I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

121Likes
153Kommentarer
165998Visninger
AA

21. Ikke frøken hvem som helst!


Isabells synsvinkel:

Isabells gæsteværelse, Justins luksusvilla, Jim Bridger Rd, Calabasas, Los Angeles, Californien, fredag d. 11 april, 2014, kl. 15:21 (amerikansk tid)

Forvirret og for i øjeblikket helt ude af stand til at forstå hvad der foregik omkring mig, slog jeg søvndrukken mine øjne op og så lige op i det hvide loft med spotlysene og en stor roterende vifte, der drejede rundt i én uendelighed.

Sengen jeg lå på, havde jeg sovet mere end fantastisk i, selv om jeg bare havde ligget i mit tøj og på en ret akavet måde, men varmen var ulidelig, dog nogenlunde til at holde ud her på værelset, som mest af alt havde en størrelse, som en almindelig stue. Ja, værelset var så stort og stilfuldt, at det slet ikke kunne sammenlignes med mit hjemme i Fredensborg.

Jeg kæmpede mig op at sidde i sengen og kiggede mig orienterende omkring. Barnevognen var væk og det samme var Arabella, der ellers havde puttet ved min side, efter lidt formiddagsbabs tidligere. Ja, den skide omvæltning med jetlag, havde endnu ikke forlagt sig, og jeg var i tvivl om hvad klokken lige nu var, men efter to film i Justins biograf og efterfølgende endnu en gang morgenmad, som Justin havde stået og bikset sammen til os i hans enorme stilfulde køkken, som havde endt med brunchpølser, røreæg, bacon og lidt grønt, som havde mættet skønt i maven, hvor vi derefter hver især var smuttet til hver vores soveværelse, for at få os nogle timer på øjet, og samtidigt kunne jeg jo amme Arabella, inden vi lagde os til at sove, men på hun og jeg var åbenbart faldet i søvn, mens jeg lå og ammede hende, men nu var hun væk?

Jeg sukkede svagt og tænkte straks, at en vis her Bieber måtte have været inde og "stjålet" sin datter, mens hendes mor stadigt sov?

Jeg gabte så voldsomt, at jeg fik tårer i øjnene over det og jeg så ned og opdagede mit højre bryst var i fri dressur ud af min ene skål i amme-bh'en, så jeg sukkede lidt med tanken om, at Justin formentligt havde set mit blottede bryst, hvor han havde hentet Arabella, men jeg valgte at skyde tanken væk og valgte at rette på mit bryst og bh'en, hvorefter jeg trak min croptop ned på plads. Ja, jeg havde slet ikke fået skiftet tøj endnu siden vi var kommet hjem til Justins hjem efter rejsen.

Jeg møvede mig ud af sengen og fik rejst mig og på grund af den voldsomme varme, valgte jeg at gå ind i mit walk in closet, hvor jeg fandt min bagage, som jeg slet ikke havde fået pakket ud endnu og hængt på bøjler eller i det hele taget fået lagt på plads. Så tænkte, at jeg lige så vel kunne gøre det nu...


*Isabells gæsteværelse*

"Hallo?"

"Isabell?!", lød det pludseligt fra en velkendt fyrs stemme, men bare ikke Justins.

"Herinde!", svarede jeg højt, mens jeg stod og hang én af mine kjoler op på endnu en bøjle, for derefter at placere den op på bøjlestangen, hvor jeg efterhånden havde fået det meste af mit og Arabellas tøj på plads.

"Wuz up? Er du ved at komme på plads?", lød det med en munter stemme fra Alfredo ovre fra dørkarmen til walk in closettet, så jeg så hen på ham med et lille smil og nikkede og opdagede ham stående kun i lange badeshorts og badetøfler på fødderne, og at bedømme på hans ret flotte nøgne overkrop, så havde han garanteret solbadet nede i haven.

Jeg nikkede med et lille smil og satte mig på hug ved min åbne kuffert, der stadigt havde en smule tøj tilbage i sig. Jeg greb ud efter endnu én af mine kjoler, der var en sort enkelt lårkort kjole - Yup, netop sådan én!

"Der er drama nedenunder...", kom det pludseligt fra Alfredo, så jeg rejste mig med kjolen i hånden og så med et målløst blik på Alfredo, "Hvad mener du med drama?", spurgte jeg undrende og valgte at give ham al opmærksomheden, så han sukkede og lænede sig med siden til op ad dørkarmen og armene over kors og så med et ulæseligt blik.

"Justin har fået besøg af en ikke hvem som helst, der besluttede sig for at dukke ret uanmeldt op, efter hun havde fundet ud af, at han var landet i LA igen, men åbenbart ikke var helt alene med Kenny og Scooter, eftersom visse nyheder både fra lufthavnen i Danmark og LA, havde fået lusket dem billeder ud af en vis skønhed med en baby..", forklarede Alfredo i en lettere svævende formulering, så jeg så målløs på ham.

"Sig ikke, at det er Se..." Alfredo nikkede med et sarkastisk smil, inden jeg fik fuldendt hendes navn, så jeg tog mig forfærdet til munden.

"Åh gud! Sig ikke, at hun har set Arabella?", spurgte jeg mumlende og forfærdet mod min håndflade og fjernede derefter min hånd igen, mens jeg så målløs på Alfredo.

Han smilede på en underlig sarkastisk måde og nikkede, "Årh jo, Selena har hilst på din lille datter!", slog Alfredo fast, så jeg så med o-mund på ham og slap straks min kjole, så den dumpede ned i kufferten igen, "Det burde ikke have været sket!", udbrød jeg frustreret og gik straks forbi Alfredo og nåede kun lige få skridt ud af closettet, inden en hånd greb fat om min venstre håndled, "Isabell? Hvor skal du hen?", lød det bestemt men roligt fra Alfredo bag mig, så jeg stoppede sukkende og tog mig til panden og vendte mig omkring og så på ham.

"Justin og jeg havde en fast aftale omkring Arabella, og..." "Isabell..", afbrød Alfredo mig, så jeg så med et frustreret blik op på ham, "Justin har formentligt kontrol over det..", forklarede Alfredo, så jeg så med et undrende blik op på ham, "Men du siger jo, at der er drama der nede mellem Justin og Selena, og derfor vil jeg gerne forklare nog..." "Isabell!", afbrød Alfredo mig igen, uden så meget som at slippe min arm.

Jeg så lamslået op på ham, "Men.." "Det er en sag mellem Justin og Selena, og absolut ikke noget vi andre skal blande os i Isabell...", afbrød Alfredo mig igen, så jeg så bebrejdende op på ham.

"Men hvorfor kom du så og sagde det til mig? Kunne du så ikke bare have holdt det for dig selv måske? Så havde jeg været glædeligt uvidende omkring det.. Det havde i det mindste været langt mere skånsomt!", forklarede jeg spidst og rev min underarm til mig, og fik vidst lukket munden på ham, for han så med et spørgende blik ned på mig, "Isabell, jeg vids.." "Spar dig for din undskyldning Fredo...", afbrød jeg ham lettere spidst og vendte mig omkring og gik på bare fødder ud af mit værelse og endte straks ude i "labyrinten" kun fordi, det var så pokkers stort og der var så mange værelser og rum, at det nok ville tage sin tid for mig, før jeg havde lært hvor visse steder og områder var.

Forvirret og frustreret gik jeg ned ad gangen, "Isabell?!", lød det beklagende fra Alfredos stemme et stykke bag mig, så jeg stoppede op og vendte mig omkring på gangen og så ned mod ham, hvor han stod uden for mit værelse.

"Du går den gale vej... Lad mig følge dig...", forklarede han, så jeg tog en dyb indånding og nikkede efterfølgende og gik tilbage mod ham, hvorefter jeg fulgte med ham en anden retning...

Efter vi havde passeret mange værelser og gået igennem flere forskellige opholdsrum, og hvor det egentligt efterhånden gik op for mig, hvor stort Justins hjem var, kunne jeg pludselig høre en ret hed diskussion mellem Justin og en lettere dyb pigestemme, der helt sikkert stammede fra Selena.

Jeg stoppede op ikke andet end et par meter fra åbningen ind til det opholdsrum hvor de hovedsagligt var i. Noget fik mig til at fryse fast til gulvet og det andet, der fik mig til at tvivle om hvor vidst jeg burde blande mig, så var tanken om, at Arabella formentligt var derinde hos Selena og Justin, absolut ikke noget der huede mig.

"Skal du ikke derind?", spurgte Alfredo lavt og lagde en hånd på min ene skulder, så jeg stod med armene over kors og bed mig nervøst i underlæben og rystede svagt på hovedet, "Jeg ved det ikke?", svarede jeg lavt med et dybt suk.

"Hvem er hun Justin?", hørte jeg Selena spørge bebrejdende inde fra stuen af, så jeg pludseligt følte mig mere nervøs over hvad de præcist talte om.

"Hun er... eh..."

"Kom dog til sagen Justin?", lød det bebrejdende fra Selena, og straks tog jeg beslutningen om at bryde ind, så jeg gik med raske skridt ind i stuen og så hen mod dem, hvor de stod over for hinanden i stuen og ikke bemærkede min tilstedeværelse overhovedet.

"Jeg er Isabell!", brød jeg ind, så Justin med Arabella hængende i hans arme, opdagede mig først med et chok i ansigtet og straks vendte brunetten sig omkring, som selvfølgelig var Selena og det mærkelige var, at hun ikke ligefrem så vred ud på mig, men rettere mere uforstående, "Hvem pokker er du?!", fløj det lettere frustreret ud af hende, hvorefter hun så tilbage på Justin og pegede bagud mod mig, "Hvem er hun Justin?", spurgte hun i en frustreret tone, "Sig det så?!", kom det skarpt ud af hende, så jeg tog en dyb indånding og gik hen til dem, mens jeg bemærkede mig af Justins lettere skræmte blik, og jeg slog straks en falsk latter op, så Selena straks så tilbage mod mig, mens Justin lignede én der ville krybe sig i et musehul.

Jeg gik helt hen til Justin, der stod med Arabella i armene og jeg greb fat under armene på hende og løftede hende op til mig,  mens jeg følte Selenas blik på mig, hvor efter jeg så hen på Selena, der stod og så lettere utilpas ud, hvor hun rystede på hovedet og tog sig til hendes lange løse hår oppe ved hårgrænsen, "Nej.. nej.. sig ikke at den baby der er Justins?!", lød det hyperventilerende fra hende, så jeg sank en klump og så flygtigt på Justin, der lignede én, der allermest ville løbe skrigende bort nu.

Jeg fugtede mine læber og smilede falsk til Selena, mens jeg puttede Arabella tæt til mig ved mit bryst og kraveben, mens jeg holdte hende på baghovedet, så hun puttede sig op ad mig, "Nej...", kom det spagt ud af mig, så jeg kunne fornemme Justins undrende blik på mig, men jeg valgte at holde kontakten med den ret frustrerede Selena, for jeg kunne se hvor knust hun ville blive, hvis hun fandt ud af at Justin havde været hende utro dengang og faktisk havde et barn med mig. Jeg kunne se i hendes blik, at hun elskede Justin, og meget imod mine egne stærke følelser for Justin, så gav jeg ham hende med et knust hjerte, kun fordi jeg så hendes stærke følelser for ham, og jeg havde ikke lyst til at gå imellem dem. Jeg vidste jo, at han elskede hende.

Min datter ligner bare tilfældigvis Justin lidt, men sandheden er, at Arabellas far har lidt fællestræk med Justin, og det er bare et rent tilfælde...", forklarede jeg, så Selena så overrasket på skift mellem Justin og mig.

"Jamen..." "Det er rigtigt nok baby...", brød Justin Selena, så jeg så til siden på Justin, der faktisk kun så på hende, så det knuste mit hjerte i atomer.

"Jamen, hvad laver hun så her med sin baby?", lød det bebrejdende fra Selena, hvorefter hun flyttede sit blik fra Justin og så spørgende på mig.

Jeg nikkede med et akavet falsk smil, "Jeg er Scooters kammerats datter, og jeg havde en stor drøm om at opleve LA...", undskyldte jeg, så Selena så mærkeligt på mig.

"Men hvad laver du så her hos Justin?", spurgte hun med opspærrede øjne ned på mig. Ja, det var gået op for mig, at Selena var højere end jeg var, særligt nu hvor jeg havde bare fødder og Selena havde sølvstiletter på, der matchede hendes hvide kropsnære  og højt taljede stretch jeans og violette croptop, så hun desværre for mit vedkommende, så hamrende smuk ud. Og jeg bebrejdede ikke Justin, hvis han nok havde et rigtigt godt øje til hende i øjeblikket, for hun strålede i sit lækre og smarte sommer-outfit .

"Jeg.. eh.." "Jeg har ligesom tonsvis af plads og en hel del gæsteværelser, så det var det mindste jeg kunne gøre for Scooter - og desuden.. Så er Isabell en sød pige og vennerne kan godt lide hende...", afbrød Justin mig, så jeg så målløst på ham, hvor han smilte forsigtigt, uden det overhovedet så flirtende ud for mit vedkommende.

Jeg så igen på Selena, der stod med armene over kors og allermest så forvirret ud, mens hun nikkede svagt og slet ikke virkede det mindste overbevist, "Fair nok!", svarede hun med et stramt smil og sendte mig et akavet smil, "Nå men Isabell, det var vel ikke sådan, at du og din baby kunne gå andetsteds hen, da jeg gerne vil tale med Justin under fire øjne..", forklarede Selena tørt og så afventende på mig, så jeg nikkede med et lille akavet grin, "Jo.. jo selvfølgelig..", svarede jeg usikkert og så på skift mellem Selena og Justin, og bemærkede et ret usikkert blik fra Justin, der nikkede med et smil, der slet ikke virkede helhjertet.

Jeg tog en dyb indånding og vendte mig bort fra dem og bærende på Arabella i min favn, begav jeg mod åbningen, hvor Alfredo stod og ventede på mig.

"Hey Isabell?!", kom det overraskende fra Selenas stemme, så jeg stoppede op og vendte mig halvt omkring og så spørgende hen på hende, hvor hun sendte mig et temmelig overfladisk smil, "Ja?", spurgte jeg forsigtigt med et bid i læben.

"Sørg lige for at passe din egen unge, ikke! Bare fordi du har fået lov til at bo her lidt, så er det ikke ensbetydende med, at Justin skal agere babysitter for din ung.." "Sel!", afbrød Justin hende, så Selena så undrende på ham, "Hvad Justin? Det er da rimelig fair, at du ikke skal passe hendes un.." "Sel! Det går nok, ikke?!", afbrød Justin hende endnu engang, mens han tydeligvis smilte ret sarkastisk til hende, så Selena bare så uforstående på ham, "Nå ja.. Javel..", mumlede hun det sidste ud, som om Justin havde suget luften ud af hende det øjeblik.

Jeg så med et usikkert blik hen på Justin, der bare sendte mig et køligt og kontant blik, uden at han virkede det mindste kold over for mig. Hans blik sagde bare "Jeg-har-kontrol-over-tingene-vi-tales-ved-senere-Bells-blik". Ja, sådan forstod jeg hans blik.

Var det ikke det man sommetider sagde, at blikke kunne sige meget mere end ord kunne?

Jeg nikkede blot med et falsk venligt smil og vendte mig atter omkring med Arabella i favnen og gik de sidste skridt hen til Alfredo, der smilede på en medfølende facon, hvorefter han lagde sin arm om mine skuldre.

Jeg så op på ham og mødte hans varme smil, "Frisk på en badetur udenfor?", spurgte han lavt, så jeg bed mig i underlæben med et lille fnis og nikkede.

"Så skal prinsessen og jeg lige op og skifte.. Følger du mig tilbage til mit værelse? For jeg kan stadigt fare vild i det her enorme palæ..", forklarede jeg sarkastisk, så Alfredo nikkede med et lille grin, "Sure Bells!", svarede han med et skævt smil og gav mig et lille knus med siden til, hvorefter vi begav os nogenlunde samme retning tilbage mod mit værelse...

~


Justins synsvinkel:

Én af opholdsstuerne, Justins luksusvilla, Jim Bridger Rd, Calabasas, Los Angeles, Californien, fredag d. 11 april, 2014, kl. 16:57

"Jeg fatter dig virkelig ikke Jus?"

Jeg sad bare og stirrede frem for mig, som om nogen stod foran mig, men sådan var det ikke.

"Justin?!", lød det i en træt tone fra hende, så jeg bare sukkede tungt, uden at se til venstre for mig, for at se på hende.

"Det er frustrerende det her! Gider du ikke godt se på mig, når jeg tale til dig?!", kom det med hævet og desperat stemme fra hende.

Jeg sukkede og bed mig nervøst i underlæben og vendte atter mit blik hen på Selena, der sad med siden til i sofaen, så hendes højre ben lå i halv skrædderstilling, mens hendes venstre ben hvilede stødt ned på gulvet - Ja, hun havde smidt sine sølvstiletter og sad nu i bare fødder. Hun rystede opgivende på hovedet og tog sig til hendes hår i toppen, hvor hun gravede sine fingre op i det, "Justin, jeg forstår dig virkelig ikke?", fortsatte hun, så jeg bare så ligegyldigt på hende.

"Hvad er der at forstå?", mumlede jeg tonløst, så hun rystede opgivende på hovedet og klappede sig på låret, "Du er fuldstændig, som at tale til en dør lige nu!", fløj det sarkastisk ud af hende, så jeg sukkede træt og så igen væk fra hende, for at stirre lige ud i luften, "Kan vi ikke bare droppe det her?", mumlede jeg træt og opgivende.

Ja, der var ærligt talt tidspunkter, hvor jeg bare ikke forstod hvad pokker der foregik i hovederne på kvinder, og særligt hos Selena, da hun kunne få mig både til at være blændende forelsket i hende, men samtidigt også få mig ud på vanviddets rand, så jeg kunne få alt alt alt for meget af hende, og netop sådan havde jeg det lige nu.

Hun . drev . mig . til . vanvid!

"Nej, vi kan ej, Justin!", fløj det hårdt og sarkastisk ud af hende, så jeg atter så med et opgivende og ligegyldigt blik hen på hende.

Jeg smilede sarkastisk, "Hvorfor ikke? Er der overhovedet en grund til, at du bare har det behov for at bore i noget, der slet ikke er et problem?", spurgte jeg lettere sarkastisk, så Selena så skulende på mig.

"Du ved godt, at du presser citronen lige nu ikke?", svarede hun i en irritabel tone, mens hun stadigt så med et sammenknebent blik på mig.

Jeg fugtede mine læber og så træt på hende, "Helt ærligt Sel... Dine tanker og meninger? Jeg forstår dem ikke? Du bilder dig selv ind, at der er et problem, men det er der ikke!", forklarede jeg sarkastisk, så Selena bare nikkede på en flabet måde og smilte flabet med lukket mund, "Mmhmm..", mumlede hun flabet, "Det tror jeg også virkelig meget på Justin!", svarede hun på en sur og flabet måde og rejste sig fra sofaen og tog hendes pink guccitaske fra mit sofabord, hvorefter hun lænede sig over mod mig.

"Hør her Justin... Jeg er ikke blind! Du har nøjagtig fireogtyve timer til at få den lille frille med hendes unge ud af vagten, ellers er vi to færdige med hinanden! Er den nogenlunde sivet ind på lystavlen?", forklarede hun vredt, så jeg så lettere flabet op på hende.

"Du bor her ikke Sel, så det bestemmer du ik..." "NEJ! MEN JEG ER DIN FORLOVEDE! HAR DU GLEMT DET?!", råbte hun mig afbrydende ned i hovedet på mig og rettede sig op med et flabet blik ned på mig, mens jeg sank en klump og ikke anede hvad jeg skulle svare.

Flere kvælende sekunder gik, mens vi så på hinanden, "Godt! Så er der ikke mere at sige.. Fireogtyve timer Justin, ellers er jeg skredet, og du ved det!", tilføjede Selena tørt og hun vendte sig omkring og gik et skridt hvor ved hun bukkede sig efter sine stiletter, der lå en halv meter fra sofabordet på gulvet og uden at se sig tilbage efter mig, traskede hun surt ud af stuen, som om fanden var efter hende.

Jeg sukkede hårdt og rystede opgivende på hovedet af mig selv. Hvorfor blev jeg ved med at kæmpe for hende? "Jo jo Justin, du kan komme med mange undskyldninger for at blive hos hende!", tænkte jeg opgivende og dumpede tilbage i sofaen.


*Én af de mange stuer, men pågældende stue, som Justin sidder i lige nu.*

Selv om jeg helst ikke ville indse det og trods al min modstand, så vidste jeg godt, at Selena nærmest havde ret i alt. Hun havde en god grund til hendes mistillid til mig og hun havde en god grund til at se Isabell, som en trussel for hende og jeg, men igen, så ønskede jeg ikke at afse Isabell nu. Jeg holdte utroligt meget af Isabell, og jeg tændte på hende på flere områder.

Isabell var sød, virkelig smuk, havde en virkelig god lille stram røv, charmerende, dejlig og så var hun en pokkers god mor, så ja, hun tiltrak mig meget og hun var kommet meget under huden på mig.

Jeg . kunne . bare . ikke . afse . hende!

Jeg ønskede at se, hvad det kunne føre med sig med Isabell og jeg og ikke mindst fordi hendes dejlige baby og også var min.

Jeg snøftede tørt og valgte at rejse mig fra sofaen, hvor ved jeg gik hen til den ene af terrassedørene, hvor jeg åbnede den og straks strømmede varmen fra solen i ansigtet på mig, og jeg hørte sekunder efter den sødeste latter, som kun kunne stamme fra Isabell af et sted ude i haven, men jeg kunne se hende ved første øjekast, før jeg på bare fødder trådte ud på terrassen og spejde mellem mine buske mod poolområdet og ganske rigtigt, opdagede jeg hende plaske pjattende rundt i poolen, hvor hun tydeligvis havde en sort bikini på hvad jeg kunne se af.

Dog gik det hurtigt op for mig, at hun ikke var alene, da jeg kunne se Alfredo i vandet, men jeg kunne ikke se Arabella, som jeg godt nok undrede mig en del over.

Jeg valgte at begive mig mod poolen, og kort efter blev min undren over hvor Arabella var gjort til skamme. Hun lå faktisk på et legetæppe med en masse babylegetøj omkring sig henne i skyggen og kun iført en ble, en pink lille t-shirt og en pink bøllehat på hendes lille kønne hoved, så jeg gik med et skævt smil på læben gik hen til hende og liggestolen, som hun lå i nærheden af, men tydeligvis blev hun overvåget af Isabell og Alfredo og faktisk også af Ryan, eftersom det gik op for mig, at han bare havde været henne i gæstehuset, for han kom gående mod poolen og med retningen mod mig i våde lange sorte badebukser og bærende på det der lignede en sixpack - lidt typisk!

Uden Alfredo eller Isabell havde bemærket dem af mig, kun fordi de var så optaget i at plaske vand på hinanden, mens de skreg af grin og tydeligvis morede dem, så satte jeg mig på hug ved Arabella, der lå på maven og suttede på en blød lille bold foran sig.

Jeg smilede forelsket ned på hende og jeg greb fat under armene på hende, så jeg straks fik hendes delte opmærksomhed, og da jeg løftede hende op at "stå" på legetæppet fik jeg det største savlende smil fra hende, så det endnu engang smeltede mit hjerte, "Hey princess..", udbrød jeg lavt med et forelsket smil på hende, så hendes store mandelformede brune øjne strålede endnu mere.

"Agyy.. gryyy..", pludrede hun og jeg fattede hat af det, men det gjorde mig slet ikke noget. Alt der betød noget, var, at jeg havde hende hos mig, og uanset hvor skrøbelig min fremtid var med Selena, så ville jeg for alt i verden ikke kunne afse min lille smukke Arabella. Hun havde allerede stjålet mit hjerte for længst.

"Hvad så Biebs?", kom det tydeligvis fra Ryan, så jeg så op på ham, hvor han nu stod et lille skridt ved legetæppet. Jeg smilte svagt og trak Arabella ind til mig og rejste mig op med hende på armen, "Ikke så meget...", mumlede jeg nærmest tonløst og satte mig på liggestolen lige bag mig, hvorefter jeg lod Arabella hvile op ad mine arme, så jeg skabte en slags stol for hende, så jeg kunne få øjenkontakt med hende.

"Er du fars lille skat?", spurgte jeg hende lavt med et dejligt smil til hende, så hendes øjne strålede og hun spjættede med benene og viftede med armene, mens hun smilede stort og bevægede munden, som om hun ville fortælle mig alverdens ting.

"Ikke så meget? Det var da ikke ligefrem det vi kunne høre før?", brød Ryan ind, så jeg så op fra Arabella og fandt blikket hen på Ryan, der havde sat sig på den næste liggestol, så vi nu sad over for hinanden.

Han åbnede en dåseøl og rakte den mod mig, så jeg rystede med et "nej tak" på hovedet, hvor ved han nikkede svagt og tog en tår af den selv.

Jeg pustede tungt ud, "Der var ellers lukkede døre der ind til...", svarede jeg lavt, så Ryan nikkede, "Yup, men hver gang Selena hævede stemmen, så var det tydeligt for os andre at høre, at der ikke var tale om en rolig samtale mellem jer, så er du okay Justin?", spurgte Ryan roligt, så jeg så på ham med et tungt suk og rystede svagt på hovedet, "Jeg vil helst ikke snakke om det lige nu... Jeg er helt udkørt efter de sidste par timer, så jeg magter bare ikke at tale om flere problemer...", forklarede jeg opgivende, så Ryan nikkede, "Fair nok...", svarede Ryan lavt.

"Hey...", lød det afbrydende fra den sødeste stemme til højre for mig, så både Ryan og jeg så op på hende, hvor det gik op for mig, at det åbenbart var hendes plads, som jeg havde sat mig på, eftersom hun greb ud efter det store hvide håndklæde, som havde ligget for fodenden af liggestolen.

Jeg nikkede til hende med et svagt smil, som hun dårligt gengældte, eftersom hun virkede mere nedtrygt, selvom hun havde virket til at være i højt humør lige forinden.

"Tog jeg din plads?", spurgte jeg med en klump i halsen, så hun rystede på hovedet med et smil, der ikke virkede helhjertet, "Nej, det er okay... Du kan bare blive siddende... Jeg går ind og tager mig et bad og får tøj på...", svarede hun på en trist måde og sukkede, så jeg var tilbøjelig til at tro, at hun faktisk gemte på noget, som hun ikke ville sige.

Jeg så bekymrende op på hende med et løftet øjenbryn, "Er det noget du vil snak..." "Justin, der er ikke noget okay!", afbrød Isabell mig lettere skarpt men stadigt med sit triste blik, mens hun stod og tørrede sig i ansigtet og så flygtigt hen mod poolen og i retningen af Alfredo, der sad med ryggen til på poolkanten og skrev på hans iPhone, som før havde ligget på kanten af poolen.

Jeg fik et stik i hjertet over at se hendes blik hen på Alfredo, så jeg ærligt talt blev jaloux. Havde de noget sammen, som jeg ikke kendte noget til, for ja.. De havde det jo mere end fantastisk sammen havde jeg lagt mærke til.

Isabell vendte sig atter mod mig og så gav mig endnu et trist blik, "Ser du lidt efter prinsessen, mens jeg smutter i bad og får tøj på?", spurgte hun lavt, så jeg nikkede lettere uforstående, "Jo selvfølgelig.. Du er sikker på, at der ikke er noget galt Bells?", svarede jeg med et spørgsmål, så hun så trist ned på mig med et bid i underlæben, "Der er ikke noget... Du bør nok fokusere mere på dig og Selena - tænk ikke på mig...", svarede hun med et trist suk og vendte sig omkring og gik med håndklædet over sine skulder mod retningen af huset, så jeg så uforstående efter hende, "Hvad fanden mener du med det?", spurgte jeg hende lettere højt, men hun hverken stoppede op eller svarede og drejede af fra enden af poolen og mod retningen af huset og springvandet.

"Bells?!", råbte jeg lettere frustreret efter hende og rejste mig med Arabella i armene og trådte væk fra liggestolen, "Justin?", lød det fra Alfredo, så jeg stoppede mig selv og vendte mig omkring og så ham komme gående hen mod mig, "Hvad?", spurgte jeg lettere frustreret, hvorefter jeg bemærkede Ryans blik hen på Alfredo og mig.

"Du bør nok give hende lidt plads..", forklarede Alfredo alvorligt, så jeg så træt på ham, "Hvad fanden mener du med det Fredo?", spurgte jeg lettere irriteret, så han sukkede hovedrystende og lagde sine arme over kors.

"Alt det der med Selena og dig og ja det mellem du og Isabell... Det er lidt for meget for Isabell, og hun kan ikk..." "Ærligt talt! Hvad fanden rager det dig?", afbrød jeg ham olmt, så Alfredo så med et løftet blik på mig.

"Du ved godt hvad jeg mener... Hun har stærke følelser for dig..", forklarede Alfredo lavt, så jeg rystede lettere forvirret på hovedet over, at jeg ikke vidste hvem han hentyd til lige nu, "Hvem?", spurgte jeg lost, så Alfredo så sarkastisk på mig, "Ja, hvem snakker jeg lige om Justin?", spurgte han tørt, så jeg rystede på hovedet, "Sele..." "Isabell for pokker! Det er hende jeg mener!", afbrød Alfredo højt, så jeg så lettere olmt på ham, "Behøver du ligefrem at råbe det op? Hvis det ikke allerede er gået op for dig, så er vi ikke just alene her...", svarede jeg tørt og hintede lettere diskret mod retningen ud mod enden af min enorme have, hvor det var gået op for mig, at der stod en mand i mørkt tøj med en overdimensioneret linse på et kamera rettet mod vores retning, og selv om han formentligt ikke kunne høre vores snakken, så kunne han helt sikkert høre os, når vi råbte udenfor her i haven, og jeg valgte ikke at tage for mange chancer.

Alfredo så bare med et ligegyldigt blik på mig med armene over kors, "Sorry bro, men når jeg ligefrem skal skære det ud i pap, så.." "Yeah, what ever...", afbrød jeg ham tørt og vendte mig omkring og begav mig med Arabella på armen mod retningen af huset.

"Justin? Du aner jo ikke hvad du har gang i - Lad hende nu bare få fred!", råbte Alfredo efter mig, men jeg rystede svagt på hovedet og ignorerede ham, for jeg nægtede, at der også skulle være sådan en nederen stemning mellem Isabell og mig også.

- Jeg holdte jo virkelig meget af hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...