I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

126Likes
153Kommentarer
179112Visninger
AA

13. My one less lonely girl...


Isabells synsvinkel:

Et par 100 meter fra hovedindgangen til Hotel Crowne Plaza, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København, torsdag d. 10 april, 2014, kl. 16:21

"Justin!"

"Justin!"

"Justin!"

"If I was your girlfriend, I'd never let you go
Keep you on my arm boy, you’d never be alone
I can be a gentlegirl, anything you want
If I was your girlfriend, I’d never let you go, I’d never let you go.."

"Justin Bieber!"

"Justin Bieber!"

"Justin Bieber!"

"Justiiiin! Aaaargh!"

Tilråb var der virkelig mange af, men værre var det med alle de beliebers, som efterhånden havde trådt op her ude foran hotellet. En masse havde soveposer og telte med, og det flød med affald nogle hundrede meter væk fra hotellet, så det lignede en mindre festival. Der var seriøst flere hundrede fans her, hvis ikke langt flere?

Det var tydeligt at se, at beliebers af begge køn var valfartet hertil, og de havde også været både at se og høre i metroen, som jeg havde været med. Glæde og jubel var der en overflod af, hvor de færreste sad og græd, og selv om jeg ikke var belieber selv, så kunne jeg snildt forestille mig, at det var beliebers, der havde alt for mange følelser i sig for i øjeblikket, nu hvor deres store idol opholdte sig i Danmark, hvor sådan set hverken fans eller medier vidste noget som helst, om hvor længe Justin blev, og stadigt havde jeg set udenpå flere ugeblade og aviser og nyheder på Facebook, at der var mange forskellige rygter og årsager til, at Justin lige netop var i Danmark, uden overhovedet at være på tour.

Kun få, havde fået flygtige ord på vejen fra Justin, hvor han blot påstod, at han bare havde lyst til at være lidt i Danmark, eftersom han påstod, at han virkelig godt kunne lide Danmark og havde fået en god indflydelse af landet, siden han var her for et års tid tilbage med hensyn til hans Believe tourné. Han havde bare sagt, at han holdte en lille skandinavisk ferie og valgte at indspille sange i et dansk pladeselskab, som han selvfølgelig ikke ville afsløre hvilket et det var, for ellers ville hans fans og pressen selvfølgelig også valfarte til det sted. Ja, han måtte ligesom prøve, at have få steder i landet, hvor han kunne opholde sig i nogenlunde fred, men det var det modsatte tilfælde ude foran Crowne Plaza her, hvor det var tydeligt, at hans fans brugte det meste af tiden her, som om de ikke også havde deres skole, uddannelser og jobs, at passe?

Nope... Det var åbenbart sådan, at var man virkelig dedikeret belieber, så gav man al sin tid til sit idol, uanset om det måske til en vis del gik ud over ens egne hverdagsrutiner.

Deres sang, grin, snakken, råben og skrigen - Ja, i det hele taget bare deres larm, vækkede Arabella, som jeg havde med i barnevognen, så hun hylede sig rød i ansigtet, og jeg stoppede et øjeblik få meter fra hovedindgangen til hotellet, hvor jeg åbnede den ene side af dækkenet på barnevognen, og jeg stak min hånd ned til hende, for at lede efter hendes lille lyserøde ergonomiske sut, som formentligt var smuttet et sted under hendes dyne.

Hun hylede og græd højt, så hun lå så uroligt i barnevognen, at den rystede, "Shhh... lille skat... Rolig nu... Shhh...", trøstede jeg, mens jeg ledte i blinde efter hendes sut, til jeg fandt den under hendes ryg, og straks tog jeg sutten op til min mund og suttede i splitsekunder på den, så den var fri for nullermænd fra den lille madras i barnevognen, og straks efter placerede jeg den roligt ind i Arabellas mund, så hun klynkede lettere med tårer rendende ned fra hendes yderste øjenkroge, som endte ved hendes hvide blonde-kyse.

Jeg sukkede med et svagt smil og gik tilbage til styret til barnevognen og begav mig resten af vejen hen til hovedindgangen, hvor der stod et par vagter i sorte uniformer. Jeg gad vidst, om det var en normal procedure, at de stod vagt lige her, eller om de var tilkaldt på grund alt postyret udenfor?

De gloede godt nok lettere underligt på mig, da jeg kom indenfor og gik forbi dem, og det var garanteret pga min barnevogn, men de greb dog heldigvis ikke ind, og det var sikkert fordi, at de nok kunne regne dem til, at jeg ikke var belieber, eller noget i den dur, siden jeg havde en baby med mig.

Godt nok, var det allerførste gang nogensinde i mit liv, at jeg var på Crowne Plaza. Det var aldrig sket for mig førhen, selvom jeg før i tiden havde haft et erhverv, som societyer og ofte kom på visse hoteller, men Crowne Plaza havde jeg dog aldrig været på før - overhovedet!

Jeg måtte indrømme, at Crowne Plaza helt sikkert var ret anderledes end de hoteller, som jeg ellers havde været på før. Jeg kunne ikke lige se informationen med det samme, fordi lobbyen, mere eller mindre lignede et stor drivhus, eller en halv regnskov? Loftet, var næsten ikke andet end en stor glaskuppel. Det mindede det i alt fald om, så solen kunne komme direkte ind og skinne ned på alle de store planter her var i lobbyen. Der var snoede brede gange mellem de store planter, for at jeg kunne komme hen til informationen, så jeg kunne med garanti tage den med ro over mig, så jeg samtidigt kunne danne mig et overblik på vejen.

Og da jeg nåede hen og forbi informationen, hvor jeg ud af øjenkrogen bemærkede én af medarbejderne henne bag skranken følge mig med hendes blik med undren, lod jeg som ingenting og fortsatte med barnevognen, til jeg opdagede flere elevatorer på begge sider af informationen, så jeg blev lettere forvirret, over at Crowne Plaza mest af alt mindede om en sammenblanding af luksushotel, Randers regnskov og et forvirrende shoppingcenter, selvom det kun var et hotel, så jeg stoppede op halvvejs mod elevatorerne og rystede opgivende på hovedet. Det nyttede ikke rigtigt noget, selvom jeg ellers havde fået en forklaring af Justin i telefonen, men også ved en sms, som han havde sendt mig, og alligevel var det forvirrede lige nu, fordi alt bare var så stort, spredt og anderledes her i lobbyen.

"Undskyld frøken, men søger de efter noget?", spurgte en kvindestemme lettere bag mig, så jeg vendte mig omkring med et svagt gisp og nikkede, "Ja.. eh.. Jeg skulle op til præsidentsuiten, eftersom jeg skal besøge én ven..", forklarede jeg roligt, så kvinden, der stod i en flot uniform og med et lille navneskilt ved brystlommen uden på hendes korte sorte blazer, så med et målløst blik på mig og trådte tættere på mig og smilte skævt.

"Ærligt talt frøken, så tror jeg ikke, at de har noget at gøre oppe i præsidentsuiten.. Nu skal jeg følge dem udenfor i stedet..", svarede kvinden bestemt og prøvede at skubbe blidt på min ryg, men jeg stod imod og så olmt på hende.

"Hør her; Du kan ikke komme her og bestemme, om jeg må besøge Justin eller ej! Han ved, at jeg er på vej - Så hvis du ikke vil risikere, at blive fyret fra dit job, så synes jeg ærligt talt, at du skal give slip på mig nu! Og så hjælper du mig med at finde frem op til præsidentsuiten, og hvis ikke, så får jeg Justin Bieber til at gøre livet surt for dig!", skældte jeg irriteret, så kvinden mest af alt lignede én, der tabte skuffen i gulvet.

"Hvor ved de fra, at Justin Bieber har præsidentsuiten her? - Det har ingen sagt overhovedet noget om.. Den slags er fortroligt..", slog hun fast med et sarkastisk smil og lod flygtigt sit blik feje rundt omkring - sikkert for at sikre sig, at ingen lyttede med til vores diskussion.

Jeg så med et løftet flabet blik og armene over kors, mens jeg så på hende, "Det ved jeg ligesom godt selv! Jeg er bekendt med Justin Bieber, og nu hjælper du mig på rette vej derop!", svarede jeg spidst, så hun på en skulende måde så på mig, som om hun tvivlede en del på mine ord.

"Javel,  men jeg følger altså med, og hvis det viser sig at være en løgn, så.." "Spar mig for det der, tak! Ellers finder jeg selv ud af hvilken vej jeg skal!", afbrød jeg hende olmt. Ja, normalt skulle der meget til, for at få mit pis i kog, men den kvinde der... Hun... Aaargh! Hun var kraftedeme ikke for små hvide mennesker!

Kvinden klappede heldigvis i og nikkede med et modstræbende stramt smil og hintede med hovedet mod siden, "Okay, følg mig..", sagde hun stramt, og jeg fulgte troligt bag hende og holdte øje med, at hun ikke lavede numre med mig.

Kort efter, stoppede hun op ved en elevator og trykkede på knappen, så den straks gik op og hun trådte ind, hvorefter jeg fulgte lige efter hende med barnevognen, hvorefter dørene lukkede, og hun trak en lille nøgle frem, som hun stak ind i et lille nøglehul henne ved knapdisplayet og trykkede derefter på P-knappen ud for Penthouse, og jeg sukkede svagt lettet, da jeg mærkede elevatoren bevæge sig opad.

Jeg var sikker på, at Justin ville modtage Arabella med knus og kram, eftersom vi slet ikke havde set hinanden siden i mandags på Rigshospitalet, eftersom vi som sagt ved aftale, holdte lav profil, så vi ikke vakte opsigt og ikke blev set sammen i offentligheden. Men det gik nok, eftersom Justin havde været lidt rundt omkring i offentligheden og sonderet, shoppet, spist på restauranter og vidst også været en gang eller to ude i nattelivet, for at feste og få en lille skid på, men ja, det var jo ligesom også hans liv, og han skulle vel have lov til at nyde livet, når han kunne og havde lyst til det. Mest af alt, havde jeg vidst, at han havde været i studiet, som var Universal Music Denmark, som lå ude på Christianshavn. Det var sådan set også Danmarks største pladeselskab og det havde med utroligt mange store navne at gøre, men ja.. Jeg var den eneste, ud over Justin, Scooter, Kenny og folkene på Universal, der vidste, at han arbejdede på sit musik, der for tiden. Ellers var der ikke rigtigt nogen andre der vidste det, jo mindre der var fans, der havde fundet ud af hvor Justin arbejdede for tiden? Det anede jeg dog intet om, eftersom jeg slet ikke havde spurgt ind til det hos Justin, eller været derude på Christianshavn, for at tjekke det ud.

Ja, selv om jeg faktisk gerne ville se det og se hvordan det foregik i sådan et studie, så gik det altså bare ikke, at jeg kom rendende med barnevogn og baby derud, for så i et tilfælde, at blive opdaget ved, at jeg tilbragte tid sammen med Justin. No way, så var det langt mere sikkert, at jeg besøgte ham på hotellet, eftersom der var adgang for gæster, der havde råd til det.

Nu var jeg dog bare en besøgende gæst og ikke en boende gæst, som Justin, Scooter og Kenny var.

Jeg havde ikke gjort så meget ud af mig selv i dag, men jeg skulle jo heller ikke noget særligt, andet end at bruge nogle timer med Justin. Det var jo ikke en date, som jeg skulle på i dag, så derfor kunne jeg heldigvis troppe op i et skønt og lettere afslappende hverdagslook.

Solen var fremme i dag, og det var ikke specielt koldt i vejret i dag, så det var tydeligt at mærke på temperaturen, at vi stille og roligt nærmede os foråret, men dog ikke helt. I stedet for flade sko i dag, havde jeg piftet mit look op med et par højtelskede sorte rulamsskinds pumps med peeptoe, hvor efter jeg bare havde kørt resten af looket med glattet løst hår i dag, en grå beanie på hovedet, én af mine dejlige hvide og vamsede striktrøjer, som min farmor havde strikket til mig i julegave sidste år, og den var jeg faktisk enormt glad for, for ud over små kjoler, så elskede jeg selvfølgelig stiletter og spandevis af striktrøjer i de kølige og kolde måneder på året. Der ud over, havde jeg hoppet i et par sorte denim leggins, og på den måde, mente jeg bestemt ikke, at jeg så for pyntet og date-agtig ud, eller for sjusket ud. Jeg var bestemt en pige, der elskede klasse og elegance.. Og det kom uden tvivl af min opvækst hos mine forældre.

Mine forældre havde aldrig lagt skjul på, at vi boede flot og levede lettere luksuriøst og de havde altid forkælet Sebastian og jeg, men dog også med måde, så vi aldrig bare kunne bestemme os for hvad vi ville have. Næ, vi kunne ønske os det, og så kunne mine forældre vurdere, om det var noget de ville forkæle Sebastian og mig med, så vi havde begge to forstået, at selv om vi nok havde en del luksusting og mærkevarer, så satte vi også pris på det, og tog det bestemt aldrig for givet!


Endelig stoppede elevatoren, og knaplyset for Penthouse slukkede sig, hvor ved elevatordøren gik op, og jeg skubbede straks barnevognen ud af elevatoren, og jeg kom straks ud på en flot og fornem gang med få døre, eftersom der åbenbart kun var to luksussuiter her oppe, "Den Royale Suite" og til min egen lettelse; "Præsidentsuiten", så den indbildske fruentimmer ikke havde fulgt mig på afveje.

Jeg skubbede barnevognen mod venstre retning, eftersom præsidentsuiten lå den vej og hurtigt småløb kvinden forbi mig og overhalede mig hastigt, så hun helt sikkert irriterede mig lige nu på det groveste!

Kort tid efter nåede jeg ned til den hvide dobbeltdør, hvor der stod "Præsidentsuiten - Presidential Suite" i sort skråskrift på et guldskilt, eller også var det messing, men fornemt var det bestemt!

Det irriterende fruentimmer var slet ikke at se her på gangen, så jeg mistænkte hende lidt for at være gået ind til Justin, og med et smørret smil på læben, gik jeg hen til døren og bankede på med tre bank.

"Yeah? Please enter!", kunne jeg høre Justins stemme på den anden side af døren, så den ikke var så høj herude på gangen.

Jeg åbnede døren, og gispede som altid over de overdådige suiter på hotellerne, men denne var bestemt i særklasse! Hold da kæft, hvor det en enorm stor suite og pisse flot, for at sige det mildt, så suiten faktisk gjorde mig pænt mundlam!

Og jeg, som havde syntes, at Justins suite på Bella Sky var fed? No way, den suite kunne ikke måle sig med denne suite her på Crowne Plaza.

Jeg blev mødt af fruentimmeren fra før, der med hastige skridt gik ud af suiten, og forbi barnevognen og jeg på gangen. Hun så nærmest ikke på mig, men lignede allermest én, der var forlegen.

Jeg smilede frydende og skubbede på barnevognen og ind ad den ene åbne dobbeltdør og var stadig målløs over suiten. Det var jo en lækker luksuslejlighed i sig selv.

Jeg opdagede Justin komme gående mod mig nede fra den ene ende af den kæmpestore suite, hvor møblerne stod dejligt spredte, og han smilede stort og småløb det sidste stykke hen til mig og strakte armene frem ad, "Oh, my babygirl!", udbrød han med et forelsket blik, så jeg ærligt talt misundte, at det var Arabella, der fik den opmærksomhed, da han med et smørret smil, nærmest flåede overdækkenet væk fra barnevognen og dykkede lettere ned i den og straks løftede Arabella op i hans favn og oversåede hendes lille ansigt med en masse små kys og små trut på hendes hals, så hun kom med et lille glad ansigt, mens hun smaskede på sin ene knyttede hånd og små glædeshvin kom fra hende.

Justin vendte sig mod mig og lagde Arabella på hans venstre skulder og sendte mig et smørret smil og løftet øjenbryn, og tog jeg ikke meget fejl, så stod han sgu og gav mig elevatorblikket?

"Wow!", udbrød han og brød blikket på mig og så ned på Arabella med et smørret smil og gik småhoppende væk med hende og med ryggen til mig, "Din mor ser sgu lækker ud...", mumlede han med ryggen til mig, så det var højt nok til at jeg kunne høre det. Men han så ikke tilbage mod mig, mens han sagde det. Og selv om jeg mente, at han havde en kæreste i USA, så ramte hans ord mig alligevel en del, for ja.. Selv om vi havde haft en åndssvag start på hinanden til festen for et år siden, så virkede han bare så meget mere behagelig, rolig og forstående, og hans lækkerhed var slet ikke gået af fløjten.

Så nu, hvor han havde sagt de ord lavt til Arabella om mig, så vidste jeg ikke, om det bare var en ganske harmløs lille kompliment, der skulle virke en smule flirtende, uden der var lagt meget mere i det, eller om han virkelig havde ment sine ord om mig, fordi han ville noget med det - rettere med mig? Tja, måske blev jeg klogere - måske ikke?

Justin fortsatte retningen mod det der kunne ligne et soveværelse nede for enden med Arabella nu hvilende på hans arm, mens han stadig gik og småhoppede med hende og snakkede ned til hende med en barnlig stemme. Jeg rystede svagt på hovedet med et lille fnis over det og gik hen og lukkede døren efter mig til suiten, så vi kunne være i fred.

"Hey Isabell, og velkommen til.."

Jeg vendte mig om med et lille forskrækket gisp og så Scooter henne ved en åbning i den modsatte side af suiten, som Justin havde gået. Han gik smilende hen til mig, hvor jeg blev lidt forlegen, da han trak mig ind i et lille flygtigt knus, som jeg lettere akavet besvarede, kun fordi jeg slet ikke var vant til at blive modtaget på den måde.

Jeg trak mig med et lille fnis fra Scooter og nikkede, mens jeg kom til i ren forlegenhed, at stoppe mine fingre lettere ned i mine stramme bukselommer, kun fordi jeg følte situationen lidt akavet lige nu, men jeg skulle nok bare lige falde til, så løsnede jeg nok lidt mere op her senere, kunne jeg forestille mig.

"Var der problemer med at finde herind?", spurgte han roligt, så jeg rystede svagt på hovedet med et lille smil, "Nej, det kørte fint med rejsen - det var nu mere én af de ansatte her på hotellet, der godt nok var en strigle over for mig. Hun mente bestemt ikke, at jeg havde noget at gøre her på hotellet..", forklarede jeg med et sarkastisk smil til Scooter, så han nikkede med et lille grin.

"Jo tak, det gik op for mig før, da hun bankede på og ville advare om en ung brunette med en barnevogn, som insisterede på at besøge Justin.. Justin flippede lidt ud på hende pga hendes opførsel, så hun fik røde ører og smuttede temmelig hurtigt igen lige som hun var kommet..", grinte Scooter smørret, så jeg jeg nikkede med et fnis.

"Justin virkede da ikke ligefrem oppe i det røde felt før, da Arabella og jeg kom ind?", svarede jeg med et spørgsmål. Scooter grinte svagt og rystede kort på hovedet, "Nej, han faldt forholdsvis hurtigt ned igen.", forklarede han med et skævt smil og vendte sig omkring og gik ind af den samme åbning, som han var kommet frem fra før, så jeg følte det en anelse akavet at jeg pludseligt stod her, og valgte derfor, at gå ind til Justin og Arabella i soveværelset..

Med den akavede følelse, som en komplet fremmede, nåede jeg frem til det ret store soveværelse og fandt blikket på Justin, der lå på ryggen i sengen og slappede af, mens han havde Arabella liggende på hans brystkasse, mens han roligt lå og nussede hende på ryggen uden på hendes lille lyserøde kjole med hvide strømpebukser indenunder, og han lå faktisk og sang stille for hende, så jeg nu blev usikker på mig selv over, om jeg overhovedet skulle bryde ind i deres intime hyggestund. For det var jo rigtigt nok, at Justins far og datter tid med Arabella var sparsommeligt.

"- How many torn photographs are you taping back?
Tell me that you couldn't see an open door
But no more, if you let me inside of your world
There'll be one less lonely girl

(Oh oh) Saw so many pretty faces before I saw you (you)
Now all I see is you
I'm coming for you (I'm coming for you)

(No no) Don't need these other pretty faces like I need you
And when you're mine in this world
There's gonna be one less lonely girl..."

Jeg lænede mig med min højre skulder op ad dørkarmen og lagde armene over kors, mens jeg stod med et kærligt smil og betragtede dem, og jeg kunne ikke lade være med, at smelte lidt indvendigt over hans rolige sang. Det var en sang, som jeg ikke havde hørt før - kun fordi, at jeg ikke var fan, så jeg kendte kun til få af hans sange, men jeg måtte indrømme, at den sang han lå og sang roligt for hende, var enorm sød...

~


Justins synsvinkel:

Præsidentsuiten, Crowne Plaza, 2300 København, torsdag d. 10 april, 2014, kl. 17:03

"- I'll show you what you're worth... That's what I'm gonna do... If you let me inside of your world... There's gonna be one less lonely girl..", sang jeg roligt, ja nærmest hviskede det sidste af sangen ud, mens Arabella lå med lukkede øjne på maven af min brystkasse og slappede meget af.

"Only you, shawty...", hviskede jeg det sidste ud i almindelig tale, mens jeg kærtegnede hende blidt på hendes meget lille varme ryg, og jeg løftede mit hoved en anelse fra min hovedpude og lukkede øjnene flygtigt, mens jeg blidt lagde mine læber på hendes pande og kyssede hende en enkelt gang.

Jeg åbnede øjnene og lagde mig helt ned med hovedet igen og smilede sagligt af Arabella, der havde formået at falde i søvn til min sang.

Hold kæft hun var dejlig altså!

Jeg var 100% sikker på, at jeg slet ikke kunne få nok af hende, og bare med den lille nagende tanke i baghovedet om, at jeg ikke bare kunne tage hende med mig, når jeg på et tidspunkt skulle hjem til USA igen. Ja, den tanke kunne jeg slet ikke lide.

"Sover hun?", brød en lav hvisken ud i værelset, så jeg først nu opdagede Isabell komme roligt ind i soveværelset. Ja, jeg havde slet ikke lagt mærke til hende før nu, fordi jeg havde været så langt væk i min datter.

Jeg fulgte Isabell med blikket med et sagligt smil op på hende og betragtede hende sætte sig ned på sengekanten på den anden side af sengen, så hun sad med siden til og smilte ned til mig.

Jeg nikkede forsigtigt med et kærligt smil og lod min højre tommelfinger nusse blidt på Arabellas lille ryg, "Yeah... Jeg tror jeg fik hende til at sove?", hviskede jeg med et lille smørret smil op på Isabell, der sad i halv skrædderstilling med hendes venstre ben nede på gulvet, eftersom hun sad vendt med hendes front mod væggen og hovedgærdet til dobbeltsengen.

"Det var også en ret sød sang, som du lå og sang før...", hviskede hun med et lille fnis, så jeg fugtede mine læber og flyttede blikket ned på Arabella med et kærligt smil og kyssede hende forsigtigt på hendes lille pande igen. Ja, jeg havde pillet kysen af hendes hoved, som lå på sengen et eller andet sted, som jeg ikke tog mig af hvor lige var?

"Du er da vidst faldet godt og grundigt for hende, hva'?", spurgte Isabell hviskende med et lille fnis efter sig, så jeg fjernede blikket fra Arabella igen og så igen hen på Isabell og smilede smørret til hende.

"Yeah.. Det er helt vildt, så forelsket jeg er i hende... Bare tanken om, at hun er min datter.. Min datter? Ja, det er næsten ufatteligt, at jeg har været med til at skabe sådan et lille mirakel som hende...", forklarede jeg hviskende, så Isabell nikkede med et ret kærligt smil ned til mig.

Ja, hendes øjne var som skinnende og med en særlig glød, der virkede så paralyserende på mig, men okay.. Jeg havde sgu også indrømmet i mine tanker, at Isabell helt seriøst var en smuk pige skråstreg ung kvinde... Hun var så betagende smuk og samtidigt havde hun det kønneste babyface, indbydende læber og en charmerende lille højde - Og ja... Hun var tiltrækkende og pokkers sexet, men det kunne jeg slet ikke sige til hende. Det vidste jeg ligesom selv.

Jeg havde jo Selena, som jeg elskede højt og havde ringforlovet mig med, og som jeg havde seriøse fremtidsplaner med, men jeg var pokkers i tvivl i mine inderste tanker.

Jeg sagde det slet ikke til nogen som helst - end ikke til Isabell, men siden vi mødtes igen hjemme hos hende, da jeg lige var ankommet til Danmark, så havde jeg fantaseret temmelig meget om hende.

- Men jeg vidste godt, at Isabell var forbudt område.

"Og hun elsker ud tvivl også dig...", hviskede Isabell, så jeg smilede med et lille lydløst grin til Isabell og flyttede blikket ned på Arabella, der bare lå så stille med hendes venstre hånd knyttet og puttende tæt ved hendes sovende ansigt. Hun var virkelig nuttet at betragte.

"Tror du det?", hviskede jeg spørgende på Arabella og flyttede igen blikket hen på Isabell med et sagligt smil, hvor jeg med det samme havde bemærket, at hun havde taget sin grå beanie af sit kønne hoved, så al hendes smukke lange brune hår kom helt til sin ret.

Isabell lagde sit hoved på skrå og smilede med et lille sødt fnis ned til mig, "Det er jeg ret sikker på Justin...", hviskede hun med et lille frækt bid i underlæben, så jeg bare følte, at mit smil gik helt op til ørerne over de rosende ord, som Isabell kom med.

Hun gengældte smilet, men det forsvandt lettere om til et lettere alvorligt blik, hvor ved hun rejste sig fra sengen, "Nå.. Nu skal jeg nok lade jer være lidt imens... Jeg går bare ind i st..." "Det behøver du ikke... Du må godt være her lidt... Det er hyggeligt med én at snakke med...", afbrød jeg hende lavt, så Isabell så med svagt blussende kinder ned på mig og smilte lettere undskyldende, "Er du sikker?", spurgte hun lavt mens hun stod med hænderne foldet foran sig på et lidt undskyldende kropssprog.

Jeg smilede kærligt og nikkede svagt, "Ja, det er okay... Smid dine sko og læg dig ned, så vi kan snakke lidt... Bare fordi jeg kun er Arabellas far og vi to ikke har et forhold sammen, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke skulle kunne snakke og hygge os sammen... Er det ikke bedre, at vi kan få samværet om Arabella til at fungere, hvis vi er venner?", hviskede jeg forklarende med et smørret smil, så Isabell nikkede med et lille fnis, så hendes søde næse fremkom med et par flygtige små rynker.

"Jo.. Du har vidst ret?", hviskede hun, så jeg nikkede og lå og betragtede hende intenst, mens hun stod og tydeligvis tog sine pumps af på skift, så hun det næste øjeblik sank meget i højden, hvor efter hun lagde sig ned i sengen på siden og med hovedet støttende i hendes venstre håndflade, så vi endelig var en del mere tættere på hinanden.

- Så skulle vi heller ikke anstrenge for meget med vores hvisken til hinanden, nu vi lå tættere på hinanden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...