Hvad med Selena? Hvis hun pludseligt opdager, at du omgås mig og Arabella.. Tror du ikke, at hun vil undre sig rimelig meget og komme med spørgsmål omkring det?", spurgte jeg med et nervøst bid i underlæben, så Justin nikkede svagt, mens han så flygtigt ned på Arabella, der sad lidt i sin egen verden med sin nøglerangle i munden, som hun suttede ihærdigt på.

"Er du virkelig så sikker på mig Justin, at du ligefrem vil have, at Arabella og jeg tager med dig?", tilføjede jeg roligt og kælede ham blidt på hans lår, hvorefter han sukkede igen og rystede svagt på hovedet med blikket nede på Arabella, hvortil han kyssede hende flygtigt i håret på hende og så atter op på mig med et kærligt smil og han lagde selv sin venstre hånd på mit ene lår og gav den et lille dejligt klem.

"Bells.. Jeg er villig til at tage problemerne op, som de måtte komme.. Ja, det er rigtigt, at jeg har haft en ret problematisk tid, som en følelsesmæssig rutsjebane og det har i værste tilfælde set ud til, at jeg ville opgive når som helst, men det her Bells.. Dig og Arabella har givet mig håb, og hvis ikke for os to Bells, så i det mindste for Arabella - min elskede datter... Jeg ville krydse havene, gå gennem ild og hvad ved jeg; bare for at kunne være sammen med min elskede datter og jeg har ærligt talt ikke lyst til at gå glip af hendes første kravletur, hendes første ord og første skridt ud i verden... Ærligt talt ønsker jeg bare, at jeg kan være så meget i hendes liv som muligt - koste hvad det vil! Og jeg ved det lyder vanvittigt, for jeg elsker virkelig Selena, men jeg er villig til at ofre hende, hvis ikke hun forstår det, for min største kærlighed har en anden pige taget.. Nemlig Arabella..", forklarede Justin rimelig overbevisende, så jeg smilede svagt.

Selvfølgelig var jeg mere end lykkelig for hans åbenhjertige beslutning, og jeg elskede tanken om, at han var villig til at ofre nærmest alt, bare for at kunne være sammen med sin datter. Hvad der dog gjorde mig en del trist inde i mig selv, var at det var gået op for mig, at han slet ikke var sikker på mig, selv om han havde og ellers gav udtryk for, at han kunne lide mig.

- Men var det nok til, at han ville være villig til at give slip på Selena for bestandigt til fordel for mig?

~

Isabells værelse hjemme hos familien Pedersen, Soldalen 10, 2990 Nivå, Fredensborg, fredag d. 11 april, 2014, kl. 16:41

"Jamen, jeg forstår ikke helt? Du mener altså, at du rejser nu - her i dag?", lød det forvirrende fra min mor, der stod over for mig på den anden side af min seng, mens hun stod og småhoppede blidt med Arabella i hendes arme, eftersom Arabella var rimelig mopset i øjeblikket, og jeg mistænkte lidt, at det var alle de nye ting der foregik omkring hende, der stressede hende og gik hende på, for hun kunne mærke, når jeg stressede, var vred, ked af det.. ja, what ever det var, så indvirkede det på min lille prinsesse, så hun hylede og skreg af gråd, og der kom tårer - mange tårer væltende ned ad hendes buttede kinder.

Men det kunne jeg bare ikke tage mig af endnu, for Justin havde fortalt, at vi skulle med flyet mellem 18-19, eftersom det var fastlagt med piloten og lederen i Kastrup lufthavn.

Jeg så flygtigt op fra mine to store åbne kufferter på min seng, hvor jeg fortravlet pakkede nærmest alt mit tøj og Arabellas tøj, og andre nødvendigheder. Jeg fandt min mors forvirrede blik på mig, mens hun virkelig prøvede at få Arabella til at falde en anelse til ro, men uden held.

"Ja, Arabella og jeg rejser her i dag, og Justin skulle snart være her på trapperne..", forklarede jeg lettere stresset, kun fordi tiden var rendt fra mig i løbet af dagen.

Min mor rystede forvirret på hovedet og trippede hen mod mig i hendes hvide pæne sko med lav hæl og med Arabella i hendes arme, "Jamen lille skat... Hvad betyder det her? Flytter du helt til Amerika, eller hv.." "Nej mor.. Jeg flytter ikke, men rejser blot for en tid med Justin, da han ønsker at kunne få noget tid sammen med hans datter..", afbrød jeg lettere stresset min mor og gik forbi hende og Arabella og begav mig ud af mit værelse og direkte mod badeværelset, hvor jeg begyndte at pakke mine egne hygiejneprodukter sammen i armene på mig selv.

"Jamen, hvor længe vil i være bortrejst?"

"Driiiing!", lød dørklokken, så jeg så tilbage på min mor med et svagt smil, "Det er jeg ikke lige klar over endnu.. I øjeblikket er det ubestemt tid - Gider du åbne dernede?", bad jeg med et stresset smil.

Min mor sukkede og nikkede håbløst og vendte sig bort med grådkvalte Arabella, der slet ikke var i sit es i øjeblikket - Ja, hun var sikkert møgtræt og sulten og jeg stressede hende sikkert, men jeg havde nærmest tusind ting om ørerne lige i nuet.

Det var vel en noget drastisk beslutning at tage, men Justin havde set nærmest ulykkelig ud, da jeg i første omgang havde tøvet med at tage med ham, og min undskyldning var mest det, at jeg tog problemerne på forskud med hensyn til hans kæreste. Ja, de var sgu stadigt kærester, selv om tanken ikke huede mig det mindste, men jeg havde givet mig.

Han ville så gerne have muligheden for at kunne få mere tid med hans datter og andet var, at han kun fandt det logisk, at han fremviste hende, når han skulle afsløre hende for hans familie. Og der var en anden mulighed, der var poppet op i mit hoved undervejs. Ingen kendte til den, da jeg havde holdt det for mig selv. For når nu muligheden med at rejse til Amerika bød sig, så ville jeg prøve på at finde min biologiske mor. Måske viste det sig, at jeg havde en stor familie i Sydamerika? For hvad hvis jeg havde biologiske søskende? Det ville jo være fantastisk, at finde ud af.

Jeg traskede med favnen fuld af både Arabellas babyprodukter og mine egne fra badeværelset og ind på mit værelse, og i flygtige øjeblikke, kunne jeg høre stemmer nedenunder, der med garanti var engelsktalende, og Arabella græd tydeligvis ikke længere, så min mor formentligt havde fået hende til at falde til ro.

Jeg dumpede alle hygiejne produkterne ned i den ene kuffert, og satte mig for at finde min toilettaske frem, som jeg mistænkte for, at ligge gemt et sted øverst oppe i mit store tøjskab, men jeg var ligesom lille, ikke?

Med et suk gik jeg hen til min høje stol ovre fra mit makeupbord og spejl og bar stolen hen foran mit store tøjskab og jeg kravlede op at stå på stolen, hvorefter jeg skubbede den ene øvre skabslåge til siden, så et virvar af ting jeg i årernes løb bare havde smidt derind, eftersom det bare skulle være ad vejen. Ja, sommetider kunne jeg ikke forstå, at der faktisk gemte sig en skabsroder i mig, for resten af mit værelse var smukt og ryddeligt, men mit høje tøjskab gemte på en alverdens ting og rod i de øvre skabe. Der var bestemt ikke i nærheden af orden i dem.

"Hvad roder du dog efter?", lød det pludseligt fra en lidt for genkendelig fyrs stemme, så jeg vendte mig langsomt omkring på min stol med et forlegent smil og opdagede ham stående inde på værelset med en meget rolig prinsesse hvilende på siden i hans arme, så hun lå og kunne se alt frem for sig.

"Min toilettaske, men jeg husker ikke hvor jeg præcist har gemt den væk?", svarede jeg med et nervøst bid i underlæben, så Justin nikkede med et lille smil og gik i rolige skridt hen mod mig, "Skal jeg se om jeg kan finde den for dig?", spurgte han roligt og så med et varmt smil op på mig, nu hvor han stod lige op ad mig, så han gik mig til maven, nu hvor jeg stod på stolen.

Jeg så fnisende ned på ham, "Jamen, hvis jeg ikke kan finde den, så tror jeg heller ikke, at du kan?", svarede jeg med et svævende spørgsmål, så Justin rystede med et lille kort grin op til mig, "Man skal aldrig sige aldrig baby.. Hop du ned og tag dig lidt af din datter, for hun er vidst meget sulten, så skal jeg og gutterne nok hjælpe dig med resten, hvis bare du guider os - Deal?", spurgte Justin med et smørret smil op til mig, så jeg så undskyldende ned på ham, "Baby?", fnes jeg jeg undrende, så Justin vippede frækt med begge øjebryn op til mig.

"Yeah.. Du er bestemt min baby... Eller det vil du måske ikke være?", spurgte han lavt med et kærligt smil til mig.

Jeg fnes ned til ham og lagde mine hænder om hans kinder og bukkede mig en anelse ned mod ham, "Du forvirrer mig meget, men desværre er jeg ret svag over for dig og dine ord...", svarede jeg nærmest hviskende og bøjede mig det sidste lille stykke ned mod hans mund og lukkede mine øjne og smagte blidt på hans dejlige bløde læber, hvor han villigt besvarede kysset blot for et øjeblik, hvorefter vi trak os fra hinanden, eftersom Arabella begyndte at klynke i hans arme.

Han grinte svagt op til mig og trådte et skridt bagud, "Din datter er sulten...", forklarede Justin roligt, så jeg nikkede med et smil og trådte forsigtigt ned fra stolen, så jeg pludseligt ikke var så høj længere og jeg greb fat om Arabella, så Justin kunne slippe hende.

"Sæt du dig hen og am hende, så henter jeg gutterne og får dem til at hjælpe mig med dine kufferter..", forklarede Justin, så jeg nikkede med et lille smil, mens jeg stod et øjeblik og småhoppede med en klynkende prinsesse.

Jeg begav mig hen til min lænestol, der stod i den anden ende af mit værelse og satte mig for at amme Arabella lidt..

~

I Justins lejet sorte minibus udenfor Kastrup lufthavn, fredag d. 11 april, 2014, kl. 18:24

"Oh my goodness!", lød det uopfordret fra Scooter, der sad foran bag rattet i minibussen, så jeg så forundret hen mod ham.

"What is it?", spurgte Justin til venstre lige foran mig, eftersom han sad på midtersædet. Ja, minibussen havde tre rækker passagersæder, og det undrede mig en del, at Justin havde lejet sådan en stor bil, nu det kun var ham, Scooter og Kenny, der havde benyttet sig af den det meste af tiden, mens Justin havde opholdt sig her i Danmark.

Jeg betragtede Justin og de andre med interesse for at følge med i deres engelske samtale.

"Ja, prøv at se henne ved hovedindgangen Justin, så går det måske op for dig?", svarede Scooter foran i bilen og fortsatte sin rolige kørsel mod retningen af parkeringspladsen.

Jeg rykkede mig hen til vinduet og sked lidt på, at jeg åbnede sikkerhedsselen, men vi var ligesom ankommet til lufthavnen og kørte nok en maks hastighed på 20-30 kmt. Selv Justin rejste sig fra midtersædet og satte sig på kanten af sædet for at se ud af vinduet på skydedøren og med blikket hen mod hovedindgangen, som jeg selv så hen mod gennem vinduet.

"Fuck?! Hvordan ved de lige, at jeg skal forlade Danmark lige i dag?!", fløj det målløst ud af Justin, der mildest talt så chokeret ud, og da jeg så den store masse af unge mennesker udenfor hovedindgangen og videre ind ad den, gik det op for mig, at der  var tale om en helvedes masse danske beliebers, der var troppet op herude.

"Justin - det er fans! Hvad havde du selv regnet med?", svarede Kenny ovre fra det forreste passagersæde lige foran Justins.

"Jamen, vi smuttede jo ud ad bagindgangen? Jeg forstår ikke?", lød det opgivende fra Justin, der med et suk satte sig lettere tilbage på sædet, mens han tydeligvis fulgte skaren af fans derude, mens vi roligt og ubemærket kørte forbi dem. Ja, bilen vi kørte i havde tonede ruder, så der var ingen der i første omgang bemærkede os endnu.

"Alle fans finder før eller senere ud af, hvor du opholder dig eller skal opholde dig, så det kan næppe komme som en overraskelse?", forklarede Scooter foran i bilen og han drejede roligt mod det store parkeringsområde, og alt Justin gjorde var at sukke og se opgivende ud.

"Er du da ikke vant til alle de fans Justin?", tillod jeg at spørge roligt, så han vendte blikket tilbage på mig og så stadigt opgivende ud, hvor ved han fugtede sine læber, "Jo, selvfølgelig er jeg vant til mine fans, men jeg havde nu mest håbet, at vi lige i dag havde kunne rejse ubemærket, mest af hensyn til Arabella og dig... Så snart de ser dig gående sammen med mig og oven i købet med en baby på slæb, tror du så ikke, at der allerede der vil begynde på at blive spredt til med rygter om hvem du og Arabella egentlige er, og hvorfor pokker i to er med mig? Kan du ikke se hvilket problem, der allerede vil komme?", forklarede Justin, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Jo, men bliver der rejst spørgsmål omkring det, så.." "Jeg tager tørnen!", afbrød Scooter foran hvorved bilen stoppede, og det gik op for mig, at han havde fundet en parkeringsplads.

Justin vendte sin opmærksomhed frem mod Scooter, "Og hvad skal det betyde?", spurgte Justin Scooter.

Scooter så sig over skulderen, så vi andre nu kunne se ham i øjnene, "Isabell, er min hemmelige danske vens datter, og det var bland andet grunden til, at vi tog på en drengerøvsferie i Danmark - simpelthen for at besøge min danske ven, og min danske vens datter, altså Isabell her, som der altid har ønsket at komme på ferie ovre i Amerika.. Top simpelt!", forklarede Scooter med et skævt smil og så tydeligvis på skift mellem Justin og jeg.

Jeg nikkede med et stort smil, "Okay!", svarede jeg og var helt med på den lille hvide løgn her.

"Nå ja, fin idé Scooter og babyen?", lød det sarkastisk fra Justin.

Scooter nikkede med et skævt smil til Justin, "Isabells datter selvfølgelig! Hun kan ligesom ikke bare forlade et spædbarn, vel?", svarede Scooter med et blink med øjet, så jeg hørte et suk fra Justin foran mig, hvor han virkede opgivende, så jeg lagde armene blidt rundt om halsen på ham og kyssede ham blidt på hans højre kind bagfra og så på ham tæt på, "Rolig.. Det skal nok lykkedes Justin...", sagde jeg lavt til ham, så han drejede sin opmærksomhed mod mig, så vi fik tæt øjenkontakt med hinanden, "Tror du?", spurgte han lavt med et nervøst blik.

Jeg nikkede svagt med et kærligt smil, "Jeg og Arabella følges med Scooter helt frem til flyet, mens du følges med Kenny.. Deal?", spurgte jeg lavt, så Justin bare sad og så med et lettere ulæseligt blik, men nikkede kort efter, "Okay.. Det siger vi så.. Og vi lader Scooter føre ordet, hvis der bliver spurgt ind undervejs om hvem du er... Så skal du kun lade Scooter føre ordet, okay?", forklarede Justin lavt, så jeg nikkede med et kærligt smil og vi fangede hinanden i et flygtigt lille kys på læberne.

"Godt! Lad os rykke videre!", brød Scooter ind, hvorefter han som den første steg ud af bilen.

Jeg skulle til at fjerne mine arme fra Justin, men han overraskede mig ved at gribe fat om mit venstre håndled med hans venstre hånd, "Bells?", brød Justin ind, så jeg så med et spørgende blik på ham, "Ja?", spurgte jeg lavt, hvor ved Justin fugtede sine læber og så alvorligt på mig.

"Vær forberedt på, at pressen formentligt er der inde et sted, så bliv ikke chokeret, hvis du allerede i morgen ender i flere sladderblade og aviser.. For selv om vi har gået ret stille med dørene her i Danmark, så vid dette; Lige så snart vi bliver set sammen i nærheden af hinanden her i lufthavnen, så vil der straks blive rejst en masse spørgsmål om hvem du er, og du skal være 100% sikker på, at når vi engang når LA, så vil du ikke kunne gå i fred alene inden for ret kort tid, når det går op for alle andre, at du kommer i min vennekreds... Det er et stort skridt Bells og jeg ønsker bare, at du skal vide det på forhånd, at dit og Arabellas liv vil blive endevendt inden for meget kort tid...", forklarede Justin alvorligt, så jeg tog en dyb indånding og nikkede nervøst.

"Ja.. Jeg havde ærligt talt ikke set det på den måde før nu, hvor du faktisk slår det fast, og det skræmmer mig faktisk meget nu..", svarede jeg med en begyndende dirrende stemme og kunne mærke nervøsiteten i kroppen banke for alvor i mig.

Justin slap mit håndled og vendte sig en kvart omgang på sædet han sad på, "Er det nu du vil indrømme over for mig, at du vælger at trække i land og så blive he...", spurgte han, men han fik ikke afsluttet spørgsmålet, fordi jeg afbrød ham ved at lægge mine læber oven på hans i et hårdt kys, så da jeg slap ham, så han lettere konfus på mig, "Og det kys betyder?", spurgte han lavt og sank en klump så det ud til.

Jeg sank selv en klump og nikkede med et nervøst blik på ham, "Jeg kunne vælge at trække i land, men vi har en aftale...", svarede jeg ham stille, så Justin nikkede med et svagt smil, "Lad os komme af sted..", lød det bestemt fra Justin, hvorved han brød blikket med mig og rejste sig og steg ud af minibussen og gik bag om til Kenny og Scooter, der stod og læssede al vores bagage af bilen.

Selv sad jeg med en kæmpe knude i maven over tanken om, hvad jeg faktisk var gået ind til nu - Snart intet privatliv længere!

Jeg tog en dyb indånding og greb fat om liften på sædet ved siden af mig, hvor min sovende Arabella lå nede i, hvorefter jeg rejste mig fra sædet og bærende på Arabella, steg jeg ud af minibussen, hvor en blid tidlig forårsbrise ramte mig i ansigtet.

Jeg bed mig i underlæben og begav mig ud til de andre, der stod bag bagsmækken på bilen, hvor Kenny stod og baskede med at få barnevognen rejst ordenligt, så liften og Arabella kunne komme ned i den....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...