I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

117Likes
135Kommentarer
128649Visninger
AA

18. "Tattooed Heart"


Isabells synsvinkel:

I VIP loungen, Kastrup lufthavn, fredag d. 11 april, 2014, kl. 19:21

Det var mere end tydeligt! Vi var forsinket pga den massehob af fans, som var dukket op og yderligere havde vi fået at vide, at pressen også var dukket op. Jeg havde ikke fået fat i hvem der var tale om, men vi vidste allerede nu, at der ville være forsinkelse på, eftersom vi var kommet lidt for sent frem til lufthavnen, til trods for, at vi allerede var her ca 18:45, men ja fordi de ansatte i lufthavnen ikke havde kontrol over alle de fans og nu også pressen, der var dukket op, så var vi sat i venteposition  her i vip rummet. Justins privatfly måtte vente afgang lidt endnu, eftersom alle de andre fly havde bestemte afgange, der mest muligt skulle overholdes. Heldigvis lå Arabella og sov fint nede i barnevognen, selv om der var masser af tumult inde i selve ankomsthallen her i lufthavnen. Noget kunne tyde på, at alle vagterne i lufthavnen var kommet på overarbejde.

Der var blevet linet op med lidt sandwiches og drikkevarer her i loungen, nu hvor en berømthed gæstede lufthavnen. Ja, den slags gjaldt ikke kun for Justin, eftersom det åbenbart var en normal procedure for alverdens berømtheder og royalister - sådan var det bare! Det var nok ikke alle kendte mennesker, der benyttede sig af loungen, men var man i venteposition til at kunne komme ud til sit fly, så var det på sin vis meget rart, at der var sådan et privat rum med forfriskninger, der gjorde ventetiden en hel del mere udholdeligt.

Så jeg tøvede ikke med at gribe ud efter en tunsandwich, der lå pænt indpakket i madfilm midt på et fad på det ene af bordene, mens jeg så hen mod Scooter, Justin og direktøren for lufthavnen stå og diskutere lavt med hinanden i en lille rundkreds, så ikke engang jeg kunne høre deres samtale her ovre fra, men det overraskede mig ikke, at der var en bred diskussion om hvor utilfreds Justin var, at vi nu skulle opholde os her på ubestemt tid og bare ikke kunne komme videre i teksten.

Mens jeg pakkede sandwichen ud, nærmede jeg mig langsomt de andre, så jeg begyndte at kunne følge med i deres samtale, "- Så hvad betyder alt det her?", lød det frustreret fra Justin, der stod med siden til i forhold til min afstand, så jeg tydeligt kunne se hvor opgivende han så ud i ansigtet.

"Jeg beklager meget mr Bieber, men så længe vi har en plan, at forholde os til, så kan vi ikke bare skubbe de andre afgangsruter til siden. De skulle have ringet for mange timer siden, så vi kunne skabe en ordenlig plan.." "Jamen, det var jo det jeg gjorde for ca ni timer siden!", brød Scooter ind over for direktøren.

Direktøren rystede svagt på hovedet, "Det er jeg skam klar over mr Braun, og aftalen var, at i kom mellem 17 og 18, og derfor har vi måtte sætte jeres fly ti..." "SAY WHAT?", afbrød Justin højt og så med et forfærdet blik på direktøren.

"Haha, nej.. Aftalen var mellem 18 og 19 mr Blom!", slog Scooter fast overfor direktøren, der så målløs på Scooter.

"Det var ikke det de sagde mr Braun?" "Jo, det var!", brød Justin ind og virkede meget irriteret på direktøren, der så som lettere forskræmt på Justin, der helt sikkert var meget frustreret over, at der var sket sådan en kæmpe misforståelse, der havde forrykket alle planerne for os.

"Mr Bieber, mr Braun.. Jeg beklager virkelig den lille misforståelse, men jeg kan ikke gøre det anderledes endnu, andet end at i må vente lidt endnu.. Jeg skal gerne få bragt flere forsyn.." "NO WAY! Nu vil jeg skide højt og helligt på alle jeres faste afgange mr Blom! Nu sørger de kraftedeme for, at mit fly kan komme til at lette inden for den næste lille times tid og ikke senere end det, for nu går vi ud til mit fly, forstået?!", afbrød Justin olmt, så direktøren så ud til at føle sig meget ilde tilpas i det øjeblik, hvor ved han rettede på sin mørkeblå habitjakke, mens han så lettere irritabelt mod Justin, "Javel... Men vid blot dette mr Bieber, at det er meget mod min vi.." "Gør nu bare som Scooter og jeg siger! Længere er den ikke! Hvor holder mit fly mr Blom?!", afbrød Justin lettere olmt med armene over kors, så hr Blom så lettere fornærmet på Justin.

"Jeg mener, at det holder på bane tolv udenfor afgangsbanen..", forklarede direktøren behersket.

"Godt mr Blom! Sørg for at det kommer ind til én af afgangsterminalerne inden for kort tid!", lød det i en irritabel tone fra Justin.

Direktøren så forfærdet på Justin og rystede svagt på hovedet, "Det beklager jeg virkelig, men det kan ikke lade sig gøre, eftersom alle terminalerne er optaget til indgående og udgående fly..", forklarede direktør Blom.

"Jamen, så sørg for en transport til os, så vi i det mindste kan køre ud til mit fly i stedet - Er det for meget forlangt?", spurgte Justin med sarkasme og et sarkastisk smil, så direktør Blom nikkede.

"Javel.. Jeg sørger for transport.. I kan gå ned til bagageudleveringen ved terminal 7, så vil der komme en chauffør i møde der - Mere kan hverken de eller mr Braun forlange af mig..", forklarede direktør Blom, som derefter forlod loungen.

Jeg nærmede mig Justin med roligt skridt, "Så betyder det, at vi kan komme videre nu?", spurgte jeg forsigtigt, så Justin endelig så hen på mig med et svagt smil og nikkede.

"Yeah.. Vi skal videre nu..", svarede Justin med et svagt smil, så jeg nikkede.

"Og jeg skal stadigt følges med Scooter, ikke?", spurgte jeg roligt, så Justin rystede svagt på hovedet og smilte, mens han nærmede mig helt og lagde sine hænder om mine hofter, "Vi kan sagtens følges ad i samlet flok, men der er intet eller ingen intim kontakt mellem os to, før vi når op i flyet.. Deal?", forklarede Justin med et smørret smil til mig, så jeg nikkede og lagde mine arme blidt om nakken på ham, "Aftale..", svarede jeg med et lille forelsket smil, og Justin lænede sig en anelse ned mod mig, så jeg lukkede øjnene og tog imod hans dejlige mund, hvorefter jeg smagte roligt på hans tunge og nød følelsen af hans hænder, der vandrede ned på mine baller uden på mine jeansleggins.

"Jeg er her for at hente al jeres bagage...", lød det pludseligt afbrydende fra en ukendt mandestemme, så Justin og jeg hurtigt slap hinanden med et gisp, og vi så begge hen mod døren, hvor en lufthavnsansat stod og så hen på Justin og jeg med store øjne, og straks gik Scooter hen til den unge mand og stak ham nogle pengesedler, der tydeligvis var euros, "Du har ikke set noget, forstået?!", slog Scooter fast over for den unge mand, der nikkede med forvirringen i blikket på skift mellem Justin og jeg og Scooter, "Eh nej... Selvfølgelig ikke...", svarede den ansatte forvirret, hvorefter der dukkede nogle lufthavnsvagter op bag ham.

"Vi er kommet for at eskortere jer til flyet..", forklarede én af vagterne, hvor Justin nikkede med et svagt smil og virkede i øjeblikket ret neutral over for mig, uden at se på mig.

"Godt, lad os komme afsted!", slog Scooter fast, hvor jeg selv gik hen til barnevognen og greb fat i styret og begyndte at gå hen mod udgangen, der førte mod ankomsthallen...

Kort efter hørte jeg en masse råben, hvinen og tumult, og selv om jeg ikke kunne høre Arabella særligt meget nede i barnevognen, så vidste jeg nu, at hun var blevet vækket og det blev kun voldsommere, da jeg kunne mærke gentagende ryk i barnevognen, mens vi gik. Jeg vippede en smule med vognen bare for at få hende til at falde til ro, men det nyttede ikke noget pga alle de mennesker, der larmede højt.

- Der var dukket mange beliebers op - virkelig mange!

Mine øjne var ved at poppe ud over hvor mange, der faktisk var dukket op, og Justin var ikke det mindste følelseskold over sine fans, da han med et smil på læben begav sig over til afspærringerne, der var stillet op, så tilkaldt politi og lufthavnsvagter kom på overarbejde, da massehoben forskubbede dem over mod de steder, hvor Justin stillede sig op foran og lod sig tage selfies med flere heldige fans, der stod forrest.

Jeg var seriøst ved at tabe skuffen over hvor vildt det faktisk så ud, for jeg havde ikke rigtigt oplevet hans popularitet på den måde før her til aften. På hotellet oplevede jeg jo ham ikke udenfor, eftersom han havde været uden mig, når han gik ind og ud af hotellet.

Dog kunne jeg ikke lade være med at smile rimeligt meget over, hvor meget overskud han havde til at hilse på nogle af hans fans, trods de fleste ikke fik særligt meget nærkontakt med ham, men hvor mange af de bagerste stod med armene højt med deres mobiler og filmede mod den retning han var, som var det til en koncert.

"Frøken? Hvilken relation har du til Bieber? Er i kærester?!", blev jeg pludseligt vækket til dåd fra min stirren henne på Justin og alle hans hvinende fans, og straks fik jeg flere blitzer i hovedet, så jeg tog min hånd afværgende foran ansigtet, "Eh?", udbrød jeg chokeret over at finde ud af, at der faktisk også blev filmet på mig af en mand, der havde en Kig Ind jakke på, så jeg slet ikke var i tvivl om, hvor han kom fra, selv om han havde spurgt mig på engelsk, og straks i min forvirring mærkede jeg en hånd gribe om min venstre overarm, så jeg så forvirret væk fra pressefotografen, Justin og alle hans fans i hobetal, og opdagede nu Scooter stående ved mig, hvor han smilede svagt.

"Isabell - Vi to går mod gaten, så kommer Justin og Kenny bag efter... Ikke sige noget til pressen; ignorer dem... Forstået?", forklarede Scooter lavt men tæt på mit ansigt, så jeg nikkede forvirret, og han lagde sin hånd på min ryg, så vi begav os videre.

"Hey! Mystiske kønne brunette med barnevognen? Hvem er du?! Er du kærester med Justin Bieber?!", blev der pludseligt råbt, så jeg måbede over det og så flygtigt hen mod Justin, der mest af alt virkede upåvirket over det råbte spørgsmål, og vi fik split sekunders øjenkontakt, inden han gav sine fans mere opmærksomhed med knus over afspærringen og flere selfies og kys på kinderne.

- Der var ikke et øje tørt!

"Bare gå videre Isabell, ikke lade dig kue af den mand..", forklarede Scooter ved min side, mens vi gik og fulgte bag fyren, der skubbede afsted med alt vores bagage. Jeg nikkede over for det Scooter sagde til mig og prøvede at lade være med at give den mindste form for opmærksomhed til den mand, der uden tvivl arbejdede for ugebladet Kig Ind, som mere var sladder end logisk information ifølge mit hoved.

"Hey Justin Bieber?! - Dater du brunetten med barnevognen?!", hørte jeg manden råbe igen med samme spørgsmål henvendt direkte til Justin, så jeg så med et målløs blik på Scooter, der smilede svagt.

"Rolig Isabell... Han siger intet, og hvis han endelig gør, så er det kun det vi havde aftalt... Du er min danske vens datter - Sådan er det...", forklarede Scooter selvsikkert, så jeg nikkede og sank en klump og valgte at slå koldt vand i blodet, hvorefter Scooter, Arabella og jeg kom helskindet frem til den lange gang mod retningen af gate 7, uden flere problemer...

~

I Justins privatfly i luften et sted over de danske farvande, fredag d. 11 april, 2014, kl. 22:11

Vi havde ventet en del - en hel del på, at vi endelig havde fået grønt lys til at lette fra Kastrup, men nu var vi endelig i luften med en god fart på og vi havde lige planet, så vi nu lå lige over skyerne, der kunne anes en smule, kun fordi vi fløj tæt omkring dem, for ellers var mørket faldet godt på.

Jeg sad med Arabella i armen og nærmest tvang hende til at tage sutten, kun fordi hun slet ikke var sulten. Ja, jeg ville bare undgå, at hun fik voldsomme propper i ørerne pga den pludselige højde, så det var vigtigt, at hun suttede på noget, til hendes urolighed stilnede lettere af.

"Du må godt tage selen af nu, vi planer...", kom det pludseligt fra Justins stemme, så jeg så op til venstre for mig, hvor Justin stod med et skævt smil op ad de andre flysæder der var lige over for mig.

Ja, der var kun enkelte brede og meget luksuriøse flysæder linet op, så hele flyet var indrettet lidt, som en lejlighed med enkelte fornemme klapborde i mahogni og atmosfæren var beroligende stilet og virkelig behagelig. Der var tv-skærme overfor nogle af sæderne, en minibar og en enkeltmandsseng, så man kunne sove lidt - som helt sikkert var til Justins formål. Alt i alt, så lignede Justins fly alt andet end et almindelig passagerfly, som jeg ellers havde rejst med mange gange, når jeg og familien skulle på ferie til udlandet.


Justins fly var som plukket ud af en rigmandsverden - Okay, han var ligesom også en rigmand, så han havde råd til det og kunne velsagtens! Det var luksus, at vi kunne rejse i fred, og mest af alt kunne jeg godt se det nyttige i, at han havde sit eget fly med hans status. Han kunne velsagtens rejse med de offentlige fly, men spørgsmålet var så nok lige, at han ikke kunne rejse i fred, uden der var visse mennesker, der nok ville forstyrre hans privatliv, og hvad andet var, så var det ganske fint, at han havde sit eget fly, så han kunne lette og lande, når han havde lyst til det uden de store problemer.

Jeg smilede svagt og nikkede, "Ja, det var jeg godt efterhånden klar over.. Gider du tage Arabella lidt, så jeg kan få åbnet selen?", spurgte jeg med et smil, hvor Justin nikkede med et skævt smil og han tog imod Arabella og begav sig roligt ned ad midtergangen i flyet med Arabella på armen, hvor han selv holdte på hendes sut ved hendes mund og vuggede blidt med hende i armen.

Jeg smilede lidt af det søde syn, mens jeg klikkede selen op og den nærmest smuttede på et splitsekund ned i hvert hjørne af sædet. Jeg valgte bare at blive siddende, mens jeg betragtede Justin på afstand, hvor han havde stillet sig med siden til og stod stadigt og vuggede blidt med Arabella, mens han tydeligvis stod og snakkede lavt med Scooter, der sad på et sæde længere foran med ryggen til mig, men jeg vidste bare, at det var Scooter, der sad lige der, eftersom jeg havde lagt mærke til det, da vi tidligere havde sat os på en fast plads, da vi skulle lette fra lufthavnen af.

Jeg kunne ikke høre, hvad de ligefrem snakkede om, eftersom de snakkede lavt, så det blev til mumlen, men underholdende måtte det bestemt være efter Justins smørrede smil og små grin, som han kom med ind imellem, og hvor jeg også kunne høre Scooters grin ind imellem.

Jeg var stadigt meget usikker på Justin og hans følelser for mig. Nok virkede det til, at han havde en hel del interesse i mig nu og da, men jeg vidste også, at han vidst ikke havde slået rigtigt op med Selena, så jeg gruede ærligt talt også for, hvordan det hele ville udvikle sig. Ville han have hende eller mig? Og hvad hvis han i realiteten bare overøste mig med opmærksomhed, nu hvor det kun var ham og jeg? Hvem sagde ikke, at lige så snart han var sammen med Selena igen, så ville jeg være luft for ham? Var jeg bare hans tidsfordriv?

Ja, jeg kunne ærligt talt ikke finde ud af det. Det eneste jeg vidste på nuværende tidspunkt, var at jeg var sikker på mine egne følelser; Jeg var virkelig forelsket i ham og jeg kunne ikke lide tanken om, hvis jeg i sidste ende ville være en skide flirt for ham. Jeg kunne ikke lide tanken om, at jeg så bare skulle give slip på ham. Jeg vidste allerede på forhånd, at mit hjerte ville lide den værste hjertesorg, hvis det i sidste ende ikke ville blive ham og jeg.

Ja, jeg var nok lidt besat af tanken, men jeg var virkelig blevet pokkers glad for ham. Han var så charmerende, smuk, fjollet, sexet, betænksom og han var allerede bare en fantastisk far, der virkede til, at tage faderrollen seriøst, for han indvendte ikke det mindste, hvis jeg bad ham om lige at tage sig lidt af Arabella.

- Han elskede hende virkelig!

~

I Justins privatfly i luften lige over Irland, fredag d. 11 april, 2014, kl. 23:25

"You don't need a lot of money
Honey, you don't have to play no games
All I need is all your loving
To get the blood rushing through my veins
Huh
I wanna say we're going steady
Ha
Like it's 1954,
No,
It doesn't have to be forever
Just as long as I'm the name
On your tattooed heart
  You don't need to worry about making me crazy
'Cause I'm way past that
Eh, and so just call me, if you want me
'Cause you got me, and I'll show you, how much I wanna be
On your tattooed heart"

Jeg smilede over min poesi, der virkede til køre temmelig godt i øjeblikket. Det var mest bare mine tanker, om hvordan jeg havde det med hensyn til Justin. Om jeg overhovedet ville bruge det som en sang, anede jeg ikke? Jeg vidste bare, at det var en del af mine følelser, som jeg følte, at jeg skulle få ned i min dagbog. 

Ja, jeg førte dagbog, bare ikke hver eneste dag, men lige i nuet følte jeg bare for at få disse linjer ned - sort på hvidt..

"Hvad skriver du?", lød det pludseligt afbrydende fra Justins stemme, så jeg ved en nervøs takling smækkede min dagbog halvt i over min ene hånd og så op mod ham, "Ikke noget..", undskyldte jeg. Og det var mest fordi det jeg havde skrevet var engelsk poesi, som Justin tydeligt ville kunne forstå med det samme, hvis han øjnede ordene.

Justin så ned på mig med et løftet øjenbryn og smed sig lettere ned i stolen over for mig med et smørret smil og trak i et håndtag i siden på stolen, så den indbyggede fodskammel straks skød sig ud, så han kunne hvile benene.

"Det kender jeg godt..", indvendte han med et drilsk smil, så jeg så undrende hen på ham, "Hvad mener du?", spurgte jeg ret lost, så han med et lille grin bed sig let i underlæben.

"Det med ikke at lave noget og specielt lige det med ikke at skrive noget særligt..", slog han fast med et smørret smil, så jeg grinte svagt og følte en svag blussen i kinderne, hvor ved jeg så ned på min næsten lukkede dagbog, hvor jeg trak min hånd til mig og lagde dagbogen på armlænet.

Jeg så op fra den og hen på Justin, der lå halvt ned i sædet og sendte mig et smørret smil.

"Det er min dagbog.. Du ved..", forklarede jeg kort og godt, så Justin nikkede med et lille smil og foldede hænderne afslappet over brystet på sig selv.

"Du er da vidst meget poetisk eller hvad?", spurgte han med et lille skævt smil, så jeg nikkede.

"Når man som jeg ofte har en masse på hjertet, og føler en stopklods for at sige det direkte, så hjælper det mig, at jeg kan få det ned på papiret i stedet - Det hjælper faktisk..", forklarede jeg roligt, så Justin nikkede med et lille grin, "Trust me, det kender jeg udmærket.. Jeg fordyber ligesom mig selv ret meget, når jeg først har sat mig for at skrive lyrikken ned til en kommende sang.. Det er alle mine følelser, der kommer ned på papiret.. Så det kommer slet ikke bag på mig, at du selv føler sådan...", forklarede han roligt, så jeg nikkede med et lille smil.

"Skriver du også dagbog?", spurgte jeg roligt, så Justin grinte svagt og så med et skulende smil hen på mig.

"Jeg er jo en fyr, så tror du selv at jeg gør det?", svarede han med et ledende spørgsmål, så jeg fnes lidt og tænkte mig om i sekunder, hvorefter jeg så interesseret hen på ham, "Mmh ja... Ja, det tror jeg faktisk du gør? Hvis du skriver sange, så skriver du garanteret også i dagbog nu og da, for jeg tror ikke på, at det er alt det du skriver ned kun bliver til sange.. Der må bestemt være tidspunkter, hvor du bare må af med de inderste følelser, som du ikke vil udtrykke for andre end dig selv.. Har jeg ikke ret?", forklarede jeg, så Justin så med et lettere ulæseligt blik og tænkende smil.

"Hmm... Det lader jeg dig komme til gode..", svarede han med et drillende smil, så jeg så med en lille o-mund hen på ham.

"Åh ja! Hvorfor må jeg ikke vide det nu?", spurgte jeg rimelig nysgerrigt, så Justin bare sendte mig et frækt blink med øjet.

"Du skal først gøre dig fortjent til det..", svarede han med et smørret smil. Jeg løftede blikket rimelig undrende.

"På hvilken måde?", spurgte jeg rimelig nysgerrigt, så Justin bare lavede et det-ved-jeg-ikke-udtryk og med armene lettere i vejret.

"Ej, kom nu? Hvorfor må jeg ikke være fortjent til at vide det nu?", spurgte jeg med et lille grin, så Justin bare sendte mig et vildt flabet smil.

"Sig mig, prøver du på at være flabet eller hvad?", spurgte jeg grinende, så alt Justin gjorde var at være nøjagtig lige så passiv og flabet som ved mit forrige spørgsmål.

"Du!", udbrød jeg grinende og rejste mig fra sædet og tøvede ikke med at sætte mig oven på ham med fronten til ham, så alt han gjorde var at se op på mig med et flabet smil og bid i underlæben, "Nu bliver du måske irriteret eller hvad?", spurgte han flabet, så jeg grinte og lagde mine hænder om hans kinder, "Shut up and kiss me...", hviskede jeg nærmest.

- Og lige efter bogen, adlød han mig...

~*~*~

Sorry, det blev lidt kort og småkedeligt, men sådanne kapitler findes ligesom også, haha.

More to come - Soon!

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...