I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

117Likes
135Kommentarer
127739Visninger
AA

19. Hit the ground...


Justins synsvinkel:

I Justins privatfly i luften over det nordlige Atlantiske Ocean, fredag d. 11 april, 2014, kl. 23:55

"Mmh...", mumlede jeg nydende i vores ret intense kys, som efterhånden havde varet ret lang tid og havde været mere end rigeligt, til at pikken havde vokset betragteligt i mine bukser, og om Isabell havde lagt mærke til det, anede jeg ikke? Jeg vidste bare, at hendes kys virkelig kunne få mig i omdrejninger, og nu jeg tænkte over det, så var det slet ikke sådan med Selena og jeg længere. Den slags skete kun hvis det var direkte optakten til sex mellem os i en seng, men ellers ikke, når vi bare kyssede med hinanden, jo mindre Selena selvfølgelig masserede min pik uden på mine bukser, for så kunne jeg selvfølgelig godt få rejsning på.

Men det var noget andet med Isabell. Hun skulle bare sidde på skødet af mig, og alt vi gjorde, var at tungekysse i lang tid med hinanden, hvor hendes fingre nussede mig i nakken og jeg på hendes røv og ryg, og bum, så var der bare højt vejrende flag på flagstangen for mit vedkommende.

Jeg kunne ikke helt huske, om det også var sådan mellem Selena og jeg i vores spæde begyndelse af forholdet, for det havde jeg ærligt talt glemt, men noget som jeg 100% var sikker på i nuet, var at jeg virkelig tændte på Isabell, og fantaserede flere gange dagligt i mit hoved med tanken om at være i seng med hende.

Det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke kunne huske specielt meget fra dengang tilbage for et års tid siden, hvordan Isabell var i sengen. Jeg mindedes kun, at hun havde kaldt mig for et ret dårligt knald.

Yup! Hun vidste slet ikke hvordan jeg i realiteten var i sengen.

Og med det minde om min dårlige præstation i sengen dengang, så måtte jeg indrømme, at jeg nok gav hende ret, for det havde helt sikkert været dårligt!

"Mmh..", mumlede jeg yderligere og skubbede hende blidt fra mine læber og så lettere op på hende med et smørret smil, så hun fnes. Ja, jeg lå jo halvt ned i sædet, mens hun var rimelig oprejst.

"Hvad nu?", spurgte hun hviskende med panden hvilende ned mod min pande, så vi havde intens øjenkontakt.

"Måske, vi skulle ligge os til at sove... Klokken er ret mange...", hviskede jeg roligt med et skævt smil, så hun smilede svagt og rettede sig helt op og så ned på mig.

"Hvor længe skal vi da rejse?", spurgte hun roligt, så jeg med et svagt smil brød øjenkontakten med hende og vippede let i min venstre arm og stirrede lidt på mit Rolex i guld og diamanter på mit håndled.

"Den er fem over tolv og vi har troligt ni timers rejse endnu..", forklarede jeg og fjernede derefter blikket fra mit ur og så op på hende med et smil, "Og det er vel også en god idé, at du får en god søvn, eftersom Arabella kan vågne når som helst fordi sulten eller opmærksomheden trækker..", forklarede jeg videre, så Isabell nikkede med et lille fnis.

"Hvor har du bare ret Justin...", svarede hun fnisende og lænede sig ned mod mig og plantede et lille flygtigt kys på mine læber, så jeg bare smilede endnu mere over det.

Jeg lagde mine hænder blidt på hendes hofter og skubbede blidt til hende, som et hint for, at hun godt måtte rejse sig fra mit skød, "Tag du bare sengen i nat, så sover jeg bare her.. Det vigtigste er, at du er mere ordenlig udhvilet end jeg, eftersom jeg bare kan tage mig en morfar nu og da, når jeg har behov for det...", forklarede jeg roligt, og så op og fulgte hende med øjnene, mens hun rejste sig helt fra mig, så hun endte med at stå nede på gulvet.

"Du har måske ikke lyst til at putte sammen med mig?", spurgte hun med et sødt bedende blik ned på mig, så jeg grinede svagt og så med et løftet blik op på hende.

"Jo men.. Det er en enkeltmandsseng vi snakker om - ergo, er der altså ikke særligt meget plads, hvis du skal vende dig i sengen og sådan, såeh..", forklarede jeg roligt, så Isabell stod med hænderne på ryggen og roterede let fra side til side, mens hun så med en udskudt underlæbe ned på mig.

"Bebe.. Det ville ikke genere mig, hvis vi puttede sammen, også selvom det er en enkeltmandsseng... Please?", bad hun med et lille fnis, så jeg nikkede med et smørret smil og rettede mig op i sædet og rejste mig helt.

"Alright.. Vi prøver, og er det umuligt for os, at ligge der begge to, så ligger jeg mig altså bare over på én af sæderne.. Deal?", svarede jeg hende roligt og lagde min højre hånd blidt om hendes lænd og kyssede hende i tindingen, så Isabell nikkede med et lille fnis og så op på mig, "Deal..", svarede hun og hun begav sig mod retningen af sengen, mens jeg gik bag hende.

Vi nåede bagerst i flyet, hvor Arabella i forvejen lå og sov nede i sin lift på gulvet. Ja, det var mere ens fantastisk, at jeg tidligere havde fået hende til at sove igen.

Isabell tog sine sorte velourpumps af og kravlede op i sengen, hvor ved hun lagde sig inderst, og jeg smed selv mine hvide sneakers og lagde min hvide Nets cap ovre i hjørnet, hvorefter jeg lagde mig ned til hende på siden og lagde min højre arm over hende og valgte at lade min arm og hånd hvile omkring hendes mave uden på hendes mørkeblå oversize-sweater.

Hun så sig lettere over skulderen mod mig med et lille smil, "kan du være der?", hviskede hun meget lavt, så det uden tvivl var for ikke at vække Arabella nede i liften.

Jeg nikkede med et lille smil og lænede mig få cm helt tæt til hendes ansigt og fangede hendes dejlige fyldige læber i et lille kys, så hun smilede kærligt, "Du er så dejlig...", hviskede hun og kærtegnede mig blidt på min kæbe med et par af hendes fingerspidser, hvorefter hun vendte sig om og lagde sig ned på puden med ryggen til mig.

Jeg smilede med et svagt suk ned på hende og forsigtigt fjernede jeg noget af hendes lange brune hår fra hendes hals hvor ved jeg kyssede hende blidt på halsen og jeg lagde selv mit hoved ned på puden og lå i få sekunder og stirrede hende i nakken, "Jeg er vild med dig baby...", hviskede jeg, så jeg straks hørte et lille sagligt suk fra hende, og hvor jeg straks mærkede, at hun uden tvivl flettede fingre med mig.

"Mmh... Godnat Justin...", hviskede hun i en saglig tone, så jeg lukkede øjnene med et lille svagt smil.

"Godnat Bells...", mumlede jeg og slappede helt af i kroppen ved at ligge i ske med hende, til trods for, at vi begge havde tøj på...

~

I Justins privatfly i luften over Nebraska, fredag d. 11 april, 2014, kl. 22:55 (amerikansk tid)

"Mmh...", lød det stønnende tæt på mig, så jeg lettere træt glippede øjnene op og vågnede endnu mere over, at Isabell kæmpede sig om at ligge på ryggen, så det lige var på nippet til, at vi ikke kunne være her.

Hun så med et dovent blik på mig, "Mmh.. Hvad er klokken? Jeg synes jeg har fået sovet en del, men alligevel er her rimelig dunkelt?", hviskede hun med en ret cute morgenstemme, så jeg ikke kunne lade være med at smile sødt af hende.

Jeg kærtegnede hende på maven og tillod mig at smutte min højre hånd ind under sweateren på hende, så jeg mærkede et lille spjæt fra hende, da jeg mærkede hendes varme mave.

"Mmh... Jeg ved ikke hvad klokken er, eftersom du ligger på min arm, hvor mit ur er..", svarede jeg lavt, så hun fnes og satte sig i sengen, hvor jeg endelig kunne se på mit Rolex, der stadigt gik under dansk tid, så jeg kunne se, at jeg måtte til at lave en hovedregning her, så jeg kunne stille uret.

"Nå? Hvad er klokken?", spurgte hun lavt med et lille fnis, så jeg gabte helt vildt og fik tårer i øjnene af det.

"Well, mit ur siger lige nu otte om morgenen, men det passer ikke, for det er i Danmark, at klokken er otte, så jeg skal lige lave en hovedregning her, for jeg ved, at vi lagde os til at sove, da den var tolv om natten, så vi regner lige otte timer bagud i stedet..", forklarede jeg og bemærkede Isabells overraskede blik på mig.

"Så klokken er altså elleve om aftenen nu? Skal det forstås korrekt?", spurgte hun med et svagt fnis, så jeg så på hende med et løftet øjenbryn og nikkede med et skævt smil.

"Rigtigt nok, og det betyder faktisk i følge min beregning, at vi har cirka fem kvarter til vi lander i LA.. That's it...", svarede jeg med et skævt smil, og straks blev både Isabell og jeg lettere forstyrret over en lille klynken og smågråd nede fra liften og jeg så med et lille smil derned, hvor et par små ben spjættede op i luften.

Isabell så med et lille grin på mig, "Jeg tror sørme, at det er morgenmadstid for en lille prinsesse - eller... Hedder det egentligt morgenmad, når det er faktisk er sen aften nu?", spurgte Isabell med et løftet blik, så jeg rystede med et lille grin på hovedet og rejste mig fra sengen, hvorefter jeg gik hen til liften på gulvet og bøjede mig over den og greb fat om begge liftremme og anbragte liften med Arabella op på sengen ved siden af Isabell.

"Jeg giver jer lidt fred, så kan du ligge og amme hende, mens jeg vil finde noget morgenmad frem til os, okay?", forklarede jeg med et lille smil ned på Isabell, der allerede havde løftet Arabella op fra liften, hvor hun nu sad med hende på hendes ene skulder og vuggede blidt med hende, selv om Arabella mest af alt klynkede.

"Lyder som en god plan..", svarede Isabell lavt med et lille smil.

Jeg nikkede med et smil, og smuttede mine hvide sneakers på fødderne og begav mig ind mod de andre i flyet...

~


Isabells synsvinkel:

I Justins privatfly i luften over Californien, fredag d. 11 april, 2014, kl. 00:17 (amerikansk tid)

Det var seriøst underligt det her. Jeg havde da været i Florida for flere års tid siden på ferie med familien, men alligevel slog tidsforskellen mig en hel del. Jeg havde ligesom sovet i cirka otte timer, og følte mig okay udhvilet, men alligevel føltes det forkert, at klokken var over midnat nu. Det skulle slet ikke komme bag på mig, at jeg ville få det vildeste jetlag her senere, og allerede nu kunne jeg planlægge forud, at der skulle tages en morfar eller to, så jeg kunne holde ud til allerede engang i aften, som der i alt fald var mindst 21 timer til, hvis jeg tænkte på, at smutte i seng omkring ved en ni-tiden om aftenen.

- Damn, bare tanken om alle de timer i én køre...

Men.. men.. Jeg skulle nok komme igennem dem. Det var mere Arabellas sædvanlige døgnrytme, der bekymrede mig lidt på forhånd, men når alt kom til alt, så var det måske ikke så slemt på forhånd.

"Pfff...", pustede jeg hårdt ud og følte pludseligt, at graderne var steget en hel del, så jeg valgte at smide min sweater, så jeg nu sad i min hvide crop top med smal halterneck, og fortsatte mit blik ud af vinduet, hvor jeg kunne se en helvedes masse lys langt nede på landjorden, så det så helt vildt ud.

"Ja, det er englenes by.. Flot udsigt ikke?", kom det i et sødt lille grin fra Justin, der sad over for mig med Arabella på skødet, så jeg så hen på ham med et smil og nikkede.

"Det er vidst første gang jeg ser sådan en kæmpe storby oppefra med alle de lys, eller... Nej, nu jeg tænker mig om, så må det være anden gang i mit liv, eftersom jeg også har oplevet Tokyo for fire år siden på en ferie med min familie..", forklarede jeg med et smørret smil, så Justin grinte svagt og nikkede.

"Er du meget berejst Bells?", spurgte han roligt, mens jeg faktisk kunne mærke, at vi begyndte at flyve ned ad lidt ligesom en rutschebane og samtidigt vendte vi i luften, så vi tydeligvis skulle lande inden for kort øjeblik. Men okay, det var jeg ligesom også klar over, eftersom vi alle sad spændt fast i selerne.

"Jeg vil ikke påstå, at jeg er meget berejst, men måske en smule, eftersom min familie og jeg gerne rejser til udlandet én til to gange over to år, så vi i princippet ikke kommer til udlandet hvert eneste år, men mere sådan cirka.. You know?", forklarede jeg, så Justin nikkede med et smil.

"Du kan nok regne med, at du nok kommer til at rejse en hel del fremover, nu vi to ligesom har et barn sammen...", forklarede Justin med et lille smil, så jeg nikkede med et lille fnis.

"Det kunne jeg faktisk godt forestille mig lidt.. Så eh.. Hvor tit rejser du selv på et år?", spurgte jeg roligt, så Justins øjne nærmest stod på stilke på mig, "Det må du slet ikke spørge mig om Bells, for jeg ved det faktisk ikke? Jeg bliver sjældent et fast sted i mere end to måneder - Jeg rejser meget, og det er ikke altid fordi jeg er på tour, men ofte også fordi jeg tager på rejser for at komme væk fra det hektiske LA, og så har det også ofte at gøre med arrangementer, festivals, prisuddelinger, og rejser til lande, der har brug for min støtte og hjælp, så det er ikke altid, fordi jeg er på tour, men ja.. Jeg rejser så meget, at det bare er en hverdagskost i mit liv..", forklarede Justin, så jeg ærligt talt blev mere end overrasket.

Jeg havde slet ikke tænkt, at Justin faktisk levede sådan et fortravlet liv. Det måtte da stresse helt vildt?

"Wow... Bliver du slet ikke stresset og ør i bøtten over alle de rejser hele tiden?", spurgte jeg rimelig målløs, så Justin smilede skævt.

"Tss... Hvad skal jeg sige? Det er mit liv, og jeg har ligesom for flere år tilbage skrevet under på en kontrakt til, at mit liv ville ændre sig så markant.. Jeg er vant til det... Men ja, jeg skal da ærligt indrømme, at jeg til tider drømmer om at jeg bare kunne blive et fast sted for en stund, og det kan jeg selvfølgelig også, men mit job kræver virkelig meget af mig, og selv om verden udadtil ser mig som forfløjen og som en fyr der skider højt og helligt på mange ting og bare lever livet med fester, modeller og masser af rejser, så er det faktisk kun en lille del ved de betydningsfulde rejser, som jeg må igennem..", forklarede Justin med et lille smil og så flygtigt ud af vinduet, "Nå, nu mærker vi landjorden og få sekunder..", tilføjede han og så derefter hen på mig med et smørret smil, og straks kunne vi mærke hjulene ramme landingsbanen og vi kørte for fuld fart, men farten på flyet dalede markant på ingen tid og pludseligt holdte flyet stille, hvorefter vi holdte et øjeblik.

Jeg betragtede Justin sidde og kigge ud af vinduet, stadigt med Arabella på skødet, der var lysvågen og han vendte hende om og holdte hende under numsen og lod hendes ene side af ansigtet hvile op ad hans, hvor ved han pegede ud af vinduet og sad og snakkede så lavt til hende, at det blev mumlen for mit vedkommende.

Selv om Arabella nok ikke kunne fokusere på meget andet end på selve vinduet, så virkede det alligevel til, at hun slappede roligt af ved lyden af Justins rolige stemme..

Kort tid efter, stod jeg og betragtede Justin, som gik ud af udgangen til ståltrappen, som han som den første gik ned ad. Scooter gik lige efter, hvorefter jeg gik lige bag Scooter og Kenny lige bag mig bærende på liften med Arabella nede i, som lå lysvågen, trods med tanken om, at klokken faktisk var blevet lidt over halv et om natten.

Alt var mørkt og det eneste jeg kunne se frem for mig, var storbyens millioner af lys langt herfra og landingsbanens lys, samt en del af den enorme lufthavn, som jeg ikke kunne se alt af, simpelthen fordi der var så mørkt og stille her. Jeg kunne dog se enkelte mennesker inde i den oplyste lufthavn, og jeg kunne ane nogle mennesker, der stod derinde og tydeligvis så ud mod os, men om de kunne se os direkte anede jeg virkelig ikke?

Jeg bemærkede mig ikke af meget mere end det, eftersom jeg fulgte efter Scooter og Justin, der åbenbart gik hen mod en stor gråsort holdende maxi van, som tydeligvis var mærket Mercedes. Og selv om der ikke var ret meget lys herude, så kunne jeg sagtens se den og den var faktisk ret flot.

Det føltes en smule reserveret, da det gik op for mig, at Justin bare steg ind som den første i den og forsvandt bag døren, som om han havde en osteklokke over sig og slet ikke ville hjælpe at tage notits af hverken hans datter eller jeg, men jeg prøvede at forstå i mit hoved, at han bare spillede sin sædvanlige "Justin Bieber", der levede sit sædvanlige berømte liv og som slet ikke var fader til et lille barn, eftersom omverdenen opfattede ham sådan, for hans datter var kun Justins, min, Scooters og Kennys hemmelighed, så jeg kunne ikke engang bebrejde Justin for at opføre sig reserveret og kold over for mig, så længe vi var omgivet af fremmede mennesker, for vi var ligesom ikke på tomandshånd lige i øjeblikket.

Vi var omgivet af lufthavnens ansatte, så selv om det var over midnat, så var vi altså ikke alene, mens de ansatte læssede bilen på med vores bagage og Arabellas barnevogn.

Kenny steg ind i bilen med liften i hånden og anbragte lysvågne Arabella på forreste passagersæde, hvor jeg selv steg ind og satte mig samme sted og bemærkede Justin siddende bagerst i bilen med hans hvide Nets cap nede for ansigtet, mens han virkede dybt optaget af sin iPhone, som han vidst sad og skrev på, så han stadigt virkede som den reserverede og ligeglade Justin - Ham, som jeg udadtil så på billeder i sladderblade eller andre offentlige medier...

Justin så i splitsekunder op fra sin iPhone, hvor vi fik øjenkontakt, men han smilede slet ikke, eller sagde det mindste kvæk til mig, hvorefter han brød kontakten igen og så atter ned i sin telefon.

- Ja, hurra for asocialiteten!

"Yeah! We're moving!", blev mit blik på Justin afbrudt af Scooters stemme, mens han tydeligvis fik skubbet den store sidedør i bilen i, så der kun var Justin, Arabella og jeg i bilen for et kort øjeblik. Jeg så med et suk ned på Arabella, der lå med store mørke øjne og viftede med sin nøglerangle og benene i vejret, og jeg valgte at give hende lidt opmærksomhed ved at nusse hende på maven uden på hendes røde sparkedragt med søde blonder og flæser tværs over maven,

"Sorry, at jeg virker så kølig over for dig.. Du behøver ikke at se tilbage på mig lige nu, eftersom der er så mange der glor med deres mobiler ind mod os... Men forstå mig ret Bells.. Jeg kan ikke vise åbenlyse følelser offentligt over for en pige, som de fleste for første gang ser sammen med mig - Forstår du?", forklarede Justin tydeligvis bagerst i bilen, så jeg sukkede med et lille svagt smil ned på Arabella.

"Ja, jeg forstår...", svarede jeg lavt med blikket nede på Arabella, der kom med de kæreste små pludrelyde, mens hun smilede op mod mig, så jeg ikke kunne lade være med at smile kærligt ned til hende.

"Kan de godt se os her inde i bilen?", spurgte jeg roligt med blikket ned på Arabella og bemærkede nu både Scooter og Kenny stige ind i bilen foran ved rattet og passagersædet ved siden af førersædet, hvorefter de begge to selerne på.

"Yeah... Hvis de som lige nu står og filmer tæt på vinduet, så kan de godt ane os på deres mobiler, selv om lyset er slukket herinde i bilen, til trods for bilen har tonede ruder, men det stopper, nu hvor vi kører... Så lige så snart vi kører herfra, så kan vi alle slappe af...", forklarede Justin, og i det næste så jeg ud af sideruden, at mange af de lidt for nysgerrige lufthavnsansatte trådte tilbage og væk fra bilen, lige det sekund Kenny startede bilen og lavede en vender på banen og fulgte tydeligvis efter en bil, der havde roterende blink på taget, men som ikke var politi, men blot en bil, der eskorterede os ud af lufthavnen.

Det var bestemt noget, som jeg aldrig havde prøvet på en lufthavn før, at jeg bare gik flere meter fra et fly og direkte hen i en bil, uden at skulle igennem terminalen på lufthavnen.

Vi kørte gennem et bum, og så var vi ude af lufthavnen, og jeg gispede svagt i kroppen, da Justin åbenbart pludseligt havde forrykket sig og nu sad ved siden af mig på samme passagersæde, så jeg tillod mig, at se på ham, hvor han lagde armen om nakken på mig på ryglænet og smilte et blændende varmt smil til mig, "Så er det værste overstået baby...", mumlede han lavt, men det var højt nok til, at jeg som den eneste kunne høre det.

Jeg nikkede med et lille smil, "Det er det vidst...", svarede jeg stille, og Justin overraskede mig ved at ligge hans højre hånd om min venstre kind, så jeg så ham i øjnene med et hjerte, der slog flere dobbeltslag.

"Husk, at det kun er en rolle jeg spiller for offentligheden, så hvis jeg virker kold og reserveret over for dig med en masse andre mennesker omkring os, som jeg slet ikke har nogen relation til, så lad dig endelig ikke narre af mine dybfølte følelser over for dig, okay?", forklarede han lavt, så jeg nikkede svagt med et kærligt lille smil.

Justin smilede og gav mig et blidt kort og ret dejligt kys på mine læber, inden han fjernede sig lettere fra mig igen og så i stedet frem for sig, så han tydeligvis så ud af bilens forrude, så han kunne se vejen og alle de andre biler, der var på vejen.

Jeg flyttede selv blikket rundt og blev virkelig betaget af Los Angeles, der var så stor og alle de neonlys, reklamesøjler og hvor meget liv, der osede af i byen, trods klokken nærmede sig et om natten, men okay det var vel forståeligt eftersom det var fredag nat, så mange var jo sikkert i byen for at feste.

Det var tydeligt at se, at der var gang i den, og jeg så flere politibiler med udrykninger på og bare det at se hvor anderledes folk opførte sig her i LA, så København nærmest var det rene vand i forhold til her.

Der var skumle typer, åbenlyse ludere og trækkerdrenge på visse gadehjørner, utroligt mange hjemløse mennesker, der gik med fyldte indkøbsvogne, og så var der resten af befolkningen - Kliker af gadebander, piger, der var temmelig dressed up, og de mere almindelige mennesker, der mest af alt havde nogle at følges med.

"Trust me.. Alle de mennesker du ser derude nu, er ingenting.. Bare vent til når dagen gryr, så kan vi snakke om storby..", forklarede Justin hviskende ved mit øre bag skulderen på mig, mens jeg sad og prøvede at få fat i alt hvad der skete udenfor her fra sidevinduet af.

Det gav en dejlig følelse i hele min krop, da han lagde sin arm halvt om mig og under min sweater på mig, så hans hånd nussede min nøgne mave lige under min hvide crop top.

Jeg så mig over skulderen og mødte hans dejlige varme øjne tæt på, "Kommer jeg med på sådan en hverdagstur på et tidspunkt?", spurgte jeg roligt, så Justins blændende lige tænder viste sig, "Du mener sightseeing i LA?", spurgte han roligt, så jeg nikkede.

"Mmh.. Det burde der nok være tid til i kalenderen på et tidspunkt...", svarede han roligt og han gav mig endnu et lille kys, som jeg slet ikke kunne stå for, hvor ved jeg skubbede ham blidt tilbage i sædet, og valgte at putte mig tættere på ham, så vi kunne kysse ordenligt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...