I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

126Likes
153Kommentarer
176500Visninger
AA

8. "I just call, to say..."


Justins synsvinkel:

Justins suite, penthouse på Hotel Bella Sky, tirsdag d. 23 april, 2013, kl. 14:11

Jeg sad og bed mig lettere i læben over, at vide, at Isabell stod nøgen ude i mit badeværelse - nøgen! Ja, mine tanker blev ved med at skabe billeder af hendes nøgne krop fra vores ret dramatiske nat sammen.

Ja, jeg valgte, at kalde den dramatisk, kun fordi der for det meste af tiden havde været drama mellem os, men ja.. også sex.. Selv om mit hurtige put næppe kunne kaldes sex, for jeg vidste da selv, at jeg var langt bedre end bare sådan et ligegyldigt lille put. Selena havde selv fortalt mig mange gange, at jeg slet ikke var i nærheden af dårlig i sengen, måske lige bortset fra vores første par gange sammen, men ja, man skulle ligesom lære det, ikke?

Uanset hvad, så havde jeg da en plan i hovedet her, selv om jeg havde påstået over for Isabell, at det var ret spontant det her, men ja.. Jeg opdagede hende på gangen og i stedet for at gå håbe på, at hun tog kontakt til mig på det telefonnummer, som jeg havde givet hende, så øjnede jeg chancen for at hive hende til mig personligt, for ærligt talt, så havde jeg nok en del, at tale med hende om under fire øjne.

Det var ikke fordi, at jeg ikke kunne lide Isabell, for det kunne jeg virkelig, men jeg kendte hende jo slet ikke, og på grund af kærestesorger og hævn over Selenas dumme opførsel, så var jeg gået i seng med Isabell. Og ja.. Den skulle jeg nok have tænkt ordenlig over, før jeg gik sådan til værks, men jeg var pissestiv og skæv efter festen, så jeg var så påvirket i kroppen og i det hele taget drøn ligeglad med konsekvenserne!

Nu hvor jeg var blevet ædru, men stadigt med tømmermænd i baglandet, så poppede den der dårlige lille samvittighed over, hvor dum jeg faktisk havde været, at gå linen helt ud med sex med en random og i øvrigt virkelig smuk og tiltrækkende pige, som i mine øjne var mere end perfekt. Hun var petit, men havde de kønneste dådyrøjne jeg i lange tider havde set. Ja, ærligt i mine tanker kunne jeg indrømme, at hun havde langt kønnere øjne end min Selena, men det skulle jeg nok ikke sige højt til nogen. Men ja, denne Isabell et-eller-andet efternavn, var virkelig en guddommelig engel i mine øjne, men ja.. Jeg havde Selena, og selvom Selena og jeg var uvenner, så elskede jeg virkelig min pige, og det kunne ingen lave om på, end ikke Isabell.

Nå men, på grund af min åndssvage og idiotiske opførsel i nat, så havde jeg en del alvorlige ting, som jeg skulle snakke med Isabell om, mens jeg endnu havde chancen, og ja, det var mest for at redde mit eget skind her i første omgang. Jeg havde begået en fejltagelse, og den måtte jeg råde bod på.

"Duk duk duk!", lød det pludseligt fra døren udenfor min suite, så jeg rejste mig fra sofaen og gik beslutsomt hen til døren og åbnede den og foran mig, stod en typisk butler tilknyttet hotellet med noget tøj pakket ind i en hvid tøjpose, som med garanti var den kjole, som jeg havde bedt om at få bragt op til mig og bag ham stod en tjener med et rullebord med lidt brunch dækket op på, som jeg havde bedt om.

Jeg nikkede med et svagt smil og trådte til siden, "Bare læg kjolen ind på sengen i soveværelset og stil bordet hen ved sofagruppen..", forklarede jeg kort og kontant, så de to mænd gjorde, som jeg bad om, mens jeg begav  mig vejen mod soveværelset, og da jeg langt om længe kom ind i soveværelset kunne jeg høre sang ude fra badeværelset og stoppede op i sekunder for at lytte, og måtte ærligt indrømme, at Isabell faktisk havde en enorm køn sangstemme. Den skulle nok finpudses lidt via en sanglærer, men gik hun den vej, så var jeg næsten sikker på, at hun faktisk kunne nå langt med den sangstemme hun havde. 

Jeg rystede lidt svagt grinende på hovedet og begav mig hen til det lille sorte pengeskab, som jeg åbnede med en lille nøgle jeg havde i lommen på min heldragt, og åbnede pengeskabet, hvor ved jeg greb ud efter et bundt euro, som sad i min pengeklemme og jeg gik vejen igennem det store opholdsrum med det store flygel og helt tilbage til stuen i suiten, hvor jeg ligesom forventet mødte de to mænd stående pænt ventende, hvor ved jeg gav dem 100 euro hver, som jeg egentligt var lidt ligeglad med hvor mange det egentligt var, eftersom jeg ikke tænkte så meget over hvad pengene var værd. Ja desværre, var pengene nok bare lidt en selvfølge for mig, fordi jeg havde så mange, at jeg ikke lige havde styr på dem.

Mændene stod også med pænt overraskede store smil, da jeg gav dem 100 euro hver, hvor de nikkede taknemmelig, "Tusind tak mr Bieber - det er en fornøjelse, at have dem boende her..", forklarede butleren, hvor tjeneren nikkede enigt.

Jeg nikkede bare med et svagt smil, "Så lidt.. Og tak, i må gerne gå nu..", svarede jeg roligt, så de begge nikkede og begav dem ud af min suite, mens jeg selv gik tilbage  med retningen mod soveværelset og greb tøjposen på sengen og den lille pakke Calvin Klein-trusser til Isabell, hvorved jeg gik hen til den lukkede badeværelsesdør og bankede på.

Døren gik op på klem, hvor jeg så Isabell med hvidt håndklæde bundet om håret stående bag døren og stirre med et spørgende blik på mig, "Jeg har lidt tøj til dig her..", forklarede jeg roligt og rakte hende trusserne og tøjposen, som hun tog roligt imod, "Tak...", svarede hun lavt og lukkede atter døren efter sig.

Jeg sukkede tungt og fugtede mine læber og begav mig tilbage til stuen, og satte mig ned i sofaen, for at glo videre på tv'et, bare for at slå tiden lidt ihjel, til Isabell ville dukke op...

Godt og vel ti minutter efter dukkede Isabell op ved dørkarmen i en faktisk ret sød lillepigekjole, som klædte hende. Hun smilte svagt på en undskyldende måde og gik hen og satte sig ned i én af lænestolene, hvor hun så sig lettere omkring i stuen, hvor hun endte sit blik henne på mig, "Hvor er alle de andre henne?", spurgte hun roligt, så jeg smilte svagt.

"De er her og der.. allevegne.. Nogle af dem er ude og sondere i byen og de andre lokale byer, så vi er alene her i øjeblikket..", forklarede jeg roligt, så Isabell nikkede med et svagt smil og der opstod flere sekunders stilhed mellem os.

Hun sad og kørte rundt med blikket, hvor jeg bare følte, at den kvælende stilhed tog overhånd mellem os, "Eh..", rømmede jeg, så hun straks så væk fra et sted på sofabordet og så opmærksomt hen på mig, "Ja?", spurgte hun lavt, så jeg smilede lettere akavet.

"Var du sulten?", spurgte jeg med et skævt smil, så hun nikkede med et stramt smil, "Ja meget faktisk!", understregede hun med et lille fnis, så jeg nikkede med et smil og rejste mig fra sofaen og så ned på hende, "Der er brunch herovre på rullebordet, så kom bare med over og tag for dig..", forklarede jeg med et blink med øjet, så Isabell nikkede med et smil og rejste sig selv fra lænestolen og fulgte efter mig hen til rullebordet, hvor jeg løftede de runde stållåg fra fadene og straks opdagede jeg to fine anrettet store brunchtallerkener med Egg Benedict, røreæg, baconstrimler, pandekager, cocktailpølser, frisk frugt, grønt osv. Ja, det så flot tilberedt ud, og smilet blev stort på Isabell, der stod over for mig på den anden side af vognen.

"Er alt det til os?", spurgte hun med et lille fnis, så jeg nikkede med et smørret smil.

"Yup... Lad os tage tallerkenerne med over til sofabordet, så kan vi sidde der og spise...", foreslog jeg roligt, så hun nikkede med et lille smil...

Vi sagde ikke meget mens vi sad og spiste og jeg kunne ærligt og redeligt påstå, at det første kvarters tid, hvor vi sad og spiste, så sagde vi ingenting, selv om jeg i mine tanker havde så meget jeg gerne ville tale med hende om.

Jeg så hen på hende, mens hun koncentrerede sig om maden og jeg greb ud efter min kaffe, der allerede var blevet en smule halvlunken. Det varmede mig dog at se en pige, der slet ikke sad og stak til hendes mad. Isabell var med garanti anderledes på det grundlag, hvis jeg skulle sammenligne hende med de fleste piger, som jeg i årenes løb havde stødt på. Isabell spiste med velbehag og undlod hverken bacon, cocktailpølser og andre "fedende" sager, hvor i mod det var typisk for mange piger på hendes alder, at de forlangte kaninføde, ja altså grønt!

Isabell opdagede mit blik henne på hende, mens hun tog en bid pandekage og tyggede sig om munden og lagde bestikket for derefter at gribe ud efter hendes glas appelsinjuice, som hun tog en god tår af. Hun sank tåren og smilte svagt til mig, "Har jeg noget siddende, siden du stirrer sådan på mig?", spurgte hun pludseligt med et lille grin, så jeg selv grinte svagt og rystede på hovedet.

"Din sunde appetit fascinerer mig bare..", svarede jeg med et skævt smil, så Isabell så overrasket på mig med et lille fnis.

"Jeg vil ikke ligefrem kalde maden her vildt sundt, men jeg elsker mad, så hvorfor ikke nyde det?", svarede hun med et svævende spørgsmål, så jeg nikkede med et bestemt og stramt smil, "Du har ret!", svarede jeg med et skævt smil, så hun smilte med et svagt træk på skuldrene og satte sig for at spise videre, så jeg selv koncentrerede mig om min egen mad, som jeg næsten var færdig med. Isabell var dog ikke lige så hurtig som jeg, men hun spiste tydeligvis med iver.

"Hvorfor vil du egentligt lære mig bedre at kende?", spurgte hun pludseligt, mens jeg tog en bid af en slice bacon og jeg så spørgende hen på hende, hvor hun smilte svagt.

Jeg sukkede svagt og tyggede mig om munden og nikkede, for derefter lige at gribe servietten for at tørre mig om munden, "Det var nu egentligt noget vigtigt, som jeg ville snakke med dig om - Altså under fire øjne.", slog jeg fast med et løftet og alvorligt blik hen på hende, så hun nikkede og greb ud efter sit glas med juice og trak begge hendes ben op i lænestolen, så hun sad i havfruestilling. Ja, hun havde åbenbart kommet barfodet herind, så hun gjorde det sig tydeligvis mageligt, mens hun lige tog en lille tår af hendes juice, hvorefter hun hvilede glasset på armlænet.

"Okay.. Og hvad er så det?", spurgte hun roligt, så jeg smilte svagt undskyldende, mens jeg lænede mig tilbage i sofaen, "Nu må du ikke tage det her for personligt eller for negativt, men det her ligger mig meget på sinde..", forklarede jeg, så Isabell så med et svagt nervøst smil hen på mig.

"Jamen, så sig det?", tilskyndede hun roligt, så jeg nikkede og tog en lille indånding.

"Jo, sagen er, at du lige så vel ved som jeg, at vi to har været i seng sammen tidligt i morges...", begyndte jeg, så Isabell nikkede kraftigt, "Mhm.. Og tag det endelig ikke personligt Justin, men jeg har haft bedre sex end det du præsterede..", brød hun ind med et sarkastisk smil, så jeg blev lettere mundlam over hvor direkte hun sagde det, og selv om jeg godt vidste, at hun havde ret i, at jeg slet ikke havde præsteret med det bedste overhovedet, så ramte den konstatering virkelig, og fik mig til at føle mig sølle og lille i sengen.

Damn, der pillede hun sgu lige Jerry ned en hel del!

Men jeg valgte ikke at kommentere yderligere og nikkede blot med et stramt smil, "Tja, men det var ikke det jeg helt ville ind på..", svarede jeg, så Isabell så med et spørgende blik på mig, "Hvad så?", spurgte hun.

Jeg nikkede med et svagt smil, "Som sagt, så ved du, at vi begge var i seng sammen, og så er der den der lille hage med, at jeg virkelig ønsker, at du inderligt kan holde det hemmeligt, da jeg ikke ønsker, at det skal ud til nogen som helst, for jeg ønsker ikke, at se en grum afsløring senere i dag eller i morgen i de danske nyheder og så i morgen i de internationale nyheder, at jeg har været i seng med én eller anden dansk pige, og dermed få kylet en masse lort i hovedet om, at jeg er Selena utro og hvad ved jeg - Forstår du hvor jeg vil hen med det her?", forklarede jeg bestemt, så Isabell så med et lettere tomt blik på mig og sagde ikke noget andet end at nikke svagt.

Stilheden overmandede os i mange ulidelige sekunder, hvor jeg følte utålmodigheden skyllede ind over mig. Ja, det frustrerede mig faktisk det her. At jeg vidste, at det jeg sagde til Isabell kunne falde til jorden, eftersom mit utroskab med hende svævede frit. Hvem sagde ikke, at hun som flere andre jeg havde været sammen med ville kunne finde på at afsløre det for medierne? Selvom Isabell virkede sød og loyal, så kunne jeg samtidig ikke vide mig sikker på hende og jeg måtte bare fortælle hende åbent og ærligt, at jeg ikke ønskede, at hun afslørede det for medierne, eftersom jeg i forvejen havde et usikkert forhold til Selena, og så ønskede jeg forståeligt nok ikke at rokke den båd yderligere!

Isabell fnes svagt på en sarkastisk måde, "Så du har altså været utro?", slyngede hun bare ud som svar, så jeg så med et uforstående blik hen på hende, "Jaeh altså.. På én eller anden måde har jeg jo, eftersom hverken min kæreste eller jeg har slået op med hinanden. Hun skred bare fra mig i uvenskab, og eh...", forklarede jeg usikkert og forstummede og så forlegent ned på mine lår.

"Fuck!", fløj det frustreret ud af mig, mens jeg tog mig til panden med begge mine hænder og hvilede albuerne ned i mine lår, mens jeg stirrede tomt ned på mine ben. Det her gik mig virkelig på, at jeg om nogen virkelig bare tænkte med pikken til tider, kun fordi jeg ønskede hævn, og i realiteten godt vidste, at det ikke var nogen rationel måde at få hævn på. Jeg vidste udmærket godt, at det var at sætte hele forholdet til Selena over styr, men ja... Når jeg først var høj, skæv eller stiv, så valgte jeg bevidst ikke at tænke klart.

"Bare rolig Justin.. Jeg skal nok tage denne hemmelighed med mig i graven når jeg engang dør, så du kan roligt stole på mig.."

Hendes rolige svar fik mig til at se målløs hen på hende, "Mener du virkelig det du siger, eller siger du det bare for at få mig til at falde til ro for en stund? Hvem siger ikke, at du sidder og fylder mig med løgn?", spurgte jeg med et nervøst bid i underlæben, så Isabell himlede med blikket.

"Åh gud! Du kan tage det som du vil Justin. Jeg ved bare at jeg sidder og fortæller dig ærligt og med god samvittighed, at du kan stole på mine ord.. Så er det fuldkommen op til dig selv om du vælger at stole på mig, eller vil mistænke mig for at lyve.. Det er dit problem Justin, ikke mit!", svarede hun tørt og kontant igen, så jeg så lettere skeptisk hen på hende, mens jeg gned mig nervøst i panden med mine pegefingre.

Den her situation stressede mig ubønhørligt, og selv om Isabell virkede ret overbevisende i hendes udmelding, så vidste jeg endnu ikke, om jeg kunne tillade mig at stole på hende, da jeg som sagt dårligt kendte hende.

"Var det alt Justin?", brød hun ind, så jeg så med en panderynke hen på hende.

"Hvad mener du?", spurgte jeg lettere uforstående, så Isabell sukkede så tunkt, at det nærmest lød som om hun slet ikke magtede mere af mit selskab.

Hun rettede sine bare ben ned fra lænestolen og så bestemt hen på mig, "Jeg spurgte om det var alt, som du ville tale med mig om Justin, for så vil jeg takke af for fest, underholdning, god morgenmad og dårlig sex!", forklarede hun med et stramt sarkastisk smil, så hendes indskydelse om "dårlig sex" selvfølgelig ramte mig igen.

Jeg pustede hårdt ud og valgte helt bevidst at ignorere hendes irriterende konstatering, om min nederen præstation i sengen. Jeg kunne desværre ikke tillade mig at sige hende imod, for når jeg valgte at sexe uden følelser og som noget der bar skulle tage trykket fra kanonen, så endte mine præsteringer desværre som noget, der helst skulle glemmes.

Tro mig, når det kom til følelser i sex, så var jeg stik modsat og ville kunne give det bedste af det bedste, men det valgte jeg bevidst, at Selena ville være den eneste, der vidste det. En random tøs skulle ikke få den ære, at vide hvordan jeg i virkeligheden var i sengen, når det kom til kærlighed og stærke følelser. Yup, lige der var jeg som nat og dag!

"Nej, det var vel egentligt det hele, og så håber jeg bare, at du holde din aftale med ikke at nævne vores sex til offentligheden.", forklarede jeg bestemt, så Isabell grinte sarkastisk, "Bare rolig Justin, det sex er ikke værd at lufte for offentligheden!", smilede hun tørt og rejste sig og gik retningen mod soveværelset, mens jeg sad og følte mig lettere latterliggjort her, så jeg kogte lettere over det.

Egentligt skulle jeg bare lære at ignorere hendes udmelding, men jeg kunne fandeme ikke gå med til, at hun skulle få ret her, så jeg rejste mig straks fra sofaen og valgte at følge efter hende.

"Altså! Så dårlig er jeg fandeme heller ikke i sengen!", brølede jeg efter Isabell, så hun stoppede op halvvejs mod soveværelset og vendte sig omkring med et sarkastisk smil og gik de få skridt tilbage mod mig, "Nå, så det mener du mr pille pille lidt og så lidt finger, for så derefter at stikke monstrummet ind og efter bare to ryk, så kom der en pinagtig lille aflevering, der selv ville kunne få en mus til at falde om af latterkramper! Så nej Justin.. Det lille put, er intet at skrive hjem om..", forklarede hun sarkastisk med et løftet øjenbryn, hvor hun gav mig et lille rusk i min ene kind, hvorefter hun vendte sig omkring og gik videre ind i soveværelset, så hun ærligt talt efterlod mig med skuffen i gulvet.

- Var jeg seriøst så dårlig?

~


Isabells synsvinkel:

Nutiden, hjemme hos familien Pedersen, Soldalen 10, 2990 Nivå, Fredensborg, lørdag d. 29 marts, 2014, kl. 20:06

Alt var stille omkring mig. Sebastian var hos en kammerat og overnatte, eftersom det ligesom var weekend, og mine forældre var ude og spise og skulle efterfølgende i det kongelige teater med nogle venner de havde. Selv sad jeg alene hjemme nede i stuen, mens min lille prinsesse var gået kold oppe i hendes vugge. Fair nok, hun var ligesom også bare et lille bitte myr, der sov meget af tiden. Mens sad jeg bare i vores store stue med tv'et kørende på lav volumen og med min iPhone i hånden, mens jeg sad og stirrede på det lettere krøllede papir, som jeg havde gemt i næsten et helt år i min egen dagbog.

Jeg grinte svagt sarkastisk over mig selv, for hvad var lige oddsene for at han skulle have det samme nummer som dengang?

Jeg så på uret på min iPhone, der lige nu sagde 20:14, så det var formentligt eftermiddag, hvis han da befandt sig et sted i USA, som jeg gik stærkt ud fra? Ja, jeg havde slet ikke kunne overskue, at følge med i hvor i verden han for tiden befandt sig, og det var vel i princippet også lige gyldigt, ikke?

Jeg fugtede mine læber, lukkede øjnene et øjeblik og tog en dyb indånding, hvorefter jeg åbnede øjnene, og valgte nu at tage chancen, hvor jeg førte min tommelfinger hen over skærmen i et X med en streg forbundet i bunden, ja lidt ligesom et klapbord på hovedet. Whatever, nok om det, eftersom jeg fik låst koden på min iPhone op og med rystende hånd, tastede jeg på min iPhone, "555-209173", mumlede jeg mens jeg tastede og pustede ud, mens jeg lagde min iPhone til øret.

Den ringede seriøst, så der var med garanti hul igennem.

"Duut.. duut.. duu.. Yeah, det er Scooter..", svarede en mandestemme, så jeg rynkede brynene kraftigt over det.

"Undskyld, jeg har vidst fået forkert nummer..", svarede jeg med dirrende stemme.

"Jamen, ingen årsag miss..", svarede manden, der åbenbart hed Scooter, og jeg sukkede og lagde på.

Jeg rystede langsomt på hovedet, og valgte at hoppe ind på Google.dk og søgte på "Justin Bieber and Scooter", hvor flere hits dukkede op, omkring Justin Bieber og en scooter, men der dukkede også ret meget op omkring, at han havde en manager, der hed Scooter Braun, så jeg sank en klump over det.

"Måske var det?", mumlede jeg med et bid i underlæben og hoppede ud af internettet igen og valgte at gå ind på seneste opkald, hvor det gik op for mig, at nummeret stod som hemmeligt under mine opkald.

"Wow..", mumlede jeg og valgte så at taste nummeret ind igen igen, og lagde min iPhone til øret igen, hvor den ringede op nogle gange.

"Ja, det er Scooter...", svarede Scooter igen.

"Eh hej... Du taler med Isabell Pedersen fra Danmark - Er det Scooter Braun, som jeg taler med?", spurgte jeg med dirrende stemme. Ja, hold kæft, hvor var jeg bare nervøs.

"Ja, jeg er Scooter Braun.. Sig mig, hvor har du mit nummer fra?"

"Jeg fik det af Justin Bieber i Danmark på hotel Bella Sky sidste år, da han gæstede Danmark i forbindelse af hans Believe tourne, giver det god mening?", svarede jeg med dirrende stemme.

Scooter begyndte at grine i den anden ende, "Hmm arh, den er du vidst længere ud på landet med miss.. Fortsat god dag.. klik.. dut dut dut.."

Jeg lod min iPhone glide ned fra mit øre, hvor jeg så målløs på opkaldet, hvor han bare havde lagt på. Jeg vidste at dette måtte briste eller bære, eftersom der kunne ske hvad som helst ved det her, men jeg valgte at knipse et billede af min krøllede seddel, som Justin havde skrevet på, hvorefter jeg sendte den som en sms til "denne Scooter", som jeg inderligt håbede var Scooter Braun, Justins manager, og hvis han bare havde lidt hjerte, så gav han beskeden videre til Justin.

"Hey Scooter, hvis du bare har bare lidt hjerte over for min forespørgsel, så vis dette billede til Justin Bieber, og har du mere hjerte end det, så beder du mig om at ringe igen, eller også får du Justin til at ringe til mig - Mit nummer er ikke hemmeligt, så det burde være ret enkelt. Hilsen Isabell Pedersen, forhenværende societyer, der var med til Justin Biebers privatfest i hans suite d. 22 april - til d. 23 april, 2013.", skrev jeg og vedhæftede billedet, som jeg lige havde taget, hvorefter jeg sendte det afsted på det telefonnummer, som jeg havde fået af Justin.

Flere minutter gik.. Mange minutter gik, mens jeg sad og stirrede som besat på min iPhone, for ikke at gå glip af et eneste opkald eller sms, men intet skete.

Jeg sukkede og efter næsten en halv times venten, havde jeg efterhånden givet op, men pludseligt vibrerede min iPhone i min hånd og jeg så en ringe fra et hemmeligt nummer, og regnede med, at det var ham Scooter, der ringede igen.

"Ja, det er Isabell..", svarede jeg med en dirrende nervøs stemme og klump i halsen. Der var stille i flere sekunder.

"Hallo?", spurgte jeg med en klump i halsen.

"Jeg troede seriøst ikke, at du nogensinde ville tage kontakt igen?", svarede stemmen, der med det samme afslørede ham.

"Justin?", spurgte jeg og sank endnu en klump.

"Du er ikke så nem at narre... Hvorfor ringer du, og så efter næsten et år? Jeg troede ligesom, at alt var ude af verden mellem os?"

Jeg nikkede svagt, "Ikke alt Justin..", svarede jeg spagt.

"Okay, hvad er det du vil have? Er det penge?! Har du tænkt dig at skabe ravage mellem Selena og jeg, for det ka..."

"Nej Justin!", afbrød jeg ham spidst og sad seriøst og overvejede bare at lægge røret på. Der blev still et øjeblik.

"Hmm.. Javel.. Hvad er det så du vil have?", lød det mistroisk fra Justin.

Jeg sukkede tungt og følte koldsveden ramme min krop. Hvordan pokker ville han mon reagere?

"Isabell?"

Bare det at høre ham sige mit navn igen, skabte noget underligt i kroppen på mig. Ja, selv om jeg vidste det var ham, så havde jeg dog bemærket, at hans stemme var blevet en anelse mørkere at høre på, så hans stemme uden tvivl var under forandring bare på det ene år, der var gået.

"Bells?"

Jeg bed mig hårdt i underlæben over, at han igen kaldte mig det øgenavn, som han kom til nogle gange under festen dengang.

"D.. du husker dit øgenavn til mig?", svarede jeg målløst og hørte et tørt grin i den anden ende.

"Ja, jeg troede ligesom, at du var faldet bag om eller noget, siden du ikke svarede før?"

Et lille forlegent fnis kom over mig, og endeligt følte jeg, at jeg kunne slappe en anelse mere af.

"Såeh.. Hvad vil du, siden du kontakter mig knap et år efter, hvor jeg ellers gik ud fra, at du slet ikke var interesseret i noget som helst med mig?"

Jeg fugtede mine læber med et svagt smil, "Du er ikke sur på mig, vel? Det er vel gået op for dig, at du faktisk godt kunne stole på mig, for intet er kommet ud til medierne..", forklarede jeg roligt.

"Hmm, nej du har sgu ret, men havde du så tænkt dig at afsløre det hele nu? Er det derfor du har kontaktet mig, så du kan sidde dejligt beskyttet for dig selv og nyde det rigtigt, at du kan få mig ned med nak..."

"Justin!", afbrød jeg bestemt, så han forstummede.

"Jamen, hvad så? Hvad er det du ønsker?!", lød det skarpt fra ham, så jeg sukkede.

"Hvorfor skal du være så pokkers indbildsk lige nu? Elsker du ikke andre end dig selv eller hvad? Du lader mig slet ikke få et eneste ord indført her!", småskældte jeg, så jeg hørte et tungt suk i den anden ende.

"Sorry, men jeg gennemgår bare en svær periode for tiden. Jeg ved ikke om du er klar over det?"

Jeg nikkede svagt, "Jo, lidt ved jeg da og det gør mig da ondt.. Jeg håber at du kommer igennem det..", svarede jeg roligt, så jeg hørte et tørt grin fra ham.

"Det mener du jo nok ikke?"

"Hmfr...", snerrede jeg irriteret.

"Irriterer jeg dig?"

Som om han var dum eller noget?

"Justin, du bliver nød til at tage mig alvorligt her, ellers er jeg bange for, at jeg vil smække røret på og du vil gå glip af noget virkelig vigtigt og betydningsfuld i dit liv.", forklarede jeg bestemt.

"Hmm javel.. Så sig det dog, så jeg kan få det ud af systemet og på afstand for jeg magter ikke flere problemer!"

"Jeg tror næppe, at du kan få det her problem ud af dit system. Du kan frasige dig al ret til hende, men du kan ikke løbe fra hende..", forklarede jeg bestemt.

"Hende? Hvad fucked snakker du om?!"

Jeg blev stille i flere sekunder og lukkede øjnene og tænkte så meget på bare at afbryde opkaldet. Hvad nyttede det her i sidste ende? Intet vel?

"Isabell? Vær venlig at svar tak?! Hvad mener du med hende og at jeg kan frasige mig retten men at jeg ikke kan løbe fra hende? Det giver jo ingen mening det her?!", lød det desperat fra ham.

Jeg glippede øjnene langsomt op og pustede hårdt ud, "Vil du virkelig gerne vide det?", spurgte jeg roligt.

"Ja, for pokker! Det var ligesom dig selv, der tog kontakt til mig, ikke?!", lød det desperat fra Justin.

"Okay Justin... Jeg er ingen Mariah Yeater..."

"What the fuck? Hvorfor nævner du nu hende?!"

"Sorry Justin, men du bliver nød til at tro på mig, men du skal bare vide det og om du vil tage del i hendes liv eller ej, så ved du det nu.."

"Snakker du om Mariah Yeater eller hvad fucked snak.."

"Justin, hør på mig!", afbrød jeg ham, så han forstummede.

"Ja?", svarede han mere roligt.

"Du er blevet far til en lille pige, og den lille pige er min datter...", forklarede jeg med et hårdt pust efter mig og smilede meget svagt for mig selv, eftersom det føltes som at en stor byrde var lettet fra mine skuldre.

"What?! Sig mig er du sindssyg el..."

"Justin, det er sandt, det forsikrer jeg dig! Hun ligner os begge to - Du må tro på mig!", afbrød jeg ham bestemt.

Der blev stille i den anden ende og der gik mange sekunder. Jeg fugtede mine læber.

"Justin, sig nu noget?", bad jeg roligt.

"klik... dut dut dut..."

Jeg så målløs må min iPhone.

- Han havde bare lagt på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...